5. afd. Dustcup alá borelia...

Selvom jeg så sent som i sidste uge "pralede" med at jeg var hurtig til at poste indlæg efter løb, så kryber jeg til korset med et lidt forsinket indlæg om 5. afdeling af Dustcuppen i Bøndernes Hegn - sorry:-)!


Kanonkuglen hænger på under første omgang...

Onsdagens Dustcup fandt sted på den samme strækning hvor også Team Hustler i maj måned afholdt deres H12 løb - blot kørte dustcuppen ruten den omvendte vej rundt - den var rigtig hård!
Og for første gang i min lidet gloværdige Dustcup karriere, fik jeg en nogenlunde start uden at tabe for mange placeringer eller ende i en alt for stor trafikprop allerede inden den første kilometer var kørt, så det var trods alt en klar forbedring.
Jeg tror dog at de relativt brede startbokse og den første skrappe stigning over kælkebakken, var årsagen til at jeg ikke endte i et rytter-kaos på første omgang og at der hurtigt kom naturlig spredning i feltet.

Derefter gik det slag i slag - runde efter runde på en hård rute med mange højdemeter. Jeg forsøgte at holde hjul på den forankørende rytter, men desværre tabte jeg ca. et par placeringer pr. omgang da jeg ikke rigtig havde overskud og fart nok i benene til at hænge på de hurtige, men jeg gav hvad jeg havde på dagen.
På sidste omgangs afsluttende 2-3 kilometer tabte jeg desværre også (fordømt...) et par placeringer til ryttere der lige skød de sidste kræfter af inden målstregen. Jeg endte 5. afdeling af dustcuppen på en 33. plads.

Undervejs var jeg så heldig at støde på et kendt ansigt ude på ruten, nemlig min Mallorca trænings-buddy Mikkel N. fra HMTBK (se tidligere indlæg), vi fulgtes derefter et stykke rundt på ruten og næsten helt til mål. Tak for turen Mikkel... altid en fornøjelse at støde på en sand gentleman på sporet - en elegantiérnes elegantiér.


Mikkel fra HMTBK med Kanonkuglen på slæb i det fjerne...

Nu er jeg ikke mand for dårlige undskyldninger og bortforklaringer... MEN... jeg oplevede undervejs i løbet at føle mig skidt tilpas, og overvejede også at udgå efter 2. runde var kørt - heldigvis kørte jeg løbet til ende. Det er svært at sætte ord på den ændrede kropsfornemmelse jeg havde, men jeg følte mig bestemt ikke helt tilpas, gennemtræt og min puls opførte sig helt bizart undervejs i løbet.

Jeg har den sidste uge har haft et lille rødt mærke på venstre side af ryggen, som efterhånden er blevet en kæmpestor rød plamage. Derfor opsøgte jeg (under pres fra min kæreste) dagen efter Dustcuppen en læge, som kunne konstatere at jeg har fået borelia (fra flåter) - så meget for at deltage i en kanotur med studiet!

Måske var det årsagen til at jeg følte mig anderledes skidt tilpas og pulsen opførte sig bizart... måske ikke? I hvertfald venter jeg nu svar på en blodprøve og håber med pencillin at få styr på infektionen, således at jeg ikke ender som en anden Mimi Jacobsen med ansigtslammelser, skærebrænder stemme og vanvittige ideer - uuurrhhhhh!


Grusbakkens rytter-kaos... ægte væææeløøøuuu

Tak til Noppenau.biz for lån af billeder