Nordic 24 2008...
Normalt gør jeg en dyd ud af at min blog er forholdsvis opdateret og at mine indlæg om løb og andre begivenheder publiceres relativt hurtigt, for stadig at være friske og have en smule nyhedsværdi. Og netop derfor vil jeg - for alle de trofaste læsere som dagligt kigger forbi bloggen her - også starte med at undskylde mit lidt sene indlæg om min deltagelse i det netop overståede 24-timers løb - Nordic24.
Ryttermøde før start...
Årsagen til den lille forsinkelse skal såmænd findes i, at jeg de sidste 2 dage har været på kanotur med mit studie! Og "gud bedre det"... så kan jeg som en passende overgang til Nordic24 indlægget sige, at jeg kan med sikkerhed aldrig bliver friluftsmand med kølige overnatninger i en småregnende sommernat, skovbunds toilet-besøg og tæger i måsen!
Nå... men for at komme tilbage til det indlægget egentlig skulle handle om, så er der sikkert mange af jer der gerne vil vide hvordan mit Nordic24 gik? Og lad mig blot starte med at konkludere at det mildest talt gik helt forkert, og at jeg lidt slukøret, gennemkold og uden motivation valgte at udgå allerede ved 17 tiden om lørdagen.
Indkvartering for soloryttere...
Da starten gik kl. 12.00 lørdag dag, var jeg faktisk ved ganske godt mod og optimistisk omkring 24 timer i sadlen, selvom vejret syntes at forekomme en smule ustabilt.
De første par timer gik også helt efter planen. Jeg fandt ind i min egen rytme og holdt et tempo som jeg vidste ville kunne holde time efter time. Stille og roligt bevægede jeg mig gennem feltet af soloryttere, og efter et par timer lå jeg i top 10 - et fornuftigt udgangpunkt med 20 timer tilbage af løbet og helt efter bogen. 
Starten Le Mans style...
Typisk rykkes der også altid meget rundt på placeringerne når de første hårde 10-12 timer er tilbagelagt, for der er altid nogle der lægger for hårdt ud, andre udgår og en enkelt rytter vidste jeg med sikkerhed ville udgå efter et par timer da han blot skulle træne lidt. Så min plan var egentlig bare at jeg skulle forholde mig i ro, cruise afsted og se om ikke man langsomt kunne køre sig et par placeringer længere frem efterhånden som løbet skred frem.
Efterfølgende holdt det da også stik at de fleste som lå i top ti havde tabt deres placeringer efter de første 7-8 timer og andre ryttere rykket frem - jeg blev dog offer for mig egen forudsigelse om frafaldne ryttere:-)!
Team Lefty - så længe det varede...
Men (der er altid et men)... efter knap fire timer havde jeg fået lidt mere tøj på, da det var det begyndt at blæse op og små lokale byger sendte momentalvis regn ned over rytterne på ruten. Efter på mine sidste to omgange at være blevet gennemblødt af regn og kold kørte jeg i pit til Team Lefty pigerne, for at få varmen og komme ovenpå igen. Desværre kom jeg aldrig på cyklen igen på trods af masser af kys og opmuntring...
Byger over pladsen...
Mad...
Og jeg må nok indrømme at jeg efter sidste års Nordic24 har fået mere end nok af regn, kulde og ustadigt vejr. Så hvor er det dog ironisk og næsten ulideligt forudsigeligt, at det efter 6 ugers blændende sommervejr måtte vende på et tidspunkt! At det så lige skulle være i ugen for Nordic24 gjorde det næsten tragikomisk og til mit uheld.
Ihvertfald spillede det afgørende ind på min motivation til at forsætte løbet med udsigt til mange flere timer i sadlen, våd, kold drømmene om landskabet på en sommerdag i Toscana med landbrie og kølig hvidvin under aftensolen. Havde det blot været et 4-5 timers løb, så havde vejrfaktoren betydet mindre... men jeg må nok bare erkende at jeg er italiener i sjælen (= meget kulde-sensitiv) og ikke fungerer optimalt ved temperaturer under 28-30 grader.
Iøvrigt så jeg danmarks svar på en ægte pomade italiener, selveste Rolf Sørensen tog en runde på ruten i sine hvide SIDI cykelsko og velsat frisure... klassisk Palermo style:-)!
Men da jeg havde glædet mig i mere end 6 måneder til at deltage i Nordic24 var skuffelsen så meget desto større, da det egentlig ikke var benene der sagde stop, men vejret der fik sat en kæp i min motivationsmølle. Jeg vedkender mig fiaskoen, men kan ikke lade være med at være en smule skuffet da mit mål var at gennemføre 24 timer i sadlen, uanset hvilken placering jeg så måtte ende på.
D.N.F...
Men jeg hopper på hesten igen, og forsøger at finde nye udfordringer i løbet af sommeren. Jeg er nu også begyndt at overveje om et Transalp 2009 skal være projektet i stedet for 24 timers løb i DK, da sandsynligheden for dårligt vejr sydpå i noget mindre i Juni/Juli måned - men det vil tiden vise?
Til vinderne i de respektive klasser er der blot at ønske stort tillykke, og især klubkammeraterne fra DMK med Lone Sand, elitegruppen og Jacob Lauritsen og skal have en ekstra hånd - flot kørt.
HMTBK skal selvfølgelig også roses for et super flot arrangeret løb, som imponerer mere år efter år - BRAVO BRAVO BRAVO! Men den største tak skal dog sendes til mine to hjælpere - knold og tot - Henriette og Marianne - TAK for hjælpen og de opmuntrende ord undervejs:-)!
Podiet i holdklassen...
