Løbsreportage: Alpetramp...

Søndag morgen var det tidligt op og afsted til Fyn hvor efterårs klassikeren Alpetramp fandt sted. Det var samtidig dagen hvor jeg skulle have min dåb ved et landevejsløb, da jeg mest har holdt mig på de knoppede dæk i den sammenhæng:-)!


Claus, Kanonkuglen og Jonas a.k.a Pinarello Prinsen. ...

Jeg var blevet inviteret med til løbet i de Fynske bakker af min ven Claus fra cykelbutikken WeBike og sammen med ham og hans kollega Jonas - på den gyldne Pinarello - fandt vi til Brobyværk hvorfra starten gik kl. 10.

Desværre startede vi allerbagerst i startboksen for 63 km distancen, og jeg frygtede at det ville ende i et stort start kaos og at skulle bruge unødigt store mængder energi for køre sig længere frem i feltet.

Da starten gik var det noget kaotisk, når mange ryttere alle kæmper for at komme frem og finde sig en plads. Men jeg fik overraskende hurtigt kravlet lidt frem i feltet, gennem de små huller der opstod inden for de første 5-6 km. Med udsigt til ca. 20 ryttere foran mig i feltet og et stort felt bagved, fulgte jeg de første 15-20 km egentlig bare med og forsøgte at danne mig et overblik over hvem de andre ryttere i feltet var og hvem det ville være klogt at holde sig til hvis de forsøgte at komme væk. Derefter kom jeg frem og fik lov at trække lidt - det var sjovt:-)!


Fynsk landevej...

Da distancen også var relativt kort på kun 63 km, blev der givet givet godt med gas allerede fra starten. Som mountainbiker er det dog en noget anden oplevelse, da man godt kan "slappe lidt af = få pulsen lidt ned" af og til når man ligger på hjul - det kan man ikke når man kører mountainbike løb, der river det i benene og banker i under brystkassen fra start til slut!

Ganske forudsigeligt forsøgte rigtig mange ryttere at "angribe" eller i hvertfald så komme først over bakkerne de første mange kilometer. Så der var et noget uroligt felt den først halvdel af løbet. Men som løbet skred frem blev flere og flere ryttere hægtet af, især hver gang feltet skulle over en bakke blev der forceret. Fronten blev således mindre og mindre for hver kilometer og hver bakketop.

Lidt over halvejs i løbet er vi kun en lille 8-10 ryttere tilbage forrest i feltet, hvoraf den ene var Mads Bødker fra T-Bikes (den eneste jeg kendte da han er Mtb'er) og på en relativt lang stigning er jeg tæt på blive sat, da jeg fik en smule sidestik. Men jeg holdt min egen rytme uden at gå med de andre og fangede dem igen lige efter toppen.

Derfra kører vi bare til og efter endnu et par kilometer, et par bakker og et sving ud på en større vej er vi kun 3 ryttere tilbage. Mads Bødker spørger om "vi kan finde ud af at arbejde sammen" - og det kunne vi! Vi fanger undervejs et par forankørende ryttere og et par kommer op bagfra (må have været stukket meget tidligt eller fra en anden distance kategori)?
De sidste 15 km. kilometer er vi ca. 6-7 ryttere, hvoraf 2 af dem ikke er meget for at lave noget og hver gang de kommer frem i rækken for at tage en føring bakker de ud og vifter os andre frem - pisse irriterende!
Både jeg selv og et par af de andre ryttere kommenterer det og gestikulerer på ægte Bettini manér, at de skal komme frem og deltage i arbejdet:-)!


Mr. Tommy WeBike himself, Claus og Prinsen...

De sidste par kilometer ind til mål bliver tempoet sat yderligere en tand yderligere op, og et par ryttere forsøger at komme væk fra gruppen et par gange. Efter det sidste sving til venstre går det opad og Mads Bødker og et par andre ryttere angriber og forsøger at komme væk.
Så kæk som jeg er venter jeg længe... og forsøger også mig med en spurt på det allersidste stykke mod mål og kommer utroligt nok i mål som nummer 3 fra vores lille front gruppe.

Efter løbet gik det dog op for mig, at nogen må være kørt fra vores gruppe allerede inden jeg er kommet frem i feltet fra starten og selv kan få overblik over løbet, for jeg er endt på en samlet 13. plads ud af de 649 deltagere på 63 km distancen og ikke som nummer 3. Alligevel overrasker en 13. plads mig fordi jeg aldrig har prøvet at køre landevejsløb før og fordi flere af rytterne i feltet så ganske skrappe ud.

Noget som især var sjovt ved at deltage i landevejs løb er det taktiske spil der kører undervejs og konstant ændrer sig som ryttere falder fra eller kommer til. Resultater fra løbet kan ses hos Ultimate.dk.

Efter løbet ventede jeg på mine kompisser og fik lejlighed til at hilse på Tommy som ejer WeBike og et par andre drenge fra WeBike afdelingerne rundt om i landet. Så alt i alt en rigtig god og sjov dag på de tynde ringe i det Fynske.


McDonalds på hjemvejen efter råd fra kostvejlederen...


Claus rengør sin rullende million ...


Og min hvide Cervélo blev også ren igen...