blog top

28 juli 2008

The Magic 70: Status uge 1

Så er den første uge gået af mit projeket, The Magic 70, og ugen er forløbet godt. Jeg har været og er meget motiveret. Desuden har jeg haft den fornødne tid og ro omkring mig til at træne og spise korrekt.
De rigtige udfordringer ligger dog ofte, når man er uden for eget hjem eller på besøg hos andre, så der må man virkelig sørge for at holde sig på den kurs, man har sat sig og pænt sige "nej tak" til alle de lækre godter man tilbydes - "booh hooh"!



Sidste mandag sagde min vægt 75,5 kilo, og jeg kan afsløre, at vægten denne mandag morgen er nået ned på 74 kilo - så der er fremgang i projektet. Jeg skal dog nok lige præcisere, at fokuset i projektet faktisk ikke så meget er kun på at få vægten ned, men snarere at få fedtprocenten sænket (hvilken jeg venter lidt endnu med at afsløre), og den er da også mindsket siden første vejning.

Så mit mål er egentlig ikke så meget baseret på kun at tabe kilo, men i stedet at reducere fedtprocenten. Som regel hænger fedtprocent og vægt dog også sammen, medmindre jeg taber fedt og samtidig øger min muskelmasse, da vil vægten enten bibevares eller øges - hvilket jo siger sig selv:-)! Proteinindholdet i min kost under projektet har jeg derfor valgt at øge for at minimere tabet af muskelvæv under diæten til omkring 150-180 g dagligt.

En udfordring ved at være på diæt og samtidig træne er, at selvom man skal være i et dagligt kalorieunderskud (5-600 kcal), skal man dog alligevel også sørge for at indtage tilstrækkeligt med kalorier til at man stadig kan gennemføre sin træning.
Det kræver, at man får justeret kaloriebalancen løbende, så den passer til ens behov og mængde af fysisk aktivitet - hvilket kan være lidt tricky. Men hurtigt får man en ret god fornemmelse for det og kan gennemføre sin træning uden problemer og samtidig bibeholde et kalorieunderskud.

Da jeg heller ikke får fyldt mine depoter helt op efter træning pga. det daglige kalorie-underskud, så er resultatet også jeg også, at jeg hurtigere får tømt mine energidepoter og oplever fornemmelsen af at være ved at gå kold allerede relativt tidligt. Derfor benytter jeg nu i højere grad end normalt ved træning en smule energidrik samt jeg supplerer med lidt mere at spise undervejs.

På dage uden træning stræber jeg efter et dagligt kalorieindtag på ca. 2000 kcal og på dage med træning ca. 3000 kcal (dette justeres dog alt efter mængden af fysisk aktivitet). F.eks. kunne energifordeling på en dag uden træning se således ud:

Morgen ca:. 400 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal
Frokost: 500 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal
Aftensmad: 500 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal

27 juli 2008

Palermo drengenes dag...

Søndag var en dag jeg virkelig havde glædet mig til, for dagen var nemlig sat i scene på en brandvarm dag og i humorens tegn - rouleur'enes dag med dresscode og det hele. Kravet var at der skulle køres i hvidt fra top til tå på ægte Palermo manér.
Dagens arrangement bestod af feinschmeckerne Claus "guldkæde" Smidt og Jacob "Mr. 65" Lohmann.


Alle mand i hvide Palermo sko...

Og vores knap 100 kilometers tur startede da også rigtig godt på lir skalaen, da Claus (den ene af dagens deltagere) ankom toptunet med sine hvide nybarberede kontorskinker indsmurt i en eksotisk skinnende cykelrytter olie med soja kulør, så der blev etableret en slags "lir udbrud" allerede fra turens start.

Også på udstyret indså jeg tidligt at jeg var en lettere presset mand, da mine to tur-kompagnoner kunne trumfe med hvide matchende Look 986 rammer med integreret saddelpind. Og jeg må da også indrømme, at de to feinschmeckere, JLo og Claus, har ramt noget af det rigtige med deres Look 986'ere - en Cannondale med Lefty og SI kranksæt vedbliver dog at være en rigtig connaisseur foretrukne valg og I ved det godt drenge:-)!


