Teaser...

Så er jeg næsten klar... men også kun næsten, med at offentliggøre vinterens cykelopgraderinger!


88+ har skiftet nålelejer, lejelammeler, fork boot og luftfilter...

Jeg har over vinteren opgraderet og fikset lidt hist og pist på min Cannondale Taurine og jeg nu er næsten færdig.
Min Lefty har været til service hos 88+ i Danmark, et nyt let hjulsæt er færdigbygget, jeg har skiftet frempind, bremserne er bleedede og ellers er der kommet lidt lir på hist og pist.

Så jeg er der næsten... stay tuned!


Nyt let hjulsæt...

Smoothie helvede...

De sidste par dage har jeg svømmet i Chiquita smoothies!

I bedste Tarantino-mafioso style dumpede min ven og fellow blogger, Martin, en bunke lækre smoothies af på mit dørtrin, som var tilovers fra et stort arrangement for lægesekretærer:-)!

Nu har vi så her det ydmyge hjem sippet smoothies i dagevis ligesom de nyrige langs den nordsjællandske strandvej dagligt sipper deres cognac bag vestfløjens læderbeklædte biblioteksdøre. Og vi har næsten fået få bugt med hele partiet af smoothies... lækre smoothies uden tilsat sukker eller konserveringsmidler, mums.

Men... der går nok en tid eller to før jeg igen skal have mig en smoothie:-)!

Kanonkuglens update...

Som proklameret i går, så kommer her et lille update-indlæg om hvad på rør sig Kanonkuglens frontlinie...

Cannondale update
På Cannondale fronten kan jeg berette, at jeg har sendt min Lefty forgaffel til service hos 88+ på Østerbro i København og jeg nu venter spændt på at den bliver klar igen.
Efter mere end to 2 års hårdt brug, var det på tide at få skiftet de 4 nålelejer der sørger for at alt glider smooooth og i min verden gør Lefty'en til en overlegen og stærkt undervurderet forgaffel!

Jeg har i mellemtiden også selv skiftet pakninger og olie på dæmperenheden som sidder inden i Lefty'en (den er adskilt fra selv gaffelbenet), så også den er klar til den kommende sæsons udfordringer.
I stedet for Cannondales standard 2,5wt forgaffel olie, har jeg ved at forsøge mig frem fundet frem til, at jeg foretrækker at køre med en relativt fed 15wt olie, da det gør gaflen endnu mere plush og passer godt til en gammel rottes sarte legeme!


En Lefty dæmperenhed på operationsbordet...

Ellers kan jeg også berette, at det med stor sandsynlighed ser ud til at min makker og jeg til Transalp 2009 - i bedste team stil - begge kommer til at køre på Cannondale Taurine hardtails! Så det bliver et sandt orgie af elegance på ens cykler, hvide Sidi sko, hvide Catlike Hjelme og Assos lir - intet mindre - man er og bliver vel rouleur?

Og inden jeg slipper Cannondale tråden helt, kan jeg meddele at jeg snart er klar til at afsløre de små offseason-updates jeg har foretaget på min Taurine vinteren over - men mere om det i et snarligt indlæg!

Træning
Vintertræningen skrider også planmæssigt frem med masser af morgentidlig grundtræning, især på landevejen, mens der er vådt og mudret i de store stygge skove:-)! Jeg har i den senere tid døjet lidt med et ømt "vinterknæ" i kulden, men det synes dog at være i bedring og forhåbentlig er det ved at gå i sig selv igen.
Inden længe kalder cykelrytternes paradis, Mallorca, også med en lille træningslejr hvor jeg får rig mulighed for at få masser af stigninger og mange timer i benene.


Træning på landevejen...

Jeg har sat både mig selv og min Transalp makker på skrump, hvilket også skrider stille og roligt frem. Vi skal begge to smide nogle kilo, så vi kan være så velforberedte som muligt til forårets løb og især til at slide os over de mere end 20.000 højdemeter Transalp byder på.
Efter min sidste "The magic 70" fadæse vil dog ikke afsløre for meget endnu, før jeg har lidt flere resultater at fremvise - så det vender jeg også snarest tilbage til.

Han er ikke død... endnu!

Selvom det måske kunne synes sådan, så har der været et eksamensprojekt der skulle overståes - derfor den ringe aktivitet her på bloggen! Men jeg er tilbage igen med ustoppelige mængder af blogindlæg om løst og fast. Jeg har lidt nyt at berette på Cannondale fronten samt lidt om Transalp forberedelserne... så kig forbi igen i morgen:-)!

Så er det tid igen...

Pga. en smule ømhed i knæet, valgt jeg at stå over på gårsdagens Slushcup i min egen baghave ved DR byen, så herfra har jeg intet at berette i denne omgang. Dog gik det vist vildt for sig, med adskillige styrt og en enkelt rytter der blev sendt på skadestuen.


Slushcup i DR byen...

Hvad jeg til gengæld kan berette om er at jeg idag, lige nu, er startet på en skrive uge-opgave om idræt og politik. Opgaven skal være færdig, done, finito på fredag kl. 12, så jeg skal se at komme igang inden jeg fortaber mig i overspringshandlinger én masse... såsom at sidde her og skrive blog-indlæg!


