Swingerparty...

Hvis I ikke allerede skulle være klar over det, så foregår der i disse dage et stort swingerparty mellem cykel producenter og de store cykel hold.



Således skal Team CSC Saxobank fra 2009 ikke længere køre på rammer fra canadiske Cervélo, men i stedet på Specialized som tilsyneladende har haft de helt store dollar bundter fremme for at blive sponsor for store Fabian, lille Carlitos og resten af holdet.
Nu har jeg aldrig været den store Specialized fan, så i min optik er det et lidt "kedeligt" skift. Og vi kan vel uden tvivl forvente den Specialized´s amerikanske marketing-machine vil køre på højtryk meget snart - boooorrrrring!

Fra 2009 vil Silence-Lotto heller ikke længere være at finde på Ridley rammer, da Ridley har valgt at sponsorere det nye russiske hold Katusha. Team Columbia skifter fra 2009 fra Giant til Scott og Rabobank afslutter mange år samarbejde med Colnago ved at køre på Giant fra 2009. Rygterne lyder også at Team Milram fra 2009 vil være at finde på tyske Focus rammer.

Det bliver spændende at se om der kommer flere overraskelser inden året er omme.

Jeg skifter og skifter...

Udover bleer synes jeg ikke at jeg bestiller andet end at skifte slid dele - især klinger som jeg tror at jeg skifter ca. 3-4 gange årligt!
Nu indrømmer jeg dog også gerne at være lidt af en perfektionist, som ikke er særlig tolerant overfor mislyde og dårlige gearskift - alt skal bare spille!


Stronglight klinger...

Og midt i alle mine mange skift af diverse slid dele, har jeg gjort mig lidt pudsige erfaringer. Således har jeg erfaret at feinschmecker klinger som TA Spécialités desværre slides alt for hurtigt og ikke skifter særlig godt mellem 32-44t, når man bruger top-pull skifter. TA klinger skifter mærkeligt nok bedre når der benyttes en downpull skifter - hmmm?

Ligeledes har jeg erfaret at ramperne på FSA's Pro klinger, fungerer bedre end på de fleste andre klinger og giver rigtig effektive og hurtige skift mellem 32-44t.

Min erfaring er også at Stronglight producerer de mest holdbare klinger. Om det skyldes at de efter CNC udfræsning behandler deres klinger med hvad de selv kalder en "Ceramic Teflon Coating", skal jeg lade være usagt.

Men lad mig høre lidt om jeres erfaringer med slid dele - hvad holder og hvad gør ikke...


KMC Golddigger - Yes we like...

Så kom storken endelig forbi...

Efter nogle dages stilhed på bloggen, kan jeg nu annoncere at en arving til tronen er født - Kanonkuglen Junior er endelig landet med storken.

Til de læsere som jævnligt har fulgt med her på bloggen, kommer det vel næppe som nogen overraskelse at jeg før eller siden skulle være far, hvilket jeg blev lørdag eftermiddag. Det var en fantastisk oplevelse endelig at møde den lille mand og at deltage i selve fødslen, hvilket var en meget intens oplevelse for os begge.



Og den gamle søulk her må også indrømme, at selvom jeg troede jeg ville være helt fattet når min lille dreng endelig kom frit frem fra mors sikre hule, så blev den gamle søulk helt blød om det kolde stenhjerte og græd glædestårer som en velhængt gris over en sagte ild.
Efter på første parkét at have været vidne til hvad en kvinde må gennemgå for at føde et barn, må jeg også med stor respekt bøje mig i støvet over sådan en præstation - det er helt vildt og kræver den allerstørste respekt.

Men bare rolig... nu er det ikke fordi min blog fremover skal handle om babyer, jeg synes blot lige at jeg ville introducere efterfølgeren til domænet her og en måske kommende cykel connaisseur.

Kanonkuglen og Junior siger pænt goddag...

Nye boller på suppen...

Jeg er færdig med 24 timers løb for denne gang! Eller det vil sige at min kæreste synes, at jeg bør prøve noget andet efter to fejlslagne forsøg ved Nordic24 i 2007 og 2008 - og jeg tror hun har så ganske ret.


