Jeg vil sige at det klart kommer an på hvem man er som person. Nogle har fx brug for et pulsur til at sige til dem at de er startet for hårdt ud. Andre kan sagtens nøjes med at mærke efter...
Så min konklusion er at dem der har "kontakt med kroppen" :o) som udgangspunkt ikke behøver et pulsur for selve pulsfunktionen...
Hej Nicolas: Jeg er bestemt ikke enig... dog medgiver jeg at nogle personer har bedre føling med deres pulsniveauer end andre, men mon ikke at det er inden for mere eliteorienteret sport? Men min pointe er at det psykologiske aspekt ofte har en stor rolle ved brug af pulsur, og således kan det synes at man træner for hårdt når man ikke gør det, og for let når man faktisk træner for hårdt! Og jeg tvivler på at at særlig mange formår at "føle" sig frem til ramme og vedligeholde submax niveuaet uden brug af pulsur:-)! Samtidig ændrer en "føling" med sig selv også når træthed psykisk som fysisk indsætter, og derfor bliver grundlaget for at "føle" sig frem endnu mere komplekst:-)! Men blot en tanke herfra...
Det er helt sikkert komplekst. Nogen sværger jo til det mens andre som fx Ernst fra NSC slet ikke ser det som en nødvendighed. Et pulsur er jo også afhængig er faktorer som hvor meget man har sovet og stress i div. former. Derved kan man netop få en fejlkilde.
"Stoler du mest på dig selv eller dit udstyr?"
Jeg vil sige at jeg sagtens kan mærke om jeg kører sub-AT, AT eller max når jeg endelig sidder på cyklen.
Ha haaaa... Nicolas din knag:-)! Fint svar og du har ret, der er selvfølgelig folk som ikke mener at det er nødvendigt! Men tilgengæld må jeg sige at jeg er 100% sikker på at du ikke kan "mærke" hvornår du kører dit optimale submax, fordi grænsen er hårfin (inden for få pulsslag) og mange ydre aspekter spiller også ind på din oplevelse af hvad du selv yder, f.eks. stress i en konkurrencesituation, mentalt tilstand og motivation, "dårlige ben" osv! Så hvis du blev losset op i en test-bench og blev bedt om at markere når du lå præcis på din laktat-grænse, så ville jeg blive yderst forbløffet! Og med hensyn til Max... så er der næsten altid et par procent mere tilbage end man tror, hvis man kører uden pulsur... ofte fornemmer mange at have ramt grænsen tidligere end den i virkeligheden ligger... så forskellen på at "føle" at man han ramt max og så faktisk reelt at have ramt max og også et plausibelt argument for at man ikke altid blot kan "føle" sig frem:-)! Blot et par tanker fra Kuglen...:-)!
Netop fordi grænsen er så hårfin, vil den også variere da forholdende jo aldrig vil være det samme. Den største fejlkilde til max puls er netop at man ikke kan skabe et miljø som er "sterilt" i forhold til søvn, mad og stressfaktorer.
Som mountainbiker bliver det hele jo lidt mere besvaerligt fordi man ikke kan have øjnene fokuseret på pulsmåleren som man kan under fx triathlon.
Max-puls må vel defineres som det maximale antal slag/minut. Men alt det blod som pumpes ud til kroppen af hjertet, det bliver vel bedst udnyttet hvis alt ryger ud til de aktive muskelgrupper fremfor at der også ryger blod til fordøjelse, overdreven hjerneaktivitet osv. Så max puls må i overført betydning være defineret som at alt blod ryger til bevægelsesapparatet og livsnødvendige funktioner.
Problemet ved dette er jo at hvis ovenstående definition vil fordøjelsen gå i stå men hvis fordøjelsen går i stå har det betydningen at mavesækken tømmes på nemmest mulige måde. Så folks max puls er ofte noget højere end den de kender men hvordan skal man definere den? Som den værdi der er mulig at opnå som person eller som den værdi der er den højest mulige før kroppen tømmer frokosten udover manden der er igang med at prikke én i fingeren?
6 kommentarer:
Jeg vil sige at det klart kommer an på hvem man er som person. Nogle har fx brug for et pulsur til at sige til dem at de er startet for hårdt ud. Andre kan sagtens nøjes med at mærke efter...