Studielivet med næsen i bøgerne...

Prinsen på den hvide pedal...

Ja, så udgyder jeg endnu et indlæg i kategorien "let underholdning". For her i en tid hvor kulden har bidt sig fast i DK, er det jo oplagt at sidde foran skærmen med kaffen klar og kringle til og blot lade sig underholde.

Dagens lille indlæg handler såmænd om noget så banalt som pedaler. Efter ca. 6 måneders prøvetid, er jeg faktisk blevet meget glad for at være skiftet fra super dyre og lirede Crank Brothers Eegbeater pedaler, til den latterligt billige Look pedal - Quartz.


Look Quartz pedaler...

Det som især har været vigtige kriterier for mig, har primært været fire ting:
1. Jeg ville gerne sidde bedre fast i pedalerne end jeg gjorde med Eegbeater pedalen.
2. Større trædeflade.
3. Pedalen ikke må være alt for tung.
4. Jeg er blevet for gammel (eller klog), til at give næsten tretusinde kroner for et sæt lirede pedaler, så den skal ikke være for dyr:-)!

Look Quart pedalen opfylder alle mine kriterier og det allermest utrolige er egentlig prisen, på omkring latterlige 330 kr. hos CRC for den billigeste udgave og knap 1.300 kr. hvis man flotter sig og køber den dyre udgave.

Jeg har således netop erhvervet mig et endnu et sæt, den billige udgave forståes, i gentlemandens foretrukne coleur - hvid! For som jeg altid har sagt; "siden hvornår har hvidt ikke klædt en gentleman - om man må spørge"?

Heldet står den kække bi...

Her hvor jeg gik og hang med næbbet over ikke at have fået startpladser til Transalp 2009, så valgte lykken alligevel at tilsmile et par storby rouleurs på en gråvejrs dag i København.
For Transalp 2009 bliver alligevel med deltagelse af Kanonkuglen og Smukke Claus.



Da vi ved, at vi ikke skal gøre os håb om klassementet, så er planen at vi i det mindste vil lide os gennem de 8 dage og over knap 20.000 højdemeter, fra Füssen i Tyskland til Garda søen i Italien, i et sandt ekstravaganza af lir!
Så menuen står selvfølgelig på hvidt Assos outfit (forståes man er vel gentleman), barberede ben, italiener sko, top lirede bikes og hele setuppet der ville gøre enhver lirekarl brunstig.

Men inden vi triller over startstregen i juli 2009 har vi lang vej endnu. Der skal trænes hårdt og målrettet, der skal planlægges ned til mindste detalje, der skal smides en sjat kilo for vores begges vedkommende. Kort sagt skal forberedelsen være timet og tilrettelagt på alle de punkter vi hjemmefra kan kontrollere. Når det først går løs i alperne er løbet ude af vores kontrol, men så har vi i hvertfald gjort vores hjemmearbejde ordentligt og mere kan vel ikke forlanges.

Jeg bringer mere om Transalp i den kommende tid...

Eigthy Aid - nu i DK...

Som om det ikke er skønt nok i forvejen at være ejer af en Cannnondale (måske er jeg en anelse farvet, med 3 stykker i stalden), ja så er det nu blevet endnu bedre!
Danmark her nemlig fået sin egen skandinaviske afdeling af de tyske Cannondale gaffel-eksperter EigthyAid - midt i smørhullet, downtown København.

EigthyAid foretager både alm. service af alle Cannondale gafler samt tuning, udfra den enkelte rytters karakteristika og kørestil. Så skal gaflen serviceres eller tunes til perfektion, så er EigthyAid the place to go!
Du kan evt. læse mere her eller se EigthyAid's website her...


Fulgsang på EigthyAid tunet Lefty gaffel og lukkede ringe...

Morgentræning...

Efter jeg for et par måneder siden startede med at køre morgenspinning timer er jeg som forvandlet - ihvertfald på et enkelt punkt. Nemlig evnen til at komme ud af fjerene og træne tidligt om morgenen, udstyret med polar-cykeldragt fra top til tå, lygter og vilje af stål.


Tyren - en klassisk rute i det nordsjællandske...

Udover at man lige skal vænne sig til at stå tidligt op, mener jeg at der er mange fordele ved at træne tidligt. Jeg er ofte mest frisk om morgenen og ikke som efter en lang arbejdsdag (eller dag på studiet) hvor man godt kan føle sig en smule mat og mindre oplagt til træningen når aftenen falder på. Og så føler jeg også at jeg får mere ud af dagen, når jeg har været tidligt oppe.
Den åbenlyse ulempe er dog, at det kan være svært at finde nogle at træne med. Heldigvis har jeg en fast morgen-makker, hvilket utvivlsomt er med til at holde motivationen oppe og få mit luksuslegeme ud af høkassen - ellers var jeg måske en enkelt gang i ny og næ hoppet under dynen igen.