Transalp 2008

Derfor er planen at søge mod sydligere himmelstrøg hvor der er en større sandsynlighed for sol og højere temperaturer end her i riget, for det har tilsyneladende været den afgørende faktor som tidligere har sat mig ud af spillet.
Ligeledes er jeg ret tændt på at prøve at deltage i et etapeløb, hvor udfordringen ligger i at holde momentum over flere dage i stedet for det jeg tidligere har forberedt mig på, nemlig én lang session som f.eks. 24 timers løb.

Så... de planer jeg nu går og roder med er at deltage i Transalp 2009 med min makker, Claus. Men... det er meget der skal tages stilling til inden vi endeligt beslutter os, hvilket jeg bringer mere om på et senere tidpunkt.


Transalp 2008

De glemte dyder...

Siden jeg sidste sommer nærmest ved et "uheld" kom til at købe en brugt Cannondale hardtail ramme på Ebay, har jeg ikke spenderet meget tid på min fullsuspension cykel - en Cannondale Rush.

Dette skyldes såmænd to ting. For det første fordi at jeg i en periode havde rippet min fully for dele, så den har for længe stået efterladt alene i hjørnet som den tykke pige ved et afdansningsbal (findes det overhovedet i DK?). Og for det andet, fordi jeg var blevet hardtail-junkie og hooked på det kontante og no-nonsense agtige kick en hardtail ramme giver.


Genforening af mand og maskine...

Men inspireret af en anden bloggers igangværende fully-projekt, Morten Tusindsmil, genopdagede jeg i dag mine tidligere fully-dyder.
For jeg vil gerne indrømme, at jeg egentlig helt havde glemt hvor fantastisk det er at køre på en fullsuspension cykel - hvis den vel at mærke er tilpas let.

Komforten er forbløffende og ikke mindst fornemmelsen af øget traction. Man kan simpelthen træde sig over langt mere end hardtailen vil tillade, og især ved lange distancer som 24 timers løb eller tekniske ruter kommer en fullsuspension virkelig til sin ret.

Så velkommen tilbage gamle dreng og sorry at jeg har forsømt dig så længe...

Dustcup afd. 6 og lidt løse ender...

Som et andet dopingspøgelse kan blot et par dages stilhed her på min beskedne lille blog hurtigt lede til diverse spekulationer i det ganske blogland om hvad ham, Kanonkuglen, mon nu render og foretager sig, siden han ikke udspyr sin vante galde med sædvanlig frekvens. Dette bemærkede jeg ved et indlæg på mtb.dk tidligere i dag.
Det synes jeg faktisk er lidt af en ære, på den måde at være genstand for den slags spekulationer og opmærksomhed i blogland - en slags bloggernes Ricardo Ricco!

Men for at vende tilbage til hvad indlægget her egentlig skulle handle om, så bliver det medley af et par af den seneste uges begivenheder.

Fødselsdag i det lille hjem
I tirsdags var dagen hvor jeg fyldte 30 år - en "rund" fødselsdag! Nu er jeg efterhånden blevet så gammel at fødselsdage ikke længere er noget, jeg synes er sjovt at fejre, snarere tværtimod. Men "c'est la vie"... så det må jeg bare vænne mig til.
Jeg havde også håbet lidt på at min kæreste ville gå i fødsel netop på faderens egen fødselsdag, så kunne junior og senior fremover fejre fødselsdag sammen i bedste direktions stil - men men, måske foretrækker den lille mand i virkeligheden at få sin helt egen dag, og ikke stå i skyggen af sin far?

Dustcup afd. 6
Onsdag var det atter tid til Dustcup igen efter en lang sommerpause. Faktisk havde jeg glædet mig rigtig meget til at køre igen og var egentlig rigtig tændt på race. Med en højgravid kæreste var jeg dog lidt ukoncentreret og havde hele tiden tankerne omkring hende. Men min mobiltelefonen var i trygge hænder hos en tilskuer (tak Hanne), som stod klar til at stoppe mig, hvis der var nyt fra husets frue og imperiets lille arving.


Foto: Noppenau.biz

Men jeg må simpelthen erkende, at jeg er blevet lidt for fin på den, har fået lidt for fine manerer. For efter min deltagelse i Nordic24 i 2007 har jeg simpelthen fået nok af mudder og vand, så der skal meget lidt til at få mig til at miste gejsten i den slags føre.
Allerede på min opvarmningsrunde dalede min gejst gevaldigt, fordi ruten indeholdt nogle dybe pløre-sektioner og generelt var glat og våd. Ruten passede dog heller ikke så godt til mit temperament, den var simpelthen for flad og tonser-agtig til at passe mig. Så efter knap to runder trak jeg mig ud... ikke mere pløre til mr. "fin på den". Slutplaceringen blev således en fornem 330. plads:-)!

