Mallorca - påsken 2008

Så er jeg tilbage på bloggen igen efter en uges fravær under sydens sol på cykelferie på Mallorca.



Dag 1: Promenade roleurs...
En smule forsinket og trætte ankom vi (Morten Krogh, Jens A., Jens Koefoed, Mikkel Nørgaard (HMTBK) og undertegnede) ca. kl. 4 fredag nat til hotellet i Alcudia på Mallorca. Netop pga den sene ankomst blev turens første dag også en slags aklimatiserings dag, hvor vi bare lige snuste lidt til terrænet i området omkring byen og trillede ben på promenaden, mens vi i 20+ grader vænnede os til at køre i sommeroutfit igen for første gang i månedsvis - fantastisk!

Desværre bød den første dag også på en klassisk fejl... nemlig at jeg først på destinationen opdagede, at min midterste klinge på et lettere bedaget XTR kranksæt viste sig at være lige en my for slidt til at overleve det lidt stejlere terræn. Derhjemme har jeg intet bemærket, men skæbnens ironi ville at det først gjorde sig bemærket ved ankomsten til Mallorca - typisk.

Efter så at have frekventeret de fleste af byens bikeshops, som iøvrigt næsten intet har på lager og stort set kun gør sig i udlejnings- og landvejscykler til horder af tyskere, endte jeg ikke med at få fat i et sæt nye klinger, men med at måtte købe mig det tilsyneladende eneste mtb kranksæt på den nordlige del af Mallorca... og så endda noget så eksotisk som et Shimano LX!
Effektivt uden tvivl... men ikke med den store lireffekt, man skal spille storby roleur på promenaden - forståes!

Vi fik på 1. dagen rullet ben i beskedne 1,5 time, 32 km og ca. 500 højdemeter.


Min Cannondale pakket ud, samlet og klar til action...


Mikkels Giant og Jens K's Cannondale...


Morten Krogh - nu med flydende latex...


Promenade alá Mallorca...

Dag 2: Den tyske guide...
Vi havde hjemmefra booket en guide, som vi var overbeviste om ville vise os Mallorcas bedste spor og som kunne holde et højt tempo og gerne presse gruppen lidt. Desværre må vi have misforstået hinandens ambitionsniveau, for vores guide var en ældre tysker, som godt nok viste os nogle enkelte mtb spor, men han hang milevidt bagefter og efter blot en lille times kørsel mente han. det var tid til en lille tysk wiener pause!

Utålmodige og ivrige som vi nu var for at slide i sadlerne, sagde vi på toppen af Eremitage de Victoria "auf widersehen" til vores tyske ven Rolf og tog selv på mtb ekskursion på stierne i området - jeg præsterede da også et lille gentleman styrt i min hvide Team Lefty trikot på starten af nedkørslen derfra:-)!

Efter at have kørt rundt en times tid i området satte vi kursen mod Port de Pollenca, lidt længere inde i landet, hvor der er masser af bjerge og mulighed for at få kørt nogle højdemeter i benene. Området er især et meget yndet sted for landevejsryttere, og vi stødte på dem i ustoppelige horder.

Dagen bød også på noget landevejskørsel, især opad og uden Morten og Mikkel til at læse kort og finde vandreruter og mtb spor kunne vi nemt have trillet mere landevej end godt er. Meget ofte ligger sporene lidt forputtet og gemmer sig, så det kræver lidt opmærksomhed og sporfinesse undervejs. Jeg kan anbefale, at man hjemmefra anskaffer sig en tysk udgivet mtb tourbog over ruterne på Mallorca, hvis man skal være sikker på at finde øens bedste spor.
Hvis man også lige husker at kigge ud over styret i ny og næ, vil man opdage hvor fantastisk smukt og frodigt Mallorca faktisk er og alle klichéfyldte forestillinger om helstegte pattegrise, sangria i litervis og betonhoteller i strandkanten, som i de gode gamle Kong Spies dage, synes heller ikke at tegne Mallorca længere.

Vi fik på 2. dagen kørt i 4 timer og 36 min,102 km og ca. 1700 højdemeter.


Den tyske guide Rolf...


Team Lefty med glatte ben - forståes...


Nedkørsel...


Team Hustlers Morten H. var med én af dagene...


Opkørsel Jens A. style...


Morten Krogh og Mikkel Nørgaard...


En storby roleur i felten...

Dag 3: Spor delikatesser...
Tredje dagen var dagen hvor vi for alvor fandt verdensklasse mtb spor. Vi "rullede ben" på vej mod bjergområdet ved Pollenca de første 20 km for at ad køre et vandrespor opad til toppen. Men ved starten på opkørslen mødte vi nogle tyske mountainbikere, som havde prøvet at køre ruten op og som måttet opgive, da den var for svær - opad ihvertfald.

