5. afd. Dustcup alá borelia...

Selvom jeg så sent som i sidste uge "pralede" med at jeg var hurtig til at poste indlæg efter løb, så kryber jeg til korset med et lidt forsinket indlæg om 5. afdeling af Dustcuppen i Bøndernes Hegn - sorry:-)!


Kanonkuglen hænger på under første omgang...

Onsdagens Dustcup fandt sted på den samme strækning hvor også Team Hustler i maj måned afholdt deres H12 løb - blot kørte dustcuppen ruten den omvendte vej rundt - den var rigtig hård!
Og for første gang i min lidet gloværdige Dustcup karriere, fik jeg en nogenlunde start uden at tabe for mange placeringer eller ende i en alt for stor trafikprop allerede inden den første kilometer var kørt, så det var trods alt en klar forbedring.
Jeg tror dog at de relativt brede startbokse og den første skrappe stigning over kælkebakken, var årsagen til at jeg ikke endte i et rytter-kaos på første omgang og at der hurtigt kom naturlig spredning i feltet.

Derefter gik det slag i slag - runde efter runde på en hård rute med mange højdemeter. Jeg forsøgte at holde hjul på den forankørende rytter, men desværre tabte jeg ca. et par placeringer pr. omgang da jeg ikke rigtig havde overskud og fart nok i benene til at hænge på de hurtige, men jeg gav hvad jeg havde på dagen.
På sidste omgangs afsluttende 2-3 kilometer tabte jeg desværre også (fordømt...) et par placeringer til ryttere der lige skød de sidste kræfter af inden målstregen. Jeg endte 5. afdeling af dustcuppen på en 33. plads.

Undervejs var jeg så heldig at støde på et kendt ansigt ude på ruten, nemlig min Mallorca trænings-buddy Mikkel N. fra HMTBK (se tidligere indlæg), vi fulgtes derefter et stykke rundt på ruten og næsten helt til mål. Tak for turen Mikkel... altid en fornøjelse at støde på en sand gentleman på sporet - en elegantiérnes elegantiér.


Mikkel fra HMTBK med Kanonkuglen på slæb i det fjerne...

Nu er jeg ikke mand for dårlige undskyldninger og bortforklaringer... MEN... jeg oplevede undervejs i løbet at føle mig skidt tilpas, og overvejede også at udgå efter 2. runde var kørt - heldigvis kørte jeg løbet til ende. Det er svært at sætte ord på den ændrede kropsfornemmelse jeg havde, men jeg følte mig bestemt ikke helt tilpas, gennemtræt og min puls opførte sig helt bizart undervejs i løbet.

Jeg har den sidste uge har haft et lille rødt mærke på venstre side af ryggen, som efterhånden er blevet en kæmpestor rød plamage. Derfor opsøgte jeg (under pres fra min kæreste) dagen efter Dustcuppen en læge, som kunne konstatere at jeg har fået borelia (fra flåter) - så meget for at deltage i en kanotur med studiet!

Måske var det årsagen til at jeg følte mig anderledes skidt tilpas og pulsen opførte sig bizart... måske ikke? I hvertfald venter jeg nu svar på en blodprøve og håber med pencillin at få styr på infektionen, således at jeg ikke ender som en anden Mimi Jacobsen med ansigtslammelser, skærebrænder stemme og vanvittige ideer - uuurrhhhhh!


Grusbakkens rytter-kaos... ægte væææeløøøuuu

Tak til Noppenau.biz for lån af billeder

"Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget"... siges der!

Regningen fra en fantastisk forsommer har vi i Danmark de sidste 14 dages tid, måtte tilbage betale med overskyet og kedeligt byge vejr... "det æ' bare træls" som de ville sige i skønne Jylland hvor min kæreste stammer fra.

Ligeledes har jeg selv måtte betale regningen for 14 dage med for lidt træning og for dårlig ernæring, pga. studieaktiviteter, lidt stress og dårlige undskyldninger. Min relativt ringe indsats ved Nordic24, som var den cykelevent jeg havde glædet mig allermest til i 2008, var også lidt af et antiklimaks som jeg kun har mig selv at bebrejde for - bekendelserne står nærmest i kø!



Men selv dårligt sommervejr og et formdyk, skal ikke stoppe en kuldeskræmt roleur fra at komme op på hesten igen. Således har jeg de sidste par dage fået godt gang i træningen igen, genfundet motivationen og glæder mig nu bare til en lang sommerferie på cyklen og til at blive far til august.



