Solo...

Hvilket fantastisk vejr Danmark er velsignet med for tiden - det er utroligt, et sandt bombardament af farver, dufte og lys! Det nærmer sig næsten sydlandske tilstande.

Efter at have kørt mest på mountainbiken de seneste par uger, var det endelig tid til at komme på landevejen igen. Der er en helt anden ro og rytme ved at cruise afsted med puls 75-80% på landevejen, frem for at banke over rødder og sten i skoven, hvilket til tider kan være tiltrængt og en god måde at variere træningen på.
Jeg havde næsten heller ikke lyst til at stå af cyklen igen, fordi alt synes fantastisk når hjulene spinner og solen bager fra oven.

Det blev således til knap 5 timer og 150 km solo på mit eget sommer togt, i udbrud under solens varme stråler. Billederne siger det hele... sommeren er her!

Sol, sol og sol...

Weekendens vejrudsigt lover sol, sol og sol... så der er dømt roleur-weekend på de nordsjællandske landeveje. Jeg er efterhånden også ved at have genfundet mig selv og friskheden i benene igen - det tog længere tid at restituere end jeg havde regnet med!

Men indtil næste gang vi ses på bloggen, må i nyde billedet af en langbenet, højhælet sag af en kvindelig roleuress:-)!

Dustcup: 2. afdeling...

Onsdag d. 7 maj var det igen Dustcup tid, og selvom jeg ikke følte mig frisk efter weekendens H12 løb, så valgte jeg dog at lade mit legeme transportere til Tisvilde for at køre lidt race alligevel.



Ruten var ikke en teknisk rute, snarere en rigtig "tonser" rute hvor der stor set ikke var plads til at overhale (stort problem), så der opstod nemt kø og lettere kaotiske tilstande på sporet. Belært af tidligere erfaring stillede jeg mig også i startbox 1, for kun at opdage at folk bare møvede sig ind foran uden den store respekt for hinanden.
En lidt kikset løbsstart - fordi folk troede løbet var skudt igang - gjorde også at jeg pludselig havde mistet min startplacering og stod længere nede end planlagt.

Da løbet endelig gik igang, var det meget kaotisk og støvet gjorde det svært at orientere sig især på det første stykke af ruten. Da jeg kørte ud på anden runde punkterede jeg kort efter mål hvilket - ærligt talt - bekom mig ganske belejligt, da jeg ikke havde den store power i benene og heller ikke følte mig helt restitueret endnu efter H12 løbet.
Derefter trak jeg cyklen tilbage til målområdet og fik fornøjelsen af at heppe og se cykelløb fra sidelinien, hvor stortalentet Jonas Pedersen vandt en flot sejr foran Benjamin Justesen.

Hustler H12: nr. 3 i soloklassen

Efter to dage med regnvejr og en stresset uge, lå min motivation til at deltage i Hustlernes H12 løb som solorytter på et meget lille sted. Da jeg meget tidligt lørdag morgen ankom til stævnepladsen for at blive indskrevet, var jeg i tvivl om jeg overhovedet ville køre andet end 3-4 paraderunder for derefter i stedet at deltage i "festen" på stævnepladsen.


H12 Stævnepladsen - (Foto: Bo Skakke)


(Foto: Jens Thomasberg)

En håndfuld DMK klubkammerater, med Jesper Regin som primus-motor, havde meldt sig som support gruppe for klubbens soloryttere. De ville sørge for at holde gang i et flow af fyldte vanddunke, have styr på mad og energi, fixe reparationer, formidle placerings info og ikke mindst yde moralsk support i form af opmuntrende ord hver gang vi passerede målområdet. Jeg kan slet ikke understrege nok hvor værdifuldt det er at have support og deres indsats var i høj grad en medvirkende årsag til jeg kom i mål - TAK!


Stævnepladsen og DMKs supporter-team - (Foto: Jesper Regin)

Start og omstart...
Løbet blev skudt igang kl. 9 og et par hundrede ryttere blev sendt afsted og ud på den ca. 8 km lange rute. Undervejs rundt på første runde fik vi dog besked om at der skulle være omstart, da nogle af de forreste ryttere var kørt forkert fordi en del af rute markeringen var faldet ned.


