blog top

04 november 2007

Strøm i sofaen...

Min første træningsuge efter, lad os bare kalde det "mit legemlige eksil", er overstået, og faktisk ganske vel endda!
Det blev det til ca. 10 timer, hvoraf de syv af timerne var i sadlen mens resten blev brugt på styrketræning. Og faktisk var det ikke så hårdt at komme igang igen som jeg havde frygtet. Dog tror jeg at jeg fik begået den klassiske "jeg vil igang NU" fejl, selvom jeg forsøgte ikke at blive for ivrig, lod jeg mig alligevel "lokke" af endorfinernes rus!

Min foreløbige træningsplan er struktureret således, at jeg i den nuværende opbygningsperiode skal forsøge at holde min træning så aerob som muligt, og kun lave få og korte intervaller for at opbygge en solid grundbase. Spinningtimer og bakkespurter gør dog sit for at sprøjte frisk laktat ud i hver enkelt muskelfiber, så nu har mit pulsur fået besked på at være streng som en gammel østtysk træner - NEIN HOLEN BITTE!



Men for lige at vende tilbage til min lidt kryptiske overskrift, "Strøm i sofaen", så er der ikke noget bedre end at ligge en time på sofaen søndag eftermiddag med ømme ben, en go' bog og en kold drik og så samtidig få sig en omgang "digital" muskelmassage med Compexen. Og jepper, min gode Compex har været genstand for meget dril og grineri i tidens løb, så den skal ha' revanche i et snarligt indlæg.

Men der er blot én ting at sige; et par ømme ben gør sgu hverken nar eller griner når de får sig en tur, med den altid villige Compex... benene siger bare, Ahhhhhh! Og hvem kender ikke det ynkelige tiggeri hos kæresten når hun ikke gider massere mere, "PLEASE bare lidt mere"? Men Compex'en bliver ved så længe Avedøre Værket fyrer friske volt ud af stikkontakten og der er ingen brok eller tjenester der skal returneres:-)!

5 kommentarer:

J-Lo sagde ...

Har altid gerne ville have en Compex, så du siger bare til hvis du, pga. press og mobning, skal sælge ;)

Kanonkuglen sagde ...

Hej Jacob... ha haaaa... ja men når det drejer sig om Compexen så modstår jeg al mobning, "it's mine, my precious"!
Har du prøvet at bruge en Compex?

Anja og Morten sagde ...

Haha den der naermest ynkelig tiggen hos kaeresten, den kender vi vist alle. Been there - done that... A LOT!
Taenk sikke en magt de kvinder har over os bare ens staenger er en smule pressede.

Kanonkuglen sagde ...

Hej Morten... ja de fleste mænd med ømme ben bliver før eller siden massage-tiggere:-)!

J-Lo sagde ...

Ja, jeg har prøvet. Fik den helt store tur til Nordic 24 sidste år, det var sku sagen!