2008 - Året der gik...

Onsdag morgen blev årets sidste trænings pas overstået med en tur på Tyren i det nordsjællandske landskab. Jeg har downloaded pulsfilerne og som min årlige tradition byder, så nulstiller jeg altid mit pulsur og starter det nye år med et tomt pulsur og en ny-planlagt træningskalender.

Hvis jeg skal forsøge at gøre status over året 2008, så skete der mange ting for mit vedkommende både på cykelfronten og i mit private liv - her kommer et lille udvalg.

At blive far
Årets største og mest fantastiske, omvæltende og tårepersende begivenhed for mig har været at blive far!


Kanonkuglen og Kanonklumpen...

Det kan næsten ikke beskrives hvilken lykke det har været at få en lille ny kanonkugle i huset og en gammel sejlivet søulk  som mig er blevet blød og føjelig. Der er heller ikke noget som at opleve kærligheden til sit eget rotteyngel, som for alle forældre er ubeskrivelig dyb.
Det kræver dog lidt mere planlægning i hverdagen at få studie, ønsket om træning og arbejde til at gå op. Jeg har naturligvis ikke den samme tid eller frihed til at gøre hvad jeg vil når det passer mig - men det sagt så er er det helt fantastisk at blive papa!

Cykelløb
Året 2008 bød også på både op og nedture. Der var cykelløb hvor jeg udgik og andre cykelløb hvor jeg klarede mig OK, eller bedre end forventet (se alle mine løbberetninger her...).

Årets bedste præstation for mit vedkommende må være 3. pladsen i H12 løbet i maj måned. På trods af mine forberedelser 3-4 uger inden løbet gik helt galt pga. eksamen stress og at jeg egentlig på dagen ikke rigtig kunne finde motivationen, så fik det gode vejr og muligheden for at hente en god placering, mig dog igennem alligevel og heldigvis for det!


Gode ben til H12 i maj 2008...

Ellers bød året på Dustcup løb, lidt marathon løb og lidt landevejs løb på Fyn. Jeg har efterhånden også fundet min cykel metiér, eller egentlig er jeg blot nået til en erkendelse af at jeg generelt ikke er til de korte løb alá 60-90 min. I stedet egner jeg mig til de lange distancer, hvor det gælder om at finde sin egen rytme og hvor psyken har en større betydning, passer godt til mit rolige temperament når vejret ikke får slået mig skakmat, som det er sket en gang eller to!

2008 blev også året hvor jeg for første gang besøgte Mallorca i træningsregi - det var så fantastisk sted at træne, at jeg allerede i 2009 vender tilbage igen - denne gang dog på landevejen. Jeg tror faktisk at Mallorca kan blive et langvarigt trænings-bekendtskab i de kommende år.


Mallorca 2008 med drengene og Jens "lortelæg" A...

Ride4Fun
2008 blev også året hvor jeg, via min ven og blogger Martin, joinede et nyt spændende mtb motions hold - Team Ride4Fun. Holdet har en række spændende profiler, hvoraf flere allerede har kørt flere gode placeringer hjem i 2008 og takterne for næste sæson lover godt.


Kanonkuglen på Team Ride4Fun...

Så 2009 gerne skulle blive året hvor Team Ride4Fun markerer sig lidt bredere og solidt altid er repræsenteret i den pænere ende af resultatlisterne - så der er masser af spændende begivenheder linet op på den front i året to come og jeg glæder mig.

Studielivet
Endelig er jeg nået dertil på mit studie hvor jeg nu skal påbegynde tilvalg. Det betyder helt enkelt at at jeg har overstået de praktiske fag jeg har "døjet" med, så fremover skal jeg udelukkende koncentrere mig om den teoretiske del af studiet og det som egentlig interesserer mig - fantastisk og endelig fri for flere danselektioner!


Studielivet på KU...

Cykler
De fleste læsere har nok bemærket at jeg er til Cannondale - det er "my thang"! Jeg elsker Lefty'er, Cannondale's SI BB30 kranksæt og hele Cannondale's SI filosofi.

Året 2008 blev så året hvor jeg udskiftede min Optimo alu hardtail, med den ultimative Cannondale race machine - en Taurine hardtail i Carbon.
Der sneg sig dog i året også et fremmed-element ind i cykelsamlingen. Nemlig en Cervelo R3 som erstattede min Six13 der har endt sine dage som en meget fornem vinterracer, med skærme og hele vintersetuppet.


Kanonkuglen på Cervelo R3...

Jeg har dog endnu ingen planer om nyerhvervelser i 2009, men snarere lidt opgraderinger hist og her - det vender jeg tilbage til i det nye år.

Det nye år
For at det hele ikke kun skal være tilbageblik på året 2008, så bringer jeg de kommende dage et indlæg om mine planer og tanker for sæsonen 2009 - so stay tuned!

Godt nytår til jer alle fra Kanonkuglen - følg med i en rouleurs succeser og fiaskoer her på bloggen i det nye år - tak for i år!

Hula hoop...

De fleste som kører på fullsuspension cykler er uden tvivl stødt på "klonk klonk" fænomenet, eller vil ihvertfald med tiden støde på det. For mit vedkommende var det blevet tid til at få skiftet bøsninger på min Cannondale Rush og sende "klonk klonk" ud i vinterkulden.


