Hvad Lefty'en gemmer?
Der er sikkert mange der undrer sig over hvordan affjerdingen i en Lefty gaffel egentlig er konstrueret? Så her kommer lille en historie fra Cannondale skuffen:-)!
Lefty DLR2 gaffel... hvad mon gemmer sig indeni?
Dæmperen i en Leftygaffel er nemlig konstrueret som en separat og lukket dæmperenhed inde i gaffelbenet, og kørende på nålelejer - altså ingen direkte gaffelbens-friktion - genialt!
Med denne konstruktion udsættes affjedringen ej heller på samme måde for ydre omgivelser, som en almindelig forgaffel og samtidig gør det konstruktionen med et enkelt gaffelben mulig.
Tratradada... sådan ser et Lefty cartridge ud!
Jeg har efterhånden også gjort mig den erfaring, at olie med en højere viskositet end Cannondales standard 2,5 wt anbefaling, giver en mere plush og "nougat" smooth affjedring. I dag har jeg derfor også udskiftet olie på min anden Lefty som hører til min hardtail. Nu kører den cremet som smeltet Werthers ægte på morfars varme skød!
Jeg kan godt høre, at mit indlæg næsten lyder som en gang brugtvognsforhandler øregas... men tværtimod. Jeg er bare blevet så begejsret for Cannondales Lefty gafler og teknologi, og synes at der eksisterer for mange fordomme og myter om Lefty'en, og at alt for få egentlig kender produktet rigtigt. Faktisk minder det mig lidt om PC folkets fordomme om Apple... men prøv en et-bener og se hvad du synes!
Iøvrigt vil jeg også anbefale hvis man skal have lavet noget ved sin Cannondale gaffel, at kigge forbi en ordentlig forhandler som ved hvad han laver! Søren fra Louis Cykler, som i årevis har arbejdet med Cannondale ved virkelig hvad han laver, og ham kan jeg trygt anbefale enhver:-)!
Olieskift på en Lefty...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar