1, 2, 3 testing...

Inden jeg som en trækfugl snart drager mod varmere himmelstrøg for at træne, nærmere betegnet cykelparadiset Mallorca, så var søndag formiddag med tørre veje en mulighed for lige at få testet materiellet og justeret det sidste inden jeg forlader fryseren i nord.


Den hovedløse rytter fotograferet i "Henrik Bunde style"...

Vinteren over har jeg opgraderet lidt hist og pist på sommercyklen, jeg har b.la. skiftet til Speedplay pedaler, ny Catlike hjelm til Transalp, erhvervet mig et par nye cykelsko og udskiftet de lukkede ringe med en højere profil.
Og hvilken fantastisk fornemmelse det var at være tilbage på en let super sommercykel, hvor alt bare ruller og jeg kan næsten ikke vente til at ramme de første stigninger på Mallorca med den fornemmelse.


Der testes så alt er klar...

Det første jeg på dagens test tur bemærkede var, at klamperne på mine cykelsko krævede noget finjustering da klampernes vinkel ikke var helt i optimal til et sæt kalveknæ som mine. Ligeledes skal jeg lige skal vænne mig til at køre med et nyt pedalsystem. Gear og alt andet fungerede og var justeret til perfektion og med en DuraAce kassette i stedet for en hul SRAM RED kassette, er der ikke længere et inferno af støj (se tidligere indlæg) der forstyrrer mine feinschmecker øregange.


En flad ring - bemærk mængden af småsten...

På vej retur var jeg dog så ufatteligt uheldig at punktere på et sæt helt nye lukkede ringe - ØV! Der var desværre enkelte steder hvor vejen ikke var helt tør og så sandsynligheden for punktering faretruende stor. Så det blev til næsten 12 km. krybende hjem på en flad ring. Men alt i alt kunne jeg på dagens excersits konkludere at jeg føler mig klar til Mallorca, klar til at træne og klar til at nyde det mildere vejr.

Iøvrigt planlægger jeg at blogge dagligt fra turen til Mallorca, så følg med her på bloggen - jeg garanterer at det bliver næsten som at være der selv:-)!


Næsten klar...

Kanonkuglens update...

Som proklameret i går, så kommer her et lille update-indlæg om hvad på rør sig Kanonkuglens frontlinie...

Cannondale update
På Cannondale fronten kan jeg berette, at jeg har sendt min Lefty forgaffel til service hos 88+ på Østerbro i København og jeg nu venter spændt på at den bliver klar igen.
Efter mere end to 2 års hårdt brug, var det på tide at få skiftet de 4 nålelejer der sørger for at alt glider smooooth og i min verden gør Lefty'en til en overlegen og stærkt undervurderet forgaffel!

Jeg har i mellemtiden også selv skiftet pakninger og olie på dæmperenheden som sidder inden i Lefty'en (den er adskilt fra selv gaffelbenet), så også den er klar til den kommende sæsons udfordringer.
I stedet for Cannondales standard 2,5wt forgaffel olie, har jeg ved at forsøge mig frem fundet frem til, at jeg foretrækker at køre med en relativt fed 15wt olie, da det gør gaflen endnu mere plush og passer godt til en gammel rottes sarte legeme!


En Lefty dæmperenhed på operationsbordet...

Ellers kan jeg også berette, at det med stor sandsynlighed ser ud til at min makker og jeg til Transalp 2009 - i bedste team stil - begge kommer til at køre på Cannondale Taurine hardtails! Så det bliver et sandt orgie af elegance på ens cykler, hvide Sidi sko, hvide Catlike Hjelme og Assos lir - intet mindre - man er og bliver vel rouleur?

Og inden jeg slipper Cannondale tråden helt, kan jeg meddele at jeg snart er klar til at afsløre de små offseason-updates jeg har foretaget på min Taurine vinteren over - men mere om det i et snarligt indlæg!

Træning
Vintertræningen skrider også planmæssigt frem med masser af morgentidlig grundtræning, især på landevejen, mens der er vådt og mudret i de store stygge skove:-)! Jeg har i den senere tid døjet lidt med et ømt "vinterknæ" i kulden, men det synes dog at være i bedring og forhåbentlig er det ved at gå i sig selv igen.
Inden længe kalder cykelrytternes paradis, Mallorca, også med en lille træningslejr hvor jeg får rig mulighed for at få masser af stigninger og mange timer i benene.


Træning på landevejen...

Jeg har sat både mig selv og min Transalp makker på skrump, hvilket også skrider stille og roligt frem. Vi skal begge to smide nogle kilo, så vi kan være så velforberedte som muligt til forårets løb og især til at slide os over de mere end 20.000 højdemeter Transalp byder på.
Efter min sidste "The magic 70" fadæse vil dog ikke afsløre for meget endnu, før jeg har lidt flere resultater at fremvise - så det vender jeg også snarest tilbage til.