Tirsdagens morgentur blev til lidt over 70 km, en tur med høj puls rundt på ruten "Tyren" i den nordsjællandske morgendis og derefter rul tilbage mod storbyens smogbefængte brokvarterer igen.

Men prøv det - måske er det også noget for dig?


Vejsalt, vejsalt, vejsalt overalt...

Løbsberetning: Slushcup afd. 4...

Endnu engang var det blevet tid til at køre Slushcup på en kold vinter formiddag. Den 4. afdeling af Slushcuppen var denne gang rykket til provinsen, nærmere betegnet til Super Brians hjemby Korsør, på en rute der må betegnes som værende meget flad, med undtagelse af én enkelt skrap kort stigning - 36 hm pr. omgang.


Korsør et meget stille og roligt sted...

Det eneste tekniske på dagens rute må dog siges at være, at der enkelte steder var meget glat i den rimfrosne blanding af græs og jord, som blev glattere jo flere ryttere der havde kørt på det. Ellers kan Korsør ikke udråbes til noget mtb-mekka og meget langt at køre for en lidt halvkedelig rute - men dog fedt at køre et nyt sted.

Efter en lidt hektisk start med ca. 1 km asfalt sti og ind gennem målområdet for at ramme ruten, var jeg så uheldig at tabe kæden gennem tidstagningen til stor forbandelse for en hel del andre ryttere - og ikke mindst mig selv. Inden jeg fik kæden smidt på igen var 10-15 placeringer tabt, så der skulle kæmpes lidt for at komme ind i kampen igen!

Ellers gik løbet slag i slag. Efter hård træning med dobbelt spinning og styrke dagen forinden, var der bestemt ikke diamanter i mine ben. Men én ting jeg efterhånden har lært at acceptere og forsøge at bruge positivt er, at køre med hvad man har på dagen, uden at lade trætte og tunge ben påvirke moralen og være et irritationsmoment - som sagt så gjort!


Af og trække op af "knolden" i Korsør...

Den første omgang var der relativ tæt trafik, men undervejs blev feltet spredt ud og der var mere plads at manøvre på. Jeg fik derefter kontakt til Jacob Lauritzen fra T-Bikes, altid en udsøgt fornøjelse han er altid klar med både smil, hilsen og småsnak. Jeg lå en tid med ham og et par andre ryttere og derefter blev der pludselig et lille hul ned til Jacob.

Derefter lå jeg længe sammen med en rytter fra HMTBK, vi skiftedes lidt til at være lidt foran og lidt bagefter, men hele tiden inden for synsvidde af hinanden. På sidste omgang taber han desværre kæden på vej op ad rutens eneste stigning, jeg er dog så heldig at komme op af bakken uden at skulle trække som under de forrige omgange.
Jeg havde uden tvivl foretaget et skidt dækvalg og valgt et dæk med for lidt mønster bagpå, hvilket gjorde det svært at få grib opad - men på sidste omgang lykkedes det at undgå at trække opad den lille stigning - wuhuuu!


Rutens eneste stigning...

På sidste omgang kan jeg se mtb-legenden Henrik Djernis ca. 200 meter foran mig. Jeg prøver at fange ham - men da der er så meget trafik på den sidste halvdel af ruten, er det desværre uden held. Man enten kan være heldig at udnytte trafikken til sin fordel eller være uheldig at blive fanget og miste masser af tid.
Jeg får dog distanceret et par ryttere fra Webike på den sidste tredjedel af ruten og har Team ride4funs hurtige H40 drenge i syne resten af vejen mod mål. Jeg ender i mål med en placering som nummer 21, hvilket er meget tilfredsstillende her i en "off season" tid:-)!

Skal man gøre lidt status over den 4. afdeling af Slushcuppen for Team Ride4funs vedkommende, så var det egentlig en god dag. Team Ride4fun hoppede op på 5. pladsen i holdkonkurrencen og taget i betragtning at vi ikke kører for fuld styrke er det rigtig godt.


Slushcuppens mest gennemført pigehold er fra Holbæk Cykelcenter...

Billeder: Pixelution

1. januar...

Med buldrende brag over den Københavnske nattehimmel, blev år 2009 skudt ind med manér og har dagen derpå efterladt storbyens gader søvnige og fyldt med affald.


Som Napoli under skraldestrejken...

Mens de fleste somregel tilbringer den første dag i det nye år med tømmermænd på sofaen, hungrende efter junkfood og cola, havde jeg forpligtet mig til at køre to lektioner spinning, da vi med en baby i huset ikke havde planlagt de store excesser nytårsaften.

1. januar er dog ikke dagen hvor de fleste kickstarter deres nytårsfortsæt (hvilket jeg fuldt forstår)... og der dukkede derfor også kun én person op til spinninglektionen, så det var personlig træning på højt niveau:-)! Det var dog yderst hyggeligt og en god lejlighed til at konversere mere end sædvanlig, omend jeg foretrækker fuldt hus.


Småt med fremmødet d. 1. januar...

2008 - Året der gik...

Onsdag morgen blev årets sidste trænings pas overstået med en tur på Tyren i det nordsjællandske landskab. Jeg har downloaded pulsfilerne og som min årlige tradition byder, så nulstiller jeg altid mit pulsur og starter det nye år med et tomt pulsur og en ny-planlagt træningskalender.

