blog top
Viser opslag med etiketten Vægttab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vægttab. Vis alle opslag

27 januar 2009

Kanonkuglens update...

Som proklameret i går, så kommer her et lille update-indlæg om hvad på rør sig Kanonkuglens frontlinie...

Cannondale update
På Cannondale fronten kan jeg berette, at jeg har sendt min Lefty forgaffel til service hos 88+ på Østerbro i København og jeg nu venter spændt på at den bliver klar igen.
Efter mere end to 2 års hårdt brug, var det på tide at få skiftet de 4 nålelejer der sørger for at alt glider smooooth og i min verden gør Lefty'en til en overlegen og stærkt undervurderet forgaffel!

Jeg har i mellemtiden også selv skiftet pakninger og olie på dæmperenheden som sidder inden i Lefty'en (den er adskilt fra selv gaffelbenet), så også den er klar til den kommende sæsons udfordringer.
I stedet for Cannondales standard 2,5wt forgaffel olie, har jeg ved at forsøge mig frem fundet frem til, at jeg foretrækker at køre med en relativt fed 15wt olie, da det gør gaflen endnu mere plush og passer godt til en gammel rottes sarte legeme!


En Lefty dæmperenhed på operationsbordet...

Ellers kan jeg også berette, at det med stor sandsynlighed ser ud til at min makker og jeg til Transalp 2009 - i bedste team stil - begge kommer til at køre på Cannondale Taurine hardtails! Så det bliver et sandt orgie af elegance på ens cykler, hvide Sidi sko, hvide Catlike Hjelme og Assos lir - intet mindre - man er og bliver vel rouleur?

Og inden jeg slipper Cannondale tråden helt, kan jeg meddele at jeg snart er klar til at afsløre de små offseason-updates jeg har foretaget på min Taurine vinteren over - men mere om det i et snarligt indlæg!

Træning
Vintertræningen skrider også planmæssigt frem med masser af morgentidlig grundtræning, især på landevejen, mens der er vådt og mudret i de store stygge skove:-)! Jeg har i den senere tid døjet lidt med et ømt "vinterknæ" i kulden, men det synes dog at være i bedring og forhåbentlig er det ved at gå i sig selv igen.
Inden længe kalder cykelrytternes paradis, Mallorca, også med en lille træningslejr hvor jeg får rig mulighed for at få masser af stigninger og mange timer i benene.


Træning på landevejen...

Jeg har sat både mig selv og min Transalp makker på skrump, hvilket også skrider stille og roligt frem. Vi skal begge to smide nogle kilo, så vi kan være så velforberedte som muligt til forårets løb og især til at slide os over de mere end 20.000 højdemeter Transalp byder på.
Efter min sidste "The magic 70" fadæse vil dog ikke afsløre for meget endnu, før jeg har lidt flere resultater at fremvise - så det vender jeg også snarest tilbage til.

05 august 2008

The Magic 70: Status uge 2

Så er det nu, jeg må være ærlig og krybbe til korset om, hvorfor den anden uge i mit lille projekt "The Magic 70" ikke forløb helt som planlagt. Men der er kun én ansvarlig for resultatet, nemlig mig selv - ØV!

Lidt for mange aftaler udenfor hjemmet, en bageglad kæreste og en let fristelig sjæl har resulteret i status quo fra projektets første uge, nemlig 74 kilo.
Den igangværende uge har jeg planlagt som en restitutions uge, dvs. en uge med væsentligt nedsat træningsmængde, men bibeholdende intensiteten.

Så håber jeg på at kunne holde fingrene fra satans eget bagværk her i det lille hjem og kunne præstere et bedre resultat i næste uge.

So long soldiers...

28 juli 2008

The Magic 70: Status uge 1

Så er den første uge gået af mit projeket, The Magic 70, og ugen er forløbet godt. Jeg har været og er meget motiveret. Desuden har jeg haft den fornødne tid og ro omkring mig til at træne og spise korrekt.
De rigtige udfordringer ligger dog ofte, når man er uden for eget hjem eller på besøg hos andre, så der må man virkelig sørge for at holde sig på den kurs, man har sat sig og pænt sige "nej tak" til alle de lækre godter man tilbydes - "booh hooh"!