Morgentræning...

Efter jeg for et par måneder siden startede med at køre morgenspinning timer er jeg som forvandlet - ihvertfald på et enkelt punkt. Nemlig evnen til at komme ud af fjerene og træne tidligt om morgenen, udstyret med polar-cykeldragt fra top til tå, lygter og vilje af stål.


Tyren - en klassisk rute i det nordsjællandske...

Udover at man lige skal vænne sig til at stå tidligt op, mener jeg at der er mange fordele ved at træne tidligt. Jeg er ofte mest frisk om morgenen og ikke som efter en lang arbejdsdag (eller dag på studiet) hvor man godt kan føle sig en smule mat og mindre oplagt til træningen når aftenen falder på. Og så føler jeg også at jeg får mere ud af dagen, når jeg har været tidligt oppe.
Den åbenlyse ulempe er dog, at det kan være svært at finde nogle at træne med. Heldigvis har jeg en fast morgen-makker, hvilket utvivlsomt er med til at holde motivationen oppe og få mit luksuslegeme ud af høkassen - ellers var jeg måske en enkelt gang i ny og næ hoppet under dynen igen.

Tirsdagens morgentur blev til lidt over 70 km, en tur med høj puls rundt på ruten "Tyren" i den nordsjællandske morgendis og derefter rul tilbage mod storbyens smogbefængte brokvarterer igen.

Men prøv det - måske er det også noget for dig?


Vejsalt, vejsalt, vejsalt overalt...

Gentleman styrt...

Med gårsdagens og nattens stormvejr in mente, var det med forundring at jeg søndag morgen - ved selvsyn - kunne konstatere at vejret efter årstiden faktisk var ganske mildt og ikke mindst tørt. Udsigten til 3-4 timer i slagregn og sidevind havde nok fået en kuldeforskrækket rouleur, som undertegnede, til at blive hjemme og hoppe på hometraineren istedet.


Dronningmølle på en vinterdag...

Med dagens fine vejr var det ned med en skål havregryn, på med spandex'en, vintersokker og skoovertræk, vand i dunkene, grease kæden lidt og så afsted i solskin... ja, SOLSKIN!
Resten af turen gik med træde i pedalerne... så blah, blah blah... holde en kort pause efter knap 3 timer og derefter vende snuden hjemad fra Helsingør, mod storbyens rygende skorstene dampende i horisonten - en slags low-tech og visuel GPS.


Rouleur jakke skift under kørsel...

Men dagens "bonding" indslag på var et stunt som ikke selveste "Mustachen" ham selv, B.S. Christiansen, kunne have iscenesat bedre. For efter knap 30 kilometer stødte vi til en 10-12 mand stor rytter gruppe fra Brøndby Cykel Klub.
Vi lagde os pænt på hjul, tæt forståes, for lige at afvente om vi måske skulle i samme retning - mod nord. Men efter ca. 10 min. udspandt dagens store drama sig på en piv-glat landevej tæt ved Høvelte kaserne i nordsjælland.


Flænger i en Assos trikot er som at køre galt i en Ferrari...

Næsten som under Tour de France i 2005 hvor hele Team CSC var en tur i asfalten under enkeltstarten, gled forhjulet næsten som i slowmotion væk under et par forankørende ryttere. Jeg så de forankørende ryttere, med hvem vi ligger helt tæt, skride ganske langsomt ud og vælte (sådan føltes det ihvertfald bagefter) - et rigtigt gentleman styrt, ingen blod eller brækkede knogler - nice and neat!

Jeg kunne ikke selv undgå også at ryge med i styrtet, da min intuitive reaktion på bremserne får forhjulet til at skride væk under mig og så er rytteren foran mig iøvrigt for tæt på - havde jeg ikke brugt bremsen var jeg tromlet over ham!
Claus, min makker ryger også med i faldet og som hjælpeløse mariehøns på ryggen kurer vi 7-8 ryttere afsted på den rim-glatte landevej med 25-30 km i timen.

Jeg faldt på siden og fik gokket hovedet i asfalten, så HALLELUJA for at jeg havde hjelm på. Da vi lettere groggy kom på benene igen kunne vi fornemme at den ene rytter vist havde slået armen rigtig godt - eller også så pev han bare som en lille julegris med krølle på halen? Selv slap jeg med et hævet knæ og hvad jeg tror bliver et stort blåt mærke på hoften i løbet af et par dage.


Den obligatoriske vinterpunktering...

Men dagens allerstørste "ulykke" overgik dog min tur-makker, som fik revet et stort hul i sine nye elskede Assos bibs og adskillige huller i sin nye Custom Assos Lightweight edition vinterjakke. Surt at få ødelagt nyt cykeldress for 4-5000 kr, men landevejs gamet er "tough business" siger et gammelt ordsprog:-)!

Men skal man drage en positiv lære af styrtet, så er der altså ikke noget der kan skabe sammenhold, team stemning og bonding som at ryge en tur i asfalten med andre ryttere - vi fik ihvertfald udvekslet pæne venlige ord med resten af de faldne soldater på slagmarken. Så næste gang B.S. skal afholde teambuilding arrangement for Bjarnes drenge, så skulle de tage at indlægge nogle "gentlemen styrt", for ligesom at skabe en god og afslappet stemning blandt rytterne... bagefter vel at mærke!

Alt i alt endte dagens meritter på 4 timer og 40 min effektivt i sadlen... så nu er mine ben er trætte og min mave sulten!


Man er vel kun menneske...

Juletræning...

Mens julemanden for tiden utvivlsomt pudser formtoppen (eller topmaven) af, inden det for hans vedkommende i næste uge går løs med en 24 timers marathon, så står den vinteren over på solid grundtræning for mit vedkommende!

Årets bedste investering har vist sig at være, at jeg har konverteret min Six13 til en vaskeægte vinterracer. Selvom det mildest talt ligner crap og ikke ville gå i Palermo og andre sydlandske rouleur distrikter, så er det helt fantastisk at have en cykel med skærme, lygter og hele vinterkittet som bare er "ready to ride".
Ligeledes er det fantastisk at have en cykel som jeg ikke er øm overfor, når ustoppelige mængder af salt og grus spredes over de danske landeveje.

Lørdag formiddag bød på et par rolige landevejs timer, inden jeg i morgen har planlagt ugens lange tur.


Våde landeveje og vintertøj...


Hvide skoovertræk - vinter-rouleur...


Ingen julesne - endnu...


Klassisk vinterkæde - greeeeazy...

Vinter på landevejen...

Min nye og positive approach til at træne om vinteren (se tidligere indlæg) er virkelig kommet godt fra start!

Det skal forståes på den måde, at da der sent fredag aften tikkede en sms ind på min mobiltelefon (fra min blogger kollega Magnus Brinch) om at køre et par timer med landevejen lørdag morgen med en lille flok klubkammerater fra DMK, så var jeg ikke helt afvisende over at lade mit sarte rokoko legeme blive udsat for en smule vind på snuden og lidt kolde tæer.


Nu med skærme, ikke kønt men praktisk...

Min nye positive indstilling til vinteren skyldes dog også at jeg (med hjælp fra min buddy McClaus) har fået omarrangeret min gamle Cannondale Six13 ramme til en vinterracer med skærme og hele vinter setuppet.

Det er dog værd at bemærke, at der rent faktisk har sneget sig en smule Palermo lir ind på min vinterracer, i form af "bling bling" styrbånd som kun en playboy under de sydlige himmelstrøg ville turde vælge - ikke noget for den beskedne skandinaviske rytter mentalitet! Men hvad en storby rouleur dog ikke gør vinteren over for at holde blot en smule liv i sine minder om sommer, sol og nybarberede ben på Mallorca.

Dagens landevejs træningspas endte således i den pæne ende, med knap 5 timer på landevejen og 130 kilometer i benene.


Styrbånd stilisimo style...

I morgen er det så tid til MTB løbet Grippen i Grib skov omkring Hillerød, eller som vi sir' sydpå "El Gripo". Jeg har været så "forudseende", at jeg med årstidens klima in mente har valgt den korte distance på kun 42 kilometer, så er der større sandsynlighed for at jeg ikke som en utilfreds og krukket Iban Mayo vælger at stå af før tid. Men mere om det i morgen...

Vinter = Slush time...

Så er det ved at være Slushcup tid - næsten da!


Slush time...

For mit vedkommende bliver det første gang at jeg deltager i Slushcuppen, da jeg har haft det for vane at holde mig langt væk fra kulde og mudrede skovbunde de tidligere år. Men med min nye og positive tilgang til vinteren (jeg forsøger meget hårdt at være positiv), så vover jeg mig i år udendøre og op på cyklen.


Husets nye arving (er ikke præstationsfremmende) - men han er sød...

Min plan med at deltage i Slushcuppen er at bruge det som træning, da jeg ikke er i form for tiden og heller ikke har planlagt at være i form! Jeg ved godt at alle siger "de ikke er i form", en klassiker, men for mit vedkommende gælder det at en baby i det lille hjem på kemikalie øen, ikke fungerer som et præstationsfremmende middel - snarere tværtimod:-)!
Og så er det i øvrigt også altid meget socialt og hyggeligt at møde folk man kender til løb og spise billig roulade og drikke kakao efter løb - så jeg kommer.


På fully i Geels skov...

En sidste lille anekdote i dagens indlæg er, at jeg altid bliver meget positivt overrasket når jeg hopper på min fullsuspension Cannondale, for det er helt fantastisk at have affjedring både for og bag. Min tur i skoven søndag morgen var dog heller ingen undtagelse, jeg har det dog bare med at glemme det fra tid til anden. Så et løfte må være at jeg skal mere ud på den... også til løb!

Rapport...

Som nogle måske har bemærket, så er indlægsfrekvensen her på bloggen dalet en smule siden jeg for 2 uger siden blev far og samtidig startede på studiet igen.
Og for tiden føles det også som lidt af en kamp at få hverdagen til at hænge sammen og nå det hele og blot holde et minimum af træning. Forhåbentlig bliver det bedre i den kommende tid når der indfinder sig en vis rutine?


Rapportskrivning...

En god ting ved at være tilbage på studiet igen er dog, at vi nu endelig nået til en rigtig lækkerbisken af et fag... nemlig arbejdsfysiologi.
Arbejdsfysiologi handler kort sagt handler om de fysiologiske forandringer der sker, når kroppen udsættes for fysisk aktivitet og indblik i hvilke faktorer der påvirker præstationsevnen - spændende spændende!
Og for tiden er vi også i gang med rapportskrivning i netop arbejdsfysiologi, hvilket b.la. involverer alt lige fra max test, måling af iltoptagelsen samt en masse beregninger.

Jeg vil dog ikke lægge skjul på at man skal stramme ballerne an, for der skal virkelig arbejdes for sagen hvis man skal nå det hele og forstå så meget af pensum som muligt. Men men... jeg forsøger at nå det hele...


Far og søn på tur...

Nye boller på suppen...

Jeg er færdig med 24 timers løb for denne gang! Eller det vil sige at min kæreste synes, at jeg bør prøve noget andet efter to fejlslagne forsøg ved Nordic24 i 2007 og 2008 - og jeg tror hun har så ganske ret.


Transalp 2008

Derfor er planen at søge mod sydligere himmelstrøg hvor der er en større sandsynlighed for sol og højere temperaturer end her i riget, for det har tilsyneladende været den afgørende faktor som tidligere har sat mig ud af spillet.
Ligeledes er jeg ret tændt på at prøve at deltage i et etapeløb, hvor udfordringen ligger i at holde momentum over flere dage i stedet for det jeg tidligere har forberedt mig på, nemlig én lang session som f.eks. 24 timers løb.

Så... de planer jeg nu går og roder med er at deltage i Transalp 2009 med min makker, Claus. Men... det er meget der skal tages stilling til inden vi endeligt beslutter os, hvilket jeg bringer mere om på et senere tidpunkt.


Transalp 2008

Blog relationer...

Selvom jeg anerkender at moderne kommunikationsmidler har gjort verden mindre, så synes min verden dog konstant at udvide sig i selv samme navn!

For via min egen blog og andres bloggeres blogs, har jeg igennem min tid som blogger mødt mange nye mennesker og stiftet mange nye gode, sjove og spændende bekendtskaber i og omkring cykelmiljøet, både virtuelt som IRL - fantastisk! Faktisk er jeg egentlig ret overrasket over, hvor stor en grad af kontakt det at blogge har dannet baggrund for.


Mr. Hep75 vinker til alle jer der læser med på bloggen...

I dag var således heller ingen undtagelse da landevejs connaisseuren bag bloggen Hep75, Henrik Bunde himself, havde inviteret en blog-kollega til lidt landevejs lækkerbidskner i det nordsjællandske terræn, der vanen tro bød på stigninger så bløde og delikate som kvindelige kurver, fransk landbrie og kølig mousserende hvidvin.

Henrik og jeg har tit kommenteret på hverandres blogs, men aldrig før mødt hinanden i den "virkelige" verden, så i dag var også et jomfru møde blandt to cykel bloggere og en uden tvivl en succes.
Som den gamle rotte i landevejs-gamet, kunne Henrik også med sikker hånd indføre en uerfaren novice som mig i hvilke ruter i området de danske proffer træner på samt strø lidt landevejs guldkorn fra gruppettoen og dele ud af sine fader erfaringer.


Landevej grovkornet som fransk postej...

Selvom jeg egentlig holder restitutions uge i denne uge, så var selskabet så yderst fornøjeligt at vi endte med at snige os ind på 120 km næsten helt ubemærket - selvom mine ben til aften sender besked om noget andet.

Men, men... som man siger, så "flyver tiden i godt selskab", eller er det omvendt at "selskabet flyver i god tid"?
Jeg siger tak for turen Henrik, bukker og nejer og trækker mig tilbage til herreværelset hvor tusmørket, aftendrinken og en god bog venter - godnat.

The Magic 70: Status uge 2

Så er det nu, jeg må være ærlig og krybbe til korset om, hvorfor den anden uge i mit lille projekt "The Magic 70" ikke forløb helt som planlagt. Men der er kun én ansvarlig for resultatet, nemlig mig selv - ØV!

Lidt for mange aftaler udenfor hjemmet, en bageglad kæreste og en let fristelig sjæl har resulteret i status quo fra projektets første uge, nemlig 74 kilo.
Den igangværende uge har jeg planlagt som en restitutions uge, dvs. en uge med væsentligt nedsat træningsmængde, men bibeholdende intensiteten.

Så håber jeg på at kunne holde fingrene fra satans eget bagværk her i det lille hjem og kunne præstere et bedre resultat i næste uge.

So long soldiers...

Skandale...

Næsten en uge er gået uden et eneste indlæg på bloggen - S K A N D A L E !
Selvom jeg har sommerferie, så har jeg faktisk de seneste par uger haft småtravlt med alskens mærkværdigheder, hvilket er årsagen til at jeg ikke har fået blogget i den seneste uge.


Af frygt for "out of competition" tests i Dusten trænes for tiden i sort...

Men lidt godt er der dog at skrive hjem om, for det fantastiske vejr den senere tid har betydet at en sart albino-latino-elsker som mig, har følt sig i sit rette element og været adskillige timer i sadlen både på landevejen og på mountainbiken.
Da min kæreste indenfor de næste uger skal nedkomme, så jeg nyder alle de ture jeg kan inden den lille mand arriverer og får saboteret sin fars træningsrytme med bøffer i buksen og natlige skipperviser fra krybben:-)!

Men idag, søndag, var min sidste dag i en 3 ugers træningscyklus (tak for turen Claus), hvor jeg siden den første uge har øget min ugentlige træningsmængde med ca. 3-4 timer og denne uge endte på hele 19 timer. Så kan jeg efterhånden godt mærke en vis træthed, og at jeg trænger til at holde en uge med nedsat træningsmængde samt fri fra telefoner, fjernsyn og storbyens evindelige stress og jag.


Claus demonstrerer sig som et sandt orgie af elegance...

The Magic 70: Status uge 1

Så er den første uge gået af mit projeket, The Magic 70, og ugen er forløbet godt. Jeg har været og er meget motiveret. Desuden har jeg haft den fornødne tid og ro omkring mig til at træne og spise korrekt.
De rigtige udfordringer ligger dog ofte, når man er uden for eget hjem eller på besøg hos andre, så der må man virkelig sørge for at holde sig på den kurs, man har sat sig og pænt sige "nej tak" til alle de lækre godter man tilbydes - "booh hooh"!



Sidste mandag sagde min vægt 75,5 kilo, og jeg kan afsløre, at vægten denne mandag morgen er nået ned på 74 kilo - så der er fremgang i projektet. Jeg skal dog nok lige præcisere, at fokuset i projektet faktisk ikke så meget er kun på at få vægten ned, men snarere at få fedtprocenten sænket (hvilken jeg venter lidt endnu med at afsløre), og den er da også mindsket siden første vejning.

Så mit mål er egentlig ikke så meget baseret på kun at tabe kilo, men i stedet at reducere fedtprocenten. Som regel hænger fedtprocent og vægt dog også sammen, medmindre jeg taber fedt og samtidig øger min muskelmasse, da vil vægten enten bibevares eller øges - hvilket jo siger sig selv:-)! Proteinindholdet i min kost under projektet har jeg derfor valgt at øge for at minimere tabet af muskelvæv under diæten til omkring 150-180 g dagligt.

En udfordring ved at være på diæt og samtidig træne er, at selvom man skal være i et dagligt kalorieunderskud (5-600 kcal), skal man dog alligevel også sørge for at indtage tilstrækkeligt med kalorier til at man stadig kan gennemføre sin træning.
Det kræver, at man får justeret kaloriebalancen løbende, så den passer til ens behov og mængde af fysisk aktivitet - hvilket kan være lidt tricky. Men hurtigt får man en ret god fornemmelse for det og kan gennemføre sin træning uden problemer og samtidig bibeholde et kalorieunderskud.

Da jeg heller ikke får fyldt mine depoter helt op efter træning pga. det daglige kalorie-underskud, så er resultatet også jeg også, at jeg hurtigere får tømt mine energidepoter og oplever fornemmelsen af at være ved at gå kold allerede relativt tidligt. Derfor benytter jeg nu i højere grad end normalt ved træning en smule energidrik samt jeg supplerer med lidt mere at spise undervejs.