Hvis jeg skal forsøge at gøre status over året 2008, så skete der mange ting for mit vedkommende både på cykelfronten og i mit private liv - her kommer et lille udvalg.

At blive far
Årets største og mest fantastiske, omvæltende og tårepersende begivenhed for mig har været at blive far!


Kanonkuglen og Kanonklumpen...

Det kan næsten ikke beskrives hvilken lykke det har været at få en lille ny kanonkugle i huset og en gammel sejlivet søulk  som mig er blevet blød og føjelig. Der er heller ikke noget som at opleve kærligheden til sit eget rotteyngel, som for alle forældre er ubeskrivelig dyb.
Det kræver dog lidt mere planlægning i hverdagen at få studie, ønsket om træning og arbejde til at gå op. Jeg har naturligvis ikke den samme tid eller frihed til at gøre hvad jeg vil når det passer mig - men det sagt så er er det helt fantastisk at blive papa!

Cykelløb
Året 2008 bød også på både op og nedture. Der var cykelløb hvor jeg udgik og andre cykelløb hvor jeg klarede mig OK, eller bedre end forventet (se alle mine løbberetninger her...).

Årets bedste præstation for mit vedkommende må være 3. pladsen i H12 løbet i maj måned. På trods af mine forberedelser 3-4 uger inden løbet gik helt galt pga. eksamen stress og at jeg egentlig på dagen ikke rigtig kunne finde motivationen, så fik det gode vejr og muligheden for at hente en god placering, mig dog igennem alligevel og heldigvis for det!


Gode ben til H12 i maj 2008...

Ellers bød året på Dustcup løb, lidt marathon løb og lidt landevejs løb på Fyn. Jeg har efterhånden også fundet min cykel metiér, eller egentlig er jeg blot nået til en erkendelse af at jeg generelt ikke er til de korte løb alá 60-90 min. I stedet egner jeg mig til de lange distancer, hvor det gælder om at finde sin egen rytme og hvor psyken har en større betydning, passer godt til mit rolige temperament når vejret ikke får slået mig skakmat, som det er sket en gang eller to!

2008 blev også året hvor jeg for første gang besøgte Mallorca i træningsregi - det var så fantastisk sted at træne, at jeg allerede i 2009 vender tilbage igen - denne gang dog på landevejen. Jeg tror faktisk at Mallorca kan blive et langvarigt trænings-bekendtskab i de kommende år.


Mallorca 2008 med drengene og Jens "lortelæg" A...

Ride4Fun
2008 blev også året hvor jeg, via min ven og blogger Martin, joinede et nyt spændende mtb motions hold - Team Ride4Fun. Holdet har en række spændende profiler, hvoraf flere allerede har kørt flere gode placeringer hjem i 2008 og takterne for næste sæson lover godt.


Kanonkuglen på Team Ride4Fun...

Så 2009 gerne skulle blive året hvor Team Ride4Fun markerer sig lidt bredere og solidt altid er repræsenteret i den pænere ende af resultatlisterne - så der er masser af spændende begivenheder linet op på den front i året to come og jeg glæder mig.

Studielivet
Endelig er jeg nået dertil på mit studie hvor jeg nu skal påbegynde tilvalg. Det betyder helt enkelt at at jeg har overstået de praktiske fag jeg har "døjet" med, så fremover skal jeg udelukkende koncentrere mig om den teoretiske del af studiet og det som egentlig interesserer mig - fantastisk og endelig fri for flere danselektioner!


Studielivet på KU...

Cykler
De fleste læsere har nok bemærket at jeg er til Cannondale - det er "my thang"! Jeg elsker Lefty'er, Cannondale's SI BB30 kranksæt og hele Cannondale's SI filosofi.

Året 2008 blev så året hvor jeg udskiftede min Optimo alu hardtail, med den ultimative Cannondale race machine - en Taurine hardtail i Carbon.
Der sneg sig dog i året også et fremmed-element ind i cykelsamlingen. Nemlig en Cervelo R3 som erstattede min Six13 der har endt sine dage som en meget fornem vinterracer, med skærme og hele vintersetuppet.


Kanonkuglen på Cervelo R3...

Jeg har dog endnu ingen planer om nyerhvervelser i 2009, men snarere lidt opgraderinger hist og her - det vender jeg tilbage til i det nye år.

Det nye år
For at det hele ikke kun skal være tilbageblik på året 2008, så bringer jeg de kommende dage et indlæg om mine planer og tanker for sæsonen 2009 - so stay tuned!

Godt nytår til jer alle fra Kanonkuglen - følg med i en rouleurs succeser og fiaskoer her på bloggen i det nye år - tak for i år!

Hula hoop...

De fleste som kører på fullsuspension cykler er uden tvivl stødt på "klonk klonk" fænomenet, eller vil ihvertfald med tiden støde på det. For mit vedkommende var det blevet tid til at få skiftet bøsninger på min Cannondale Rush og sende "klonk klonk" ud i vinterkulden.