Min knap 3,5 timers trænings tur søndag morgen, viste sig også at være lidt af en prøvelse. Udover en støvregn søndag morgen kom jeg meget klodset afsted uden hverken at have noget at spise undervejs eller lidt energi i drikkedunkene. Jeg endte derfor med mere end 30 km hjem, at lave en klassisk "begynder fejl". Jeg gik nemlig rigtig kold, med den helt store svedtur og rystelser - totalt amatøragtigt og lidt komisk!

Heldigvis fandt jeg efter 20 minutters "kold tyrker" en lille bager, hvor jeg fik provianteret grovboller og en cacao. Jeg var derefter, på nødbenzin, i stand med til at cykle hjem til øen igen. Desværre punkterede jeg på hjemturen også for første gang i evigheder - typisk at det lige skulle ske på en allerede uheldsramt dag:-)!



Men på trods af en lidt drillesyg søndags træning, så er der masser at glæde sig over resten af dagen. For mens det regner udenfor, er jeg indendøre og kan nyde Formel 1 og VM i mountainbike (med Fuglsang og Riis) på TV2 - fantastisk!

Så tilsyndeladende er intet er så skidt, at det ikke er godt for noget...

Design update...

Som det nok ses, så er jeg igang med en virtuel ombygning af bloggen. Et tilrettet design er delvist blevet sat i søen, men der mangler stadig en række updates hist og pist, så pas på du ikke snubler over noget i byggerodet:-)!

Nordic 24 2008...

Normalt gør jeg en dyd ud af at min blog er forholdsvis opdateret og at mine indlæg om løb og andre begivenheder publiceres relativt hurtigt, for stadig at være friske og have en smule nyhedsværdi. Og netop derfor vil jeg - for alle de trofaste læsere som dagligt kigger forbi bloggen her - også starte med at undskylde mit lidt sene indlæg om min deltagelse i det netop overståede 24-timers løb - Nordic24.


Ryttermøde før start...

Årsagen til den lille forsinkelse skal såmænd findes i, at jeg de sidste 2 dage har været på kanotur med mit studie! Og "gud bedre det"... så kan jeg som en passende overgang til Nordic24 indlægget sige, at jeg kan med sikkerhed aldrig bliver friluftsmand med kølige overnatninger i en småregnende sommernat, skovbunds toilet-besøg og tæger i måsen!

Nå... men for at komme tilbage til det indlægget egentlig skulle handle om, så er der sikkert mange af jer der gerne vil vide hvordan mit Nordic24 gik? Og lad mig blot starte med at konkludere at det mildest talt gik helt forkert, og at jeg lidt slukøret, gennemkold og uden motivation valgte at udgå allerede ved 17 tiden om lørdagen.


Indkvartering for soloryttere...

Da starten gik kl. 12.00 lørdag dag, var jeg faktisk ved ganske godt mod og optimistisk omkring 24 timer i sadlen, selvom vejret syntes at forekomme en smule ustabilt.
De første par timer gik også helt efter planen. Jeg fandt ind i min egen rytme og holdt et tempo som jeg vidste ville kunne holde time efter time. Stille og roligt bevægede jeg mig gennem feltet af soloryttere, og efter et par timer lå jeg i top 10 - et fornuftigt udgangpunkt med 20 timer tilbage af løbet og helt efter bogen.


Starten Le Mans style...

Typisk rykkes der også altid meget rundt på placeringerne når de første hårde 10-12 timer er tilbagelagt, for der er altid nogle der lægger for hårdt ud, andre udgår og en enkelt rytter vidste jeg med sikkerhed ville udgå efter et par timer da han blot skulle træne lidt. Så min plan var egentlig bare at jeg skulle forholde mig i ro, cruise afsted og se om ikke man langsomt kunne køre sig et par placeringer længere frem efterhånden som løbet skred frem.
Efterfølgende holdt det da også stik at de fleste som lå i top ti havde tabt deres placeringer efter de første 7-8 timer og andre ryttere rykket frem - jeg blev dog offer for mig egen forudsigelse om frafaldne ryttere:-)!


Team Lefty - så længe det varede...

Men (der er altid et men)... efter knap fire timer havde jeg fået lidt mere tøj på, da det var det begyndt at blæse op og små lokale byger sendte momentalvis regn ned over rytterne på ruten. Efter på mine sidste to omgange at være blevet gennemblødt af regn og kold kørte jeg i pit til Team Lefty pigerne, for at få varmen og komme ovenpå igen. Desværre kom jeg aldrig på cyklen igen på trods af masser af kys og opmuntring...


Byger over pladsen...


Mad...

Og jeg må nok indrømme at jeg efter sidste års Nordic24 har fået mere end nok af regn, kulde og ustadigt vejr. Så hvor er det dog ironisk og næsten ulideligt forudsigeligt, at det efter 6 ugers blændende sommervejr måtte vende på et tidspunkt! At det så lige skulle være i ugen for Nordic24 gjorde det næsten tragikomisk og til mit uheld.

Ihvertfald spillede det afgørende ind på min motivation til at forsætte løbet med udsigt til mange flere timer i sadlen, våd, kold drømmene om landskabet på en sommerdag i Toscana med landbrie og kølig hvidvin under aftensolen. Havde det blot været et 4-5 timers løb, så havde vejrfaktoren betydet mindre... men jeg må nok bare erkende at jeg er italiener i sjælen (= meget kulde-sensitiv) og ikke fungerer optimalt ved temperaturer under 28-30 grader.
Iøvrigt så jeg danmarks svar på en ægte pomade italiener, selveste Rolf Sørensen tog en runde på ruten i sine hvide SIDI cykelsko og velsat frisure... klassisk Palermo style:-)!



Men da jeg havde glædet mig i mere end 6 måneder til at deltage i Nordic24 var skuffelsen så meget desto større, da det egentlig ikke var benene der sagde stop, men vejret der fik sat en kæp i min motivationsmølle. Jeg vedkender mig fiaskoen, men kan ikke lade være med at være en smule skuffet da mit mål var at gennemføre 24 timer i sadlen, uanset hvilken placering jeg så måtte ende på.


D.N.F...

Men jeg hopper på hesten igen, og forsøger at finde nye udfordringer i løbet af sommeren. Jeg er nu også begyndt at overveje om et Transalp 2009 skal være projektet i stedet for 24 timers løb i DK, da sandsynligheden for dårligt vejr sydpå i noget mindre i Juni/Juli måned - men det vil tiden vise?

Til vinderne i de respektive klasser er der blot at ønske stort tillykke, og især klubkammeraterne fra DMK med Lone Sand, elitegruppen og Jacob Lauritsen og skal have en ekstra hånd - flot kørt.
HMTBK skal selvfølgelig også roses for et super flot arrangeret løb, som imponerer mere år efter år - BRAVO BRAVO BRAVO! Men den største tak skal dog sendes til mine to hjælpere - knold og tot - Henriette og Marianne - TAK for hjælpen og de opmuntrende ord undervejs:-)!


Podiet i holdklassen...

Så er det tid...

Mit udstyr er pakket og bilen er klar. Det er Nordic24 tid i dag! Rapport følger...

Skræmmende...

Så er der kun 8 dage tilbage, til jeg står på startstregen ved Nordic24 og triller ud til 24 timer i sadlen - alene!

Selvom jeg har glædet mig til Nordic24 siden i vinters, så vil jeg også vil være helt ærlig her på bloggen og indrømme at jeg faktisk synes det er en skræmmende udfordring, som rummer mange lumske faktorer der nemt kan køre mig helt af sporet.

For jeg ved ikke om jeg har psyken og den fysiske styrke til overhovedet at gennemføre 24 timer i sadlen? Har jeg styr på væske-, mad- og saltindtaget undervejs i løbet og kan min mave mon holde til et så stort kalorieindtag uden at give problemer?
Og holder ben, min ryg og nakke til de mange timers aktivitet og kan jeg undgå kramper, eller ender jeg med at være helt færdig allerede inden vi kører ud med lygterne på? Men jeg er klogere efter næste weekend og gennemfører jeg blot er jeg meget tilfreds.

Indtil da gælder det blot om at time den sidste uges træning op løbet, således at jeg er helt udhvilet og klar. I den kommende uge lige skal jeg også lige have helt styr på de praktiske detaljer med gear, mad og transport. More to come...


I bedste Astana "Men In Black" stil trænes der i sort... noget at skjule?

Polar Craft Challenge...

Søndag var dagen hvor Gribskov MTB bød op til dans med Polar Craft Challenge og for mit vedkommende havde jeg meldt til 90 km distancen. Vejret var ligeledes fantastisk og kunne ikke ønskes bedre og jeg tror faktisk, at det var første gang i år at jeg kørte uden knævarmere og vindvest i skoven:-)!

Da løbet startede allerede kl. 9 var det ukristeligt tidligt op, spise morgenmad, pakke gear og så vente på min chauffør og kompagnon på turen, Jens (som jeg også var på Mallorca med i foråret og cykle) for at begive os til Gribskov i nordsjælland. Vi fik hurtigt "tjekket ind", klædte om og rullede lidt varme i benene inden starten blev skudt afsted.