Der er intet en bagdæmper elsker mere end nye bøsninger...

I takt med at dæmperbøsningerne bliver slidt, opstår der en "klonk'ende" fornemmelse i bagtrianglen hvilket mest af alt er lettere irriterende, men også får dæmpningen til at føles upræcis... eller rettere, så har man fornemmelsen af at dæmperen "kicker" ind lidt smule forsinket.
Er man feinschmecker som mig, hvor cyklen helst skal køre som kom den lige fra showroomet i Friedrichshafen, ja så skifter jeg gerne bøsninger så snart jeg mærker antydningen af "klonk" i bagtrianglen.

Men heldigvis koster det næsten ingenting at erstatte de slidte bøsninger og det kan man snildt selv gøre på et par minutter. Som standard er de fleste bagdæmpere udstyret med med alu bøsninger, hvilket kan undre lidt da disse har relativt kort levetid, istedet bør man montere nylonbøsninger da disse har 3-4 gange så lang levetid som alu bøsninger - så det er "da shit"!

Alt denne lille operation kræver er et bushing tool og et par hula hoop bøsninger i nylon, hvilket alt sammen kan bestilles hos Betd.co.uk.

God fornøjelse...


Goldtec bushing tool gør jobbet til en leg...

Gentleman styrt...

Med gårsdagens og nattens stormvejr in mente, var det med forundring at jeg søndag morgen - ved selvsyn - kunne konstatere at vejret efter årstiden faktisk var ganske mildt og ikke mindst tørt. Udsigten til 3-4 timer i slagregn og sidevind havde nok fået en kuldeforskrækket rouleur, som undertegnede, til at blive hjemme og hoppe på hometraineren istedet.


Dronningmølle på en vinterdag...

Med dagens fine vejr var det ned med en skål havregryn, på med spandex'en, vintersokker og skoovertræk, vand i dunkene, grease kæden lidt og så afsted i solskin... ja, SOLSKIN!
Resten af turen gik med træde i pedalerne... så blah, blah blah... holde en kort pause efter knap 3 timer og derefter vende snuden hjemad fra Helsingør, mod storbyens rygende skorstene dampende i horisonten - en slags low-tech og visuel GPS.


Rouleur jakke skift under kørsel...

Men dagens "bonding" indslag på var et stunt som ikke selveste "Mustachen" ham selv, B.S. Christiansen, kunne have iscenesat bedre. For efter knap 30 kilometer stødte vi til en 10-12 mand stor rytter gruppe fra Brøndby Cykel Klub.
Vi lagde os pænt på hjul, tæt forståes, for lige at afvente om vi måske skulle i samme retning - mod nord. Men efter ca. 10 min. udspandt dagens store drama sig på en piv-glat landevej tæt ved Høvelte kaserne i nordsjælland.


Flænger i en Assos trikot er som at køre galt i en Ferrari...

Næsten som under Tour de France i 2005 hvor hele Team CSC var en tur i asfalten under enkeltstarten, gled forhjulet næsten som i slowmotion væk under et par forankørende ryttere. Jeg så de forankørende ryttere, med hvem vi ligger helt tæt, skride ganske langsomt ud og vælte (sådan føltes det ihvertfald bagefter) - et rigtigt gentleman styrt, ingen blod eller brækkede knogler - nice and neat!

Jeg kunne ikke selv undgå også at ryge med i styrtet, da min intuitive reaktion på bremserne får forhjulet til at skride væk under mig og så er rytteren foran mig iøvrigt for tæt på - havde jeg ikke brugt bremsen var jeg tromlet over ham!
Claus, min makker ryger også med i faldet og som hjælpeløse mariehøns på ryggen kurer vi 7-8 ryttere afsted på den rim-glatte landevej med 25-30 km i timen.

Jeg faldt på siden og fik gokket hovedet i asfalten, så HALLELUJA for at jeg havde hjelm på. Da vi lettere groggy kom på benene igen kunne vi fornemme at den ene rytter vist havde slået armen rigtig godt - eller også så pev han bare som en lille julegris med krølle på halen? Selv slap jeg med et hævet knæ og hvad jeg tror bliver et stort blåt mærke på hoften i løbet af et par dage.


Den obligatoriske vinterpunktering...

Men dagens allerstørste "ulykke" overgik dog min tur-makker, som fik revet et stort hul i sine nye elskede Assos bibs og adskillige huller i sin nye Custom Assos Lightweight edition vinterjakke. Surt at få ødelagt nyt cykeldress for 4-5000 kr, men landevejs gamet er "tough business" siger et gammelt ordsprog:-)!

Men skal man drage en positiv lære af styrtet, så er der altså ikke noget der kan skabe sammenhold, team stemning og bonding som at ryge en tur i asfalten med andre ryttere - vi fik ihvertfald udvekslet pæne venlige ord med resten af de faldne soldater på slagmarken. Så næste gang B.S. skal afholde teambuilding arrangement for Bjarnes drenge, så skulle de tage at indlægge nogle "gentlemen styrt", for ligesom at skabe en god og afslappet stemning blandt rytterne... bagefter vel at mærke!

