blog top
Viser opslag med etiketten Gear. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gear. Vis alle opslag

15 februar 2009

1, 2, 3 testing...

Inden jeg som en trækfugl snart drager mod varmere himmelstrøg for at træne, nærmere betegnet cykelparadiset Mallorca, så var søndag formiddag med tørre veje en mulighed for lige at få testet materiellet og justeret det sidste inden jeg forlader fryseren i nord.


Den hovedløse rytter fotograferet i "Henrik Bunde style"...

Vinteren over har jeg opgraderet lidt hist og pist på sommercyklen, jeg har b.la. skiftet til Speedplay pedaler, ny Catlike hjelm til Transalp, erhvervet mig et par nye cykelsko og udskiftet de lukkede ringe med en højere profil.
Og hvilken fantastisk fornemmelse det var at være tilbage på en let super sommercykel, hvor alt bare ruller og jeg kan næsten ikke vente til at ramme de første stigninger på Mallorca med den fornemmelse.


Der testes så alt er klar...

Det første jeg på dagens test tur bemærkede var, at klamperne på mine cykelsko krævede noget finjustering da klampernes vinkel ikke var helt i optimal til et sæt kalveknæ som mine. Ligeledes skal jeg lige skal vænne mig til at køre med et nyt pedalsystem. Gear og alt andet fungerede og var justeret til perfektion og med en DuraAce kassette i stedet for en hul SRAM RED kassette, er der ikke længere et inferno af støj (se tidligere indlæg) der forstyrrer mine feinschmecker øregange.


En flad ring - bemærk mængden af småsten...

På vej retur var jeg dog så ufatteligt uheldig at punktere på et sæt helt nye lukkede ringe - ØV! Der var desværre enkelte steder hvor vejen ikke var helt tør og så sandsynligheden for punktering faretruende stor. Så det blev til næsten 12 km. krybende hjem på en flad ring. Men alt i alt kunne jeg på dagens excersits konkludere at jeg føler mig klar til Mallorca, klar til at træne og klar til at nyde det mildere vejr.

Iøvrigt planlægger jeg at blogge dagligt fra turen til Mallorca, så følg med her på bloggen - jeg garanterer at det bliver næsten som at være der selv:-)!


Næsten klar...

11 februar 2009

En fortidens helt i nye klæder...

Da jeg var "yngre" og sportsligt naiv var den beskedne Ivan Basso, med de fløjelsbløde øjne og pigernes favorit, min store cykel helt.
Mine sportslige håb (for en renere sport) hang på Ivan, indtil også han faldt i doping hullet som har slugt så mange ryttere og fostret utallige pinagtige bortforklaringer.
Omend jeg er overbevist om, at Ivan Basso er en rytter med imponerende fysiske karakteristika, også uden doping, ja så hænger dette fortidens dopingspøgelse stadig over ham som en sort glorie!

Med Ivans comback til pro pelotonen for det italienske mandskab Liquigas, så er han gud hjælpe mig gået mig i bedene på "my brand"... nemlig på en Cannondale Super Six. Så denne gang Ivan: "Don't fuck this one up"!

Se flere billeder af Ivans nye ride her...



09 februar 2009

Der er noget der larmer...

Jeg er faktisk SRAM fan til MTB og er nu også langsomt ved at blive glad for SRAM på landevejen. Men lad mig først starte med det positive; SRAM Red kører fantastisk... ingen tvivl!



Man skal dog lige vænne sig til en helt anderledes måde at skifte gear på, da det samme greb måde skifter op og ned alt efter hvor lang man trigger skifteren, men det er egentlig old news.
Grebene er også rouleur ergo-lækre og relativt små, grafikken er moderne men let underspillet, hvilket jeg rigtig godt kan li'!



Men... for der er et men, kassetten som egentlig er et lille stykke ingeniør kunst i sig selv, da den er fræset ud i ét stykke, er mildest talt en belastning! Ikke fordi den ikke skifter godt, tværtimod så skifter den perfekt, men fordi at konstruktionen med en hul kassette fungerer som en slags forstærker og ræsonerer uhørt højt ved bestemte frekvenser.
Lidt research på nettet har gjort mig det klart at jeg ikke er den eneste som synes at "larmen" er et stort irritationsmoment.

