Imorgen skal jeg køre Polar Craft Challenge, hvilket er en 90 km marathon i Hillerød og hvis vejret holder bliver det uden tvivl en fantastisk dag.
Men for at bruge hele dagen i morgen på at køre cykelløb, må jeg tage mig sammen og være en flittig student i dag, så derfor får I ikke mere herfra i dag:-)!
Indtil jeg bringer en løbsberetning, må I nøjes med dagens manipulerede billede fra lørdagens to timers morgen-rul.
Nye billeder er på vej...
Ramme: Cannondale Taurine 2007, str. M
Forgaffel:Lefty SL Carbon (EightyAid tuned)
Styr: FSA K-Force
Barends: Cannondale
Styrfitting: Cannondale SI
Frempind: Cannondale Stem/steerer one-piece, 120mm/-5°
Saddelpind: KCNC 31,6/410 mm
Saddel: Speed Needle
Bremser: Magura Marta SL
Kranksæt: Cannondale SL
Krankboks: EnduroForkSeals Ceramic
Forskifter: XTR
Bagskifter: SRAM X.0
Shifters: SRAM X.0
Pedaler: Look Quartz
Kæde: Duraace
Kasette: Duraace 12-27
Hjulsæt: Stans350Mavic SLR
Vægt: Let...
... er landet! Sadlen til min Taurine i matchende coleurs, forståes, var den sidste brik der manglede i puslespillet.
Nu er den næsten klar til den store afsløring:-)!
Jeg er næsten færdig med at samle min nye Cannondale Taurine, det eneste der mangler er en Fizik Aliante saddel i sort, som forhåbentlig snart dumper ind med posten. Men hermed et lille sneak preview til de utålmodige læsere:-)!
Min weekend har bestået af familie besøg i Jylland med fødselsdag, masser af god mad, kagebord og søde sager ved kaffebordet.
For første gang i min mange-årige samliv med min kæreste, havde jeg dog valgt at tage medbringe min landevejscykel for at sikre husfreden, da jeg har det med at blive lidt rastløs hvis jeg ikke kommer ud og får lidt tid for mig selv!
Og jeg må indrømme at Randers og omegn faktisk overraskede mig! Efter i årevis at have besøgt byen - dog tidligere uden cykel - blev alle mine fordomme om gamle ramponerede amerikaner biler, beskidte landmænd i kansas dragter og rustne badekar i baghaverne på landet gjort slemt til skamme. For kun få kilometer uden for Randers by frembød sig den frodigste Morten Korch'ske idyl, med små bugtede landveje, grønne marker og en heftig gylle stank der rev helt op i bihulerne! 
Men ellers kan jeg blog-klynke over at min sidste uge været en meget hektisk uge, ligesom de kommende fire uger desværre også bliver det for mig.
Jeg har ikke rigtig har kunne få mit studie, min træning og andre pligter til at gå op i en helhed, hvilket min indsats på cyklen især har lidt under og med kun tre uger til Nordic24, stresser det mig faktisk lidt.Det er selvfølgelig ekstremt utilfredsstillende ikke at få trænet som planlagt eller nå de mål man har sat sig, men nogle gange må man bare modvilligt acceptere tingenes tilstand!
Men det glæder selvfølgelig om at forsøge at bevare en positiv indstilling til projektet, selvom forberedelserne ikke altid forløber helt som planlagt.
Og især efter Hustlernes H12 løb har jeg fået endnu større respekt for 24 timers distancen og vil derfor gerne kunne forberede mig optimalt til Nordic24 (så jeg håber på at studiet ikke æder mig helt) - for hvis 12 timer på cyklen var en stor udfordring, så virker 24 timer i sadlen endnu mere skræmmende!
Paris, Milano, New York, Amager... Team Lefty's 2008 tøjkollektion er klar til at indtage modeverdenen med storm, i modehvide T-shirts og hoodies!
Efter at være udgået med punktering i sidste afdeling af Dustcuppen, var det i dag tid til revanche, ikke mindst fordi det kan påvirke psyken at have for mange "Did-Not-Finish" i statistiken.
Så det var op tidligt, spise morgenmad, på med cykeltøjet, skille cyklen ad, køre til Hillerød, pakke cykel ud, samle cykel... KNÆK, saddelspændet knækket allerede inden jeg var kommet til startstregen - ØV - endnu en DNF på cv'et!
Enten har jeg overspændt det, eller også var det bare klar til at komme på saddelspændernes kirkegård? Men på trods af et dumt uheld, var det en super oplevelse at være tilskuer, og kunne heppe på klubkammerater og andre bekendte.
Én cowboy trick jeg til gengæld lærte som tilskuer var, at man IKKE skal stole på når fotografer på ruten opildner ryttere ved at råbe at man kun har 10-20 sekunder op til nærmeste rival eller fronten af feltet - bullshit:-)!
Som Peter Pedal havde manden med den gule hat, har jeg manden med den gyldne stjerne som endnu engang sørget for at opfylde mine vildeste Cannondale cykeldrømme!
Cyklen jeg aldrig troede jeg blive min, er alligevel blevet min... mere følger snarest:-)!
Inspireret af en cykelkompis, Morten Krogh, fra vores trænningstur til Mallorca tidligere på året, deltog jeg i går i en fysisk test under vejledning af Rune Larsen fra AimHigh.
Wingate test...
Testen startede med at jeg skulle udføre en Wingate test, hvor man siddende på testcyklen fyrer den max af i 10 sekunder. En Wingate test bruges til at bestemme en rytters maximale power output og dermed evnen til at arbejde eksplosivt og anaerobt.
Submax test...
Derefter foretog vi en submax som bruges til at bestemme arbejdstærsklen (syregrænsen). En submax test udføres ved at man på starter testen ved en given belasting og hver 4. minut øges belastningen med yderligere 25-30 watt, undervejs registreres puls og niveau af anstrengelse efter Borg skalaen. Puls og belastning forløber nogenlunde lineært, men når pulskurven "knækker" i forhold til belastningsniveauet kan man derudfra bestemme arbejdstærsklen og rytterens watt output ved arbejdstærsklen.
En submax test giver altså et billede af en rytters evne til at arbejde aerobt (intensiv udholdenhed) og tester rytterens maksimale aerobe kapacitet.
Max test...
Til sidst stod dagens menu på max test, og som navnet antyder gælder om at nå sin maksimale puls. Man starter som udgangspunkt med en rigtig tung belastning på cyklen, og skal forsøge at opretholde denne belastning i en stabil kadence gennem 5 minutter.
Kan man ikke kan holde belastningen må man tage lidt af, men har man lige 5% mere i benene så skruer man op. Det finurlige ved sådanne en test er, at man skal disponere kræfterne således man ikke efter 2 minutter skal skrue ned for belastningen, men at man i stedet undervejs skruer mere på og efter 5 minutter når sin maksimale puls.
Det var en super god oplevelse, både fordi det er sjovt at teste sig selv og få nogle værdier på sin egen fysiske formåen og dermed indblik i hvad man kan arbejde videre med for at opnå forbedringer. Men det var også en utrolig god oplevelse fordi Rune Larsen er en yderst kompetent vejleder og har stor indsigt i fysiologi og træningsvejledning.
Sidste år fik jeg foretaget en lignende test og ved kort at sammenligne mine gamle resulater med de nye, kunne jeg rent faktisk konstatere at jeg siden sidste test har øget mit submax power output med 35 watt. Rune lagde dog ikke skjul på, at der er rum for forbedringer og optimering, så det er projektet han nu skal vejlede mig omkring og ved næste test vil der forhåbentlig være opnået forbedringer.
Man kan måske mene at det er lidt "overkill" at deltage i sådanne tests, når man nu engang kun er motionist! Meeen... hvis man (som jeg) godt kan lide den lidt mere videnskabelige tilgang til at dyrke sport og samtidig interesserer sig for fysiologi og træning - ja, så er det en enestående og sjov lejlighed til at få et bedre indblik i hvad ens egen krop kan præstere (og kroppen generelt), samt hvordan man kan optimere den fysik man nu engang er udstyret med.
Mit studie (idræt) taget i betragtning er det også meget relevant at beskæftige sig med dette felt af idrætten, men da vi som første års studerende endnu ikke har fået adgang til fakultetets "gyldne" test faciliteter og endnu heller har den fulde kompetence, må jeg derfor vente lidt endnu med at udføre fysiske test på mig selv og andre:-)!
Kanonkuglens blog må uden tvivl være cykel-bloggenes svar på TV2 News - altid først med totalt ligegyldige historier og i dag er heller ingen undtagelse:-)!