Alt i alt endte dagens meritter på 4 timer og 40 min effektivt i sadlen... så nu er mine ben er trætte og min mave sulten!


Man er vel kun menneske...

Cervélo R3

Ramme: Cervelo R3, str. 56
Forgaffel: 3T
Styr: Ritchey WCS Carbon Classic bend
Styrfitting: Cane Creek
Frempind: Ritchey WCS, 120mm/-5°
Saddelpind: Ritchey WCS 27,2/350mm
Saddel: Fizik Aliante TI
Bremser: SRAM Red
Kranksæt: SRAM Red
Krankboks: SRAM Red Ceramic
Forskifter: SRAM Red
Bagskifter: SRAM Red
Shifters: SRAM Red
Pedaler: Speedplay Zero
Kæde: KMC 10 speed Gold
Kasette: DuraAce
Hjulsæt træning/løb: Mavic SL / Corima Aero+
Dunkholdere: Tune
Vægt: Kommer...

Juletræning...

Mens julemanden for tiden utvivlsomt pudser formtoppen (eller topmaven) af, inden det for hans vedkommende i næste uge går løs med en 24 timers marathon, så står den vinteren over på solid grundtræning for mit vedkommende!

Årets bedste investering har vist sig at være, at jeg har konverteret min Six13 til en vaskeægte vinterracer. Selvom det mildest talt ligner crap og ikke ville gå i Palermo og andre sydlandske rouleur distrikter, så er det helt fantastisk at have en cykel med skærme, lygter og hele vinterkittet som bare er "ready to ride".
Ligeledes er det fantastisk at have en cykel som jeg ikke er øm overfor, når ustoppelige mængder af salt og grus spredes over de danske landeveje.

Lørdag formiddag bød på et par rolige landevejs timer, inden jeg i morgen har planlagt ugens lange tur.


Våde landeveje og vintertøj...


Hvide skoovertræk - vinter-rouleur...


Ingen julesne - endnu...


Klassisk vinterkæde - greeeeazy...

Nyt år - nye farver...

Jeps... som de faste læsere af min blog sikkert har opdaget, så er jeg løbende i gang med en design opdatering.
Nyt år kræver nye farver, bedre billeder og bedre historier...

Lettere sæson...

Som Egon Olsen altid har det når han forlader Vestre Fængsel efter et mislykket kup, har Kanonkuglen også en plan for den kommende sæson!

Planen er at lette lidt på gear fronten samt at lette lidt på "motor" fronten - dvs. den lille fede ham selv. I første omgang kunne jeg godt tænke mig at gøre min Cannondale Taurine en smule lettere og mere trimmet til de kortere løb. Til de længere løb satser jeg stadig sikkert og kører tubeless.

Da min Taurine i forvejen er relativt let, er hjulsættet det eneste rigtige sted hvor jeg kan spare nogle gram, uden at gå i crazy weightweenie mode.



Derfor har jeg med gode råd fra en min trofaste mekaniker/lirekarle ven Claus, besluttet at hooke et hjulsæt op med Stans ZTR355 fælge, Cannondale Lefty fornav, DT Swiss 240 bagnav, Sapim CXRay eger og som topping på kagen røde nipler. Mere info når hjulsættet er strikket færdig og klar...

Næste plan er selvfølgelig også at trimme motoren lidt... jeg ved at jeg har skrevet om det før med lidet succes. Men denne gang skal jeg nok forsøge at holde jer læsere en smule bedre opdateret og ikke "glemme" at jeg lovede at skrive hvordan vægttabet skred frem:-)!

Mallorca '09...

Med min store forkærlighed for helstegt pattegris, piv billig sangria og Julio Iglesias' sukkersøde spanske ballader gjalende ud af hver en sleazy hotelbar, vender jeg i foråret '09 for andet år i træk tilbage til cykelrytternes ø, Mallorca - for at træne vel at mærke:-)!

Denne gang bliver det dog på landevej og jeg kan ikke vente med at indtage de Mallorcanske landeveje på ægte rouleur manér - i hvidt forståes.
Så 10 dage under sydens sødme, hvor der dag efter dag skal ædes stigninger og kilometer efter et "velpræpareret" og tilrettelagt træningsprogram, Fuentes style. Uhhh la la... jeg kan næsten ikke vente til at få den hvide lycra og Sidi'erne på igen!


Rejse kumpaner sydpå...

God damn it...

Efter at have siddet klar i slåbrok og med en let hovedpine foran computeren søndag kl. 12 for at "ansøge" om startplads til Transalp 2009, har min makker og jeg i dag fået beskeden om at vores team ikke er blevet udtrukket blandt de heldige til start - ØV!

Der er dog et spinkelt håb endnu, da der trækkes lod blandt 150 ekstra startpladser i starten af januar. Så måske er vi så heldige at blive trukket op af hatten dér?
Men so far... intet Transalp til os, så nu må vi kigge os om efter andre alternativer!

Down...

Så blev det min tur til at "snakke" i den store telefon, som et halv plat proletar udtryk siger!
Jeg er desværre blevet ramt af sygdom, hvilket jeg forbløffende sjældent gør, men nu blev det så min tur til at ligge på langs med klatskideri og opkast.
Det betyder ingen Slushcup på søndag, hvor jeg belært af sidste løb, gerne ville have køre en god placering hjem - Øv!

Nu skal jeg bare ovenpå igen...

Heino Fall Race 2008...

Søndag d. 30 november var Fall Race day, et klassisk mtb løb i Tisvildes sandede jordbund. For mit vedkommende lød distancen på 42 km.

Efter at være ankommet til stævnepladsen sammen med min Team Ride4Fun buddy Martin R., stod den på en lille omgang opvarmning hvor jeg tror at vi begge blev lidt overraskede over at der faktisk var en smule flere singletracks end forventet - rygterne havde sagt "100% grusti"!


Mange ryttere var til start på dagens Heino Fall Race...

Allerede efter kort tids opvarmning kunne jeg godt mærke at der ikke var diamanter i benene på dagen - det er ikke en undskyldning, men blot en nøgtern konstatering:-)! Faktisk kan jeg aldrig 100% forudsige hvornår der er gode ben i huset. Nogle gange hvor alt er timet og tilrettelagt 100% og hvor kost og træning har være optimal, er der intet der virker og andre gange hvor den har stået på junkfood og ingen træning, kan benene være 100% klar.

Men allerede kort efter start på en grus sti som gik jævnt opad de første 6-700 meter, kunne jeg mærke at jeg nok bare skulle finde min egen rytme og ikke forsøge at forcere efter andre ryttere, og min Ride4Fun kompis Martin R. kom rigtig godt fra start, og ham så jeg først igen da en defekt havde sat en stopper for hans ellers gode løb - rigtig surt.

Men plan blev derfor ret hurtigt blot at få kørt løbet til ende og så ellers køre med hvad jeg havde på dagen. Jeg havde meget svært ved at få presset min puls op i mit sædvanlige arbejdsniveau, og efterfølgende kunne jeg ved en gennemgang af mine pulsdata konstatere, at jeg gennemførte Heino Fall Race med en gennemsnitspuls på 151 slag/min - hvilket er betydeligt under min normale arbejdstærskel. Men da jeg for tiden ikke timer løb i forhold til træning, skal årsagen selvfølgelig findes deri (ikke mere træningssnak nu).


De sidste 10 kilometer skulle bare overståes...

Allerede kort efter start var der masse kaos og trafikprop da vi ramte de første singletracks, men det var for en gang skyld ikke noget der var irriterende, da jeg havde erkendt den manglende dagsform. Den første halve time derefter var ulidelig, da jeg ikke følte mig særligt godt tilpas, men langsomt fandt jeg ind i min egen rytme og kom på mellemhånd fri af andre ryttere.

Jeg fik efter ca. 45 min. kontakt med en anden rytter og vi blev enige om at forsøge at samarbejde om at holde tempoet oppe og gruppen bag os stangen - det virkede. Han var rigtig stærk på de lige stræk, hvor jeg skulle træde godt til for at hænge på, men på de sidste 25 min. af anden omgang kunne jeg fornemme at han var træt, da han hurtigt kom til at hænge på de små stigninger.

De sidste par kilometer kørte jeg derfor alene og da jeg endelig kom i mål var det det faktisk en tilfredsstillende oplevelse for jeg havde kæmpet hårdt for hver et pedaltråd mentalt som fysisk. Slutplaceringen endte på en 27. plads, hvilket jeg faktisk er fint tilfreds med.

Nu venter denne uges træning efter en mandag uden andet end studie på planen.

Foto: Ingolf Fjeld

Nyt fra Team Lefty...

Ja det er efterhånden meget lang tid siden jeg har bragt nyt fra Cannondale livet i Team Lefty gruppen pga. faderskab og masser af undskyldninger som jeg vil spare jer for her, men nu er der endelig masser af nyheder at berette om i Team Lefty regi.


Primoz Vengust, Team Lefty Slovenien

For i løbet af de seneste par måneder er der kommet stadig flere Cannondale fans til facebook gruppen fra alle dele af Danmark, så velkommen til jer alle i Cannondale fællesskabet. Har man lyst til at joine gruppen på facebook, så klik her...
Jeg kan også berette om at Team Lefty gruppen nu er blevet udvidet udover DK's grænser med en "afdeling" i Slovenien, hvor en Cannondale elsker, Primoz Vengust fra byen Celje, er blevet den lokale Team Lefty høvding - også velkommen til ham.

Team Lefty spreder sig tilsyneladende som byldepest... så pas på!

I morgen...

Er der Fall Race i Tisvilde, det regner... men måske er der solskin i morgen:-)?
Mere om det i morgen...

Der er liv...

Med mine evner til at "forsvinde" i perioder her fra bloggen, skulle man tro at jeg kørte med licens under den Kasakhstanske fane og havde lært et par tricks eller to af Vinokourov og drengene fra øst om hvordan man undslipper uønsket "bevågenhed"!
For det er næsten en skandale at jeg ikke har skrevet her på bloggen i over en uge, men det skyldes ikke at lysten har manglet men snarere at jeg ikke syntes at jeg har haft noget at skrive om og så har der været andre fronter åbne.