Starten med Jonas P i front - (Foto: Jannik Stuhr, Pixelution.dk)

Kl. 9.30 blev omstarten skudt i gang, og ligesom ved første start (man skulle tro jeg havde hørt efter første gang) havde jeg endnu engang fået placeret mig rigtigt dårligt i venstre side og ca. 100-120 ryttere nede i feltet. Jeg tror at jeg efterhånden skal begynde at tro lidt mere på mig selv og mine kræfter, og fremover stille mig meget længere frem i starterne for ikke at skulle bruge kostbar energi og adskillige omgange på at overhale de foranliggende ryttere - det gør jeg næste gang!


(Foto: Bo Skakke)

Som sædvanlig var de første par omgange voldsomt præget af trafik, og rytterne lå som perler på en snor. Jeg kom på første omgang til at ligge sammen med DMK's Bo Vestergaard og Lone Sand, og der var overskud til at vi kunne samtale fordi feltet sneglede sig frem - ganske hyggeligt i øvrigt.


Lone Sand - (Foto: Bo Skakke)

Lidt efter fik jeg kontakt til en anden klubkammerat Magnus B. og så kom pulsen for alvor op. Jeg forsøgte at holde mig tæt til ham, men vi blev hele tiden splittet ad fordi vi ikke altid kunne overhale forankørende ryttere på de samme steder og derfor måtte vi skiftevis vente til der blev plads.

Magnus og jeg fugtes rundt på ruten i de næste mange timer, skiftevis forrest, men altid med hinanden inden for synsvidde.For mit vedkommende var det også rart at have en god klubkammerat tæt på - ikke så meget for konkurrencens skyld, men fordi 12 timer er lang tid og derfor kunne vi forsøge at samarbejde og hjælpe hinanden. Efter et 3-4 timer fik vi besked om at vi lå 4'er og 5'er i den samlede stilling for soloryttere - hvilket var en overraskelse efter så kort tid og et stort moralsk boost.


På vej gennem feltet (Foto: Jannik Stuhr, Pixelution.dk)

De taktiske overvejelser...
Jeg havde fra starten lagt en taktik, som dikterede at jeg skulle trække op ad de hårdeste bakker samt gennem de tungeste mudder områder for at spare på kræfterne. Så selvom det ikke nødvendigvis så særlig "palermo-roleur" agtigt ud, så var det en måde hvorpå jeg kunne slide lidt mindre på mig selv, og jeg vidste at jo mere jeg sparede tidligt i løbet jo mere overskud ville jeg have senere.


Klar trække taktik - (Foto: Bo Skakke)

Tidligere på måneden opsnappede jeg til én af DMKs intervaltræninger, nogle gode råd fra Rune Larsen (AimHigh) om at hvor på ruterne man bør fosøge at vinde tid og hvor der bør spares på krudtet - det var gode råd som jeg virkelig tog til mig og faktisk var meget bevidst om undervejs i løbet.

Placeringstab efter en tur på tønden...
Efter knap 6 timer hvor jeg holdt en 4. plads, kom der grus i maskineriet - så at sige! Efter at have indtaget diverse energirige substanser var jeg simpelthen nød til at stå helt af cyklen og gå på toilettet, hvilket desværre resulterede i at jeg fik spildt 5-6 minutter i depot. På det tidspunkt var der også begyndt at opstå en smule krampe på den øverste del af mit venstre lår, så det var noget af en udfordring at sidde på toilettet med med en solid krampe i venstre lår - sjovt må det have set ud, men jeg kan fortælle at det var ret ubehageligt:-)!


(Foto: Jens Thomasberg)

Da jeg kom tilbage på cyklen igen, var jeg faldet ned som nummer 6, og jeg brugte derefter næsten 3 omgange på at hente min klubkammerat Magnus igen. Da jeg endelig kom op til Magnus, spurgte jeg ham stønnede "hvordan går det Magnus?", hvortil Magnus humoritsisk svarede "ikke så godt nu når du nu er kommet op til mig igen". Derefter forsøgte vi at følges lidt ad, men lidt efter lidt faldt vi hver især ind i vores egen rytme og blev splittet igen.

Videre uden makker...
Desværre så jeg ikke Magnus siden, og et par omgange efter så jeg ham sidde omklædt og spise ved vores support team - og hvor ville jeg have givet alt for at have byttet med ham i det sekund! Jeg var træt, min lænd og nakke var helt smadret, kramperne havde spredt sig mere og mere og jeg trængte mest af alt til at komme af cyklen og få noget rigtig mad.
Senere fik jeg at vide at min makker Magnus var stoppet efter ca. 8 timer, da han syntes at han ikke havde mere at skyde med i benene - hvilket måske egentlig ikke er så mærkeligt, da Magnus havde kørt DCU løb i Silkeborg om torsdagen (du var savnet på ruten)!


Hustlergryde alá carte, som jeg iøvrigt aldrig smagte - (Foto: Bo Skakke)

Det var også noget af en oplevelse hver gang jeg passerede målområdet hvor Hustlernes Gudfar, Jacob Lohmann ham selv sad i speakertårnet og gjaldede "og nu kommer løbets 3. plads... Ooooooptursgøøøøjseren" udover stævnepladsen, det var et stort moralsk boost og også lidt komisk at høre det komiske navn i æteren. Også alle de som heppede ude langs ruten, og især alle dem jeg kendte som stod på kælkebakken var super opbakning - og undskyld til jer alle hvis jeg ikke hilste, jeg var vist et andet sted:-)!


Elegantiérernes elegantier Jacob Lohmann - (Foto: Bo Skakke)

Krampe en massé...
Med 3,5 time tilbage forsøgte jeg blot at finde ind i mit eget tempo og holde bagvedliggende ryttere bag mig og sikre 3. pladsen. Jeg havde hele dagen følt at jeg havde overskud og var stærk, selvom jeg efterhånden også godt kunne mærke at jeg havde været mange timer på cyklen. Kramperne tiltog også kun herefter og i korte perioder kunne jeg slet ikke kontrollere kramperne. Især bemærkede jeg efter at have trukket op af kælkebakken nogle tilskuere, der nok undrede sig over mine små udbrud af "aaaahhhh aaahh" mens jeg spjættede gevaldigt med bentøjet.

Kramperne kom oftes i lægmuskulaturen når jeg havde været af cyklen og trukket op ad kælkebakken og derefter skulle på cyklen og i pedalerne igen. Eller når jeg skulle træde gennem tungt pløret underlag opstod der også nemt krampe i min øverste del af låret og i lysken. Jeg tror heller ikke at jeg havde tilstrækkelig styr på min saltbalance, hvilket er noget jeg skal skal have bedre styr på inden Nordic24 i Juni og noget som kræver lidt research.


(Foto: Jesper Lauritsen)

Kom djævlen i forkøbet...
En af de ting som også interesserer mig ved at deltage i et løb som Hustlernes H12 i soloklassen, er den psykiske dimension. Man skal hele tiden forsørge at bevare et positivt mindset og især være omstillingsparat. Man må altså ikke lade sig stresse for meget hvis situationen lige pludselig vender med f.eks. en defekt, et styrt, tabte placeringer eller andre uforudsete hændelser.

Det er dog nemmere sagt end gjort, og jeg må da også erkende at især det psykiske aspekt var en sor udfordring ved deltagelsen i H12 løbet. Adskillige gange poppede alle mulige store eksistentielle tanker og undskyldninger op i mig, om hvorfor det var OK at sige stop og udgå fra løbet. Men jeg tror at netop fordi jeg var meget bevidst om min egen psyke og reaktionsmønster, kunne jeg komme den lille djævel på skulderen i forkøbet og ikke lade ham få sin vilje - ha!

Undervejs i løbet fungerede det meste også perfekt. Jeg fik dog allerede tidligt i løbet en stor gren ind i bagskifteren, hvilket resulterede i at jeg havde svært ved at bruge de tre sidste tandhjul. Jeg vurderede dog at jeg ville tabe for meget tid på at få det fixet så jeg valgte at acceptere tingenes tilstand og forsøgte at være positiv omkring det som trods alt fungerede godt. Støvet gjorde også at jeg døjede, på trods af nye klinger, kassette og kæde, med en smule chainsuck. Men det fik min team support klaret løbende ved at rengøre og smøre min kæde - tak drenge!