Faktisk er dagens indlæg en tro kopi af mit indlæg i går, solskin, saftevand og bla. bla! Dagens variation bestod dog i, at jeg havde fornøjelsen af de 110 km Tour de Nordsjælland med Team Ride4Fun's svar på Abdujaparov - Martin R. Der blev kørt rulleskift, bakkespurter og den klassiske skiltespurt på Klampenborg strandvej. 
Hvilket fantastisk vejr Danmark er velsignet med for tiden - det er utroligt, et sandt bombardament af farver, dufte og lys! Det nærmer sig næsten sydlandske tilstande.
Efter at have kørt mest på mountainbiken de seneste par uger, var det endelig tid til at komme på landevejen igen. Der er en helt anden ro og rytme ved at cruise afsted med puls 75-80% på landevejen, frem for at banke over rødder og sten i skoven, hvilket til tider kan være tiltrængt og en god måde at variere træningen på.
Jeg havde næsten heller ikke lyst til at stå af cyklen igen, fordi alt synes fantastisk når hjulene spinner og solen bager fra oven.
Det blev således til knap 5 timer og 150 km solo på mit eget sommer togt, i udbrud under solens varme stråler. Billederne siger det hele... sommeren er her!
Weekendens vejrudsigt lover sol, sol og sol... så der er dømt roleur-weekend på de nordsjællandske landeveje. Jeg er efterhånden også ved at have genfundet mig selv og friskheden i benene igen - det tog længere tid at restituere end jeg havde regnet med!
Men indtil næste gang vi ses på bloggen, må i nyde billedet af en langbenet, højhælet sag af en kvindelig roleuress:-)! 
Onsdag d. 7 maj var det igen Dustcup tid, og selvom jeg ikke følte mig frisk efter weekendens H12 løb, så valgte jeg dog at lade mit legeme transportere til Tisvilde for at køre lidt race alligevel.
Ruten var ikke en teknisk rute, snarere en rigtig "tonser" rute hvor der stor set ikke var plads til at overhale (stort problem), så der opstod nemt kø og lettere kaotiske tilstande på sporet. Belært af tidligere erfaring stillede jeg mig også i startbox 1, for kun at opdage at folk bare møvede sig ind foran uden den store respekt for hinanden.
En lidt kikset løbsstart - fordi folk troede løbet var skudt igang - gjorde også at jeg pludselig havde mistet min startplacering og stod længere nede end planlagt.
Da løbet endelig gik igang, var det meget kaotisk og støvet gjorde det svært at orientere sig især på det første stykke af ruten. Da jeg kørte ud på anden runde punkterede jeg kort efter mål hvilket - ærligt talt - bekom mig ganske belejligt, da jeg ikke havde den store power i benene og heller ikke følte mig helt restitueret endnu efter H12 løbet.
Derefter trak jeg cyklen tilbage til målområdet og fik fornøjelsen af at heppe og se cykelløb fra sidelinien, hvor stortalentet Jonas Pedersen vandt en flot sejr foran Benjamin Justesen.
Efter to dage med regnvejr og en stresset uge, lå min motivation til at deltage i Hustlernes H12 løb som solorytter på et meget lille sted. Da jeg meget tidligt lørdag morgen ankom til stævnepladsen for at blive indskrevet, var jeg i tvivl om jeg overhovedet ville køre andet end 3-4 paraderunder for derefter i stedet at deltage i "festen" på stævnepladsen. 
H12 Stævnepladsen - (Foto: Bo Skakke)
(Foto: Jens Thomasberg)
En håndfuld DMK klubkammerater, med Jesper Regin som primus-motor, havde meldt sig som support gruppe for klubbens soloryttere. De ville sørge for at holde gang i et flow af fyldte vanddunke, have styr på mad og energi, fixe reparationer, formidle placerings info og ikke mindst yde moralsk support i form af opmuntrende ord hver gang vi passerede målområdet. Jeg kan slet ikke understrege nok hvor værdifuldt det er at have support og deres indsats var i høj grad en medvirkende årsag til jeg kom i mål - TAK!
Stævnepladsen og DMKs supporter-team - (Foto: Jesper Regin)
Start og omstart...