Tidlig tirsdags aftenride over Kalvebodfælled...

Hvad jeg dog har at berette om er, at jeg siden sidst jeg skrev på bloggen er begyndt at køre nightride igen i mudder og pløre i skoven og på landevejen. Selvom det strider dybt i mod min italiano-natur så smiler og hilser jeg pænt på hver en pløreplet i skoven, på saltbunkerne på vejene og hilser vintervejret velkommen - vi skal jo alle være her.

Ellers så passerer ugerne forbi med studie, babyliv og spinning hvor jeg i forrige uge fik fint besøg af Team Hustlers husfotograf ham selv, Jannik Stuhr, til en tidlig morgenspinning time i Sydhavnen - læs evt. hans beretning her...


Tidlig, tidlig morgen...

Det var alt for nu... jeg er snart tilbage på tasterne igen!

"El Gripo"...

Søndag morgen var det atter tid til at hoppe i spandex'en for at køre Gribben - det klassiske løb i Grib skov arrangeret af Hillerød CC.
Som omtalt i mit forrige indlæg, så er jeg efterhånden kommet til den erkendelse at længere distancer ikke passer til mig når efterårets lavere temperaturer sætter ind. Derfor havde jeg da også været så "forudseende" at vælge den korte distance på kun 42 km, for ikke at fryse ihjel og bogstavlig talt "gå kold" på ruten.


Starten på asfalt op derefter kørtes ind på grus...

Løbet minder allermest om et landevejsløb, blot kørt på brede grusstier i skoven (hvilket egentlig ikke er så mærkeligt når det nu er en landevejsklub der arrangerer løbet). Da starten gik kl. 10.20 var det min plan at komme op til fronten af feltet så hurtigt som muligt og helst inden vi ramte de første grusstier efter ca. 2 kilometer, for at have et overblik over hvad der skete i feltet og hvem der ville forsøge at rykke væk og hvem det var godt at holde sig til - rent landevejs game:-)!

Men feltet kom afsted og efterhånden som vi lagde den ene kilometer efter den anden bag os blev frontgruppen mindre og mindre, så vi til sidst var ca. 6-7 mand. Der blev naturligvis forsøgt rykket væk fra gruppen adskillige gange fra flere af rytterne, inkl. mig selv.
Mine små ryk var dog egentlig mest lige for at få en fornemmelse af hvor stærke de andre var og hvem der hang på med det yderste af fingerspidserne, da jeg egentlig helst ville holde sammen på gruppen til de sidste 5-7 kilometer for derefter af prøve at komme væk sammen med en rytter eller to.
Der manglede dog nogle gode bakker, for det var meget svært at få splittet gruppen på de flade stykker - det må jeg ønske mig til næste år! Og måske også en cross cykel til lejligheden, da det havde været det perfekte valg... selvom jeg egentlig synes at cross cykler er et bizart gadekryds!

Desværre var det ikke alle i vores gruppe der var lige meget for at tage føringer, og da det kun 3-4 stykker der ville op foran og arbejde faldt tempoet undervejs. På et tidspunkt rykker en rytter fra Hillerød CC væk fra gruppen og da vi ikke kan blive enige om hvem der endnu en gang skal køre en rytter ind (jeg gad ikke igen), ender ham med at slippe væk for good - "top fesent", for vi kunne godt have spolet ham ind igen og holdt lidt længere på ham, er jeg sikker på!


Våd og kold...

De sidste ca. 10 kilometer får en lille gruppe på 3 ryttere kontakt fordi vi ikke holder tempoet højt nok, da kun få vil frem og føre og af og til går gruppen lidt i stå. De sidste par kilometer ind mod mål fra vi kommer ud af skoven og ud på asfalt er et sidevinds-helvede uden lige, hvor der går taktik i den og alle sidder og lurer på hinanden og adskillige gange forsøger nogen at komme væk.
"Spurten" (måske var det egentlig mere en sprint) åbnes meget langt ude fra og jeg giver alt hvad jeg har op ad vejen og det sidste stykke ind over parkeringspladsen ved start/mål på vej hen til den sluse hvor vi skal igennem én efter én... desværre bliver jeg overspurtet af en rytter de allersidste 50 meter, hvor mine ben er helt bløde som smør efter den lange sprint.

Resultatet blev en 4. plads og jeg var egentlig forbløffende frisk hele vejen igennem på trods af en lang tur på landevejen dagen før, og syntes egentlig ikke det var rigtig hårdt et løb, da der stort set ingen bakker var.
Det værste ved dagen var at jeg efter løbet blev rigtig kold, da jeg ikke havde skiftetøj med (dum fejl), så jeg endte med at låne en Team Hustler trøje... ja tro det eller ej:-)!
Efter at have sludret lidt med folk og fæ og hilst på de andre ryttere som jeg havde racet med var det med at cykle til S-toget i en fart og komme hjem i varmen til mad, hustru og baby.


Maaaaaaaad...

Vinter på landevejen...

Min nye og positive approach til at træne om vinteren (se tidligere indlæg) er virkelig kommet godt fra start!