Look 986 i hvid og sort...


Flot grafik på Look'en...


Taurinen lurer som en glubsk ulv i det fjerne...

Men... for at komme til selve turen, så kick-startede vi vores Tour de Rouleur i Rude skov, på nogle af de samme spor som også benyttes ved Nordic24. Claus, som havde skippet morgenmaden (host host), gav sig helt ud allerede fra start som var han en ukrainsk hjælperytter på sulteløn. Med sine mange små og korte udbrud og hurtige accelerationer, fik han tidligt fyret alle sine raketter af.

Derefter viste han sig som en sand figther, ved de næste mange timer lidende og helt tømt at kæmpe sig igennem resten af dagens mange kilometer - BRAVO. Vi kan li' at se en mand i hvidt lide som et svin med stil og finesse - "qual dich dein sau" som en Udo Bölt ville have sagt!


Claus med noget på vej ned... eller er det op?

Jlo viste også storform på dagen, ved mange gange at sidde i front og med stort overskud. Claus syntes dog ikke at være helt tilfreds med JLo's opadgående formkurve, så der ligger vist et opgør og ulmer her til fremtidige Rouleur arrangementer - "a battle to follow"?

Derefter blev der trillet promenadekørsel på den nordsjællandske strandvej og hjem til æblet igen, hvor der skulle siges au revoir til Tour de France og tillykke til Carlitos. Tak for Touren og turen...


Siden hvornår har hvidt ikke klædt en gentleman...?


Claus, JLo og Kanonkuglen...

26 juli 2008

Double up...

Da jeg fik tilbuddet om at prøve en tandem mountainbike og så tilmed en Cannondale, forståes, ja så var der ikke meget tvivl i mit sind om at det skulle da prøves.



Jeg var fra starten meget spændt på hvordan det ville føles at cykle rundt på en mtb som passiv passager, uden hverken at have kontrol over styr eller bremser.
Faktisk viste det sig også ret svært at se forhindringerne foran sig, hvilket havde en ret stor psykisk påvirkning, da det ligger helt naturligt hos de fleste ryttere at man gerne vil kunne overskue terrænets beskaffenhed, for at vide hvad der venter samt hvordan man skal placere sin tyngde på cyklen.
Men med god instruktion fra Morten (ejeren af cyklen) gik det faktisk ret hurtigt med både at vende sig til at være passager og at falde ind i en fælles rytme, på de mindre tekniske ruter.

Det sværeste var dog det psykiske aspekt, at turde stole på chaufførens overblik og egenskaber når ruten blev mere teknisk. Det var for mit vedkommende meget svært at give slip og turde springe helt ud i det, hvilket nok er den samme følelse en co-driver i rally oplever? Men jeg tror nu alligevel at jeg foretrækker at styre min cykel helt selv:-)!

Det var en sjov og meget anderledes oplevelse at prøve at køre på en tandem mtb - tak for turen Morten. Vi fik også mange nysgerrige og overraskede blikke med på vejen, da de færreste nok har set en tandem mtb i skoven og på landevejen.


Morten og Kanonkuglen...

24 juli 2008

Kongeetapen...

Onsdag var dagen hvor årets kongeetape i Tour de France blev skudt af og uuuuuuuhhhh... det var i sandhed et storslået drama. Et sandt epos om helte og tabere som selv ikke ordets mester, connaisseuren over dem alle, Jørgen Leth, kunne havde iscenesat smukkere.


Menigmands eget landevejs drama...

Men før vi indfandt os foran skærmen, stod den på et par timers landevej for nogle af os (host host), for ligesom at skabe den helt rigtige stemning og odeur i rummet. Derefter sad vi de næste mange timer, en lille håndfuld entusiaster, klæbet til skærmen, på kanten af sofaen i skiftevis total tavshed og høje glædesudbrud, hvergang der blev angrebet eller en favorit faldt fra.

Den lille Carlos besejrede bjerget og fistelstemmen Evans på smukkeste grimpeur manér - stor, stor klasse. Nu mangler kun enkeltstarten, før løbet har fundet sin mand til tronen, den gule trøje, hæderen og historien - Viva le Tour!


Der lures på et udbrud...