Løbet blev skudt igang kl. 9 og et par hundrede ryttere blev sendt afsted og ud på den ca. 8 km lange rute. Undervejs rundt på første runde fik vi dog besked om at der skulle være omstart, da nogle af de forreste ryttere var kørt forkert fordi en del af rute markeringen var faldet ned. 
Starten med Jonas P i front - (Foto: Jannik Stuhr, Pixelution.dk)
Kl. 9.30 blev omstarten skudt i gang, og ligesom ved første start (man skulle tro jeg havde hørt efter første gang) havde jeg endnu engang fået placeret mig rigtigt dårligt i venstre side og ca. 100-120 ryttere nede i feltet. Jeg tror at jeg efterhånden skal begynde at tro lidt mere på mig selv og mine kræfter, og fremover stille mig meget længere frem i starterne for ikke at skulle bruge kostbar energi og adskillige omgange på at overhale de foranliggende ryttere - det gør jeg næste gang! 
(Foto: Bo Skakke)
Som sædvanlig var de første par omgange voldsomt præget af trafik, og rytterne lå som perler på en snor. Jeg kom på første omgang til at ligge sammen med DMK's Bo Vestergaard og Lone Sand, og der var overskud til at vi kunne samtale fordi feltet sneglede sig frem - ganske hyggeligt i øvrigt. 
Lone Sand - (Foto: Bo Skakke)
Lidt efter fik jeg kontakt til en anden klubkammerat Magnus B. og så kom pulsen for alvor op. Jeg forsøgte at holde mig tæt til ham, men vi blev hele tiden splittet ad fordi vi ikke altid kunne overhale forankørende ryttere på de samme steder og derfor måtte vi skiftevis vente til der blev plads.
Magnus og jeg fugtes rundt på ruten i de næste mange timer, skiftevis forrest, men altid med hinanden inden for synsvidde.For mit vedkommende var det også rart at have en god klubkammerat tæt på - ikke så meget for konkurrencens skyld, men fordi 12 timer er lang tid og derfor kunne vi forsøge at samarbejde og hjælpe hinanden. Efter et 3-4 timer fik vi besked om at vi lå 4'er og 5'er i den samlede stilling for soloryttere - hvilket var en overraskelse efter så kort tid og et stort moralsk boost.
På vej gennem feltet (Foto: Jannik Stuhr, Pixelution.dk)
De taktiske overvejelser...
Jeg havde fra starten lagt en taktik, som dikterede at jeg skulle trække op ad de hårdeste bakker samt gennem de tungeste mudder områder for at spare på kræfterne. Så selvom det ikke nødvendigvis så særlig "palermo-roleur" agtigt ud, så var det en måde hvorpå jeg kunne slide lidt mindre på mig selv, og jeg vidste at jo mere jeg sparede tidligt i løbet jo mere overskud ville jeg have senere. 
Klar trække taktik - (Foto: Bo Skakke)
Tidligere på måneden opsnappede jeg til én af DMKs intervaltræninger, nogle gode råd fra Rune Larsen (AimHigh) om at hvor på ruterne man bør fosøge at vinde tid og hvor der bør spares på krudtet - det var gode råd som jeg virkelig tog til mig og faktisk var meget bevidst om undervejs i løbet.
Placeringstab efter en tur på tønden...
Efter knap 6 timer hvor jeg holdt en 4. plads, kom der grus i maskineriet - så at sige! Efter at have indtaget diverse energirige substanser var jeg simpelthen nød til at stå helt af cyklen og gå på toilettet, hvilket desværre resulterede i at jeg fik spildt 5-6 minutter i depot. På det tidspunkt var der også begyndt at opstå en smule krampe på den øverste del af mit venstre lår, så det var noget af en udfordring at sidde på toilettet med med en solid krampe i venstre lår - sjovt må det have set ud, men jeg kan fortælle at det var ret ubehageligt:-)!
(Foto: Jens Thomasberg)
Da jeg kom tilbage på cyklen igen, var jeg faldet ned som nummer 6, og jeg brugte derefter næsten 3 omgange på at hente min klubkammerat Magnus igen. Da jeg endelig kom op til Magnus, spurgte jeg ham stønnede "hvordan går det Magnus?", hvortil Magnus humoritsisk svarede "ikke så godt nu når du nu er kommet op til mig igen". Derefter forsøgte vi at følges lidt ad, men lidt efter lidt faldt vi hver især ind i vores egen rytme og blev splittet igen.
Videre uden makker...
