Smoothie helvede...

De sidste par dage har jeg svømmet i Chiquita smoothies!

I bedste Tarantino-mafioso style dumpede min ven og fellow blogger, Martin, en bunke lækre smoothies af på mit dørtrin, som var tilovers fra et stort arrangement for lægesekretærer:-)!

Nu har vi så her det ydmyge hjem sippet smoothies i dagevis ligesom de nyrige langs den nordsjællandske strandvej dagligt sipper deres cognac bag vestfløjens læderbeklædte biblioteksdøre. Og vi har næsten fået få bugt med hele partiet af smoothies... lækre smoothies uden tilsat sukker eller konserveringsmidler, mums.

Men... der går nok en tid eller to før jeg igen skal have mig en smoothie:-)!

Kanonkuglens update...

Som proklameret i går, så kommer her et lille update-indlæg om hvad på rør sig Kanonkuglens frontlinie...

Cannondale update
På Cannondale fronten kan jeg berette, at jeg har sendt min Lefty forgaffel til service hos 88+ på Østerbro i København og jeg nu venter spændt på at den bliver klar igen.
Efter mere end to 2 års hårdt brug, var det på tide at få skiftet de 4 nålelejer der sørger for at alt glider smooooth og i min verden gør Lefty'en til en overlegen og stærkt undervurderet forgaffel!

Jeg har i mellemtiden også selv skiftet pakninger og olie på dæmperenheden som sidder inden i Lefty'en (den er adskilt fra selv gaffelbenet), så også den er klar til den kommende sæsons udfordringer.
I stedet for Cannondales standard 2,5wt forgaffel olie, har jeg ved at forsøge mig frem fundet frem til, at jeg foretrækker at køre med en relativt fed 15wt olie, da det gør gaflen endnu mere plush og passer godt til en gammel rottes sarte legeme!


En Lefty dæmperenhed på operationsbordet...

Ellers kan jeg også berette, at det med stor sandsynlighed ser ud til at min makker og jeg til Transalp 2009 - i bedste team stil - begge kommer til at køre på Cannondale Taurine hardtails! Så det bliver et sandt orgie af elegance på ens cykler, hvide Sidi sko, hvide Catlike Hjelme og Assos lir - intet mindre - man er og bliver vel rouleur?

Og inden jeg slipper Cannondale tråden helt, kan jeg meddele at jeg snart er klar til at afsløre de små offseason-updates jeg har foretaget på min Taurine vinteren over - men mere om det i et snarligt indlæg!

Træning
Vintertræningen skrider også planmæssigt frem med masser af morgentidlig grundtræning, især på landevejen, mens der er vådt og mudret i de store stygge skove:-)! Jeg har i den senere tid døjet lidt med et ømt "vinterknæ" i kulden, men det synes dog at være i bedring og forhåbentlig er det ved at gå i sig selv igen.
Inden længe kalder cykelrytternes paradis, Mallorca, også med en lille træningslejr hvor jeg får rig mulighed for at få masser af stigninger og mange timer i benene.


Træning på landevejen...

Jeg har sat både mig selv og min Transalp makker på skrump, hvilket også skrider stille og roligt frem. Vi skal begge to smide nogle kilo, så vi kan være så velforberedte som muligt til forårets løb og især til at slide os over de mere end 20.000 højdemeter Transalp byder på.
Efter min sidste "The magic 70" fadæse vil dog ikke afsløre for meget endnu, før jeg har lidt flere resultater at fremvise - så det vender jeg også snarest tilbage til.

Han er ikke død... endnu!

Selvom det måske kunne synes sådan, så har der været et eksamensprojekt der skulle overståes - derfor den ringe aktivitet her på bloggen! Men jeg er tilbage igen med ustoppelige mængder af blogindlæg om løst og fast. Jeg har lidt nyt at berette på Cannondale fronten samt lidt om Transalp forberedelserne... så kig forbi igen i morgen:-)!

Så er det tid igen...

Pga. en smule ømhed i knæet, valgt jeg at stå over på gårsdagens Slushcup i min egen baghave ved DR byen, så herfra har jeg intet at berette i denne omgang. Dog gik det vist vildt for sig, med adskillige styrt og en enkelt rytter der blev sendt på skadestuen.


Slushcup i DR byen...

Hvad jeg til gengæld kan berette om er at jeg idag, lige nu, er startet på en skrive uge-opgave om idræt og politik. Opgaven skal være færdig, done, finito på fredag kl. 12, så jeg skal se at komme igang inden jeg fortaber mig i overspringshandlinger én masse... såsom at sidde her og skrive blog-indlæg!


Studielivet med næsen i bøgerne...

Prinsen på den hvide pedal...

Ja, så udgyder jeg endnu et indlæg i kategorien "let underholdning". For her i en tid hvor kulden har bidt sig fast i DK, er det jo oplagt at sidde foran skærmen med kaffen klar og kringle til og blot lade sig underholde.

Dagens lille indlæg handler såmænd om noget så banalt som pedaler. Efter ca. 6 måneders prøvetid, er jeg faktisk blevet meget glad for at være skiftet fra super dyre og lirede Crank Brothers Eegbeater pedaler, til den latterligt billige Look pedal - Quartz.


Look Quartz pedaler...

Det som især har været vigtige kriterier for mig, har primært været fire ting:
1. Jeg ville gerne sidde bedre fast i pedalerne end jeg gjorde med Eegbeater pedalen.
2. Større trædeflade.
3. Pedalen ikke må være alt for tung.
4. Jeg er blevet for gammel (eller klog), til at give næsten tretusinde kroner for et sæt lirede pedaler, så den skal ikke være for dyr:-)!

Look Quart pedalen opfylder alle mine kriterier og det allermest utrolige er egentlig prisen, på omkring latterlige 330 kr. hos CRC for den billigeste udgave og knap 1.300 kr. hvis man flotter sig og køber den dyre udgave.

Jeg har således netop erhvervet mig et endnu et sæt, den billige udgave forståes, i gentlemandens foretrukne coleur - hvid! For som jeg altid har sagt; "siden hvornår har hvidt ikke klædt en gentleman - om man må spørge"?

Heldet står den kække bi...

Her hvor jeg gik og hang med næbbet over ikke at have fået startpladser til Transalp 2009, så valgte lykken alligevel at tilsmile et par storby rouleurs på en gråvejrs dag i København.
For Transalp 2009 bliver alligevel med deltagelse af Kanonkuglen og Smukke Claus.



Da vi ved, at vi ikke skal gøre os håb om klassementet, så er planen at vi i det mindste vil lide os gennem de 8 dage og over knap 20.000 højdemeter, fra Füssen i Tyskland til Garda søen i Italien, i et sandt ekstravaganza af lir!
Så menuen står selvfølgelig på hvidt Assos outfit (forståes man er vel gentleman), barberede ben, italiener sko, top lirede bikes og hele setuppet der ville gøre enhver lirekarl brunstig.

Men inden vi triller over startstregen i juli 2009 har vi lang vej endnu. Der skal trænes hårdt og målrettet, der skal planlægges ned til mindste detalje, der skal smides en sjat kilo for vores begges vedkommende. Kort sagt skal forberedelsen være timet og tilrettelagt på alle de punkter vi hjemmefra kan kontrollere. Når det først går løs i alperne er løbet ude af vores kontrol, men så har vi i hvertfald gjort vores hjemmearbejde ordentligt og mere kan vel ikke forlanges.

Jeg bringer mere om Transalp i den kommende tid...

Eigthy Aid - nu i DK...

Som om det ikke er skønt nok i forvejen at være ejer af en Cannnondale (måske er jeg en anelse farvet, med 3 stykker i stalden), ja så er det nu blevet endnu bedre!
Danmark her nemlig fået sin egen skandinaviske afdeling af de tyske Cannondale gaffel-eksperter EigthyAid - midt i smørhullet, downtown København.

EigthyAid foretager både alm. service af alle Cannondale gafler samt tuning, udfra den enkelte rytters karakteristika og kørestil. Så skal gaflen serviceres eller tunes til perfektion, så er EigthyAid the place to go!
Du kan evt. læse mere her eller se EigthyAid's website her...


Fulgsang på EigthyAid tunet Lefty gaffel og lukkede ringe...

Morgentræning...

Efter jeg for et par måneder siden startede med at køre morgenspinning timer er jeg som forvandlet - ihvertfald på et enkelt punkt. Nemlig evnen til at komme ud af fjerene og træne tidligt om morgenen, udstyret med polar-cykeldragt fra top til tå, lygter og vilje af stål.


Tyren - en klassisk rute i det nordsjællandske...

Udover at man lige skal vænne sig til at stå tidligt op, mener jeg at der er mange fordele ved at træne tidligt. Jeg er ofte mest frisk om morgenen og ikke som efter en lang arbejdsdag (eller dag på studiet) hvor man godt kan føle sig en smule mat og mindre oplagt til træningen når aftenen falder på. Og så føler jeg også at jeg får mere ud af dagen, når jeg har været tidligt oppe.
Den åbenlyse ulempe er dog, at det kan være svært at finde nogle at træne med. Heldigvis har jeg en fast morgen-makker, hvilket utvivlsomt er med til at holde motivationen oppe og få mit luksuslegeme ud af høkassen - ellers var jeg måske en enkelt gang i ny og næ hoppet under dynen igen.

Tirsdagens morgentur blev til lidt over 70 km, en tur med høj puls rundt på ruten "Tyren" i den nordsjællandske morgendis og derefter rul tilbage mod storbyens smogbefængte brokvarterer igen.