Allergisk reaktion...
Med knap timer resterende stødte jeg på en stor-hostende Jacob Lauritzen, dobbelt Nordic24 vinder, som på det tidspunkt lå på en 2. plads, men pga. en allergisk pollen reaktion havde været nød til at sætte tempoet gevaldigt ned. Vi fik os en rigtig gentleman sludder ude på ruten, og da Jacob alligevel var en omgang foran mig valgte jeg at køre forbi ham. Efter to omgange og knap 45 minutter tilbage havde genfandt Jacob sin power og overhalede mig igen. På sidste omgang fangede jeg Jacob kort før mål og vil fulgtes det sidste stykke over stregen, og et "tak for turen" blev udvekslet med en håndhilsen.


Jacob "Kaffe" Lauritzen med Kanonkuglen på slæb - (Foto: Jesper Lauritsen)


DMK'ere i skiftezonen - (Foto: Bo Skakke)

Endelig i mål...
Og hvilken lettelse det var at komme i mål efter knap 12 timer, 23 omgange, 184 km og næsten 4000 højdemeter. Lige så fantastisk det var at komme i mål, lige så fantastisk var det også at jeg rent faktisk endte med at komme på podiet med en 3. plads - i sandhed en stor dag for Team Lefty:-)!

Da jeg har kørt relativt få cykelløb, har ikke rigtigt haft noget klart billede af mit performance niveau, så derfor var det en endnu større succes at ende på podiet, da jeg blot havde håbet på en top 10-20 stykker.Da jeg var kommet i mål sværgede jeg at jeg ALDRIG mere skulle køre et langdistance race! Meeeeen men... idag (dagen efter) har jeg besindet mig igen og glæder mig nu allerede til Nordic24. Men vigtigst af alt, så gjorde jeg mig til Hustlernes H12 løb en masse uvurderlige erfaringer som solorytter, hvilket forhåbentlig vil komme mig til gavn til Nordic24.


I mål efter 12 timer - (Foto: Jesper Regin)

Efter et varmt bad - det bedste bad jeg længe har fået - var der præmieoverrækkelse i Bagsværd Roklubs festlokaler og der var champagnesprøjt i bedste Le Mans stil og masser af præmier. Jacob Lauritzen oversprøjtede mig i kådhed med sin præmie champagne, men jeg fik dog returneret gestusen med at tømme min champagne nedad ryggen på ham - sorry Jacob men det var du selv ude om:-)! Stillingen i solo blev således:

1. Claus Crone (Team Crone)
2. Jacob Lauritzen (T-bikes)
3. Lars Oppenheuser (Team Lefty/DMK)

Resultater for alle klasser kan ses hos Events4u.dk...


(Foto: Jesper Lauritsen)


Et klassisk Bo V. moment - (Foto: Bo Skakke)

Tusind tak...
Så har jeg blot at sige tusind tak for hjælpen til DMK's support team Jesper, Steen Go'e Ben, Rikke, Mette, Morten, Henrik, Klaus og alle jer andre som hjalp mig og heppede undervejs - tak!

Også en stor cadeau til Hustlerne for et super fedt løb, med den gode afslappede Hustler stemning og masser af søde mennesker og kønne piger - et fantastisk arrangement som jeg vil glæde mig til at deltage i næste år igen!

Se mange flere billeder her hos Team Hustler, Erik Hougaard og Jens Thomasberg.

Jeg er pissed...

... i ordets bogstavligste og overførte betydning er jeg pissed!

Efter næsten 14 dage med sol og tørvejr, har det har regnet hele torsdagen og en del af dagen i dag (fredag) og rapporter beretter om at Hareskoven sejler i pløre inden Hustlernes H12 løb i morgen.

Min motivation er helt i bund... jeg orker næsten ikke, IGEN, at cykle 12 timer våd, mudret og kold! Jeg håber at jeg over natten genfinder gejsten, for lige nu har den forladt matriklen...


Efter Hillerød MTB Marathon...

Fuldblods roleur...