Touren på vej mod tinderne...

22 juli 2008

Pimpified...

I mit forsøg på at blive mountainbikens svar på en bling bling klædt 50Cent, har jeg fået mig en rigtig "nigga gold chain". Faktisk er den en gave fra en homeboy - YO!



Og hvor usandsynligt det end lyder, så har jeg sporet en markant forskel fra den SRAM 10 speed kæde jeg før kørte med. Den skifter mere smooth og vigtigst af alt, så har den elimineret den resonans jeg har døjet med siden jeg skiftede til SRAM Force og Red kassette, som fordi kassetten er hul resonerer i nogle bestemte gear, til stor irritation.

Så "keap it real" derude, som vi sir' i min ghetto...

21 juli 2008

The magic 70...

Da jeg her på bloggen forsøger at skabe et nuanceret og ærligt portræt af hvem jeg - Kanonkuglen - er ved både at berette om, når tingene ender i fiasko og ikke går som planlagt for mig, eller hvis jeg oplever succes, fordi noget simpelthen lykkes perfekt eller blot tilfældigt falder i hænderne på mig.


Mandag d. 21. juli 2008

Min pointe er, at jeg ikke er bange for at berette om lidt mere personlige emner, hvilket som regel også gør det mere interessant. Jeg mener kort sagt, at man skal turde sætte noget på spil, så det gør jeg nu - YES SIR!

Som en anden Egon Olsen har jeg selvfølgelig lagt en plan, og i bedste Olsenbanden stil har min plan selvfølgelig også fået en titel - "The Magic 70"!
Efter en tur på vægten mandag morgen måtte jeg konstatere, at jeg med mine 182 cm vejer 75,4 kg. Vægten skulle dog langt hellere nærme sig de 70 kg.
Så min plan er at smide nogle kilo over 4 uger, og de næste 4 mandage vil jeg bringe et statusindlæg samt et billede af hvad vægten sir' - så der bliver ingen snyd eller fake:-)!
Løbende vil jeg også bringe lidt om min kost, træning og måske lidt klynk, hvis jeg har ondt af mig selv fra tid til anden.

Så følg med. Jeg er sikker på, at det bliver et underholdende og "bumpy ride", uanset hvad resultatet bliver om 4 uger...

20 juli 2008

Kanonkuglen abdicerer...

Her har jeg gået og ført mig frem i den tro, at jeg var en ægte Palermo roleur iklædt hvidt outfit og for sart til at køre i andet end 30 grader og bagende solskin på mine små fede wiener-ben.
Og i bedste Cipollini stil har jeg også altid været altid klar med et lille blinkende charmeur smil, "wink wink", til madammerne langs whiskey-bæltets velfriserede rokoko haver.


Cervélo R3 i hvid, selvfølgelig...

Men ak nej, ak nej... jeg må abdicere fra tronen og lade en ny mand indtage tronen som Roleur Superiore - roleurenes roleur, so to speak!
For da jeg søndag morgen var en tur på landevejen med en ny cykel-buddy, Claus, en ægte feinschmecker og en rigtig levemand, gik det op for mig, at jeg havde mødt min overmand, da han kom anstigende på sin topklasse Cervélo cykel med Lightweight hjul, SRAM Red, Sidi worldcup sko og guldkæde.


Den nye konge triumferer med Sidi lir...

Og i bedste Otto Brandenburg stodder-stil ankom Claus også med en smule tømmermænd og præsterede efter knap 30 km et elegant lille vejside opkast, men op cyklen igen og videre som intet var hændt - en sand gentleman extraordinaire og en damernes mand!

Men, men... jeg bukker mig i støvet, træder til side og drager stafetten videre til den nye mand på tronen, så velkommen og tillykke til den nye Roleur Superiore.


Kanonkuglen og den nye konge på Roleur tronen...

19 juli 2008

På den røde...

Lidt forsinket bringer jeg her et lille billed-indslag om min tur i skoven med Team Hustlers husfotograf, Jannik Stuhr, som de fleste ryttere sikkert er stødt på, med puls bankende afsted på 180 til en Dustcup eller et andet cykelløb.