Desværre så jeg ikke Magnus siden, og et par omgange efter så jeg ham sidde omklædt og spise ved vores support team - og hvor ville jeg have givet alt for at have byttet med ham i det sekund! Jeg var træt, min lænd og nakke var helt smadret, kramperne havde spredt sig mere og mere og jeg trængte mest af alt til at komme af cyklen og få noget rigtig mad.
Senere fik jeg at vide at min makker Magnus var stoppet efter ca. 8 timer, da han syntes at han ikke havde mere at skyde med i benene - hvilket måske egentlig ikke er så mærkeligt, da Magnus havde kørt DCU løb i Silkeborg om torsdagen (du var savnet på ruten)!
Hustlergryde alá carte, som jeg iøvrigt aldrig smagte - (Foto: Bo Skakke)
Det var også noget af en oplevelse hver gang jeg passerede målområdet hvor Hustlernes Gudfar, Jacob Lohmann ham selv sad i speakertårnet og gjaldede "og nu kommer løbets 3. plads... Ooooooptursgøøøøjseren" udover stævnepladsen, det var et stort moralsk boost og også lidt komisk at høre det komiske navn i æteren. Også alle de som heppede ude langs ruten, og især alle dem jeg kendte som stod på kælkebakken var super opbakning - og undskyld til jer alle hvis jeg ikke hilste, jeg var vist et andet sted:-)!
Elegantiérernes elegantier Jacob Lohmann - (Foto: Bo Skakke)
Krampe en massé...
Med 3,5 time tilbage forsøgte jeg blot at finde ind i mit eget tempo og holde bagvedliggende ryttere bag mig og sikre 3. pladsen. Jeg havde hele dagen følt at jeg havde overskud og var stærk, selvom jeg efterhånden også godt kunne mærke at jeg havde været mange timer på cyklen. Kramperne tiltog også kun herefter og i korte perioder kunne jeg slet ikke kontrollere kramperne. Især bemærkede jeg efter at have trukket op af kælkebakken nogle tilskuere, der nok undrede sig over mine små udbrud af "aaaahhhh aaahh" mens jeg spjættede gevaldigt med bentøjet.
Kramperne kom oftes i lægmuskulaturen når jeg havde været af cyklen og trukket op ad kælkebakken og derefter skulle på cyklen og i pedalerne igen. Eller når jeg skulle træde gennem tungt pløret underlag opstod der også nemt krampe i min øverste del af låret og i lysken. Jeg tror heller ikke at jeg havde tilstrækkelig styr på min saltbalance, hvilket er noget jeg skal skal have bedre styr på inden Nordic24 i Juni og noget som kræver lidt research.
(Foto: Jesper Lauritsen)
Kom djævlen i forkøbet...
En af de ting som også interesserer mig ved at deltage i et løb som Hustlernes H12 i soloklassen, er den psykiske dimension. Man skal hele tiden forsørge at bevare et positivt mindset og især være omstillingsparat. Man må altså ikke lade sig stresse for meget hvis situationen lige pludselig vender med f.eks. en defekt, et styrt, tabte placeringer eller andre uforudsete hændelser.
Det er dog nemmere sagt end gjort, og jeg må da også erkende at især det psykiske aspekt var en sor udfordring ved deltagelsen i H12 løbet. Adskillige gange poppede alle mulige store eksistentielle tanker og undskyldninger op i mig, om hvorfor det var OK at sige stop og udgå fra løbet. Men jeg tror at netop fordi jeg var meget bevidst om min egen psyke og reaktionsmønster, kunne jeg komme den lille djævel på skulderen i forkøbet og ikke lade ham få sin vilje - ha!
Undervejs i løbet fungerede det meste også perfekt. Jeg fik dog allerede tidligt i løbet en stor gren ind i bagskifteren, hvilket resulterede i at jeg havde svært ved at bruge de tre sidste tandhjul. Jeg vurderede dog at jeg ville tabe for meget tid på at få det fixet så jeg valgte at acceptere tingenes tilstand og forsøgte at være positiv omkring det som trods alt fungerede godt. Støvet gjorde også at jeg døjede, på trods af nye klinger, kassette og kæde, med en smule chainsuck. Men det fik min team support klaret løbende ved at rengøre og smøre min kæde - tak drenge!
Allergisk reaktion...
