blog top

30 juli 2007

Ingen Cube24 til mig...

Øv bøv... jeg kommer desværre ikke til at deltage i 24-timers løbet Cube24 i Århus i august da jeg skal starte på nyt studie - Idræt! Efter regn-helvedet ved Nordic 24, var jeg ellers meget opsat på at gøre et nyt forsøg i Århus.



Men med fare for at lyde som B.S. Christiansen, vil jeg fokusere på det gode ved den uheldige omstændighed. Derfor tror at det bliver super spændende at starte et nyt sted, møde nye mennesker og påtage sig nye udfordringer.
Jeg tror jeg er klar...

P.S. Min billet til Cube24 er derfor til salg - til en god pris selvfølgelig!

29 juli 2007

Goodbye Jeff...

Jeg har fulgt en amerikansk mountainbikers blog i det sidste års tid... først med stor begejstring, men nu er det simpelthen slut!
Efter han har fået sponsor på, er han simpelthen blevet ulidelig at høre på! Tidligere var det sjovt og lærerigt at læse hans løbs- og træningsberetninger, men nu snakker han fand... ikke om andet end sin sponsors produkter og hans løbsbilleder er næsten blevet fuldstændig erstattet med produktblleder fra sponsorstanden!

Så farvel Jeff, vi ses ikke mere...

27 juli 2007

Og jeg som troede...

... at dette års Tour de France ikke kunne blive en værre farce end sidste års rædsels Tour?



Jeg orker ikke engang at begynde på det! Og hvor bliver det dog en forloren fornemmelse at se Discovery Channels nye lille yndling Contador, stå øverst på podiet som vinder på søndag. Han er da om nogen en yderst tvivlsom Tour vinder?
Og hvorfor er det at cykelryttere bliver ved med at save den gren over de selv sidder på? Hvor mon cykelsporten ender, jeg kan slet ikke overskue det...

Kan du gætte hvad det er?

Jeg udlover en pose matadormix, til den som gætter hvad der er på billedet?

21 juli 2007

Total 80'er retro...

Hvad sker der med brillemoden i dette års Tour de France?
Vinokourov må siges at sætte standarden for 80'er stilen i feltet, med sine total old-school Oakley shades - sand Borat stil.



19 juli 2007

Hva' satan...

Hvem er den nar? Der er ikke noget værre for os tv-seere end vilde tilskuere, som forsøger at løbe med rytterne når der køres opad på bjergetaperne.
Men hva' satan... pludselig kender jeg sgu fjolset på billedet!
Det er skam Steen Go'e Ben i egen høje person, med DMK klubtrøje og det hele løbende afsted sammen med Kyllingen:-)!
Men mon ikke Kyllingen satte Steen rimeligt hurtigt? Vi ses Steen gamle dreng:-)!

15 juli 2007

Sommersol over DK

Endelig lidt sommersol over Danmark. Til morgen har jeg været et par timer på landevejen, og resten af dagen vil jeg nyde på sofaen med en gyser etape i Tour'en!
Uhhh i dag har jeg har det sgu for godt...

10 juli 2007

Den er helt i bund...



Det er min træningsmoral vi her taler om:-)! Jeg har simpelthen ikke kunne komme rigtigt i gang igen efter Nordic24. Jeg har trænet, men kun sporadisk og uden gejst. Det må være vejrets skyld!
Men her til morgen var jeg på cyklen igen...

08 juli 2007

To Gripshift or not to Gribshift...

Man har et standpunkt til man tager et nyt, og det er netop hvad jeg har gjort!



Jeg har altid forsaget Gripshift, men efter at have prøvet Søren fra Louis' bike med Gripshift, er jeg alligevel blevet overbevist om fordelene ved det... hurtige skift og multiple klingeskift i ét hug, samt super greb når ingen fingre skal frigøres for skifte gear som når man kører med Rapidfire.
Men som med alt, er det jo et spørgsmål om smag og behag...

Min nye ven...

Jeg har fået en ny ven i cyberspace. Navnet er Bay... Ebay!



Nu har jeg efterhånden fået gjort mig lidt erfaringer med at handle på Ebay, og det er super fedt - intet mindre. Man kan simpelthen finde alt og gøre sig gode handler én masse, hvis man er lidt fremme i lakskoen. Her er mit seneste køb... en pivfrækkert af en Lefty DLR II forgaffel som jeg modtog i går. Halleluja Ebay...

07 juli 2007

Så er det Tour tid...

På trods af dopingskandaler, blodhungrende journalister og hyklere som til tider kører helt af sporet når det drejer sig om cykelsportens fremtid, så har jeg glædet mig til dette års Tour blev skudt i gang.
I dag skete det så og Touren har aldrig været mere åben end i år... intet kan forudsiges! Jeg håber på en god Tour... "Vivé le Tour"!