På dage uden træning stræber jeg efter et dagligt kalorieindtag på ca. 2000 kcal og på dage med træning ca. 3000 kcal (dette justeres dog alt efter mængden af fysisk aktivitet). F.eks. kunne energifordeling på en dag uden træning se således ud:

Morgen ca:. 400 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal
Frokost: 500 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal
Aftensmad: 500 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal

Palermo drengenes dag...

Søndag var en dag jeg virkelig havde glædet mig til, for dagen var nemlig sat i scene på en brandvarm dag og i humorens tegn - rouleur'enes dag med dresscode og det hele. Kravet var at der skulle køres i hvidt fra top til tå på ægte Palermo manér.
Dagens arrangement bestod af feinschmeckerne Claus "guldkæde" Smidt og Jacob "Mr. 65" Lohmann.


Alle mand i hvide Palermo sko...

Og vores knap 100 kilometers tur startede da også rigtig godt på lir skalaen, da Claus (den ene af dagens deltagere) ankom toptunet med sine hvide nybarberede kontorskinker indsmurt i en eksotisk skinnende cykelrytter olie med soja kulør, så der blev etableret en slags "lir udbrud" allerede fra turens start.

Også på udstyret indså jeg tidligt at jeg var en lettere presset mand, da mine to tur-kompagnoner kunne trumfe med hvide matchende Look 986 rammer med integreret saddelpind. Og jeg må da også indrømme, at de to feinschmeckere, JLo og Claus, har ramt noget af det rigtige med deres Look 986'ere - en Cannondale med Lefty og SI kranksæt vedbliver dog at være en rigtig connaisseur foretrukne valg og I ved det godt drenge:-)!


Look 986 i hvid og sort...


Flot grafik på Look'en...


Taurinen lurer som en glubsk ulv i det fjerne...

Men... for at komme til selve turen, så kick-startede vi vores Tour de Rouleur i Rude skov, på nogle af de samme spor som også benyttes ved Nordic24. Claus, som havde skippet morgenmaden (host host), gav sig helt ud allerede fra start som var han en ukrainsk hjælperytter på sulteløn. Med sine mange små og korte udbrud og hurtige accelerationer, fik han tidligt fyret alle sine raketter af.

Derefter viste han sig som en sand figther, ved de næste mange timer lidende og helt tømt at kæmpe sig igennem resten af dagens mange kilometer - BRAVO. Vi kan li' at se en mand i hvidt lide som et svin med stil og finesse - "qual dich dein sau" som en Udo Bölt ville have sagt!


Claus med noget på vej ned... eller er det op?

Jlo viste også storform på dagen, ved mange gange at sidde i front og med stort overskud. Claus syntes dog ikke at være helt tilfreds med JLo's opadgående formkurve, så der ligger vist et opgør og ulmer her til fremtidige Rouleur arrangementer - "a battle to follow"?

Derefter blev der trillet promenadekørsel på den nordsjællandske strandvej og hjem til æblet igen, hvor der skulle siges au revoir til Tour de France og tillykke til Carlitos. Tak for Touren og turen...


Siden hvornår har hvidt ikke klædt en gentleman...?


Claus, JLo og Kanonkuglen...

Kongeetapen...

Onsdag var dagen hvor årets kongeetape i Tour de France blev skudt af og uuuuuuuhhhh... det var i sandhed et storslået drama. Et sandt epos om helte og tabere som selv ikke ordets mester, connaisseuren over dem alle, Jørgen Leth, kunne havde iscenesat smukkere.


Menigmands eget landevejs drama...

Men før vi indfandt os foran skærmen, stod den på et par timers landevej for nogle af os (host host), for ligesom at skabe den helt rigtige stemning og odeur i rummet. Derefter sad vi de næste mange timer, en lille håndfuld entusiaster, klæbet til skærmen, på kanten af sofaen i skiftevis total tavshed og høje glædesudbrud, hvergang der blev angrebet eller en favorit faldt fra.

Den lille Carlos besejrede bjerget og fistelstemmen Evans på smukkeste grimpeur manér - stor, stor klasse. Nu mangler kun enkeltstarten, før løbet har fundet sin mand til tronen, den gule trøje, hæderen og historien - Viva le Tour!


Der lures på et udbrud...


Touren på vej mod tinderne...

The magic 70...

Da jeg her på bloggen forsøger at skabe et nuanceret og ærligt portræt af hvem jeg - Kanonkuglen - er ved både at berette om, når tingene ender i fiasko og ikke går som planlagt for mig, eller hvis jeg oplever succes, fordi noget simpelthen lykkes perfekt eller blot tilfældigt falder i hænderne på mig.