Der er intet en bagdæmper elsker mere end nye bøsninger...

I takt med at dæmperbøsningerne bliver slidt, opstår der en "klonk'ende" fornemmelse i bagtrianglen hvilket mest af alt er lettere irriterende, men også får dæmpningen til at føles upræcis... eller rettere, så har man fornemmelsen af at dæmperen "kicker" ind lidt smule forsinket.
Er man feinschmecker som mig, hvor cyklen helst skal køre som kom den lige fra showroomet i Friedrichshafen, ja så skifter jeg gerne bøsninger så snart jeg mærker antydningen af "klonk" i bagtrianglen.

Men heldigvis koster det næsten ingenting at erstatte de slidte bøsninger og det kan man snildt selv gøre på et par minutter. Som standard er de fleste bagdæmpere udstyret med med alu bøsninger, hvilket kan undre lidt da disse har relativt kort levetid, istedet bør man montere nylonbøsninger da disse har 3-4 gange så lang levetid som alu bøsninger - så det er "da shit"!

Alt denne lille operation kræver er et bushing tool og et par hula hoop bøsninger i nylon, hvilket alt sammen kan bestilles hos Betd.co.uk.

God fornøjelse...


Goldtec bushing tool gør jobbet til en leg...

Gentleman styrt...

Med gårsdagens og nattens stormvejr in mente, var det med forundring at jeg søndag morgen - ved selvsyn - kunne konstatere at vejret efter årstiden faktisk var ganske mildt og ikke mindst tørt. Udsigten til 3-4 timer i slagregn og sidevind havde nok fået en kuldeforskrækket rouleur, som undertegnede, til at blive hjemme og hoppe på hometraineren istedet.


Dronningmølle på en vinterdag...

Med dagens fine vejr var det ned med en skål havregryn, på med spandex'en, vintersokker og skoovertræk, vand i dunkene, grease kæden lidt og så afsted i solskin... ja, SOLSKIN!
Resten af turen gik med træde i pedalerne... så blah, blah blah... holde en kort pause efter knap 3 timer og derefter vende snuden hjemad fra Helsingør, mod storbyens rygende skorstene dampende i horisonten - en slags low-tech og visuel GPS.


Rouleur jakke skift under kørsel...

Men dagens "bonding" indslag på var et stunt som ikke selveste "Mustachen" ham selv, B.S. Christiansen, kunne have iscenesat bedre. For efter knap 30 kilometer stødte vi til en 10-12 mand stor rytter gruppe fra Brøndby Cykel Klub.
Vi lagde os pænt på hjul, tæt forståes, for lige at afvente om vi måske skulle i samme retning - mod nord. Men efter ca. 10 min. udspandt dagens store drama sig på en piv-glat landevej tæt ved Høvelte kaserne i nordsjælland.


Flænger i en Assos trikot er som at køre galt i en Ferrari...

Næsten som under Tour de France i 2005 hvor hele Team CSC var en tur i asfalten under enkeltstarten, gled forhjulet næsten som i slowmotion væk under et par forankørende ryttere. Jeg så de forankørende ryttere, med hvem vi ligger helt tæt, skride ganske langsomt ud og vælte (sådan føltes det ihvertfald bagefter) - et rigtigt gentleman styrt, ingen blod eller brækkede knogler - nice and neat!

Jeg kunne ikke selv undgå også at ryge med i styrtet, da min intuitive reaktion på bremserne får forhjulet til at skride væk under mig og så er rytteren foran mig iøvrigt for tæt på - havde jeg ikke brugt bremsen var jeg tromlet over ham!
Claus, min makker ryger også med i faldet og som hjælpeløse mariehøns på ryggen kurer vi 7-8 ryttere afsted på den rim-glatte landevej med 25-30 km i timen.

Jeg faldt på siden og fik gokket hovedet i asfalten, så HALLELUJA for at jeg havde hjelm på. Da vi lettere groggy kom på benene igen kunne vi fornemme at den ene rytter vist havde slået armen rigtig godt - eller også så pev han bare som en lille julegris med krølle på halen? Selv slap jeg med et hævet knæ og hvad jeg tror bliver et stort blåt mærke på hoften i løbet af et par dage.


Den obligatoriske vinterpunktering...

Men dagens allerstørste "ulykke" overgik dog min tur-makker, som fik revet et stort hul i sine nye elskede Assos bibs og adskillige huller i sin nye Custom Assos Lightweight edition vinterjakke. Surt at få ødelagt nyt cykeldress for 4-5000 kr, men landevejs gamet er "tough business" siger et gammelt ordsprog:-)!

Men skal man drage en positiv lære af styrtet, så er der altså ikke noget der kan skabe sammenhold, team stemning og bonding som at ryge en tur i asfalten med andre ryttere - vi fik ihvertfald udvekslet pæne venlige ord med resten af de faldne soldater på slagmarken. Så næste gang B.S. skal afholde teambuilding arrangement for Bjarnes drenge, så skulle de tage at indlægge nogle "gentlemen styrt", for ligesom at skabe en god og afslappet stemning blandt rytterne... bagefter vel at mærke!