Så min konklusion er at dem der har "kontakt med kroppen" :o) som udgangspunkt ikke behøver et pulsur for selve pulsfunktionen...
Hej Nicolas: Jeg er bestemt ikke enig... dog medgiver jeg at nogle personer har bedre føling med deres pulsniveauer end andre, men mon ikke at det er inden for mere eliteorienteret sport?
Men min pointe er at det psykologiske aspekt ofte har en stor rolle ved brug af pulsur, og således kan det synes at man træner for hårdt når man ikke gør det, og for let når man faktisk træner for hårdt! Og jeg tvivler på at at særlig mange formår at "føle" sig frem til ramme og vedligeholde submax niveuaet uden brug af pulsur:-)! Samtidig ændrer en "føling" med sig selv også når træthed psykisk som fysisk indsætter, og derfor bliver grundlaget for at "føle" sig frem endnu mere komplekst:-)!
Men blot en tanke herfra...
Det er helt sikkert komplekst. Nogen sværger jo til det mens andre som fx Ernst fra NSC slet ikke ser det som en nødvendighed. Et pulsur er jo også afhængig er faktorer som hvor meget man har sovet og stress i div. former. Derved kan man netop få en fejlkilde.
"Stoler du mest på dig selv eller dit udstyr?"
Jeg vil sige at jeg sagtens kan mærke om jeg kører sub-AT, AT eller max når jeg endelig sidder på cyklen.
SRM o. lign. er tilgengæld en helt anden sag :-D
Ha haaaa... Nicolas din knag:-)! Fint svar og du har ret, der er selvfølgelig folk som ikke mener at det er nødvendigt! Men tilgengæld må jeg sige at jeg er 100% sikker på at du ikke kan "mærke" hvornår du kører dit optimale submax, fordi grænsen er hårfin (inden for få pulsslag) og mange ydre aspekter spiller også ind på din oplevelse af hvad du selv yder, f.eks. stress i en konkurrencesituation, mentalt tilstand og motivation, "dårlige ben" osv! Så hvis du blev losset op i en test-bench og blev bedt om at markere når du lå præcis på din laktat-grænse, så ville jeg blive yderst forbløffet! Og med hensyn til Max... så er der næsten altid et par procent mere tilbage end man tror, hvis man kører uden pulsur... ofte fornemmer mange at have ramt grænsen tidligere end den i virkeligheden ligger... så forskellen på at "føle" at man han ramt max og så faktisk reelt at have ramt max og også et plausibelt argument for at man ikke altid blot kan "føle" sig frem:-)!
Blot et par tanker fra Kuglen...:-)!
Masser af stavefejl og kommafejl i min forrige kommentar... sorry, det gik vidst lidt stærkt:-)!
Netop fordi grænsen er så hårfin, vil den også variere da forholdende jo aldrig vil være det samme. Den største fejlkilde til max puls er netop at man ikke kan skabe et miljø som er "sterilt" i forhold til søvn, mad og stressfaktorer.
Som mountainbiker bliver det hele jo lidt mere besvaerligt fordi man ikke kan have øjnene fokuseret på pulsmåleren som man kan under fx triathlon.
Max-puls må vel defineres som det maximale antal slag/minut. Men alt det blod som pumpes ud til kroppen af hjertet, det bliver vel bedst udnyttet hvis alt ryger ud til de aktive muskelgrupper fremfor at der også ryger blod til fordøjelse, overdreven hjerneaktivitet osv. Så max puls må i overført betydning være defineret som at alt blod ryger til bevægelsesapparatet og livsnødvendige funktioner.
Problemet ved dette er jo at hvis ovenstående definition vil fordøjelsen gå i stå men hvis fordøjelsen går i stå har det betydningen at mavesækken tømmes på nemmest mulige måde. Så folks max puls er ofte noget højere end den de kender men hvordan skal man definere den? Som den værdi der er mulig at opnå som person eller som den værdi der er den højest mulige før kroppen tømmer frokosten udover manden der er igang med at prikke én i fingeren?
Send en kommentar