Det skal forståes på den måde, at da der sent fredag aften tikkede en sms ind på min mobiltelefon (fra min blogger kollega Magnus Brinch) om at køre et par timer med landevejen lørdag morgen med en lille flok klubkammerater fra DMK, så var jeg ikke helt afvisende over at lade mit sarte rokoko legeme blive udsat for en smule vind på snuden og lidt kolde tæer.


Nu med skærme, ikke kønt men praktisk...

Min nye positive indstilling til vinteren skyldes dog også at jeg (med hjælp fra min buddy McClaus) har fået omarrangeret min gamle Cannondale Six13 ramme til en vinterracer med skærme og hele vinter setuppet.

Det er dog værd at bemærke, at der rent faktisk har sneget sig en smule Palermo lir ind på min vinterracer, i form af "bling bling" styrbånd som kun en playboy under de sydlige himmelstrøg ville turde vælge - ikke noget for den beskedne skandinaviske rytter mentalitet! Men hvad en storby rouleur dog ikke gør vinteren over for at holde blot en smule liv i sine minder om sommer, sol og nybarberede ben på Mallorca.

Dagens landevejs træningspas endte således i den pæne ende, med knap 5 timer på landevejen og 130 kilometer i benene.


Styrbånd stilisimo style...

I morgen er det så tid til MTB løbet Grippen i Grib skov omkring Hillerød, eller som vi sir' sydpå "El Gripo". Jeg har været så "forudseende", at jeg med årstidens klima in mente har valgt den korte distance på kun 42 kilometer, så er der større sandsynlighed for at jeg ikke som en utilfreds og krukket Iban Mayo vælger at stå af før tid. Men mere om det i morgen...

Løbsberetning: Slushcup - afd. 1

Så blev det endelig tid til at tage hul på Slushcuppen 2008/2009, hvor jeg som noget nyt kører i gule/hvide/sorte farver for motionsholdet Team Ride4Fun, hvilket jeg vist har nævnt tidligere her på bloggen, se indlæg her...

Prolog
Som noget helt nyt og noget jeg virkelig synes er en god og sjov idé havde Slushcup teamet, i bedste Tour de France stil, indført en prolog inden den første regulære løbs afdeling der fandt sted dagen efter i Rude Skov nord for København. Prologen blev afholdt på de mudrede og stejle bakker omkring Herstedhøje i Glostrup.


En T-Bikes rytter på vej op. Foto: Bo Skakke

For mit vedkommende gik prologen OK, dvs. jeg havde ingen fald eller styrt i det opkørte og mudrede underlag, hvoraf især nogle af nedkørslerne var meget glatte og potentielle Man-Eaters - se TeamHustlers skønne crasharkiv fra Herstedhøje her:-)!

Jeg blev sendt meget tidligt afsted og jeg kender efterhånden mig selv så godt at jeg ved at jeg ikke er nogen enkeltstarts rytter, men en langsom starter. Jeg havde heller ikke fået varmet op så meget som jeg burde (dovenskab), så da jeg blev sendt afsted syntes jeg allerede efter 300 meter at det brændte i benene og rev godt i lungerne. Samlet endte jeg på en 39. plads, hvilket heldigvis gav en startplacering i box 1 til løbet dagen efter.

Slushcup afd. 1
Søndag morgen var det Slushcup time med roulade telt og mudder i lange baner - ikke just noget for en sart sommer rouleur, ihvertfald det med mudderet!
Som altid er der rigtig mange deltagere, jeg tror der var mere end 400 ryttere til start, hvilket ser helt vildt ud når man skuer ud over folkemængden.


Foto: Martin Hirsch

Da starten gik kl. 10. var der som altid kamp for at komme så langt frem inden man ramte singletrack sektionen. Jeg tror at jeg lå placeret omkring nr. 40-50. Undervejs fik jeg overhalet en håndfuld ryttere og kom lidt længere frem, b.la. mødte jeg på anden omgang en lettere resigneret klubkammerat Jens A. (med hvem jeg var på Mallorca sidste år, se mere her...), som vist havde fyret det hele af for tidligt, eller også bare har drukket for mange øl her i den senere tid:-)?

Derefter var jeg heldig at få overhalet en anden Mallorca buddy, Mikkel N. fra HMTBK, og kort efter fik jeg kontakt med en anden Team Ride4Fun rytter, Jens Tousgaard som lå placeret omkring nr. 20. Desværre styrter Jens på vej ned gennem den sidste krølle på sporet, fordi den forankørende rytter glider ud. Da jeg tror at det er allersidste omgang kører jeg derfor væk fra dem mens de ligger og roder rundt og kommer på cyklerne igen.

Da jeg kort efter kører over start/mål stregen, er tiden 0:57 min... dvs. omkring 3 minutter tilbage inden løbet fløjtes af - ØV! Desværre er det min første tanke jeg vælger at forfølge, at jeg ikke gider at køre endnu en runde på ca. 25 min. blot pga. 3 min.
Det var nok min til dato dummeste beslutning, da jeg i stedet for at ende på en omkring placering top 20-22 stykker, ender på en 53. plads! Der var jeg sgu for doven og for magelig... men så ved jeg det til en anden god gang:-)!