Foto: Jens Thomasberg

Kl. 9 blev feltet sendt afsted, med 90 km rytterne startende forrest i feltet, dernæst 60 og 30 km rytterne. Som altid er det lidt kaotisk i starten hvor det gælder om at finde sig en god placering inden man rammer singletrack sporene. Derefter gik det slag i slag og der opstod en masse små grupper, jeg sad på første omgang bagerst i en 7 mands gruppe, men efter 20 minutter blev jeg utålmodig, for selvom der blev kørt stærkt havde jeg overskud til at presse tempoet lidt mere. Så på en bakke tog jeg den venstre om hele gruppen og havde egentlig regnet med at andre ryttere ville følge med, men det skete ikke og derefter sad jeg alene.

Langsomt kravlede jeg fremad og fangede med jævne mellemrum enkelte ryttere på ruten og på et tidspunkt en T-Bikes rytter (jeg tror han var svensk), og vi skiftedes til at tage føringer og holde tempoet oppe.
Normalt har det ikke så stor en effekt at ligge på hjul ved MTB løb, men til et løb som dette hvor der er mange længere gruspassager og hvor hastigheden flere steder kom op på 40-45 km har det stor effekt. Ligeledes har det en motiverende effekt og sørger for at man ikke "falder af" på den.
Efter et stykke tid sammen med "svenskeren" kunne han ikke følge tempoet længere, og jeg var derefter igen alene på ruten og kørte langsomt et par ryttere ind.

På slutningen af anden omgang kom en rytter fra HMTBK op til mig og to andre ryttere. Han overhalede os og ville vide hvor langt der var op til de forreste. Jeg satte mig på hans hjul og efter et stykke tid var vi kun os to. Da vi kom ud på et åbent grusstykke kiggende han på mig og sagde "du ser frisk ud, skal vi gi' den et nøk mere"... jeg svarede bare "jep" - meget velartikuleret!

Vi skiftedes derefter til at give den fuld gas og der var noget der satte sig dybt. På vej ude på tredje omgang kørte jeg ud foran HMTBK rytteren og en T-Bikes svensker, vi fulgtes lidt videre men efter et stykke tid havde jeg ikke overskud nok til at holde tempoet. Jeg fandt min egene rytme og lå længe alene. Jeg fangede løbende 2-3 andre 90 km ryttere og kørte forbi dem en efter en, da jeg - selvom jeg var godt stegt - kunne høre på deres vejrtrækning og se på deres ansigter, at de var helt tømte og ikke ville svare tilbage på selv det mindste lille angreb.


Foto: Jens Thomasberg

Derefter forsøgte jeg blot at holde en stabil pace resten af vejen til mål. Men jeg fik på et tidspunkt helt vilde kramper i venstre lår og især på indersiden af låret. Jeg måtte stoppe helt op og stå og forsøge at strække låret, men jeg kunne overhovedet ikke kontrollere kramperne, som nærmest mindede mere om voldsomme spasmer - uhhh der var langt hjem til sidst og især fordi min cykelcomputer viste at jeg havde kørt 95 km!
Jeg kom dog op på cyklen igen, og skulle krydse et jernbane spor... i bedste Paris Roubaix stil, kom der et tog og jeg blev stoppet af to banevagter og måtte vente. Selvfølgelig kom en rytter bagfra op, da jeg stod og ventede - øv!

Men forsøgte at gøre mig bred på den sidste del af sporet og de sidste 200 meter på vej mod mål, gav jeg den lige det sidste gas i pedalerne... han skulle jo nødig havde fornøjelsen af at vinde én placering, inden for de sidste par hundrede meter - det lykkedes heldigvis!

I mål var jeg virkelig tømt for kræfter og træt og endte på en 17 plads. Jeg mødte min kompagnon Jens som sad og guffede sig i sandwich'es og kolde substanser. Jeg fik lidt at spise og masser at drikke og kom lige til mig selv igen.
Det var virkelig et hårdt men godt løb, jeg lå i min AT zone 4 timer i stræk og selvom det var en tonser-rute, så var der stadig masser af rødder og bumlede spor, som efter et par timer virkelig sætter sig i lændemuskulaturen, så man ligner en anden krumrygget Quasimodo når man endelig stiger af cyklen i mål.


Dagens anstrengelser...

Iøvrigt var det også mit første løb på min nye Cannondale ramme, Taurinen... og det er som at sidde fastspændt på en raket - fantastisk! Og så skader det jo heller ikke at den behager øjet... man er vel æstetiker!

Men dagens allerbedste overraskelse var dog at jeg vandt en lodtrækningspræmie - et pivfrækt Polar CS300 pulsur - WUHUUU! Jens kørte mig derefter hjem (tak for det) og sluttede af på manér, med sine store pimpede alufælge, at køre min hvide Team Lefty jersey over på parkeringspladsen - den er efter en god vask nu blevet hvid igen og uden spor af brede dæk! For som vi siger i Team Lefty: "Siden hvornår har hvidt ikke klædt en gentleman"?