blog top

25 juni 2007

Jeg flyder i oversvømmelser...

Selvom det ved første øjekast kunne ligne, et smugkig ned i kummen på det toilet som jeg i den seneste uge har frekventeret adskillige gange dagligt... så er det i stedet et sæt totalt "fucked up" lejer på mit kranksæt!



Da jeg som sagt har været sløj i en uges tid, har jeg ikke haft overskud til at foretage et obligatorisk tjek af min bike, eller bogstavligt talt fået "tømt" rammen for diverse brunlige substanser efter "helvedet i nord".
Men her til aften fik jeg gjort skaderne op! Min ramme har taget så meget vand ind i krankboksen, så lejerne stort set ikke kunne køre rundt... lejerne er simpelthen rustet godt og gammeldaws fast! Da jeg fik slået mødommen ind på lejerne, så væltede der ca en dl. rustbrunt og ildelugtende vandig "Nordic24-opløsning" ud på gulvet i min stue... mums:-)! Men jeg har smidt nye lejer i, og det kører blødt og jomfrunalsk igen!

Af andre materielle skader kan jeg rapportere om et sæt fuldstændig smadrede Magura discs, med riller så dybe som flodlejer, og to stk. bremsekalibre som har taget ind masse lort og grus ind og som derfor krævede en grundig omgang rens og smørelse for at stemplerne kunne bevæge sig tilfredsstillende igen, samt to pulleyhjul hvor lejerne er rustet helt i smadder og tænderne slidt skarpe som hugtænder!
Så mine seks timer på cyklen til Nordic24 blev en dyr omgang, både materielt og koporligt... men det var sjovt så længe Onkel Optur havde gang i pedalerne!

Men hvorfor er det jeg flyder i oversvømmelser for tiden? Først Nordic24... og her til aften ringede min nabo så på min dør for at fortælle at vores kælder stod under vand, eller rettere stod under en blanding af ekskrementer og urin... og nu gudhjælpe mig om det ikke også regner og stormer helt sindsygt udenfor!
Jeg går i seng nu og håber på bedre vejr i morgen... for satan' da!

21 juni 2007

Skidt...

... har jeg haft det siden i mandags! I dag anlægger jeg derfor en ny taktik med flydende føde og masser af vitaminer:-)! Så håber jeg det hjælper?

Synkende saddelpinde...

Jeg har haft en smule problemer med en saddelpind som synker i rammen, hvilket ofte kan være et problem på carbonrammer, da man somregel ikke spænder QR helt så "tight" som på f.eks. en aluramme.
Tricket er derfor at bruge noget special "carbon-grease" - selvom man normalt ikke benytter "grease" på carbonrammer - men i dette tilfælde afhjælper det faktisk problemet med en synkende saddelpind!



Den specielle "carbon-grease" indeholder en slags kornet materiale, som gør at saddelpinden ikke synker i rammen. Jeg har dog også hørt snak om folk der bruger tandpasta, som skulle kunne afhjælpe samme problem... dog skal man være sikker på at tandpastaen ikke er så "skrap" at den med tiden opløser rammen!
Det var dagens tip fra sygesengen:-)!

18 juni 2007

Nordic24 2007: Et vandhelvede...

Så er årets største mountainbike event Nordic24 overstået... og hvilken eet af slagsen!


Omklædning før starten i mit meget diskrete og private telt:-)!

Min debut som solorytter blev desværre under de værst tænkelige forhold - en ustoppelig skylle af regn gjorde i løbet at de første fem-seks timer ruten til et pløre-mareridt, og efter seks timer som "prins-pløre" måtte jeg resignere overfor elementerne. Mine bremseklodser blev simpelthen blevet spist hurtigere end en friskbagt kringle på et jysk kaffebord, så efter blot 5 omgange havde ruten ædt rub og stub af min bremseklods-beholdning, og jeg nægtede simpelthen at købe nye bremseklodser fra den butik på stævnepladsen som solgte til lidt for høje priser:-)!


Le Mans start... og en temmelig lang een af slagsen!

Men bortset fra det dårlige vejr, så forløb alt faktisk godt... sådan da? Efter kun anden omgang befandt jeg mig, til min egen overraskelse, på fjerde pladsen... men blev desværre ramt af defekt på fjerde omgang, og måtte løbe med cyklen den sidste del af af vejen hjem til stævnepladsen. Derefter kørte jeg én sidste omgang inden mine bremser satte helt ud, og jeg var nødsaget til at resignere:-(! Men alt i alt var det en super god, men meget våd oplevelse og et super velorganiseret løb. Her skal lyde stor respekt til HMTBK, for arrangementet. Jeg glæder mig allerede til næste års Nordic24... uden regnvejr tak!


En regnvåd stævneplads...


I pit for at skifte bremseklodser... tak for hjælpen Gutlegsky!


På vej til endnu en omgang...


DMK lejrens bremseklods-kirkegård!


Cannondale... den er der et sted under mudderet!


Regnskyerne truer over stævnepladsen...


DMK's Morten Krogh fik en flot tredjeplads... tillykke!


Team Louis tøserne sejrede i 4-mands kategorien for tøser... tillykke!


Pølser... det er ren energi!


Brede smil til fotografen...
(Foto: Team Hustler / Pixelution.dk)

Se flere billeder her:
Team Hustler
Rivold
PMC-MTB
MTB

16 juni 2007

Så er det nu...

