blog top

15 april 2007

Øv bøv...

Idag skulle om muligt, have været end endnu bedre cykeldag end i går! Fire timers høj puls og skovbund stod på dagens cykel-menu! Men desværre kom jeg aldrig så langt!



Efter ca. en time blev jeg ramt af defekt. Den ene bremseklods på bagbremsen knak af, og uden bagbremse blev det lige en tand for spændende at køre stærkt! Jeg trillede derfor gennem dyrehaven hjem. Og jeg må desværre også æde mine egne kække ord, om at man ikke har brug for bremser - se indlægget her!. Dagens vejr var som igår også helt fantastisk, og jeg fulgtes med min "Cannondale Rush Buddy" Olle mod Lyngby til morgen. Dagens fremmøde til DMKs klassiske søndagstur var helt overvældende - solen er som en magnet på cykelfolket! Så der blev hilst og snakket med en masse gode klubkammerater, og også Hustlernes egen Donni Brasco a.k.a. Jacob "J-Lo" Lohmann ærede os også med sit selskab! Da jeg atter arriverede hjemme, havde min kære lille Henriette-kone gjort rent - hvilket hun ellers ikke gør så tit! Så drak vi smoothies på altanen og lige om lidt er der Paris-Roubaix på TV... jeg har det sgu alt for godt!

4 kommentarer:

Olle sagde ...

Træls at måtte trille hjem pga. defekt. Fik selv snerten af det, da jeg punkterede på forhjulet. Efterfølgende troede jeg, at jeg havde helt styr på hvor vi skulle mødes til frokost, men nej. Jeg opgav at finde folk, da jeg godt kunne fornemme at mit stedkendskab kunne ligge på et meget lille sted. Kørte dog en dejlig tur på lidt over 70km og trillede gennem Eremitagen hjem... fantastisk i det overvældende vejr. Lidt ømme ben, sofa og Paris-Robaix blev brugt som restitution.

Lad os tage en tur i løbet af ugen

- Olle ”Cannondale Rush Buddy” Mølgaard

Marianne sagde ...

Hvor ser den drink dog farverig ud. Er det med blåbær??
Surt med din cykel, men så fik du mere tid med den søde Henriette

Kanonkuglen sagde ...

Olle: Jamen så var vi begge ramt af uheld idag, men det lyder til at du alligevel havde en god tur:-)! Og Paris-Roubaix... hvilket fantastisk løb! Vi Ses Onkel Rush

Kanonkuglen sagde ...

Marianne: Jeps... det er nemlig en meget farverig drink! Henriettes smoothies ligner mest af alt barbie lyserødt sjask, men mine herre-drinks er med skovbær og solbær derfor bliver mine smoothies så mørke:-)! Ellers nogle dejlige madder du har spist dig i dag:-)!