Hvordan bliver jeg en rigtig ”Roleur”?
Har du hørt det? Det hviskes lavmælt i cykelkredse, på mekanikerens værksted og blandt soigneurs - at den vigtigste komponent for at blive en rigtig Roleur, hverken er et tandpasta-smil som ”den sorte muskel” Indurains, eller italiensk trusse-charme som Cipollinis. Nej... det vigtigste for at blive en rigtig Roleur er ikke hvad man har i benene, men først og fremmest hvad man har i ørene! Først den rigtige musik, siden Roleur! Derfor ønsker jeg at dele med mine med-cykelfolk, hvad der spiller i mine ører for tiden. Her er et udsnit af min playliste - hvad hører I?
The Poker Flat: Super lækker og smooth lounge/electronica. Det perfekte soundtrack til velsmurt kæde og gode ben!
Quincy Jones: The Dude - mesterens egne intelligente jazzy pop-cuts – op med kadencen og solbrillerne på!
Henrik Hall: Solo - bland Depeche Mode med Leonard Cohen, og du har Henrik Hall! Intelligent og gennemført dansksproget voksen-pop.
Roger Troutman & Zapp: Talkboxens maestro no. 1. Ægte oldskool playa’ stuff med champagnefarvede Cadillacs og dollarglade strippere!
Erick Sermon: ChillTown New York - rigtig cool og streetwise stodder som spytter ”non-bling-bling” hiphop. Fedt til det tunge bakke-tråd!
Plej: Electronic Music From The Swedish Leftcoast – velsmurt electronica fra sveriges skove og dybe søer!
NPG: 1-800 New Funk: super fed samling af en række kunstnere og selvfølgelig prinsen selv ved roret – som altid ”cool & funky”!
Trentemøller: The Last Resort - dansk electronica i verdensklasse.
Maxwell: Alle hans plader er ekstraordinært gode. Neo-soul med tydelig inspiration fra soulkongen Marvin Gaye. Perfekt til landevejs rul eller brudesuiten!
Nils Landgren Funk Unit: Svensk power-funk med direkte forbindelse til reaktoren på Bärsebäck!
1 kommentar:
God musik har virkelig stor betydning når der skal trænes.
Håber du kom godt hjem.
God weekend
Send en kommentar