Part II: Polar & Mac...
Som Mac bruger er man ilde stedt hvis man ønsker at bruge Polar pulsur og samtidig kunne analysere sin træning i detaljer. For Polar har (hvor gode produkter de end laver), tilsyneladende i årevis valgt at negligere det segment af deres kunder som benytter Mac!
For lige at afmystificere eventuelle fordomme, så er Mac i dag heller ikke som det var for ti år siden, hvor det kun var for en smart lille elite og kiloprisen var på niveau med sortbørs plutonium. I dag er Mac blevet hvermands eje og antallet af macbrugere synes at vokse støt år for år, hvilket især deres andre innovative produkter som f.eks. Ipod'en har været en medvirkende årsag til.
I dette indlæg vil jeg derfor - til glæde for andre brugere - forklare hvad jeg har gjort for at få det optimale ud af mit Polar pulsur på en Mac platform.
Der findes flere alternative programmer til Mac som gør det muligt at analysere sin træning, jeg har dog valgt at benytte mig af programet ISmartTrain fra firmaet OTAG, hvilket efter mit skøn er markedets bedste alternativ til Polar. Iøvrigt findes ISmartTrain til både PC og Mac. Man kan selvfølgelig også vælge at køre parallelle desktops på Mac'en, men det er en helt anden sag:-)!
Efter 2 ugers brug af programmet, synes jeg at kunne konkludere at det fungerer super godt. Programmet har et bredt og avanceret spektrum af funktioner og muligheder, er meget let at gå til og ikke mindst intuitivt at arbejde med og er helt på niveau med Polars egen software.
Grunden til at det har krævet lidt omveje er (se tidligere indlæg), at det endnu ikke er muligt at bruge en Polar infarød USB læser med programmet, så indtil videre er man nød til at benytte en Polar infarød læser med gammeldaws seriel port og så sætte en USB adaptor til denne - men så spiller det gengæld også! Der er tilsyneladende et mindre USB problem, som de arbejder på at få løst.
Programmet kan downloades her, og i den gratis trial-version kan man registrere op til 20 træningspas, hvis vil man lige vil prøve om programmet er noget for en. Vil man registrere mere end 20 pas, ja så må man købe programet. Dette koster dog ikke mere end ca. 250 kr. så det er bestemt til at leve med. Jeg vil også anbefale af man downloader og bruger deres betaversion 3.0, da der er flere funktioner og fordi det fungerer bedre hvis man kører med den nyeste version af Apples styresystem MacOS.
Egentligt synes jeg at det er beskæmmende at en så stor spiller som Polar ikke supplerer deres egne produkter med software til en så gængs platform som Mac, vi snakker jo ikke Commodore 64 eller et andet mærkeligt format:-)!
Men calling Mac users: "let's unite and take it to the streets"... lad os debattere det og kontakte Polar, jo flere henvendelser de får jo større er sandsynligheden vel for at de reagerer:-)!
Husk iøvrigt at deltage i afstemningen i højre spalte om netop Polar og deres manglende support af Mac platformen.
4 kommentarer:
Halløjsa - står netop og skal til at købe et polar-ur men har også en Mac - ved du om situationen har ændret sig siden???
Hej Nicolai...
Jeg tror desværre ikke at Polar har fået fixet software til Mac... ØV! Jeg savner det selv og fatter ikke at de ikke tager sig sammen. Hvad med Garmin måske understøtter dig Mac?
Hej kanonkuglen.
Jeg har downloaded programmet til min mac (Macbook pro). Jeg synes det ser fint og brugervenligt ud. Mit problem er hvordan jeg kan overføre data fra mit pulsur. På min gamle computer var der en infrarød port, og så var det jo bare at sig 'overfør'. Du skriver en masse om div. USB adgange mm. Vil du ikke forklare mig helt, i et yderst brugervenligt sprog, hvordan jeg kan overføre pulsfiler fra mit polar S710 ur til mit iSMARTtrain på min MAC? Jeg er snart ligeglad hvad jeg skal betale, bare det virker så jeg kan komme igang med min træningsdagbog...
På forhånd tak.
Mvh.
Lasse.
Dels vil jeg lige undskylde for det rodet indlæg ovenover, og dels vil jeg nævne at jeg tidligere har investeret i en polar USB port, men den nødvendig software til denne lægger på en medfølgende cd-rom, som grundet dens størrelse ikke kan sættes i en MAC.
Send en kommentar