Mandag d. 21. juli 2008

Min pointe er, at jeg ikke er bange for at berette om lidt mere personlige emner, hvilket som regel også gør det mere interessant. Jeg mener kort sagt, at man skal turde sætte noget på spil, så det gør jeg nu - YES SIR!

Som en anden Egon Olsen har jeg selvfølgelig lagt en plan, og i bedste Olsenbanden stil har min plan selvfølgelig også fået en titel - "The Magic 70"!
Efter en tur på vægten mandag morgen måtte jeg konstatere, at jeg med mine 182 cm vejer 75,4 kg. Vægten skulle dog langt hellere nærme sig de 70 kg.
Så min plan er at smide nogle kilo over 4 uger, og de næste 4 mandage vil jeg bringe et statusindlæg samt et billede af hvad vægten sir' - så der bliver ingen snyd eller fake:-)!
Løbende vil jeg også bringe lidt om min kost, træning og måske lidt klynk, hvis jeg har ondt af mig selv fra tid til anden.

Så følg med. Jeg er sikker på, at det bliver et underholdende og "bumpy ride", uanset hvad resultatet bliver om 4 uger...

Kanonkuglen abdicerer...

Her har jeg gået og ført mig frem i den tro, at jeg var en ægte Palermo roleur iklædt hvidt outfit og for sart til at køre i andet end 30 grader og bagende solskin på mine små fede wiener-ben.
Og i bedste Cipollini stil har jeg også altid været altid klar med et lille blinkende charmeur smil, "wink wink", til madammerne langs whiskey-bæltets velfriserede rokoko haver.


Cervélo R3 i hvid, selvfølgelig...

Men ak nej, ak nej... jeg må abdicere fra tronen og lade en ny mand indtage tronen som Roleur Superiore - roleurenes roleur, so to speak!
For da jeg søndag morgen var en tur på landevejen med en ny cykel-buddy, Claus, en ægte feinschmecker og en rigtig levemand, gik det op for mig, at jeg havde mødt min overmand, da han kom anstigende på sin topklasse Cervélo cykel med Lightweight hjul, SRAM Red, Sidi worldcup sko og guldkæde.


Den nye konge triumferer med Sidi lir...

Og i bedste Otto Brandenburg stodder-stil ankom Claus også med en smule tømmermænd og præsterede efter knap 30 km et elegant lille vejside opkast, men op cyklen igen og videre som intet var hændt - en sand gentleman extraordinaire og en damernes mand!

Men, men... jeg bukker mig i støvet, træder til side og drager stafetten videre til den nye mand på tronen, så velkommen og tillykke til den nye Roleur Superiore.


Kanonkuglen og den nye konge på Roleur tronen...

"Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget"... siges der!

Regningen fra en fantastisk forsommer har vi i Danmark de sidste 14 dages tid, måtte tilbage betale med overskyet og kedeligt byge vejr... "det æ' bare træls" som de ville sige i skønne Jylland hvor min kæreste stammer fra.

Ligeledes har jeg selv måtte betale regningen for 14 dage med for lidt træning og for dårlig ernæring, pga. studieaktiviteter, lidt stress og dårlige undskyldninger. Min relativt ringe indsats ved Nordic24, som var den cykelevent jeg havde glædet mig allermest til i 2008, var også lidt af et antiklimaks som jeg kun har mig selv at bebrejde for - bekendelserne står nærmest i kø!



Men selv dårligt sommervejr og et formdyk, skal ikke stoppe en kuldeskræmt roleur fra at komme op på hesten igen. Således har jeg de sidste par dage fået godt gang i træningen igen, genfundet motivationen og glæder mig nu bare til en lang sommerferie på cyklen og til at blive far til august.



Min knap 3,5 timers trænings tur søndag morgen, viste sig også at være lidt af en prøvelse. Udover en støvregn søndag morgen kom jeg meget klodset afsted uden hverken at have noget at spise undervejs eller lidt energi i drikkedunkene. Jeg endte derfor med mere end 30 km hjem, at lave en klassisk "begynder fejl". Jeg gik nemlig rigtig kold, med den helt store svedtur og rystelser - totalt amatøragtigt og lidt komisk!

Heldigvis fandt jeg efter 20 minutters "kold tyrker" en lille bager, hvor jeg fik provianteret grovboller og en cacao. Jeg var derefter, på nødbenzin, i stand med til at cykle hjem til øen igen. Desværre punkterede jeg på hjemturen også for første gang i evigheder - typisk at det lige skulle ske på en allerede uheldsramt dag:-)!



Men på trods af en lidt drillesyg søndags træning, så er der masser at glæde sig over resten af dagen. For mens det regner udenfor, er jeg indendøre og kan nyde Formel 1 og VM i mountainbike (med Fuglsang og Riis) på TV2 - fantastisk!

Så tilsyndeladende er intet er så skidt, at det ikke er godt for noget...