Foto: Jens Tomasberg

Overordnet set vil jeg også erklære mig fuldt ud tilfreds med min præstation, da jeg efter at have været far i knap 3 måneder så småt er ved at komme i gang med at opbygge en form og træne rigtigt igen, så jeg kan blive klar til mine mål for 2009.

Så Slushcuppen har ikke den store prioritet rent resultatsmæssigt og jeg timer ikke hverken træning eller restitution i forhold til hvornår der afholdes Slushcup løb - alligevel går der jo altid lidt konkurrence i den når man står på startstregen:-)! Belært af erfaringer har jeg også justeret lidt i måden jeg har valgt at træne på i år, så må jeg se om det er bedre?

Nu er der desværre næsten 1- måned til Slushcup igen, hvor der kan ske én af følgende scenarier: a) man kan komme i endnu dårligere form, pga. julefrokoster og dårligt vejr, eller b) man kan sørge for at være flittig med sin træning og forhåbentlig forbedre sig!


Foto: Martin Hirsch

Vinter = Slush time...

Så er det ved at være Slushcup tid - næsten da!


Slush time...

For mit vedkommende bliver det første gang at jeg deltager i Slushcuppen, da jeg har haft det for vane at holde mig langt væk fra kulde og mudrede skovbunde de tidligere år. Men med min nye og positive tilgang til vinteren (jeg forsøger meget hårdt at være positiv), så vover jeg mig i år udendøre og op på cyklen.


Husets nye arving (er ikke præstationsfremmende) - men han er sød...

Min plan med at deltage i Slushcuppen er at bruge det som træning, da jeg ikke er i form for tiden og heller ikke har planlagt at være i form! Jeg ved godt at alle siger "de ikke er i form", en klassiker, men for mit vedkommende gælder det at en baby i det lille hjem på kemikalie øen, ikke fungerer som et præstationsfremmende middel - snarere tværtimod:-)!
Og så er det i øvrigt også altid meget socialt og hyggeligt at møde folk man kender til løb og spise billig roulade og drikke kakao efter løb - så jeg kommer.


På fully i Geels skov...

En sidste lille anekdote i dagens indlæg er, at jeg altid bliver meget positivt overrasket når jeg hopper på min fullsuspension Cannondale, for det er helt fantastisk at have affjedring både for og bag. Min tur i skoven søndag morgen var dog heller ingen undtagelse, jeg har det dog bare med at glemme det fra tid til anden. Så et løfte må være at jeg skal mere ud på den... også til løb!

På forkant...

Efter den gamle Hr. Møllers princip om "rettidig omhu", vil jeg i år forsøge at komme vinteren i møde med et SMIL, i stedet for min sædvanlige surmulen over regn, kulde og mangel på sydens palermo stemning når vinteren endelig bider sig fast i det danske smørhul.



Derfor er min Cannondale Six13, nu endt sine dage som vintercykel - med skærme og hele molevitten! Kønt ser det bestemt ikke ud, men hvis det er hvad der skal til for at få en storby charmeur gennem vinterens mørke aftener og våde veje, so be it!

DONE...

Eksamen DONE mandag formiddag, aaaahhhh! De næste 14 dage skal nydes...

Overspringshandlinger...

Et fænomen der som en mørk skygge følger alt der vedrører eksamensforberedelse er overspringshandlinger - og gerne en masse af dem!



Derfor også dette indlæg... som ikke er andet end ren og skær overspringshandling, da jeg i dag har lidt svært ved at komme til bøgerne. På den måde bilder jeg mig selv (og jer læsere) ind at jeg rent faktisk laver noget nyttigt når jeg skriver på bloggen, når jeg istedet burde sidde med snuden dybt i arbejdsfysiologien!



De sidste 14 dage har for mit vedkommende heller ikke været den træningsfest jeg havde håbet. Men de fleste kender det sikkert. Man kan sidde og lægge sig en stor slagplan og et stort opslået træningsprogram, men livet og hverdagen har det ofte for vane at ville det anderledes og derfor har jeg måtte indrette mig efter det = meget færre træningstimer end planlagt, buuh huuh...!
Idag var dog en lille undtagelse da jeg trængte til at komme et par timer væk fra skrivebordet på en dag med solskin.

Hvad jeg dog kan glæde mig til er to ugers ferie lige om hjørnet... wuhuuu så er der tid og ro til træning og "kvalitetstid" med den lille familie:-)!



Ahhh... det var rart at få skrevet lidt om intet her på bloggen, så er der en overspringshandling mindre for i dag...

Julian's kollaps...

Først nu laaaaaaaang tid efter mtb VM er overstået, har jeg fået set det famøse klip hvor storfavoritten Julian Absalon kollapser totalt på en stigning.
Jeg undrede mig da jeg så løbet i tv, hvad der var gået galt for Absalon, men her er noget af forklaringen - han gik ned og havde åbenbart en rigtig dårlig dag!
Så til glæde for dem af jer der endnu ikke har set klippet - fra YouTube til jer.

Løbsreportage: Alpetramp...