Vi valgte derfor at klatre op på til Col de Femenia på landevejen, og der er da heller ikke noget som kan skærpe "race-genet" end opkørsler, hvor man sidder og lurer på hinanden som på en Tour de France etape, og ser hvem man kan følge med eller hvem man kan sætte. Jens A. var dog alligevel hurtigst på toppen, men tæt forfulgt at resten af feltet.

Fra tankstationen på toppen ved Es Quix kørte vi ad et vandrespor, som bød på et super varieret mtb terræn med små delikatesser som heftige gedetrapper, sten og rullesten, switchbacks og grusunderlag ned til byen Caimaria igen.
Endnu engang tog vi den ad landvejen til toppen ved Es Quix igen for at få banket lidt højdemeter i benene, og der blev kæmpet om bjergpoint med alle kræfter og afslutning med skiltespurt på toppen. Vi fandt herefter turens indtil videre bedste og længste sammenhængende spor, og da vi nåede bunden igen, var vi alle smil fra ende til anden. Dagen blev altså en dag med meget varierende terræn i en fantastisk smuk natur.

Vi fik på 3. dagen kørt i 4 timer og 37 min, 95 km og ca. 1800 højdemeter.


Smukke Mallorca...


Morten, Jens A., Kanonkuglen, Jens K., Mikkel...


Udsigt over det nordlige Mallorca...


Jens A's blære var turens mindste...


Jens K. og Mikkel synes veltilpasse...


Spansk eftermiddags snack...

Dag 4: Restitution med Dr. Fuentes...?
Vi havde fra starten planlagt en lille restitutionsdag på fjerdedagen, både for at have noget i benene at skyde med til de næste par etaper og til kongeetapen, hvor turens grimpeur skulle findes, men mest af alt også fordi Morten skulle besøge en ven i Palma (gruppens teori er dog, at han skulle besøge sin Dr. Preporatori Fuentes inden kongeetapen) og jeg skulle bruge noget tid på hotellet til at skrive opgave i forbindelse med studiet - hvilket ikke fungerede.
Vi brugte derfor formiddagen på at trille ben til byen Pollencá, hvor det blev til promenade kaffe og spas med bananer i cykelbukserne.

Jens A. og jeg fortsatte derefter vores lille restitutionstur mod spidsen af halvøen Cap de Formentor, hvilket på trods af det foregik i et restitutions-pulsleje alligevel formåede at sætte flere ryttere på landevejscykler! En del af restitutionsprocessen er ikke kun at lade kroppen restituere, men også at lade synet få lidt at glædes ved. I følgeskab med et par tyske landevejspiger fandt Jens A. tilsyneladende den udsigt, der fra bagerste række syntes at fremme restitutionen betydeligt!

Men dagens hel store begivenhed var, da Jens "il directore" Koefoed, selskabets eneste rytter på fullsuspension, for første gang og under en smule gruppepres valgte at barbere sine nordiske kontorskinker for at blive en ægte storby-roleur på afveje i det Mallorcanske landskab. Og til Christina (Jens' kæreste): Tilgiv ham... det var gruppepressets skyld!

Vi fik på 4. dagen kørt i 2,5 time, 53 km og ca. 800 højdemeter.


De gemmer på noget i HMTBK...


Kanonkuglen og Jens A. på vej op...


Jens "restituerer" sjælen...


Klassiske Mallorca hårnålesving...


...


Jens K. før og efter...


Livet under sydens palmer...

Dag 5: Grimpeurs i terrænet...
Efter et par dage i terrænet var der efterhånden kommet så meget styr på kortlæsningen, at vi på femtedagen havde planlagt en rigtig hård gentlemantur med fantastiske mtb spor, hvor der opad stejle og stenede stier skulle kæmpes for hver enkelt højdemeter. Vi startede dagen med udgangspunkt ca. 6-7 km. uden for byen Pollencá ved bjergkædens fod, og derfra gik det opad vandresporet til knap 900 meters højde.

Ruten på femte dag var en af turens hårdeste ikke mindst pga. terrænet men også fordi, at ømheden efterhånden er begyndt at sidde lidt dybere i muskulaturen, og det er umuligt at restituere 100% fra dag til dag. Om aftenen kom der også kommet godt run på Compex'en i kampen om at få benene klar til at blive næste dags sejrende grimpeur, og Morten fik sin jomfruelige Comepex debut under Jens A's kyndige medicinske DDR vejledning om, at den elektrisk impuls bare skulle bankes helt op, så musklerne hoppede og sprang:-)!

Efter 4 dage med helt fantastisk vejr, var vejret desværre heller ikke helt med os på denne dag, hvor der var overskyet og lidt køligt med temperaturer i bjergene på omkring 12 grader - glemmer man sin vindvest, når nedkørslen begynder, kan man være sikker på at redde sig en kraftig forkølelse.