Alt i alt endte dagens meritter på 4 timer og 40 min effektivt i sadlen... så nu er mine ben er trætte og min mave sulten!


Man er vel kun menneske...

Cervélo R3

Ramme: Cervelo R3, str. 56
Forgaffel: 3T
Styr: Ritchey WCS Carbon Classic bend
Styrfitting: Cane Creek
Frempind: Ritchey WCS, 120mm/-5°
Saddelpind: Ritchey WCS 27,2/350mm
Saddel: Fizik Aliante TI
Bremser: SRAM Red
Kranksæt: SRAM Red
Krankboks: SRAM Red Ceramic
Forskifter: SRAM Red
Bagskifter: SRAM Red
Shifters: SRAM Red
Pedaler: Speedplay Zero
Kæde: KMC 10 speed Gold
Kasette: DuraAce
Hjulsæt træning/løb: Mavic SL / Corima Aero+
Dunkholdere: Tune
Vægt: Kommer...

Juletræning...

Mens julemanden for tiden utvivlsomt pudser formtoppen (eller topmaven) af, inden det for hans vedkommende i næste uge går løs med en 24 timers marathon, så står den vinteren over på solid grundtræning for mit vedkommende!

Årets bedste investering har vist sig at være, at jeg har konverteret min Six13 til en vaskeægte vinterracer. Selvom det mildest talt ligner crap og ikke ville gå i Palermo og andre sydlandske rouleur distrikter, så er det helt fantastisk at have en cykel med skærme, lygter og hele vinterkittet som bare er "ready to ride".
Ligeledes er det fantastisk at have en cykel som jeg ikke er øm overfor, når ustoppelige mængder af salt og grus spredes over de danske landeveje.

Lørdag formiddag bød på et par rolige landevejs timer, inden jeg i morgen har planlagt ugens lange tur.


Våde landeveje og vintertøj...


Hvide skoovertræk - vinter-rouleur...


Ingen julesne - endnu...


Klassisk vinterkæde - greeeeazy...

Nyt år - nye farver...

Jeps... som de faste læsere af min blog sikkert har opdaget, så er jeg løbende i gang med en design opdatering.
Nyt år kræver nye farver, bedre billeder og bedre historier...

Lettere sæson...

Som Egon Olsen altid har det når han forlader Vestre Fængsel efter et mislykket kup, har Kanonkuglen også en plan for den kommende sæson!

Planen er at lette lidt på gear fronten samt at lette lidt på "motor" fronten - dvs. den lille fede ham selv. I første omgang kunne jeg godt tænke mig at gøre min Cannondale Taurine en smule lettere og mere trimmet til de kortere løb. Til de længere løb satser jeg stadig sikkert og kører tubeless.

Da min Taurine i forvejen er relativt let, er hjulsættet det eneste rigtige sted hvor jeg kan spare nogle gram, uden at gå i crazy weightweenie mode.



Derfor har jeg med gode råd fra en min trofaste mekaniker/lirekarle ven Claus, besluttet at hooke et hjulsæt op med Stans ZTR355 fælge, Cannondale Lefty fornav, DT Swiss 240 bagnav, Sapim CXRay eger og som topping på kagen røde nipler. Mere info når hjulsættet er strikket færdig og klar...

Næste plan er selvfølgelig også at trimme motoren lidt... jeg ved at jeg har skrevet om det før med lidet succes. Men denne gang skal jeg nok forsøge at holde jer læsere en smule bedre opdateret og ikke "glemme" at jeg lovede at skrive hvordan vægttabet skred frem:-)!

Mallorca '09...

Med min store forkærlighed for helstegt pattegris, piv billig sangria og Julio Iglesias' sukkersøde spanske ballader gjalende ud af hver en sleazy hotelbar, vender jeg i foråret '09 for andet år i træk tilbage til cykelrytternes ø, Mallorca - for at træne vel at mærke:-)!

Denne gang bliver det dog på landevej og jeg kan ikke vente med at indtage de Mallorcanske landeveje på ægte rouleur manér - i hvidt forståes.
Så 10 dage under sydens sødme, hvor der dag efter dag skal ædes stigninger og kilometer efter et "velpræpareret" og tilrettelagt træningsprogram, Fuentes style. Uhhh la la... jeg kan næsten ikke vente til at få den hvide lycra og Sidi'erne på igen!


Rejse kumpaner sydpå...

God damn it...

Efter at have siddet klar i slåbrok og med en let hovedpine foran computeren søndag kl. 12 for at "ansøge" om startplads til Transalp 2009, har min makker og jeg i dag fået beskeden om at vores team ikke er blevet udtrukket blandt de heldige til start - ØV!

Der er dog et spinkelt håb endnu, da der trækkes lod blandt 150 ekstra startpladser i starten af januar. Så måske er vi så heldige at blive trukket op af hatten dér?
Men so far... intet Transalp til os, så nu må vi kigge os om efter andre alternativer!

Down...