Så er det i dag, det er Nordic24-dag! Og jeg skal indrømme at jeg faktisk er lidt nervøs for tre ting: den regnvands tunge himmel som blot venter på at vi går i gang, før den slipper sine vrede over os, startrundens obligatoriske kaos og om mine knæ mon kan holde til 24 timer i et mudder-helvede?
Men ellers tror jeg at jeg er klar... selvom det ikke ligefrem ser sådan ud på billedet:-)!

11 juni 2007

Først Ahhhh... så Arrghhh!

I dag fik jeg min eksamen overstået... ahhh hvor det lettede!
Hvad der derimod ikke har lettet min sjæl er, at jeg pga. eksamenslæsning og cykeldefekt ikke har fået trænet ordentligt i efterhånden et par uger, at vejrudsigten lover regnvejr i den kommende weekend og at jeg så samtidig skal køre 24 timers løb lørdag-søndag - jeg føler mig slet ikke klar!

09 juni 2007

Kulturen vs. naturen...

Krumspring... dem gør jeg ganske mange af for tiden og i dag var da heller ingen undtagelse!
Min kæreste og jeg cyklede nemlig en god lang tur på amager fælled... og det er bestemt ikke hverdags kost, at en forfatterinde lader sit sarte legeme forlade kulturens tryghed, og bevæger sig ud i naturens uforudsigelige vildskab! Men ud i "virkeligheden" det kom hun!

Wuhuuu...

...så er min Cannondale Lefty forgaffel tilbage i stalden igen og den kører rigtig "smooth":-)!



Jeg har også fået den trøje fra Louis Cykler, som jeg skal bruge ved Nordic 24 i næste uge. Søren fra Louis Cykler har fixet et lille "mini-sponsorat", hvor butikken sponsorerer to hold - et herrehold, et damehold og mig - med energiprodukter og lidt andre godter! Uhhh... det blir' så spændende...

07 juni 2007

Velkommen "BB30"...

Min krystalkugle fortæller mig at et af '08 sæsonens helt store buzzword vil blive: "BB30"! Ja det lyder næsten som en dårlig joke på navnet af en amerikansk barbeque-marinade, men det er endnu bedre...
Cannondale har i årevis har benyttet sig af oversize lejer i både krankboks og styrfitting, hvilket har delt vandende mellem mellem tilhængere og "haters". Men nu da mastodonten Specialized tilsyneladende også har indset det kløgtige i at bruge oversize lejer og tilsyneladende følger trop, så skal "BB30" nok komme på alles læber i 2008 sæsonen. Der er da heller ikke er nogen der er bedre til at geile en stemning op, end Specialized's spindoktorer!



Specialized med Cannondales BB30 standard på Liam Killens Epic.

Men hvad er "BB30" så? BB30 er Cannondales åbne standard, som enhver fabrikant frit kan benytte sig af. Standard størrelsen på en krankakse har i evigheder været små 24 mm, men ved øge størrelsen til 30 mm (deraf navnet, Bottom Bracket 30) øges stivheden signifikant, og da lejerne samtig også presses direkte ind i rammen spares mange gram. Stivere og lettere, så blir det ikke bedre!
Det er mig faktisk en gåde, at ikke endnu flere producenter har valgt at bruge BB30 standarden endnu... men handler vel mest af alt om frygten for at tabe markedsandele, ved at vælge noget som ikke er kompatibelt med de gængse produkter på markedet? Men velkommen BB30 til sæsonen 2008... Gøjseren ka' li hvad han ser!



Cannondales SI kranksæt i BB30 diamenter som de i årevis har benyttet!

06 juni 2007

Intet nyt fra fronten... og dog!

Det er efterhånden en rum tid siden jeg sidst har blogget, men jeg har ikke haft meget at belemre jeres sjæle med:-)!
Men i dag, hvor jeg burde havde siddet med næsen dyppet i bøgerne, valgte jeg i stedet til at hoppe på racercyklen et par timer for at få motioneret mit sarte rokoko-legeme. Og der er mildest talt intet der kan forny en en slap "læse-muskel" bedre, end et par timer på min noble Cannondale stud!



I dag var også dagen hvor jeg måtte erkende at mine dæk på raceren, efterhånden er ligeså gennemhullede som maskerne i min mormors hudfarvede nylonstrømper, med det resultat til følge at jeg punkterer konstant! På vejen hjem var jeg derfor et smut forbi Heino Cykler for at købe et sæt friske og gummi-frodige Continental GP4000 dæk, samt en fiks "side-access" drikkedunk holder som jeg skal bruge til Nordic24 i næste uge - uhhh er det allerede nu!
Ellers er der blot at berette at vores Louis cykeltrøjer stadig ikke er kommet, da trykkeren havde "glemt" os... FJOLS! Men fredag har han lovet mig at have dem klar!
Ugens allerbedste nyhed er dog... at min Lefty ligger klar som en smuk Haitiansk skønhed og venter på mig hos Louis Cykler. Wuhuuuuu... så håber jeg blot, at den også kører ligeså smooth som Haitiansk skønhed:-)!

01 juni 2007

Nyt DMK tøj - endelig!

Jeg har ventet og ventet... og mildest talt været ved at briste af spænding på at se "min baby" det nye DMK tøj i "real life"!
Og der er kun een ting at sige BRAVO BRAVO! Det er blevet endnu bedre end jeg havde turde håbe på (se tidligere indlæg), både farverne og tøjets kvalitet er helt perfekt. Og hvis jeg også lige må bemærke, så passer tøjets farvekombination som hånd i handske med min Cannondale Rush:-)! Men i aften bliver første gang det nye tøj skal flashes, jeg skal nemlig på niteride:-)!