Med knap timer resterende stødte jeg på en stor-hostende Jacob Lauritzen, dobbelt Nordic24 vinder, som på det tidspunkt lå på en 2. plads, men pga. en allergisk pollen reaktion havde været nød til at sætte tempoet gevaldigt ned. Vi fik os en rigtig gentleman sludder ude på ruten, og da Jacob alligevel var en omgang foran mig valgte jeg at køre forbi ham. Efter to omgange og knap 45 minutter tilbage havde genfandt Jacob sin power og overhalede mig igen. På sidste omgang fangede jeg Jacob kort før mål og vil fulgtes det sidste stykke over stregen, og et "tak for turen" blev udvekslet med en håndhilsen. 
Jacob "Kaffe" Lauritzen med Kanonkuglen på slæb - (Foto: Jesper Lauritsen)
DMK'ere i skiftezonen - (Foto: Bo Skakke)
Endelig i mål...
Og hvilken lettelse det var at komme i mål efter knap 12 timer, 23 omgange, 184 km og næsten 4000 højdemeter. Lige så fantastisk det var at komme i mål, lige så fantastisk var det også at jeg rent faktisk endte med at komme på podiet med en 3. plads - i sandhed en stor dag for Team Lefty:-)!
Da jeg har kørt relativt få cykelløb, har ikke rigtigt haft noget klart billede af mit performance niveau, så derfor var det en endnu større succes at ende på podiet, da jeg blot havde håbet på en top 10-20 stykker.Da jeg var kommet i mål sværgede jeg at jeg ALDRIG mere skulle køre et langdistance race! Meeeeen men... idag (dagen efter) har jeg besindet mig igen og glæder mig nu allerede til Nordic24. Men vigtigst af alt, så gjorde jeg mig til Hustlernes H12 løb en masse uvurderlige erfaringer som solorytter, hvilket forhåbentlig vil komme mig til gavn til Nordic24. 
I mål efter 12 timer - (Foto: Jesper Regin)
Efter et varmt bad - det bedste bad jeg længe har fået - var der præmieoverrækkelse i Bagsværd Roklubs festlokaler og der var champagnesprøjt i bedste Le Mans stil og masser af præmier. Jacob Lauritzen oversprøjtede mig i kådhed med sin præmie champagne, men jeg fik dog returneret gestusen med at tømme min champagne nedad ryggen på ham - sorry Jacob men det var du selv ude om:-)! Stillingen i solo blev således:
1. Claus Crone (Team Crone)
2. Jacob Lauritzen (T-bikes)
3. Lars Oppenheuser (Team Lefty/DMK)
Resultater for alle klasser kan ses hos Events4u.dk...
(Foto: Jesper Lauritsen)
Et klassisk Bo V. moment - (Foto: Bo Skakke)
Tusind tak...
Så har jeg blot at sige tusind tak for hjælpen til DMK's support team Jesper, Steen Go'e Ben, Rikke, Mette, Morten, Henrik, Klaus og alle jer andre som hjalp mig og heppede undervejs - tak!
Også en stor cadeau til Hustlerne for et super fedt løb, med den gode afslappede Hustler stemning og masser af søde mennesker og kønne piger - et fantastisk arrangement som jeg vil glæde mig til at deltage i næste år igen!
Se mange flere billeder her hos Team Hustler, Erik Hougaard og Jens Thomasberg.
... i ordets bogstavligste og overførte betydning er jeg pissed!
Efter næsten 14 dage med sol og tørvejr, har det har regnet hele torsdagen og en del af dagen i dag (fredag) og rapporter beretter om at Hareskoven sejler i pløre inden Hustlernes H12 løb i morgen.
Min motivation er helt i bund... jeg orker næsten ikke, IGEN, at cykle 12 timer våd, mudret og kold! Jeg håber at jeg over natten genfinder gejsten, for lige nu har den forladt matriklen...
Efter Hillerød MTB Marathon...
Nu har jeg gennem længere tid ført mig frem i hvide italiener-smarte palermo sko-overtræk, hvide sko og hvidt Team Lefty tøj. Jeg har også slynget om mig med kække udtryk som "storby-roleur", "velo connaisseur", "finisseur", gentleman extraordinaire og mange andre cafe smarte cykel-udtryk.
Det har jeg nu taget konsekvensen af og valgt at springe ud som fuldblods livsnyder og storby-roleur med lidt ændret blog-design... more to come!
