blog top

08 juli 2008

Lukkede ringe er det de unge vil ha'...

Jeg er gone tubular... eller det vil sige at jeg så småt er i gang med projektet!



Jeg fandt, til en ægte jyde-krejlerpris, et brugt Corima Winium hjulsæt til lukkede ringe, hvilket jeg er noget jeg længe gerne har ville prøve på landevejen.
Lukkede ringe breder sig i disse terror tider også mere og mere indenfor Mtb scenen og synes for tiden at være det helt store buzz-word, selvom det efterhånden er yesterdays news, er det ved at blive hvermands "med lidt friværdi" eje.

Men... når jeg nu skriver at jeg er igang med projektet, så skal det forståes således at en af grundene til at jeg fik hjulsættet ultra billigt var, at hjulsættet trængte til en god frisk opspænding samt at få udskiftet en knækket eger på bagfælgen og få bagnavet serviceret.

Hjulsættet trænger også til ny decals, hvilke er bestilt og så er der jo lige det lidt mere drilske... nemlig at lære at lime og montere lukkede ringe, hvilket kræver et vist håndelag og ekspertise. Men men... hvorfor skulle en gammel baggårdspuma som mig fra Ørestadens ghetto ikke kunne lære et par nye tricks eller to:-)?
I øvrigt skylder jeg lige at sende en stor tak til Morten Smidth, J-Lo og en anden fyr jeg ikke kender navnet på fra Roadbikeshop, for super service, råd og vejledning samt at skifte min eger on the spot, så jeg ikke endte med tre ugers vente tid blot for at få skiftet en eger - TUSIND TAK!

Men jeg bringer mere nyt om min flirten med lukkede ringe, når jeg står indsmurt i lim til anklerne med tårer i øjnene over ikke at kunne finde ud af det...

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Lars
Det med lim er træls, og ja, med mindre de har skiftet limfarve i de sidste 26 år, så vil du få en klistret dine hænder i rød.
Men, men, det er ikke det værste. Så skal du også lære at lape dem. I den bedste kirurgisk stil, skal du lære at operere "le tubular". Og lære at sye indvoldene igen.
Du kan selfælgelig købe en ny, hvis du punkterer ;-)
Men lukket ring kan også repareres.
Hilsen
Javier

Kanonkuglen sagde ...

Hej Javier... ja jeg ved det godt, det er ikke den nemme løsning man har valgt når man forsøger sig med lukkede ringe:-)!

Jeg har dog købt noget "snask" alá latex som man sprøjter i dækket hvis det er punkteret og så lapper det hullet indefra - ligesom på mtb med latex. Kender du det og hvis du gør om det fungerer ordentligt?

Hilsen
Lars

KMANN siger: sagde ...

Hej Lars
Du må endelig sige til, så kan jeg vise dig hvordan man lapper. Mener ikke det er gået helt i glemmebogen, selvom jeg lappede min sidste ring i starten af 80'erne. Men så meget har de vel ikke ændret sig.

Jeg kender ikke latex, men mon ikke det virker som på alm. dæk. Men du får jo et vægttillæg når du putter det i og kan den tynde slange lide det i længden?

Og så må du endelig huske at du skal have specielle bremseklodser til carbonfælge og at limen kan "smelte" hvis den bliver for varm (lange nedkørsler på bremsen). Så ringen ryger af fælgen – men det er nok ikke et problem med carbonfælge.
Men af samme grund ser du nogle gange rytterne køre med lukkede ringe på baghjulet og alm dæk og slange på forhjulet på bjeretaperne i fx. Tour de France.

Fagre nye verden!

Glæder mig til at følge med i projektet. Du er en inspirator for os alle ;-)

Kmann

Köser sagde ...

hold nu op mand... jeg kan da heller ikke imponere dig - troede lige at jeg havde overgået dig her med mine lukkede mtb ringe og carbon hjul, men nej nej...

Du har da selvfølgelig købt tilsvarende til landevejen (o;

ser godt ud...må vidst toppe dig med et set cross hjul i carbon eller noget i den dur.. har "kun" alm. tubular fælge der!

Kanonkuglen sagde ...

KMann... jeg kan godt høre på det hele at jeg skal trække lidt på en gammel landevejs roleur som dig Henrik, så når jeg ringer pivende over ikke at kunne finde ud af det eller har rullet dækket af på en 80 km bjergnedkørsel så er du den første jeg ringer til - tusind tak:-)!

Köser: Ha haaaaaaa... ja det er godt der er nogen der kan holde jer lidt på jorden:-)! Spøg til side, du lyder til at være noget mere rutineret i tubular verdenen, hvorimod jeg kun er en simpel novice fra storbyens smogfyldte kvarterer... jeg bukker og nejer pænt retur for Jyllands gear pimp McKóser himself - cheers:-)!

Anja og Morten sagde ...

Husk bremseklodser til carbon rims! Jeg anbefaler Zipp's, der er dyre og bliver slidt hurtigt, men bremser godt eller gule Swiss-stop, der slider mere paa faelgen, men holder laengere.
Jeg har nogle gamle Corima kork-klodser. Tunge, men originale. Kan sende dem..?

Anonym sagde ...

Hey HR. lefty..

Det var mig der fikset dit hjul i roadbikeshoppen.. Hvis du ville have et lille kursus ganske free, kommer du bare ud i shoppen en dag, så skal jeg nok lige give dig de gode fif. Det tager ikke mere en 10min..

Claus

Kanonkuglen sagde ...

Hej Morten: Jepper will do, har iøvrigt fået anbefalet Zipp klodser som du taler om fordi de laver nogle der kan bruges både til carbon og alu fælge, så behøver jeg ikke skifte hver gang jeg skifter hjulsæt:-)!

Og tak for tilbuddet Morten om klodserne Morten, men jeg tester lige de Zipp klodser først - du er altid så hjælpsom - Tak!

Hej Claus: Jeg skylder dig virkelig en stor TAK, det var guld værd din hjælp sammen med Morten. Er du iøvrigt bror med Morten Smidth fra shoppen?

Tak for tilbuddet iøvrigt, det kan være at jeg tager dig på ordet når jeg henter ringene:-)!