Fy for satan...

...har min reaktion promte været de sidste utallige måneder, som kom det bag på mig hver evig eneste gang når jeg åbnede skuffen med drikkedunke, og skruede låget af for at fylde dem med vand! Så er det jeg spørger mig selv, hvorfor fanden jeg mon er blevet ved med at udsætte mig selv for noget så klamt? At blive ved med, gang efter gang at drikke af disse ildelugtende, bakteriefyldte kalk-helveder! På spejderære, så tror jeg ikke at jeg lyver, hvis jeg påstår at den lugt og de ildesmagende bombardementer mit sarte legeme og smagsløg nu i adskillige måneder har tålt, med stor sandsynlighed vil kunne sammenlignes med smagen af død mår i et sent forrådnelses stadie! Måske er lugten i mine drikkedunke endda endnu slemmere... jeg tror det faktisk? Nå... men for at komme frem til sagens pointe, så har jeg netop idag foretaget den yderst beskedne investering, der skal til for at en ungersvend i dagens Danmark, kan erhverve sig et par nye og friskt duftende phthalat-sataner! Så nu er der fabriks-friske dunke klar til næste tur. Uuuhhh, jeg glæder mig allerede til at kunne smage phthalaternes sødme igen...