Søndag morgen var det tidligt op og afsted til Fyn hvor efterårs klassikeren Alpetramp fandt sted. Det var samtidig dagen hvor jeg skulle have min dåb ved et landevejsløb, da jeg mest har holdt mig på de knoppede dæk i den sammenhæng:-)!


Claus, Kanonkuglen og Jonas a.k.a Pinarello Prinsen. ...

Jeg var blevet inviteret med til løbet i de Fynske bakker af min ven Claus fra cykelbutikken WeBike og sammen med ham og hans kollega Jonas - på den gyldne Pinarello - fandt vi til Brobyværk hvorfra starten gik kl. 10.

Desværre startede vi allerbagerst i startboksen for 63 km distancen, og jeg frygtede at det ville ende i et stort start kaos og at skulle bruge unødigt store mængder energi for køre sig længere frem i feltet.

Da starten gik var det noget kaotisk, når mange ryttere alle kæmper for at komme frem og finde sig en plads. Men jeg fik overraskende hurtigt kravlet lidt frem i feltet, gennem de små huller der opstod inden for de første 5-6 km. Med udsigt til ca. 20 ryttere foran mig i feltet og et stort felt bagved, fulgte jeg de første 15-20 km egentlig bare med og forsøgte at danne mig et overblik over hvem de andre ryttere i feltet var og hvem det ville være klogt at holde sig til hvis de forsøgte at komme væk. Derefter kom jeg frem og fik lov at trække lidt - det var sjovt:-)!


Fynsk landevej...

Da distancen også var relativt kort på kun 63 km, blev der givet givet godt med gas allerede fra starten. Som mountainbiker er det dog en noget anden oplevelse, da man godt kan "slappe lidt af = få pulsen lidt ned" af og til når man ligger på hjul - det kan man ikke når man kører mountainbike løb, der river det i benene og banker i under brystkassen fra start til slut!

Ganske forudsigeligt forsøgte rigtig mange ryttere at "angribe" eller i hvertfald så komme først over bakkerne de første mange kilometer. Så der var et noget uroligt felt den først halvdel af løbet. Men som løbet skred frem blev flere og flere ryttere hægtet af, især hver gang feltet skulle over en bakke blev der forceret. Fronten blev således mindre og mindre for hver kilometer og hver bakketop.

Lidt over halvejs i løbet er vi kun en lille 8-10 ryttere tilbage forrest i feltet, hvoraf den ene var Mads Bødker fra T-Bikes (den eneste jeg kendte da han er Mtb'er) og på en relativt lang stigning er jeg tæt på blive sat, da jeg fik en smule sidestik. Men jeg holdt min egen rytme uden at gå med de andre og fangede dem igen lige efter toppen.

Derfra kører vi bare til og efter endnu et par kilometer, et par bakker og et sving ud på en større vej er vi kun 3 ryttere tilbage. Mads Bødker spørger om "vi kan finde ud af at arbejde sammen" - og det kunne vi! Vi fanger undervejs et par forankørende ryttere og et par kommer op bagfra (må have været stukket meget tidligt eller fra en anden distance kategori)?
De sidste 15 km. kilometer er vi ca. 6-7 ryttere, hvoraf 2 af dem ikke er meget for at lave noget og hver gang de kommer frem i rækken for at tage en føring bakker de ud og vifter os andre frem - pisse irriterende!
Både jeg selv og et par af de andre ryttere kommenterer det og gestikulerer på ægte Bettini manér, at de skal komme frem og deltage i arbejdet:-)!


Mr. Tommy WeBike himself, Claus og Prinsen...

De sidste par kilometer ind til mål bliver tempoet sat yderligere en tand yderligere op, og et par ryttere forsøger at komme væk fra gruppen et par gange. Efter det sidste sving til venstre går det opad og Mads Bødker og et par andre ryttere angriber og forsøger at komme væk.
Så kæk som jeg er venter jeg længe... og forsøger også mig med en spurt på det allersidste stykke mod mål og kommer utroligt nok i mål som nummer 3 fra vores lille front gruppe.

Efter løbet gik det dog op for mig, at nogen må være kørt fra vores gruppe allerede inden jeg er kommet frem i feltet fra starten og selv kan få overblik over løbet, for jeg er endt på en samlet 13. plads ud af de 649 deltagere på 63 km distancen og ikke som nummer 3. Alligevel overrasker en 13. plads mig fordi jeg aldrig har prøvet at køre landevejsløb før og fordi flere af rytterne i feltet så ganske skrappe ud.

Noget som især var sjovt ved at deltage i landevejs løb er det taktiske spil der kører undervejs og konstant ændrer sig som ryttere falder fra eller kommer til. Resultater fra løbet kan ses hos Ultimate.dk.

Efter løbet ventede jeg på mine kompisser og fik lejlighed til at hilse på Tommy som ejer WeBike og et par andre drenge fra WeBike afdelingerne rundt om i landet. Så alt i alt en rigtig god og sjov dag på de tynde ringe i det Fynske.


McDonalds på hjemvejen efter råd fra kostvejlederen...


Claus rengør sin rullende million ...


Og min hvide Cervélo blev også ren igen...