Jeg var blevet inviteret på en hyggetur med efterfølgende frokost i det nordsjællandske - fantastisk. Vi kørte en god runde på sporet i Hareskoven, og Jannik kunne selvfølgelig ikke holde kameraet i ro så der blev også snappet lidt billeder og en lille film undervejs. Tak for turen...


Jannik smugfilmede min opkørsel...

17 juli 2008

Jeg vidste det...

3 ryttere i Tour dopingfælden indtil videre. To spaniolere samt én mælkehvid albino italiener og alle syndere kørte på sydlandske mandskaber... Hmmmm, jeg synes man aner en vis sammenhæng?



Uden at lyde skadefro, så har jeg altid været mistænksom overfor især den unge komet Ricco - der var noget uldent ved ham uden at kunne præcisere det nærmere. Omend Ricco gav os seere spektakulært tour tv, så kørte han tilsyneladende ikke kun på kogte kyllinger og sukkerknalder under trikoten!

Jeg mener dog, at der er lang mindre doping i cykelsporten nu end tidligere og at det går den rigtige vej fremad, der er blot langt mere fokus på doping-problematikken nu, samt at synderne lettere opdages - så lad os være positive over at de en stor del af synderne trods alt går i fælden - modsat i de glade EPO dage.

16 juli 2008

Lukkede ringe pt. III: Wuhuuuu...

Så lykkedes det med ægte pro mekaniker hjælp at få monteret de lukkede ringe helt perfekt, og der blev opsnuset lidt staldtips undervejs (TAK til dig Claus, den venligste mand jeg længe har mødt)!



Jeg kan nu næsten ikke vente på at få min roleurdebut i solskin og med barberede ben på de lukkede ringe for ydmygt at smage lidt på krummerne fra proffernes bord.
Og rygterne siger også, at når man først, som en anden pervers gear Caligula, har smagt sødmen ved at køre på lukkede ringe, så kan man aldrig nyde andet igen - det er tilsyneladende stærkt vanedannende?

Hjulsættet er faktisk også dejligt let, og det et perfekte "klatre hjulsæt" for en connoisseur på træningstur sydpå... Indtil næste tur sydpå må jeg prøve at opdrive en smule stigningsprocenter i det nordsjællandske landskab.

Og så vil jeg også gerne sende en stor sommerhilsen til alle jer som læser med på bloggen og som måske også kommenterer på bloggen i ny og næ. Faktisk har jeg via bloggen mødt så mange venlige og hjælpsomme mennesker både virtuelt eller IRL. Jeg har lært en mange nye mennesker at kende og blevet venner med nogle. Jeg håber på, at jeg i fremtiden får hilst rigtigt på jer alle...

14 juli 2008

Lukkede ringe pt. II: God daaaaammm it...

Så kom dagen endelig hvor jeg efter adskillige limninger, strækning af dæk, forlimning af fælg og mange døgns spændt venten skulle montere dækket på fælgen. Og hvilket mareridt det var... jeg gentager et sandt M-A-R-E-R-I-D-T!


Dækket forlimes - i stuen til Tour de France naturligvis...

Efter at have fulgt instruktionerne til punkt og prikke, udviklede selve monteringen af dækket sig i en helt anden retning end jeg havde forestillet mig. Jeg havde hørt skrækhistorier om at ende med at være indsmurt i lim, men i mit tilfælde var det næsten en umulighed blot at få dækket på fælgen og endnu værre derefter at rette dækket til på fælgen.
Har dog hørt rygter om, at det Continental dæk jeg havde valgt skulle være meget svært at få på, hvilket jeg til fulde kan bekræfte. Det var næsten som at se sin kæreste prøve at presse sig ned i sine jeans fra gymnasietiden... nu tre numre for små!

Med den tid det tog mig blot at få dækket smuttet på fælgen, havde den fordømte lim taget så godt fast at jeg stort set ikke kunne justere dækkets position, med det resultat at det nu slår en lille smule - god damm it! Nu er jeg nok nødsaget til at afmontere dækket og prøve at montere det igen... uhhhhh en hovedpine synes allerede at være på vej:-)!