Derfor har jeg udskiftet SRAM Red kasstten med en DuraAce kassette i stedet, hvilket burde være unødvendigt med så dyr en kassette. Men jeg kunne jo også bare fylde kassetten ud med Rockwool eller bly, det skulle vel nok kunne få lukket munden på den:-)!

02 februar 2009

Teaser...

Så er jeg næsten klar... men også kun næsten, med at offentliggøre vinterens cykelopgraderinger!


88+ har skiftet nålelejer, lejelammeler, fork boot og luftfilter...

Jeg har over vinteren opgraderet og fikset lidt hist og pist på min Cannondale Taurine og jeg nu er næsten færdig.
Min Lefty har været til service hos 88+ i Danmark, et nyt let hjulsæt er færdigbygget, jeg har skiftet frempind, bremserne er bleedede og ellers er der kommet lidt lir på hist og pist.

Så jeg er der næsten... stay tuned!


Nyt let hjulsæt...

27 januar 2009

Kanonkuglens update...

Som proklameret i går, så kommer her et lille update-indlæg om hvad på rør sig Kanonkuglens frontlinie...

Cannondale update
På Cannondale fronten kan jeg berette, at jeg har sendt min Lefty forgaffel til service hos 88+ på Østerbro i København og jeg nu venter spændt på at den bliver klar igen.
Efter mere end to 2 års hårdt brug, var det på tide at få skiftet de 4 nålelejer der sørger for at alt glider smooooth og i min verden gør Lefty'en til en overlegen og stærkt undervurderet forgaffel!

Jeg har i mellemtiden også selv skiftet pakninger og olie på dæmperenheden som sidder inden i Lefty'en (den er adskilt fra selv gaffelbenet), så også den er klar til den kommende sæsons udfordringer.
I stedet for Cannondales standard 2,5wt forgaffel olie, har jeg ved at forsøge mig frem fundet frem til, at jeg foretrækker at køre med en relativt fed 15wt olie, da det gør gaflen endnu mere plush og passer godt til en gammel rottes sarte legeme!


En Lefty dæmperenhed på operationsbordet...

Ellers kan jeg også berette, at det med stor sandsynlighed ser ud til at min makker og jeg til Transalp 2009 - i bedste team stil - begge kommer til at køre på Cannondale Taurine hardtails! Så det bliver et sandt orgie af elegance på ens cykler, hvide Sidi sko, hvide Catlike Hjelme og Assos lir - intet mindre - man er og bliver vel rouleur?

Og inden jeg slipper Cannondale tråden helt, kan jeg meddele at jeg snart er klar til at afsløre de små offseason-updates jeg har foretaget på min Taurine vinteren over - men mere om det i et snarligt indlæg!

Træning
Vintertræningen skrider også planmæssigt frem med masser af morgentidlig grundtræning, især på landevejen, mens der er vådt og mudret i de store stygge skove:-)! Jeg har i den senere tid døjet lidt med et ømt "vinterknæ" i kulden, men det synes dog at være i bedring og forhåbentlig er det ved at gå i sig selv igen.
Inden længe kalder cykelrytternes paradis, Mallorca, også med en lille træningslejr hvor jeg får rig mulighed for at få masser af stigninger og mange timer i benene.


Træning på landevejen...

Jeg har sat både mig selv og min Transalp makker på skrump, hvilket også skrider stille og roligt frem. Vi skal begge to smide nogle kilo, så vi kan være så velforberedte som muligt til forårets løb og især til at slide os over de mere end 20.000 højdemeter Transalp byder på.
Efter min sidste "The magic 70" fadæse vil dog ikke afsløre for meget endnu, før jeg har lidt flere resultater at fremvise - så det vender jeg også snarest tilbage til.

15 januar 2009

Prinsen på den hvide pedal...

Ja, så udgyder jeg endnu et indlæg i kategorien "let underholdning". For her i en tid hvor kulden har bidt sig fast i DK, er det jo oplagt at sidde foran skærmen med kaffen klar og kringle til og blot lade sig underholde.

Dagens lille indlæg handler såmænd om noget så banalt som pedaler. Efter ca. 6 måneders prøvetid, er jeg faktisk blevet meget glad for at være skiftet fra super dyre og lirede Crank Brothers Eegbeater pedaler, til den latterligt billige Look pedal - Quartz.


Look Quartz pedaler...

Det som især har været vigtige kriterier for mig, har primært været fire ting:
1. Jeg ville gerne sidde bedre fast i pedalerne end jeg gjorde med Eegbeater pedalen.
2. Større trædeflade.
3. Pedalen ikke må være alt for tung.
4. Jeg er blevet for gammel (eller klog), til at give næsten tretusinde kroner for et sæt lirede pedaler, så den skal ikke være for dyr:-)!

Look Quart pedalen opfylder alle mine kriterier og det allermest utrolige er egentlig prisen, på omkring latterlige 330 kr. hos CRC for den billigeste udgave og knap 1.300 kr. hvis man flotter sig og køber den dyre udgave.

Jeg har således netop erhvervet mig et endnu et sæt, den billige udgave forståes, i gentlemandens foretrukne coleur - hvid! For som jeg altid har sagt; "siden hvornår har hvidt ikke klædt en gentleman - om man må spørge"?

07 januar 2009

Eigthy Aid - nu i DK...

Som om det ikke er skønt nok i forvejen at være ejer af en Cannnondale (måske er jeg en anelse farvet, med 3 stykker i stalden), ja så er det nu blevet endnu bedre!
Danmark her nemlig fået sin egen skandinaviske afdeling af de tyske Cannondale gaffel-eksperter EigthyAid - midt i smørhullet, downtown København.

EigthyAid foretager både alm. service af alle Cannondale gafler samt tuning, udfra den enkelte rytters karakteristika og kørestil. Så skal gaflen serviceres eller tunes til perfektion, så er EigthyAid the place to go!
Du kan evt. læse mere her eller se EigthyAid's website her...


Fulgsang på EigthyAid tunet Lefty gaffel og lukkede ringe...

25 december 2008

Hula hoop...

De fleste som kører på fullsuspension cykler er uden tvivl stødt på "klonk klonk" fænomenet, eller vil ihvertfald med tiden støde på det. For mit vedkommende var det blevet tid til at få skiftet bøsninger på min Cannondale Rush og sende "klonk klonk" ud i vinterkulden.


Der er intet en bagdæmper elsker mere end nye bøsninger...

I takt med at dæmperbøsningerne bliver slidt, opstår der en "klonk'ende" fornemmelse i bagtrianglen hvilket mest af alt er lettere irriterende, men også får dæmpningen til at føles upræcis... eller rettere, så har man fornemmelsen af at dæmperen "kicker" ind lidt smule forsinket.
Er man feinschmecker som mig, hvor cyklen helst skal køre som kom den lige fra showroomet i Friedrichshafen, ja så skifter jeg gerne bøsninger så snart jeg mærker antydningen af "klonk" i bagtrianglen.

Men heldigvis koster det næsten ingenting at erstatte de slidte bøsninger og det kan man snildt selv gøre på et par minutter. Som standard er de fleste bagdæmpere udstyret med med alu bøsninger, hvilket kan undre lidt da disse har relativt kort levetid, istedet bør man montere nylonbøsninger da disse har 3-4 gange så lang levetid som alu bøsninger - så det er "da shit"!

Alt denne lille operation kræver er et bushing tool og et par hula hoop bøsninger i nylon, hvilket alt sammen kan bestilles hos Betd.co.uk.

God fornøjelse...


Goldtec bushing tool gør jobbet til en leg...

18 december 2008

Lettere sæson...

Som Egon Olsen altid har det når han forlader Vestre Fængsel efter et mislykket kup, har Kanonkuglen også en plan for den kommende sæson!

Planen er at lette lidt på gear fronten samt at lette lidt på "motor" fronten - dvs. den lille fede ham selv. I første omgang kunne jeg godt tænke mig at gøre min Cannondale Taurine en smule lettere og mere trimmet til de kortere løb. Til de længere løb satser jeg stadig sikkert og kører tubeless.

Da min Taurine i forvejen er relativt let, er hjulsættet det eneste rigtige sted hvor jeg kan spare nogle gram, uden at gå i crazy weightweenie mode.



Derfor har jeg med gode råd fra en min trofaste mekaniker/lirekarle ven Claus, besluttet at hooke et hjulsæt op med Stans ZTR355 fælge, Cannondale Lefty fornav, DT Swiss 240 bagnav, Sapim CXRay eger og som topping på kagen røde nipler. Mere info når hjulsættet er strikket færdig og klar...

Næste plan er selvfølgelig også at trimme motoren lidt... jeg ved at jeg har skrevet om det før med lidet succes. Men denne gang skal jeg nok forsøge at holde jer læsere en smule bedre opdateret og ikke "glemme" at jeg lovede at skrive hvordan vægttabet skred frem:-)!

28 oktober 2008

På forkant...

Efter den gamle Hr. Møllers princip om "rettidig omhu", vil jeg i år forsøge at komme vinteren i møde med et SMIL, i stedet for min sædvanlige surmulen over regn, kulde og mangel på sydens palermo stemning når vinteren endelig bider sig fast i det danske smørhul.



Derfor er min Cannondale Six13, nu endt sine dage som vintercykel - med skærme og hele molevitten! Kønt ser det bestemt ikke ud, men hvis det er hvad der skal til for at få en storby charmeur gennem vinterens mørke aftener og våde veje, so be it!

14 oktober 2008

Trikot designs...

Som de fleste piger har det med sko har jeg altid haft en fetish med at samle på vel designede cykeltrikoter - jeg tror det stammer fra min design baggund? I dag dumpede så en pakke ind af døren fra klassens slemme dreng - Rock Racing.


Man er ikke i tvivl om at denne pakke "ROCKS"......

Af og til dukker der et trikot design op som enten i sin farve komposition, grafiske detaljer eller anderledes stil bare "ROCKS"!
Og netop Rock Racing - et amerikansk cykelhold som har mange dopingsyndere i stalden - har virkelig brudt alle designgrænser for hvordan en trikot kan se ud.
Jeg er meget imponeret over opfindsomheden og den grafiske stil, som bryder en meget konservativ design kultur blandt mange cykelhold. Jeg ville ønske at det var mig der var designeren bag Rock Racing's design.

Rock Racing gør også noget, som ingen andre cykelhold gør. Nemlig at designe nye trikoter til hvert af de større løb Rock Racing deltager i. Vildt... og noget der virkelig åbner op for hele tiden at skabe noget nyt, være kreativ og at skabe stor opmærksomhed. Men prøv selv at kigge forbi Rock Racing for at se deres mange forskellige trikot designs her...


Rock Racing og Toyota United, et par af mine yndlings trikot designs...

09 oktober 2008

Messe tid...

Den seneste tid har budt på masser af nyheder fra alverdens cykel- og gear producenter - klassisk off season læsning.

Når man så sidder trygt og varmt hjemme i lænestolen med computeren i skødet og fristes af alle de nye lækkerier for det kommende år, så hænder det i ny og næ, at man falder over produkter som ligefrem er komiske, totalt overflødige eller direkte grimme!
Så i stedet for at vise alle de ting jeg godt kan li' (hvilket jeg tidligere har gjort), synes jeg det kunne være sjovt at vende bøtten og i stedet se på de ting jeg undrer mig over overhovedet ender på markedet.

Som da jeg faldt over tyske Focus og deres bud på en fully for 2009 -GGGGGSUUUSSS... hvad er der gået igennem hovederne på de designere? Jeg tør godt spå at den ikke vinder nogle priser for æstetisk udførelse. Det eneste mikroskopiske puls er dog at man nemt kan justere dæmperen mens man kører!


Focus' designmareridt...

Og så skal Specialized altså til at oppe sig gevaldigt, når de nu skal til at være cykel sponsor hos Team SaxoBank og Bjarne Riis som godt ved hvad han vil have.

For med Specialized's bud på en enkeltstart cykel, demonstrer Specialized meget tydeligt at de ikke har en pind forståelse af aerodynamik, men snarere blot har designet en "smart udseende" enkeltstartscykel dog uden at skænke drag og frontalareal de store tanker!
Der vel også en god grund at deres sponserede protour teams alle har valgt at køre på omlakerede Walser rammer med Specialized logoer på. Så det bliver spændende at se om ikke de snart kommer med en "ordentlig" TT ramme.


Specialized TT bike

Det samme kan vel næsten siges om denne Fuji TT bike. Den bue på overrøret ser ud til at være en rigtig "vind sluger", og ikke særlig hensigtsmæssig når man skal køre TT. Men mon ikke de fleste firmaer af og til går på funktionelt kompromis, for rent visuelt at skabe sig et produkt der ikke ligner alle andres og som skiller sig ud?


Fuji TT...

Og endnu en Specialized har fanget min opmærksomhed, for denne ramme ligner noget der er inspireret af en 130 kilo kloakarbejder med hængebug og røven hængende ud over buksekanten! Hvad sker der?


Specialized a.k.a. The Hængebug Bike

Orbea har også valgt nogle meget alternative linier på deres Orca rammer. Umiddelbart ser rammens lidt mærkelige/klodsede linier ikke ud til at have en funktionel karakter, men snarere at være et kosmetisk lag. Men når Orbea så at gå planken ud med disse alternative liner, så kunne de i det mindste have lavet en saddelpind som matcher disse liner. For overgang fra stel til saddelpind er sjældent set mere klodset i min optik.


Orbea Orca

Og hvem andre end Colnago (yndlings cykelmageren for senior rytterne som svælger sig i friværdi og strandvejs ture) kan finde på at synes at det er fedt at have en cykel med Ferrari logoer på? Ferrari laver biler og ikke cykler... så er der virkelig nogen der falder for en cykel med Ferrari logoer på? Tilsyneladende...


ColFerrari

Billeder fra Jesper - kan ses her...

21 september 2008

Det er ikke let at være Lirekarl...

I forsøget på at efterligne de rigtige Lirekarle, så også jeg kunne komme til at spille lidt kæk overfor mine cykelbuddies på sporet, resulterede i at jeg for nylig monterede 3 af Lirekarlens obligatoriske gear elementer:

1. Tune ultra lette dunkholdere
2. KMC guldkæde
3. Speedneedle saddel

Og nu er jeg så nået frem til en konklusion.

For det første: hvor lette og lækre Tune's dunkholdere end måtte være, så misser de desværre at opfylde deres tiltænkte formål - nemlig at holde fast på flaskerne! Flaskerne hopper og springer nemlig rundt i holderne og også gerne ud af dem. De er således komplet ubrugelige til andet end lir på landevejen. Så af med dem igen...



For det andet: egentlig har jeg kun gode erfaringer med KMC kæder, men jeg synes bestemt ikke at den 9-speed kæde (i guld vel at bemærke) som jeg har monteret på min mtb, har kørt super smooth (hvilket KMC's 10-speed kæde på min landevejs cykel gør).
Idag kammede det så helt over. Årsagen skulle simpelthen findes i at mange af kæde ledene virker en smule for "tight", og det fremmer ihvertfald ikke et glat gearskifte som det bør køre efter Kanonkuglens hoved. Så den må også af igen...



Og for det tredje: her kommer så dagens gode nyhed. Nemlig at den af Lirekarlens gadgets jeg var mest skeptisk overfor, faktisk har overasket mig meget positivt. For det har vist sig, at en Speedneedle saddel faktisk er et yderst komfortabelt bekendtskab trods den latterlige vægt på kun 97 gram. Så den får lov at blive...



En Lirekarl synes tilsyneladende at skulle gå så grueligt meget igennem - som en anden prins i eventyret om en smuk prinsesse og det halve kongerige - for at finde sig det rigtige udstyr! Booh hooh jeg troede ellers lige, at jeg var blevet forvandlet fra frø til prins...

04 september 2008

97 gram...

Fra det sikre og komfortable saddel valg - Fizik Aliante - er jeg sprunget ud som en slags weightweenie... ihvertfald for en stund!



For jeg er hoppet med på moden, med at køre på en super let spitze klasse carbon saddel. Nu bliver det så spændende at se om mine genitalier kan overleve på en 97 grams Speedneedle saddel? Ellers må den ryge igen...

30 august 2008

Swingerparty...

Hvis I ikke allerede skulle være klar over det, så foregår der i disse dage et stort swingerparty mellem cykel producenter og de store cykel hold.



Således skal Team CSC Saxobank fra 2009 ikke længere køre på rammer fra canadiske Cervélo, men i stedet på Specialized som tilsyneladende har haft de helt store dollar bundter fremme for at blive sponsor for store Fabian, lille Carlitos og resten af holdet.
Nu har jeg aldrig været den store Specialized fan, så i min optik er det et lidt "kedeligt" skift. Og vi kan vel uden tvivl forvente den Specialized´s amerikanske marketing-machine vil køre på højtryk meget snart - boooorrrrring!

Fra 2009 vil Silence-Lotto heller ikke længere være at finde på Ridley rammer, da Ridley har valgt at sponsorere det nye russiske hold Katusha. Team Columbia skifter fra 2009 fra Giant til Scott og Rabobank afslutter mange år samarbejde med Colnago ved at køre på Giant fra 2009. Rygterne lyder også at Team Milram fra 2009 vil være at finde på tyske Focus rammer.

Det bliver spændende at se om der kommer flere overraskelser inden året er omme.

29 august 2008

Jeg skifter og skifter...

Udover bleer synes jeg ikke at jeg bestiller andet end at skifte slid dele - især klinger som jeg tror at jeg skifter ca. 3-4 gange årligt!
Nu indrømmer jeg dog også gerne at være lidt af en perfektionist, som ikke er særlig tolerant overfor mislyde og dårlige gearskift - alt skal bare spille!


Stronglight klinger...

Og midt i alle mine mange skift af diverse slid dele, har jeg gjort mig lidt pudsige erfaringer. Således har jeg erfaret at feinschmecker klinger som TA Spécialités desværre slides alt for hurtigt og ikke skifter særlig godt mellem 32-44t, når man bruger top-pull skifter. TA klinger skifter mærkeligt nok bedre når der benyttes en downpull skifter - hmmm?

Ligeledes har jeg erfaret at ramperne på FSA's Pro klinger, fungerer bedre end på de fleste andre klinger og giver rigtig effektive og hurtige skift mellem 32-44t.

Min erfaring er også at Stronglight producerer de mest holdbare klinger. Om det skyldes at de efter CNC udfræsning behandler deres klinger med hvad de selv kalder en "Ceramic Teflon Coating", skal jeg lade være usagt.

Men lad mig høre lidt om jeres erfaringer med slid dele - hvad holder og hvad gør ikke...


KMC Golddigger - Yes we like...

16 august 2008

De glemte dyder...

Siden jeg sidste sommer nærmest ved et "uheld" kom til at købe en brugt Cannondale hardtail ramme på Ebay, har jeg ikke spenderet meget tid på min fullsuspension cykel - en Cannondale Rush.

Dette skyldes såmænd to ting. For det første fordi at jeg i en periode havde rippet min fully for dele, så den har for længe stået efterladt alene i hjørnet som den tykke pige ved et afdansningsbal (findes det overhovedet i DK?). Og for det andet, fordi jeg var blevet hardtail-junkie og hooked på det kontante og no-nonsense agtige kick en hardtail ramme giver.


Genforening af mand og maskine...

Men inspireret af en anden bloggers igangværende fully-projekt, Morten Tusindsmil, genopdagede jeg i dag mine tidligere fully-dyder.
For jeg vil gerne indrømme, at jeg egentlig helt havde glemt hvor fantastisk det er at køre på en fullsuspension cykel - hvis den vel at mærke er tilpas let.

Komforten er forbløffende og ikke mindst fornemmelsen af øget traction. Man kan simpelthen træde sig over langt mere end hardtailen vil tillade, og især ved lange distancer som 24 timers løb eller tekniske ruter kommer en fullsuspension virkelig til sin ret.

Så velkommen tilbage gamle dreng og sorry at jeg har forsømt dig så længe...

15 august 2008

Dustcup afd. 6 og lidt løse ender...

Som et andet dopingspøgelse kan blot et par dages stilhed her på min beskedne lille blog hurtigt lede til diverse spekulationer i det ganske blogland om hvad ham, Kanonkuglen, mon nu render og foretager sig, siden han ikke udspyr sin vante galde med sædvanlig frekvens. Dette bemærkede jeg ved et indlæg på mtb.dk tidligere i dag.
Det synes jeg faktisk er lidt af en ære, på den måde at være genstand for den slags spekulationer og opmærksomhed i blogland - en slags bloggernes Ricardo Ricco!

Men for at vende tilbage til hvad indlægget her egentlig skulle handle om, så bliver det medley af et par af den seneste uges begivenheder.

Fødselsdag i det lille hjem
I tirsdags var dagen hvor jeg fyldte 30 år - en "rund" fødselsdag! Nu er jeg efterhånden blevet så gammel at fødselsdage ikke længere er noget, jeg synes er sjovt at fejre, snarere tværtimod. Men "c'est la vie"... så det må jeg bare vænne mig til.
Jeg havde også håbet lidt på at min kæreste ville gå i fødsel netop på faderens egen fødselsdag, så kunne junior og senior fremover fejre fødselsdag sammen i bedste direktions stil - men men, måske foretrækker den lille mand i virkeligheden at få sin helt egen dag, og ikke stå i skyggen af sin far?

Dustcup afd. 6
Onsdag var det atter tid til Dustcup igen efter en lang sommerpause. Faktisk havde jeg glædet mig rigtig meget til at køre igen og var egentlig rigtig tændt på race. Med en højgravid kæreste var jeg dog lidt ukoncentreret og havde hele tiden tankerne omkring hende. Men min mobiltelefonen var i trygge hænder hos en tilskuer (tak Hanne), som stod klar til at stoppe mig, hvis der var nyt fra husets frue og imperiets lille arving.


Foto: Noppenau.biz

Men jeg må simpelthen erkende, at jeg er blevet lidt for fin på den, har fået lidt for fine manerer. For efter min deltagelse i Nordic24 i 2007 har jeg simpelthen fået nok af mudder og vand, så der skal meget lidt til at få mig til at miste gejsten i den slags føre.
Allerede på min opvarmningsrunde dalede min gejst gevaldigt, fordi ruten indeholdt nogle dybe pløre-sektioner og generelt var glat og våd. Ruten passede dog heller ikke så godt til mit temperament, den var simpelthen for flad og tonser-agtig til at passe mig. Så efter knap to runder trak jeg mig ud... ikke mere pløre til mr. "fin på den". Slutplaceringen blev således en fornem 330. plads:-)!

I den kommende weekend er der 12 timers løb i Jylland, og da jeg kender en flok der skal deltage, giber det selvfølgelig også lidt i benene for selv at deltage. Men med en STADIG højgravid kæreste, der kan nedkomme når som helst, er det selvfølgelig en umulighed, så jeg hepper hjemmefra min tørre og behagelige stue og kan følge stillingen løbende via nettet.

Tubulars og punkteringer
Efter en god måned som novice med tubular dæk på landevejscyklen, må jeg erkende, at jeg er blevet stor tilhænger. For tubular dæk ruller simpelthen fantastisk, når man har banket med 9-10 bar i dækket. Også vejgrebet forekommer at være langt bedre i sving, da dækket er mere rundt end et clincher dæk. Der er sikkert mange andre videnskabelige ting at sige om tubulars (søg evt. selv lidt rundt på nettet), men dette er den umiddelbare mærkbare forskel, jeg synes at kunne spore.


Flad tubular på Nordsjællands veje...

Men... (mit evige men) - der er også ulemper ved at køre med tubulars. Som netop i dag på en solbeskinnet fredag morgen, da jeg et ensomt sted i de Nordsjællandske landskab midt under en bakkespurt hører et højt "pssssssssssttt". For hvad gør man så, når man punkterer med et tubular dæk?

Ved de fleste punkteringer med tubular dæk kan man blot bruge en luftpatron, som samtidig fylder latex ind i dækket, Vitoria pitstop, og lapper dækket indefra. I mit tilfælde var hullet på siden af dækket, og det var ca. 4-5 mm langt, så der var intet at gøre og uden en Protour service vogn i miles omkreds, måtte jeg stige slukøret på en taxa hjem.

Så lige så lækkert det er at køre på tubular dæk, lige så besværligt kan det være og ikke mindst er dækkene hammerdyre. Men for en rouleur i hvide sko med feinschmecker manerer og guldbelagte vandhaner på matriklen, spiller prisen vel ingen rolle? Og dog...

05 august 2008

Doggy tag...

Endelig har jeg fået taget mig sammen og få lavet mig mit eget doggy-tag - et vaskeægte Road ID armbånd.



I det lettere kedelige tilfælde at jeg en dag skulle komme slemt til skade på cyklen eller endnu værre, ende mine dage på fronten af en lettere beruset direktørs Mercedes med bagsædet fyldt af polske strippere i whiskybæltets kvarterer, ja så ved myndighederne hvad og hvem, de har med at gøre, samt hvem der skal kontaktes.

For selv om det hvide dress nok afslører, at der er tale om en sand rouleur, forståes, så vil mit Road ID hurtigt og nemt føre myndighederne fra whiskybæltet i nordsjælland til remoulade-bæltet på Amager.

Et Road ID kan købes hos www.roadid.com og koster ca. 100 kr.

26 juli 2008

Double up...

Da jeg fik tilbuddet om at prøve en tandem mountainbike og så tilmed en Cannondale, forståes, ja så var der ikke meget tvivl i mit sind om at det skulle da prøves.



Jeg var fra starten meget spændt på hvordan det ville føles at cykle rundt på en mtb som passiv passager, uden hverken at have kontrol over styr eller bremser.
Faktisk viste det sig også ret svært at se forhindringerne foran sig, hvilket havde en ret stor psykisk påvirkning, da det ligger helt naturligt hos de fleste ryttere at man gerne vil kunne overskue terrænets beskaffenhed, for at vide hvad der venter samt hvordan man skal placere sin tyngde på cyklen.
Men med god instruktion fra Morten (ejeren af cyklen) gik det faktisk ret hurtigt med både at vende sig til at være passager og at falde ind i en fælles rytme, på de mindre tekniske ruter.

Det sværeste var dog det psykiske aspekt, at turde stole på chaufførens overblik og egenskaber når ruten blev mere teknisk. Det var for mit vedkommende meget svært at give slip og turde springe helt ud i det, hvilket nok er den samme følelse en co-driver i rally oplever? Men jeg tror nu alligevel at jeg foretrækker at styre min cykel helt selv:-)!

Det var en sjov og meget anderledes oplevelse at prøve at køre på en tandem mtb - tak for turen Morten. Vi fik også mange nysgerrige og overraskede blikke med på vejen, da de færreste nok har set en tandem mtb i skoven og på landevejen.


Morten og Kanonkuglen...