Så blev det min tur til at "snakke" i den store telefon, som et halv plat proletar udtryk siger!
Jeg er desværre blevet ramt af sygdom, hvilket jeg forbløffende sjældent gør, men nu blev det så min tur til at ligge på langs med klatskideri og opkast.
Det betyder ingen Slushcup på søndag, hvor jeg belært af sidste løb, gerne ville have køre en god placering hjem - Øv!

Nu skal jeg bare ovenpå igen...

Heino Fall Race 2008...

Søndag d. 30 november var Fall Race day, et klassisk mtb løb i Tisvildes sandede jordbund. For mit vedkommende lød distancen på 42 km.

Efter at være ankommet til stævnepladsen sammen med min Team Ride4Fun buddy Martin R., stod den på en lille omgang opvarmning hvor jeg tror at vi begge blev lidt overraskede over at der faktisk var en smule flere singletracks end forventet - rygterne havde sagt "100% grusti"!


Mange ryttere var til start på dagens Heino Fall Race...

Allerede efter kort tids opvarmning kunne jeg godt mærke at der ikke var diamanter i benene på dagen - det er ikke en undskyldning, men blot en nøgtern konstatering:-)! Faktisk kan jeg aldrig 100% forudsige hvornår der er gode ben i huset. Nogle gange hvor alt er timet og tilrettelagt 100% og hvor kost og træning har være optimal, er der intet der virker og andre gange hvor den har stået på junkfood og ingen træning, kan benene være 100% klar.

Men allerede kort efter start på en grus sti som gik jævnt opad de første 6-700 meter, kunne jeg mærke at jeg nok bare skulle finde min egen rytme og ikke forsøge at forcere efter andre ryttere, og min Ride4Fun kompis Martin R. kom rigtig godt fra start, og ham så jeg først igen da en defekt havde sat en stopper for hans ellers gode løb - rigtig surt.

Men plan blev derfor ret hurtigt blot at få kørt løbet til ende og så ellers køre med hvad jeg havde på dagen. Jeg havde meget svært ved at få presset min puls op i mit sædvanlige arbejdsniveau, og efterfølgende kunne jeg ved en gennemgang af mine pulsdata konstatere, at jeg gennemførte Heino Fall Race med en gennemsnitspuls på 151 slag/min - hvilket er betydeligt under min normale arbejdstærskel. Men da jeg for tiden ikke timer løb i forhold til træning, skal årsagen selvfølgelig findes deri (ikke mere træningssnak nu).


De sidste 10 kilometer skulle bare overståes...

Allerede kort efter start var der masse kaos og trafikprop da vi ramte de første singletracks, men det var for en gang skyld ikke noget der var irriterende, da jeg havde erkendt den manglende dagsform. Den første halve time derefter var ulidelig, da jeg ikke følte mig særligt godt tilpas, men langsomt fandt jeg ind i min egen rytme og kom på mellemhånd fri af andre ryttere.

Jeg fik efter ca. 45 min. kontakt med en anden rytter og vi blev enige om at forsøge at samarbejde om at holde tempoet oppe og gruppen bag os stangen - det virkede. Han var rigtig stærk på de lige stræk, hvor jeg skulle træde godt til for at hænge på, men på de sidste 25 min. af anden omgang kunne jeg fornemme at han var træt, da han hurtigt kom til at hænge på de små stigninger.

De sidste par kilometer kørte jeg derfor alene og da jeg endelig kom i mål var det det faktisk en tilfredsstillende oplevelse for jeg havde kæmpet hårdt for hver et pedaltråd mentalt som fysisk. Slutplaceringen endte på en 27. plads, hvilket jeg faktisk er fint tilfreds med.

Nu venter denne uges træning efter en mandag uden andet end studie på planen.

Foto: Ingolf Fjeld

Nyt fra Team Lefty...

Ja det er efterhånden meget lang tid siden jeg har bragt nyt fra Cannondale livet i Team Lefty gruppen pga. faderskab og masser af undskyldninger som jeg vil spare jer for her, men nu er der endelig masser af nyheder at berette om i Team Lefty regi.


Primoz Vengust, Team Lefty Slovenien

For i løbet af de seneste par måneder er der kommet stadig flere Cannondale fans til facebook gruppen fra alle dele af Danmark, så velkommen til jer alle i Cannondale fællesskabet. Har man lyst til at joine gruppen på facebook, så klik her...
Jeg kan også berette om at Team Lefty gruppen nu er blevet udvidet udover DK's grænser med en "afdeling" i Slovenien, hvor en Cannondale elsker, Primoz Vengust fra byen Celje, er blevet den lokale Team Lefty høvding - også velkommen til ham.

Team Lefty spreder sig tilsyneladende som byldepest... så pas på!

I morgen...

Er der Fall Race i Tisvilde, det regner... men måske er der solskin i morgen:-)?
Mere om det i morgen...

Der er liv...

Med mine evner til at "forsvinde" i perioder her fra bloggen, skulle man tro at jeg kørte med licens under den Kasakhstanske fane og havde lært et par tricks eller to af Vinokourov og drengene fra øst om hvordan man undslipper uønsket "bevågenhed"!
For det er næsten en skandale at jeg ikke har skrevet her på bloggen i over en uge, men det skyldes ikke at lysten har manglet men snarere at jeg ikke syntes at jeg har haft noget at skrive om og så har der været andre fronter åbne.