Men det er nok blot en klassisk begynder fejl og der er sikkert mange staldtips at lære endnu, men mit første indtryk af tubulars er at det bestemt ikke den lette løsning, medmindre man hedder Cancellara eller er en anden roleur fra sydkystens paradisiske bjergtinder.

12 juli 2008

Aficionado som sin far...

Med en højgravid kæreste i 8. måned, er der ikke længe til at vi får en lille ny beboer i huset, hvilket vi det sidste stykke tid har gjort klar til.


"Like father like son"...

Og sådan som han tramper rundt i min kæreste mave her under Tour de France, så ender den lille mand måske med at blive en cykelsports aficionado som sin far, eller måske istedet som skribent som sin mor... eller måske finder han sin helt egen vej?
Det eneste vi kan gøre er, at give ham rammerne og en opvækst hvor han kan udvikle sig til et menneske der reflekterer over sit eget liv og engang i fremtiden skabe det liv som er det rigtige for ham.

Så velkommen lille Pjevs fra din mor og far...

08 juli 2008

Lukkede ringe er det de unge vil ha'...

Jeg er gone tubular... eller det vil sige at jeg så småt er i gang med projektet!



Jeg fandt, til en ægte jyde-krejlerpris, et brugt Corima Winium hjulsæt til lukkede ringe, hvilket jeg er noget jeg længe gerne har ville prøve på landevejen.
Lukkede ringe breder sig i disse terror tider også mere og mere indenfor Mtb scenen og synes for tiden at være det helt store buzz-word, selvom det efterhånden er yesterdays news, er det ved at blive hvermands "med lidt friværdi" eje.

Men... når jeg nu skriver at jeg er igang med projektet, så skal det forståes således at en af grundene til at jeg fik hjulsættet ultra billigt var, at hjulsættet trængte til en god frisk opspænding samt at få udskiftet en knækket eger på bagfælgen og få bagnavet serviceret.

Hjulsættet trænger også til ny decals, hvilke er bestilt og så er der jo lige det lidt mere drilske... nemlig at lære at lime og montere lukkede ringe, hvilket kræver et vist håndelag og ekspertise. Men men... hvorfor skulle en gammel baggårdspuma som mig fra Ørestadens ghetto ikke kunne lære et par nye tricks eller to:-)?
I øvrigt skylder jeg lige at sende en stor tak til Morten Smidth, J-Lo og en anden fyr jeg ikke kender navnet på fra Roadbikeshop, for super service, råd og vejledning samt at skifte min eger on the spot, så jeg ikke endte med tre ugers vente tid blot for at få skiftet en eger - TUSIND TAK!

Men jeg bringer mere nyt om min flirten med lukkede ringe, når jeg står indsmurt i lim til anklerne med tårer i øjnene over ikke at kunne finde ud af det...

06 juli 2008

Tilbage...

Så er jeg returneret fra en uge i sommerhus i Gilleleje og er klar på bloggen igen - hvis I skulle undre jer over mit virtuelle fravær?


Den nordsjællandske riviera... eller noget i den stil!

Faktisk er det lidt af en befrielse for en stund at slippe for mobiltelefonen og internet i en uges tid, man kommer helt ned i tempo og finder en ro man sjældent kan frembringe i det daglige.
Jeg var afsted med min kæreste og 96 årige mormor, hvilket kan være lidt af en prøvelse til tider... dog er min mormor for det meste ret underholdende at være sammen med og har mange humor-hånlige kommentarer om min cykelpassion, dog kan et spark over stokken få hende bragt til orden igen!


Klassisk sommerhus-menu...

Udover en mormor og en højgravid kæreste havde jeg også medbragt min elskerinde - landevejscyklen - og jeg fik da også kørt et par mindre ture i det fantastisk smukke nordsjællandske landskab. Det eneste der dog rigtigt manglede og som kunne havde gjort det rigtigt sjovt ville have været et par stigninger! Blot et par hundrede højdemeter ville have gjort det hele perfekt, men vi må desværre nøjes her på pandekagen i DK:-)!

Træningsværdien af mine ture var heller ikke himmelråbende højt, så nu ser jeg frem til at komme igang med træningen igen sommeren over. Cheerios... jeg er tilbage på bloggen igen!


Min mormor "nyder" mit cykel foredrag...


Sommer i haven...