Sidste mandag sagde min vægt 75,5 kilo, og jeg kan afsløre, at vægten denne mandag morgen er nået ned på 74 kilo - så der er fremgang i projektet. Jeg skal dog nok lige præcisere, at fokuset i projektet faktisk ikke så meget er kun på at få vægten ned, men snarere at få fedtprocenten sænket (hvilken jeg venter lidt endnu med at afsløre), og den er da også mindsket siden første vejning.

Så mit mål er egentlig ikke så meget baseret på kun at tabe kilo, men i stedet at reducere fedtprocenten. Som regel hænger fedtprocent og vægt dog også sammen, medmindre jeg taber fedt og samtidig øger min muskelmasse, da vil vægten enten bibevares eller øges - hvilket jo siger sig selv:-)! Proteinindholdet i min kost under projektet har jeg derfor valgt at øge for at minimere tabet af muskelvæv under diæten til omkring 150-180 g dagligt.

En udfordring ved at være på diæt og samtidig træne er, at selvom man skal være i et dagligt kalorieunderskud (5-600 kcal), skal man dog alligevel også sørge for at indtage tilstrækkeligt med kalorier til at man stadig kan gennemføre sin træning.
Det kræver, at man får justeret kaloriebalancen løbende, så den passer til ens behov og mængde af fysisk aktivitet - hvilket kan være lidt tricky. Men hurtigt får man en ret god fornemmelse for det og kan gennemføre sin træning uden problemer og samtidig bibeholde et kalorieunderskud.

Da jeg heller ikke får fyldt mine depoter helt op efter træning pga. det daglige kalorie-underskud, så er resultatet også jeg også, at jeg hurtigere får tømt mine energidepoter og oplever fornemmelsen af at være ved at gå kold allerede relativt tidligt. Derfor benytter jeg nu i højere grad end normalt ved træning en smule energidrik samt jeg supplerer med lidt mere at spise undervejs.

På dage uden træning stræber jeg efter et dagligt kalorieindtag på ca. 2000 kcal og på dage med træning ca. 3000 kcal (dette justeres dog alt efter mængden af fysisk aktivitet). F.eks. kunne energifordeling på en dag uden træning se således ud:

Morgen ca:. 400 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal
Frokost: 500 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal
Aftensmad: 500 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal

21 juli 2008

The magic 70...

Da jeg her på bloggen forsøger at skabe et nuanceret og ærligt portræt af hvem jeg - Kanonkuglen - er ved både at berette om, når tingene ender i fiasko og ikke går som planlagt for mig, eller hvis jeg oplever succes, fordi noget simpelthen lykkes perfekt eller blot tilfældigt falder i hænderne på mig.


Mandag d. 21. juli 2008

Min pointe er, at jeg ikke er bange for at berette om lidt mere personlige emner, hvilket som regel også gør det mere interessant. Jeg mener kort sagt, at man skal turde sætte noget på spil, så det gør jeg nu - YES SIR!

Som en anden Egon Olsen har jeg selvfølgelig lagt en plan, og i bedste Olsenbanden stil har min plan selvfølgelig også fået en titel - "The Magic 70"!
Efter en tur på vægten mandag morgen måtte jeg konstatere, at jeg med mine 182 cm vejer 75,4 kg. Vægten skulle dog langt hellere nærme sig de 70 kg.
Så min plan er at smide nogle kilo over 4 uger, og de næste 4 mandage vil jeg bringe et statusindlæg samt et billede af hvad vægten sir' - så der bliver ingen snyd eller fake:-)!
Løbende vil jeg også bringe lidt om min kost, træning og måske lidt klynk, hvis jeg har ondt af mig selv fra tid til anden.

Så følg med. Jeg er sikker på, at det bliver et underholdende og "bumpy ride", uanset hvad resultatet bliver om 4 uger...

01 august 2007

Jeg har levet for godt...

... så godt, at jeg har taget på i vægt her i sommerferien!
Så nu spænder jeg bæltet ind, og skærer ned på de søde sager - hvilket ikke er nemt når man har en jysk kæreste:-)!
Men følg med i følgetonen, jeg regner med at poste et indlæg om fremgangen, eller rettere nedgangen, ugentligt!