Vi var heldigvis været forskånet for defekter af mere alvorlig karakter, hvilket terrænets vildskab taget i betragtning var vores held, og i den forbindelse kan det siges, at de eneste to ryttere med tubeless dæk ingen punkteringer har haft, så tubeless klarer sig tilsyneladende bedre i skrappere terræner! I de 3-4 år jeg har kørt med tubeless dæk, kan mine samlede punkteringer tælles på én hånd.

Vi fik på 5. dagen kørt i 5 timer, 95 km og 1900 højdemeter.


Morgenmad som skoledrenge på en kostskole...


Mikkel på toppen...


Kanonkuglen...


Jens A...


Sporet løber hele vejen i horisonten...


En klassisk Hørsholmer punktering...


Morten Krogh...


Kanonkuglen a.k.a. Team Lefty på tur...


Mikkel Nørggard...


Masser af gode mtb spor...


Kanonkuglen...


Jens K...


Mortens jomfru tur med Compexen...

Dag 6: Blæsevejr...
Den sjette dag tog en lidt uventet drejning og afkortede vores planlagte tur gevaldigt, da vi vågnede op til hårdt blæsevejr, og ikke så meget som en solstråle kunne kile sig vejen gennem skyernes tætte dække - det klarede dog op i løbet af dagen. Vi valgte derfor at tage en god rulletur fra vores udgangspunkt Alcudia, til spidsen af halvøen Cap de Formentor som er Mallorcas nordøstligeste hjørne.

Da vi nåede starten af halvøen, som er små stejle bjergpas og hårdnålesving helt ud til spidsen, en tur på ca. 15 kilometer, blev der på ægte drengerøvs manér allerede ved første pas åbnet op for sluserne i forsøget på at blive sjette dagens grimpeur extraordinaire. Jens A. endte dog alligevel med sine små hurtige ryk (hans Lyngby specialitet), at sætte Morten og undertegnede på den sidste stejle stigning, hvor der ventede sandwich, en cola og lidt sødt til tanden.

På trods af at vi godt kunne mærke de foregående dages træning i form af ømme ben, så havde jeg den dag dog alligevel fornemmelsen af lidt friskere ben og mere power end den foregående dag. Evnen til at opretholde en stående power acceleration over længere tid var dog blevet ringere end på de første dage pga. træthed. Til gengæld føltes det som om, at evnen til at holde et hårdt stabilt tråd opad gennem længere tid var blevet væsentlig forbedret!

På vej tilbage fra spidsen af Cap de Formentor, blev der på flere af nedkørslerne givet fuld gas, og med hastigheder på 65-70 km i timen kan selv på en mountainbike være frygtindgydende. Man håber på, at man så ikke rammes af en punktering ved den hastighed, for så er selv ikke autoværnet nok til at forhindre at man ender på bunden af en trækasse hjem! Men som kommende far tog jeg mig selvfølgelig i agt, da lille spunk jo ikke skal vokse op uden en far til fisketuren eller den første cykeltur!

Da vi kom tilbage til hotellet stod den på sen frokost og en lille slumretur under tæppet på værelset. Aftenen gik med at Jens A. fik en heftig tur med Compex'en, i forsøget på at vække lidt liv i hans døde "lorte læg". Jens fik i 2005 flænget læggen op af en anden rytters klinger ved et løb, og har siden døjet med problemer med lægmuskulaturen, som også er kraftigt underudviklet i forhold til højre læg og lettere livløs.

Vi fik på 6. dagen kørt i 2 timer og 45 min, 64 km og ca. 1000 højdemeter.


Morten i et eftertænksomt øjeblik...


Mallorcas natur...


Alcudia bugten...


Næsten på helt oppe på toppen...


Rulletur mod Pollencá...


Jens A. med Compex på "lorte læggen"...

Dag 7: Goodbye Mallorca...
Sidste dag var præget af lidt mat stemning i flokken, da vi alle gerne ville være blevet på øen en uge længere og ikke havde den fjerneste lyst til at returnere til hverdagen i Danmark igen med snestorm, Muhammedkrise og eksamensprojekter. Den sidste tur var derfor en smule vemodig, inden vi returnerede til hotellet for at pakke cykler og baggage.

Vi fik på den sidste dag kørt i 3 timer og 15 minutter, 77 km og 900 højdemeter.

Mange vil måske også være lidt skeptisk med at tage til Mallorca for at cykle på mountainbike, da øen primært er kendt som som værende en ø for landevejscykling, men jeg mener, at Mallorca faktisk et ganske godt sted for mountainbike, blot man sørger for at placere sig på den nordlige del af Mallorca, samt at man hjemmefra køber sig en mountainbike guide/rute bog, da de ikke var til at støve op på selve øen.

Afsluttende er der blot at sige, at det var en fantastisk god tur sammen med en flok rare mennesker, hvor vi fik ca. 25 timers cykling under bæltet på syv dage og grinet røven i laser - så hvis I læser med på bloggen drenge, siger jeg tak for en god tur!


Jens K., Mikkel, Kanonkuglen og Morten...


Den røde rute fra Pollencá er et super spor...