blog top

09 oktober 2007

Afstemingsresultat: Om pulsure...

For et par uger siden startede jeg en afstemning her på bloggen om brugen af pulsure... og resultatet er rimelig klart!



Mere end 60% af dem som stemte, mente faktisk at brugen af pulsur optimerede deres træning - hvilket faktisk er noget mere end jeg havde forventet - imponerende!
Bemærkelsesværdigt er det også, at næsten 20% synes at brugen af pulsure er noget overflødig "tech-pis" - vaskeægte old school style balkan style - cool:-)!
Der tegner sig således en ret klar kontrast mellem dem som er brugere og ikke-brugere af moderne træningshjælpemidler, samt deres motivation for at bruge pulsure. 11% svarede også at de ikke brugte pulsur pga. manglende viden om træning med dette, og 8% svarede at de brugte pulsur fordi andre gør det - interessant!

Selv er pulsuret igennem de sidste par år blevet et fuldstændig uundværligt redskab i min træning. Det hjælper mig til at træne mere effektivt og planlægge mine træninsgpas bedre. Det giver mig også bedre styr på mine intensitetsniveauer og gør det lettere at træne forskellige fysiologiske parametre mere effektivt. Så jeg ville bestemt ikke undvære mit pulsur... bip bip!

Ingen kommentarer: