blog top

31 januar 2008

Den universelle frugt NO.1

En tanke der tit har slået mig er - hvor bizar denne tanke end kan synes - at jeg ikke kender et eneste menneske som ikke kan li' banan og ej heller i min tid, som ydmygt individ her på mælkevejens paradisiske klode, er stødt på nogen som ikke kunne li' banan!



Nu spørger I sikkert hvad er pointen egentlig er med dette tilsyneladende meningsløse indlæg? Det skal jeg sige jer... pointen er at bananen må være klodens mest universelle frugt. Uanset hvor forskellige verdens kulturer og madtraditioner er kloden over, så er bananen kendt, smagt og elsket af stort set det meste af klodens befolkning - fra buddhister til muslimer og fra verdens fattigste til de rigeste - utroligt!

Og ikke mange andre frugter smager så fantastisk som bananen og kræver samtidig så beskeden "effort" for at få den ud af sin naturlige indpakning. En ananas skal f.eks. skæres til, et æble vaskes, appelsinen skrælles, kirsebærenes kerner spyttes ud osv...
Og især bananens konsistens gør den til ideel atletføde, da den både er nem at medbringe, nem at indtage og relativt hurtig for kroppen at omsætte til brugbar energi. Bananen synes altså i min verden at være den universelle frugt NO.1!

Ironisk nok så har gulerødder et langt højere glykæmisk index end bananer (angiver hvor hurtigt en fødevares kulhydrater fordøjes og optages i blodet), de er dog ikke så praktiske at tygge sig igennem under en sportslig præstation... men det er en helt anden historie!

4 kommentarer:

Schrage sagde ...

Hej

Jeg er ked af at skuffe dig. Jeg kan ikke lide bananer, hverken naturel eller gemt i en powerbar, smoothie eller hvor man ellers kan finde på at gemme sådan en fætter. Beklager. Jeg er ikke et dårligt menneske :-)

God blog du har!

Hilsen Mikael/Hmtbk/www.schrage.dk

Kanonkuglen sagde ...

Hej Mikael... fantastisk at det skulle lykkedes at finde en rytter indenfor DKs landegrænser, ja o og så endda fra HMTBK som ikke er til banan - du er således lidt af et unikum:-)!
Jeg er sikker på at du i fjernøsten ville blive ophøjet til en slags halvgud:-)!
Og tak for kommentaren og rosen iøvrigt...

Anonym sagde ...

Hej Lars
jeg HADER bananer, jeg synes de er vamle..
alt for søde, konstistensen er underlig, ja jeg kunne blive ved, tror det er en familie-ting.
både min far og farfra på 90, kan heller ikke fordrage de gule sataner...
næ du, broccoli sku være sundt også en frisk pærer.. mums..
håber du er på toppen.
de bedste hilsner fra Bjerget i Valby
Andreas
ps.: næste gang dig og romkuglen ta'r på langtur nord for Kbh, så gi mig lige et pip, jeg er frisk på at blive revet rundt at et par erfarne Mtb-gentlemans... hvis der altså er plads, sagde hunden. (du har min mail)

Kanonkuglen sagde ...

Hej igen Andreas... lang tid siden:-)! Det lyder som om din banan-afsky ligger til familien?
Og jepski... jeg skal nok give besked næste gang vi drøner i skoven... men send mig lige din mailadresse igen, så smider jeg den i min adressebog - tak!