Nu har jeg gennem længere tid ført mig frem i hvide italiener-smarte palermo sko-overtræk, hvide sko og hvidt Team Lefty tøj. Jeg har også slynget om mig med kække udtryk som "storby-roleur", "velo connaisseur", "finisseur", gentleman extraordinaire og mange andre cafe smarte cykel-udtryk.

Det har jeg nu taget konsekvensen af og valgt at springe ud som fuldblods livsnyder og storby-roleur med lidt ændret blog-design... more to come!

Med skæg og blå briller...

I ly af mørket mødtes jeg i går aftes, med skæg og blå briller et hemmeligt sted i storbyens slumkvarterer, med en hemmelig fraktion fra DMK - Dansk Mountainbike Klub!

Den hemmelige gruppe er nemlig på mission - at skabe en ny og tidssvarende version af danmarks mest besøgte mountainbike website mtb.dk. Det er et stort projekt der rummer mange overvejelser og masser af arbejde - lige fra det indholdsmæssige, det tekniske og til design delen som jeg er ansvarlig for.

Jeg kan desværre ikke afsløre mere, for så ville jeg være nød til at slå jer ihjel:-)!

"You got the look"...

Efter jeg i hele min cykel "karriere" har været tilhænger og bruger af Crank Brothers Eggbeater pedaler, har jeg nu begået utroskab! Jeg har nemlig skiftet Eggbeateren ud med Looks nye MTB pedal, Quartz.


Looks nye Quartz pedaler...

Look Quartz er en letvægtpedal, der tilsyneladende minder meget om Time's ATAC pedaler. Quartz pedalen er både let og ganske billig, samt den har en større trædeflade end Eggbeateren, hvilket er nogle af årsagerne til jeg har valgt at skifte.
På min sædvanlige søndagstræning i dag var det så første gang jeg prøvede de nye pedaler og som med alt nyt, kræver det lige lidt tilvænning. Især skal jeg vænne mig til at de nye pedaler kun har to "click-in" sider, i modsætning til Crank Brothers Eggbeaters fire sider.

Men det har jeg forhåbentlig vænnet mig til inden jeg deltager i soloklassen i Hustlernes H12 løb næste weekend:-)?

Nu har jeg så et sæt Eggbeater 3Ti (fra maj 2006) og et sæt Eggbeater 4Ti (fra juni 2007) til salg, hvis nogen skulle være interesseret.


Testing - testing...

Dustcup: 1. afdeling...

Så er første afdeling af Dustcuppen overstået, og for mit vedkommende var det første gang jeg deltog. På en dag med fantastisk vejr kunne cuppen også med rette kalde sig "Dust" til fornavn, for efter 5-6 dage uden regn og med masser af sol var skovbunden knastør. Mit dækvalg var måske også lige en tand for defensivt, men da jeg skiftede dæk allerede i søndags var en Palermo-roleur som mig desværre for doven til at smide et par mere tørvejrs-agtige dæk på igen - så jeg valgte at køre løbet på et sæt Nobby Nic's.

Startboks 3...
Nå... men til selve løbsberetningen. For at starte med begyndelsen, var jeg meget i tvivl om hvilken startboks jeg skulle placere mig i, da jeg ikke har kørt Dust eller Slushcuppen tidligere. Det glæder selvfølgelig om at finde en placering fra start hvorfra man ikke ender med at blive overhalet konstant - så hellere være starte lidt længere tilbage og gøre sig nogle erfaringer om hvor man skal placere sig næste gang.

Så sammen med min næsten nabo, Martin Rommedahl, valgte vi at stille os i startboks 3, med ca. 100-130 ryttere op til fronten, hellere overhale andre i første løb end selv at blive overhalet - et lidt konservativ valg, men som sagt var det første gang jeg deltog.

Starten...
Efter Bo "ex-Formand" Vestergaards muntre jyske landmands peptalk gik starten og på sædvanligvis var der vild positionskamp og kaos i feltet. Jeg tror jeg var mest bange for at få revet bagskifteren af, fordi vi lå så tæt i feltet. For at sprede feltet ud inden de rigtige spor begyndte var der lavet en snedig lille chikane, som fungerede som en tragt for det store felt - smart.

