En del af det at studere Idræt består også i at beskæftige sig med biomekanik og anatomi... Især anatomi-delen kan (når jeg beretter for folk udenfor studiet) godt fremkalde nogle ret blandede reaktioner! For udover rent teoretisk at beskæftige sig med menneskets anatomi, så består studiet også af en praktisk del, hvor vi i bogstavligeste forstand har fingerene i materien:-)!
Præparater, som rigtige menneskearme, ben, fødder, overkroppe med muskler, sener, hud osv., er således en fantastisk mulighed for at undersøge og studere i "real life", hvad vi i bøgerne læser om.
Når karet med formalin og legemsdele køres ind i lokalet, glæder man sig til at flå gummihandskerne på og selv komme i gang med at undersøge præparatet - bizart men sandt:-)!
De fleste har også en forestilling om, at blodet flyder i stride strømme, når man undersøger disse præparater, men ak nej, kødet er fuldstændig renset for blod og ligner mest af alt tun på dåse:-)! Lugten er dog det mest specielle... men man vænner man sig ganske hurtigt til den sterile hospitalslugt.

Mest fantastisk er, at man med det samme overvældes over naturens opfindsomhed, når man ved selvsyn får adgang til "mekanikken" bag kød-robotten og ser hvor snedigt, vi mennesker egentlig er konstrueret. F.eks. er det utroligt, at sener er ca. 20 gange stærkere end stål! Tænk på det næste gang du sætter dig op på cyklen...
Jeg ville faktisk gerne have bragt nogle billeder fra min dagligdag med anatomi, men af respekt for folk som vælger at donere sig til forskning, er dette selvfølgelig ikke muligt. I stedet må i nøjes med et billede fra den fantastiske udstilling Bodies, som jeg så, da jeg var i New York i oktober.