Tidlig tirsdags aftenride over Kalvebodfælled...

Hvad jeg dog har at berette om er, at jeg siden sidst jeg skrev på bloggen er begyndt at køre nightride igen i mudder og pløre i skoven og på landevejen. Selvom det strider dybt i mod min italiano-natur så smiler og hilser jeg pænt på hver en pløreplet i skoven, på saltbunkerne på vejene og hilser vintervejret velkommen - vi skal jo alle være her.

Ellers så passerer ugerne forbi med studie, babyliv og spinning hvor jeg i forrige uge fik fint besøg af Team Hustlers husfotograf ham selv, Jannik Stuhr, til en tidlig morgenspinning time i Sydhavnen - læs evt. hans beretning her...


Tidlig, tidlig morgen...

Det var alt for nu... jeg er snart tilbage på tasterne igen!

"El Gripo"...

Søndag morgen var det atter tid til at hoppe i spandex'en for at køre Gribben - det klassiske løb i Grib skov arrangeret af Hillerød CC.
Som omtalt i mit forrige indlæg, så er jeg efterhånden kommet til den erkendelse at længere distancer ikke passer til mig når efterårets lavere temperaturer sætter ind. Derfor havde jeg da også været så "forudseende" at vælge den korte distance på kun 42 km, for ikke at fryse ihjel og bogstavlig talt "gå kold" på ruten.


Starten på asfalt op derefter kørtes ind på grus...

Løbet minder allermest om et landevejsløb, blot kørt på brede grusstier i skoven (hvilket egentlig ikke er så mærkeligt når det nu er en landevejsklub der arrangerer løbet). Da starten gik kl. 10.20 var det min plan at komme op til fronten af feltet så hurtigt som muligt og helst inden vi ramte de første grusstier efter ca. 2 kilometer, for at have et overblik over hvad der skete i feltet og hvem der ville forsøge at rykke væk og hvem det var godt at holde sig til - rent landevejs game:-)!

Men feltet kom afsted og efterhånden som vi lagde den ene kilometer efter den anden bag os blev frontgruppen mindre og mindre, så vi til sidst var ca. 6-7 mand. Der blev naturligvis forsøgt rykket væk fra gruppen adskillige gange fra flere af rytterne, inkl. mig selv.
Mine små ryk var dog egentlig mest lige for at få en fornemmelse af hvor stærke de andre var og hvem der hang på med det yderste af fingerspidserne, da jeg egentlig helst ville holde sammen på gruppen til de sidste 5-7 kilometer for derefter af prøve at komme væk sammen med en rytter eller to.
Der manglede dog nogle gode bakker, for det var meget svært at få splittet gruppen på de flade stykker - det må jeg ønske mig til næste år! Og måske også en cross cykel til lejligheden, da det havde været det perfekte valg... selvom jeg egentlig synes at cross cykler er et bizart gadekryds!

Desværre var det ikke alle i vores gruppe der var lige meget for at tage føringer, og da det kun 3-4 stykker der ville op foran og arbejde faldt tempoet undervejs. På et tidspunkt rykker en rytter fra Hillerød CC væk fra gruppen og da vi ikke kan blive enige om hvem der endnu en gang skal køre en rytter ind (jeg gad ikke igen), ender ham med at slippe væk for good - "top fesent", for vi kunne godt have spolet ham ind igen og holdt lidt længere på ham, er jeg sikker på!


Våd og kold...

De sidste ca. 10 kilometer får en lille gruppe på 3 ryttere kontakt fordi vi ikke holder tempoet højt nok, da kun få vil frem og føre og af og til går gruppen lidt i stå. De sidste par kilometer ind mod mål fra vi kommer ud af skoven og ud på asfalt er et sidevinds-helvede uden lige, hvor der går taktik i den og alle sidder og lurer på hinanden og adskillige gange forsøger nogen at komme væk.
"Spurten" (måske var det egentlig mere en sprint) åbnes meget langt ude fra og jeg giver alt hvad jeg har op ad vejen og det sidste stykke ind over parkeringspladsen ved start/mål på vej hen til den sluse hvor vi skal igennem én efter én... desværre bliver jeg overspurtet af en rytter de allersidste 50 meter, hvor mine ben er helt bløde som smør efter den lange sprint.

Resultatet blev en 4. plads og jeg var egentlig forbløffende frisk hele vejen igennem på trods af en lang tur på landevejen dagen før, og syntes egentlig ikke det var rigtig hårdt et løb, da der stort set ingen bakker var.
Det værste ved dagen var at jeg efter løbet blev rigtig kold, da jeg ikke havde skiftetøj med (dum fejl), så jeg endte med at låne en Team Hustler trøje... ja tro det eller ej:-)!
Efter at have sludret lidt med folk og fæ og hilst på de andre ryttere som jeg havde racet med var det med at cykle til S-toget i en fart og komme hjem i varmen til mad, hustru og baby.


Maaaaaaaad...