Men prøv det - måske er det også noget for dig?


Vejsalt, vejsalt, vejsalt overalt...

Løbsberetning: Slushcup afd. 4...

Endnu engang var det blevet tid til at køre Slushcup på en kold vinter formiddag. Den 4. afdeling af Slushcuppen var denne gang rykket til provinsen, nærmere betegnet til Super Brians hjemby Korsør, på en rute der må betegnes som værende meget flad, med undtagelse af én enkelt skrap kort stigning - 36 hm pr. omgang.


Korsør et meget stille og roligt sted...

Det eneste tekniske på dagens rute må dog siges at være, at der enkelte steder var meget glat i den rimfrosne blanding af græs og jord, som blev glattere jo flere ryttere der havde kørt på det. Ellers kan Korsør ikke udråbes til noget mtb-mekka og meget langt at køre for en lidt halvkedelig rute - men dog fedt at køre et nyt sted.

Efter en lidt hektisk start med ca. 1 km asfalt sti og ind gennem målområdet for at ramme ruten, var jeg så uheldig at tabe kæden gennem tidstagningen til stor forbandelse for en hel del andre ryttere - og ikke mindst mig selv. Inden jeg fik kæden smidt på igen var 10-15 placeringer tabt, så der skulle kæmpes lidt for at komme ind i kampen igen!

Ellers gik løbet slag i slag. Efter hård træning med dobbelt spinning og styrke dagen forinden, var der bestemt ikke diamanter i mine ben. Men én ting jeg efterhånden har lært at acceptere og forsøge at bruge positivt er, at køre med hvad man har på dagen, uden at lade trætte og tunge ben påvirke moralen og være et irritationsmoment - som sagt så gjort!


Af og trække op af "knolden" i Korsør...

Den første omgang var der relativ tæt trafik, men undervejs blev feltet spredt ud og der var mere plads at manøvre på. Jeg fik derefter kontakt til Jacob Lauritzen fra T-Bikes, altid en udsøgt fornøjelse han er altid klar med både smil, hilsen og småsnak. Jeg lå en tid med ham og et par andre ryttere og derefter blev der pludselig et lille hul ned til Jacob.

Derefter lå jeg længe sammen med en rytter fra HMTBK, vi skiftedes lidt til at være lidt foran og lidt bagefter, men hele tiden inden for synsvidde af hinanden. På sidste omgang taber han desværre kæden på vej op ad rutens eneste stigning, jeg er dog så heldig at komme op af bakken uden at skulle trække som under de forrige omgange.
Jeg havde uden tvivl foretaget et skidt dækvalg og valgt et dæk med for lidt mønster bagpå, hvilket gjorde det svært at få grib opad - men på sidste omgang lykkedes det at undgå at trække opad den lille stigning - wuhuuu!


Rutens eneste stigning...

På sidste omgang kan jeg se mtb-legenden Henrik Djernis ca. 200 meter foran mig. Jeg prøver at fange ham - men da der er så meget trafik på den sidste halvdel af ruten, er det desværre uden held. Man enten kan være heldig at udnytte trafikken til sin fordel eller være uheldig at blive fanget og miste masser af tid.
Jeg får dog distanceret et par ryttere fra Webike på den sidste tredjedel af ruten og har Team ride4funs hurtige H40 drenge i syne resten af vejen mod mål. Jeg ender i mål med en placering som nummer 21, hvilket er meget tilfredsstillende her i en "off season" tid:-)!

Skal man gøre lidt status over den 4. afdeling af Slushcuppen for Team Ride4funs vedkommende, så var det egentlig en god dag. Team Ride4fun hoppede op på 5. pladsen i holdkonkurrencen og taget i betragtning at vi ikke kører for fuld styrke er det rigtig godt.


Slushcuppens mest gennemført pigehold er fra Holbæk Cykelcenter...

Billeder: Pixelution

1. januar...

Med buldrende brag over den Københavnske nattehimmel, blev år 2009 skudt ind med manér og har dagen derpå efterladt storbyens gader søvnige og fyldt med affald.


Som Napoli under skraldestrejken...

Mens de fleste somregel tilbringer den første dag i det nye år med tømmermænd på sofaen, hungrende efter junkfood og cola, havde jeg forpligtet mig til at køre to lektioner spinning, da vi med en baby i huset ikke havde planlagt de store excesser nytårsaften.

1. januar er dog ikke dagen hvor de fleste kickstarter deres nytårsfortsæt (hvilket jeg fuldt forstår)... og der dukkede derfor også kun én person op til spinninglektionen, så det var personlig træning på højt niveau:-)! Det var dog yderst hyggeligt og en god lejlighed til at konversere mere end sædvanlig, omend jeg foretrækker fuldt hus.


Småt med fremmødet d. 1. januar...