I den kommende weekend er der 12 timers løb i Jylland, og da jeg kender en flok der skal deltage, giber det selvfølgelig også lidt i benene for selv at deltage. Men med en STADIG højgravid kæreste, der kan nedkomme når som helst, er det selvfølgelig en umulighed, så jeg hepper hjemmefra min tørre og behagelige stue og kan følge stillingen løbende via nettet.

Tubulars og punkteringer
Efter en god måned som novice med tubular dæk på landevejscyklen, må jeg erkende, at jeg er blevet stor tilhænger. For tubular dæk ruller simpelthen fantastisk, når man har banket med 9-10 bar i dækket. Også vejgrebet forekommer at være langt bedre i sving, da dækket er mere rundt end et clincher dæk. Der er sikkert mange andre videnskabelige ting at sige om tubulars (søg evt. selv lidt rundt på nettet), men dette er den umiddelbare mærkbare forskel, jeg synes at kunne spore.


Flad tubular på Nordsjællands veje...

Men... (mit evige men) - der er også ulemper ved at køre med tubulars. Som netop i dag på en solbeskinnet fredag morgen, da jeg et ensomt sted i de Nordsjællandske landskab midt under en bakkespurt hører et højt "pssssssssssttt". For hvad gør man så, når man punkterer med et tubular dæk?

Ved de fleste punkteringer med tubular dæk kan man blot bruge en luftpatron, som samtidig fylder latex ind i dækket, Vitoria pitstop, og lapper dækket indefra. I mit tilfælde var hullet på siden af dækket, og det var ca. 4-5 mm langt, så der var intet at gøre og uden en Protour service vogn i miles omkreds, måtte jeg stige slukøret på en taxa hjem.

Så lige så lækkert det er at køre på tubular dæk, lige så besværligt kan det være og ikke mindst er dækkene hammerdyre. Men for en rouleur i hvide sko med feinschmecker manerer og guldbelagte vandhaner på matriklen, spiller prisen vel ingen rolle? Og dog...

Radiotavshed...

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage, har haft lidt travlt, men der er intet vidunderbarn ankommet fra husets frue endnu, til dem som måske troede det var årsagen.

Men jeg bringer en rigtigt update på Dustcuppen, "Magic 70" projektet samt lidt lir fra gaden lidt senere i dag. Inden da skal jeg lige et par timer på landevejen, mens solen skinner og der endnu er tørt - for nu!

Teamchefen i byen...

På femtedagen med besøg fra familien i jylland var det planlagt at min "teamchef" Marianne (se tidligere indlæg)- Jyllands kvindelige svar på Henning Primdal - fra mit kiksede Nordic24 projekt i juni måned selv skulle smage på mountainbike sportens søde frugter.
Marianne har længe gerne ville prøve at komme med på mtb i skoven for at se, om det skulle være noget for én som hende.



Men men... der er tilsyneladende ofte et "men" i mine indlæg, så spillede vejret os et puds - regn, regn og atter regn!
Så selvom min kærestes fine, røde fullsuspension cykel var klargjort og instrukser til Marianne om gearskift, klikpedaler og energidrik var forstået, så kom vi desværre ikke afsted - buh huh!

Marianne synes altså, at være den kvindelig pendant til mig. En sand rouleuress tåler nemlig ikke for meget regn, mudder, ej heller lave temperaturer. I stedet blev det til en dag med en jydsk piges yndlingsbeskæftigelse - hjemmebag og hygge i det lille hjem - "the crib"!

Blog relationer...

Selvom jeg anerkender at moderne kommunikationsmidler har gjort verden mindre, så synes min verden dog konstant at udvide sig i selv samme navn!

For via min egen blog og andres bloggeres blogs, har jeg igennem min tid som blogger mødt mange nye mennesker og stiftet mange nye gode, sjove og spændende bekendtskaber i og omkring cykelmiljøet, både virtuelt som IRL - fantastisk! Faktisk er jeg egentlig ret overrasket over, hvor stor en grad af kontakt det at blogge har dannet baggrund for.


Mr. Hep75 vinker til alle jer der læser med på bloggen...

I dag var således heller ingen undtagelse da landevejs connaisseuren bag bloggen Hep75, Henrik Bunde himself, havde inviteret en blog-kollega til lidt landevejs lækkerbidskner i det nordsjællandske terræn, der vanen tro bød på stigninger så bløde og delikate som kvindelige kurver, fransk landbrie og kølig mousserende hvidvin.

Henrik og jeg har tit kommenteret på hverandres blogs, men aldrig før mødt hinanden i den "virkelige" verden, så i dag var også et jomfru møde blandt to cykel bloggere og en uden tvivl en succes.
Som den gamle rotte i landevejs-gamet, kunne Henrik også med sikker hånd indføre en uerfaren novice som mig i hvilke ruter i området de danske proffer træner på samt strø lidt landevejs guldkorn fra gruppettoen og dele ud af sine fader erfaringer.


Landevej grovkornet som fransk postej...

Selvom jeg egentlig holder restitutions uge i denne uge, så var selskabet så yderst fornøjeligt at vi endte med at snige os ind på 120 km næsten helt ubemærket - selvom mine ben til aften sender besked om noget andet.

Men, men... som man siger, så "flyver tiden i godt selskab", eller er det omvendt at "selskabet flyver i god tid"?
Jeg siger tak for turen Henrik, bukker og nejer og trækker mig tilbage til herreværelset hvor tusmørket, aftendrinken og en god bog venter - godnat.

Doggy tag...

Endelig har jeg fået taget mig sammen og få lavet mig mit eget doggy-tag - et vaskeægte Road ID armbånd.



I det lettere kedelige tilfælde at jeg en dag skulle komme slemt til skade på cyklen eller endnu værre, ende mine dage på fronten af en lettere beruset direktørs Mercedes med bagsædet fyldt af polske strippere i whiskybæltets kvarterer, ja så ved myndighederne hvad og hvem, de har med at gøre, samt hvem der skal kontaktes.

For selv om det hvide dress nok afslører, at der er tale om en sand rouleur, forståes, så vil mit Road ID hurtigt og nemt føre myndighederne fra whiskybæltet i nordsjælland til remoulade-bæltet på Amager.

Et Road ID kan købes hos www.roadid.com og koster ca. 100 kr.

The Magic 70: Status uge 2

Så er det nu, jeg må være ærlig og krybbe til korset om, hvorfor den anden uge i mit lille projekt "The Magic 70" ikke forløb helt som planlagt. Men der er kun én ansvarlig for resultatet, nemlig mig selv - ØV!

Lidt for mange aftaler udenfor hjemmet, en bageglad kæreste og en let fristelig sjæl har resulteret i status quo fra projektets første uge, nemlig 74 kilo.
Den igangværende uge har jeg planlagt som en restitutions uge, dvs. en uge med væsentligt nedsat træningsmængde, men bibeholdende intensiteten.

Så håber jeg på at kunne holde fingrene fra satans eget bagværk her i det lille hjem og kunne præstere et bedre resultat i næste uge.

So long soldiers...

Skandale...

Næsten en uge er gået uden et eneste indlæg på bloggen - S K A N D A L E !
Selvom jeg har sommerferie, så har jeg faktisk de seneste par uger haft småtravlt med alskens mærkværdigheder, hvilket er årsagen til at jeg ikke har fået blogget i den seneste uge.


Af frygt for "out of competition" tests i Dusten trænes for tiden i sort...

Men lidt godt er der dog at skrive hjem om, for det fantastiske vejr den senere tid har betydet at en sart albino-latino-elsker som mig, har følt sig i sit rette element og været adskillige timer i sadlen både på landevejen og på mountainbiken.
Da min kæreste indenfor de næste uger skal nedkomme, så jeg nyder alle de ture jeg kan inden den lille mand arriverer og får saboteret sin fars træningsrytme med bøffer i buksen og natlige skipperviser fra krybben:-)!

Men idag, søndag, var min sidste dag i en 3 ugers træningscyklus (tak for turen Claus), hvor jeg siden den første uge har øget min ugentlige træningsmængde med ca. 3-4 timer og denne uge endte på hele 19 timer. Så kan jeg efterhånden godt mærke en vis træthed, og at jeg trænger til at holde en uge med nedsat træningsmængde samt fri fra telefoner, fjernsyn og storbyens evindelige stress og jag.


Claus demonstrerer sig som et sandt orgie af elegance...