De første ca. 30-45 minutter var præget af at jeg lå i voldsom trafik, og der var svært at få lukket rigtigt op for gashåndtaget da feltet simpelthen lå som perler på snor. Hvorend der var bare en lille smule plads, brugte jeg enhver lejlighed til at passere de forankørende, men de mange små accelerationer og overhalinger kostede unødigt mange kræfter og sænkede tempoet. Efter ca. 2 omgange var der faldet lidt mere ro over feltet, og det blev nemmere at overhale og holde en mere stabil pace.


Foto: Jonas Lüttichau

Styrt i grøften...
På 2-3 omgang og i fuld fart på vej gennemi "grøft klassikeren" i Geels skov, bemærkede jeg at der stod nogle folk og "snakkede"? Først efter løbets afslutning blev jeg opmærksom på at det var en kvindelig rytter som var styrtet, og endda så alvorligt at hun måtte afhentes i ambulance. Heldigvis var DMK's gentleman extraodinaire Steen Go'e Ben på stedet, og han eskorterede hende til hospitalet og kan berette at hun til trods for nogle alvorlige skrammer i ansigtet, har det "nogenlunde" - stor respekt til Steen og alle jer som hjalp hende!

Løb tør for væske...
Jeg nåede over målstregen til fjerde omgang i tiden 1 time og 14 minutter, hvilket betød at jeg skulle ud på endnu en runde. Faktisk følte jeg mig super frisk og med mere og mere overskud jo længere hen i løbet vi kom - jeg tror sådan set sagtens at jeg kunne have kørt en runde eller to mere med åbne sluser!

Uheldigvis havde jeg kun havde én vandflaske på cyklen (pga. defekt dunk holder skrue), så ved starten af 4. omgang, var jeg løbet tør for vand. Heldigvis (for mig) taber mange deres dunke undervejs, så jeg stoppede på sporet og samlede en halvfyldt dunk op, hvilket var perfekt for lige at nuppe den sidste runde.
Det var også sjovt at hver gang jeg passerede et bestemt sted på ruten, stod DMK's Mette Høgsberg og heppede med sin søde jyske accent - "dæt gååår da godt Laaars, kom sååå":-)!


Foto: Noppenau.biz

Sidste omgang...
MIn sidste omgang var ét stort overhalingsshow af ryttere, som var bagud med en omgang. På det tidspunkt var det fleste trætte, så det gik relativt nemt at overhale folk som også flyttede sig uden problemer og endda havde overskue til at hilse og smile - jeg gjorde det samme:-)!

Da jeg kom i mål efter 4. omgang, havde jeg ingen idé om hvor i feltet jeg var placeret, ikke andet end at jeg syntes at have overhalet ryttere i en uendelighed. Min slutplacering blev således nr. 44, hvilket jeg er tilfreds med i min Dustcup debut. Næste gang vælger jeg dog at stille mig i startboks 1 eller 2, for ikke at skulle overhale så meget, og måske kan man være heldig at kravle lidt længere op på resulatlisten?

Den gule hjelm...
Efter løbet var der lodtrækningspræmier og lejlighed til at hilse på venner og klubkammerater. Jeg var faktisk så heldig at vinde en drønfræk gul Bern hjem. Faktisk kunne den præmie ikke falde på et meget tørrere sted, for jeg er faktisk af min kæreste gennem længere tid blevet tudet ørene fulde om, at jeg skulle købe mig en cykelhjem til når jeg færdes i byen - perfekt.

Pulsen op...
På min træningstur til mallorca i påsken var det genstand for stor undren og sjov, at selvom min maxpuls er på 193 og min hvilepuls på 45, er jeg ikke særlig god til at få min puls tilstrækkeligt højt op ved belastning og udnytte mit pulsspektrum. På pulskurven fra Dustcuppen i går afsløres det, at min gennemsnitspuls var på 164 slag - den må kunne presses væsentlig højere op!

Jeg skal dog deltage i en test hos AimHigh i starten af næste måned og påbegynde træningsvejledning hos dem, så måske er det vejen frem for at udnytte mine resourcer bedre? Mere herom på et senere tidspunkt...