Skræmmende...

Så er der kun 8 dage tilbage, til jeg står på startstregen ved Nordic24 og triller ud til 24 timer i sadlen - alene!

Selvom jeg har glædet mig til Nordic24 siden i vinters, så vil jeg også vil være helt ærlig her på bloggen og indrømme at jeg faktisk synes det er en skræmmende udfordring, som rummer mange lumske faktorer der nemt kan køre mig helt af sporet.

For jeg ved ikke om jeg har psyken og den fysiske styrke til overhovedet at gennemføre 24 timer i sadlen? Har jeg styr på væske-, mad- og saltindtaget undervejs i løbet og kan min mave mon holde til et så stort kalorieindtag uden at give problemer?
Og holder ben, min ryg og nakke til de mange timers aktivitet og kan jeg undgå kramper, eller ender jeg med at være helt færdig allerede inden vi kører ud med lygterne på? Men jeg er klogere efter næste weekend og gennemfører jeg blot er jeg meget tilfreds.

Indtil da gælder det blot om at time den sidste uges træning op løbet, således at jeg er helt udhvilet og klar. I den kommende uge lige skal jeg også lige have helt styr på de praktiske detaljer med gear, mad og transport. More to come...


I bedste Astana "Men In Black" stil trænes der i sort... noget at skjule?

Træd, træd, trææææd...

Inspireret af en cykelkompis, Morten Krogh, fra vores trænningstur til Mallorca tidligere på året, deltog jeg i går i en fysisk test under vejledning af Rune Larsen fra AimHigh.



Wingate test...
Testen startede med at jeg skulle udføre en Wingate test, hvor man siddende på testcyklen fyrer den max af i 10 sekunder. En Wingate test bruges til at bestemme en rytters maximale power output og dermed evnen til at arbejde eksplosivt og anaerobt.

Submax test...
Derefter foretog vi en submax som bruges til at bestemme arbejdstærsklen (syregrænsen). En submax test udføres ved at man på starter testen ved en given belasting og hver 4. minut øges belastningen med yderligere 25-30 watt, undervejs registreres puls og niveau af anstrengelse efter Borg skalaen. Puls og belastning forløber nogenlunde lineært, men når pulskurven "knækker" i forhold til belastningsniveauet kan man derudfra bestemme arbejdstærsklen og rytterens watt output ved arbejdstærsklen.
En submax test giver altså et billede af en rytters evne til at arbejde aerobt (intensiv udholdenhed) og tester rytterens maksimale aerobe kapacitet.

Max test...
Til sidst stod dagens menu på max test, og som navnet antyder gælder om at nå sin maksimale puls. Man starter som udgangspunkt med en rigtig tung belastning på cyklen, og skal forsøge at opretholde denne belastning i en stabil kadence gennem 5 minutter.
Kan man ikke kan holde belastningen må man tage lidt af, men har man lige 5% mere i benene så skruer man op. Det finurlige ved sådanne en test er, at man skal disponere kræfterne således man ikke efter 2 minutter skal skrue ned for belastningen, men at man i stedet undervejs skruer mere på og efter 5 minutter når sin maksimale puls.

Det var en super god oplevelse, både fordi det er sjovt at teste sig selv og få nogle værdier på sin egen fysiske formåen og dermed indblik i hvad man kan arbejde videre med for at opnå forbedringer. Men det var også en utrolig god oplevelse fordi Rune Larsen er en yderst kompetent vejleder og har stor indsigt i fysiologi og træningsvejledning.

Sidste år fik jeg foretaget en lignende test og ved kort at sammenligne mine gamle resulater med de nye, kunne jeg rent faktisk konstatere at jeg siden sidste test har øget mit submax power output med 35 watt. Rune lagde dog ikke skjul på, at der er rum for forbedringer og optimering, så det er projektet han nu skal vejlede mig omkring og ved næste test vil der forhåbentlig være opnået forbedringer.

Man kan måske mene at det er lidt "overkill" at deltage i sådanne tests, når man nu engang kun er motionist! Meeen... hvis man (som jeg) godt kan lide den lidt mere videnskabelige tilgang til at dyrke sport og samtidig interesserer sig for fysiologi og træning - ja, så er det en enestående og sjov lejlighed til at få et bedre indblik i hvad ens egen krop kan præstere (og kroppen generelt), samt hvordan man kan optimere den fysik man nu engang er udstyret med.
Mit studie (idræt) taget i betragtning er det også meget relevant at beskæftige sig med dette felt af idrætten, men da vi som første års studerende endnu ikke har fået adgang til fakultetets "gyldne" test faciliteter og endnu heller har den fulde kompetence, må jeg derfor vente lidt endnu med at udføre fysiske test på mig selv og andre:-)!