Min pulskurve for Dustcup afd. 1 - ikke helt i top...

Ellers er der blot at sige tak til alle dem som gjorde Dustcup løbet til en super event - TAK!

På vej til Dustcup...

Tidstagnings-chippen er sat på skoen, et sæt slidte Nobby Nic dæk på cyklen og med en sandwich i hånden er jeg på vej ud af døren til årets første afdeling af Dustcuppen!
Jeg glæder mig og er meget spændt på at deltage, jeg er dog en smule nervøs for fysikken fordi jeg siden mandag har døjet med en mindre forstrækning i den midterste del af låret oppe mod lysken.

Jeg vender tilbage med en løbsberetning senere...


Chippen monteret på skoen...


Et godt slidt Nobby Nic skal få mig igennem...

Jeg indrømmer...

... at jeg elsker en rengjort cykel med velsmurt kæde, gear der skifter knivskarpt og lydløst, bremser der bider hårdt og præcist og en cykel uden ubestemmelige knirkende mislyde.

Jeg vil faktisk gå så langt som til at indrømme, at jeg må være lidt af en perfektionist på det punkt... men det er vel ingen skam at foretrække sin cykel som man foretrækker sit Sweichzer ur:-)?

Hjemmelavede energibarer...

I dag gik jeg i køkkenet for at kokkerede mine egne energibarer, hvilket er noget jeg længe har haft lyst til at eksperimentere med og for også at lave en bar helt efter mine egne smags- og indholds specifikationer.

Og det gik egentlig forbløffende nemt og resultatet blev mere end 40 barer som smager fremragende og faktisk har været ganske billige at fremstille. Jeg fulgte ikke en fast opskrift, men valgte blot at blande ingredienserne i det forhold jeg selv skønnede var passende - så hvis man vi have en tør bar skal der mindre honning/sirup i og omvendt hvis man foretrækker en mere fugtig bar. Hvor længe man vælger at give barerne i oven påvirker også konsistensen, jeg vil sige ml. 15-30 min ved 150 grader.

Jeg brugte følgende ingredienser:
• Havregryn
• Hasselnøder, mandler, sesamfrø og kokos
• Rosiner, tørrede abrikoser og tranebær
• Honning eller mørk sirup
• En smule vanilie og evt. kakao

Hvis man vil, kan man jo vælge at overtrække dem med chokolade... dette er dog ikke så praktisk i en sommervarm baglomme på en cykeltrøje:-)!


Min ingrediens selektion...


Først ristes nødder og havregryn et par minutter...


Derefter blandes de let blendede tørrede frugter i...


Honning, sirup, vanilie og kakao tilsættes efter behag...


Den kompakte masse trykkes ud i en form - husk at forskære...


Resultat: lækre og velsmagende barer...

Foråret kommer altid i bededagene...

Foråret starter traditionen tro altid i Bededagsferien... eller ihvertfald så har bededagene altid for vane at være årets første rigtige forårsdage med solskin og en stigning i temperaturen.


Sommeren er på vej, når anemonerne springer ud...

Bededagsferien er også traditionelt den tid på året, hvor DMK's årlige Bornholmer tur finder sted, og for første gang er jeg ikke med, så jeg misunder alle klubkammeraterne, som tog afsted i går aftes og idag hygger sig på klipperne i solskin, mens de nyder Danmarks bedste mtb spor - go' tur til jer alle!
Jeg besluttede mig faktisk først i sidste øjeblik for ikke at tage med, fordi jeg egentlig trængte til at have lidt tid hjemme efter en hård eksamenstid og fordi at jeg inden studiestart på mandag SKAL have forbedredt en ordentlig bunke fysiologi til et nyt kursus. Den store 600 siders engelske fysiologibog har ligget og stirret på mig hele ugen og blot ventet på, at jeg skulle tage mig sammen...

Ellers kan jeg berette at jeg i de sidste par uger har været på "diæt", hvilket har resulteret i et vægttab på ca. 3 kilo. Jeg satser på, at jeg til Nordic24 har ramt den rette kampvægt på ca. 70 kg... så der er stadig et par kilo der skal af endnu. Men det er hele tiden en balancegang for ikke samtidig at tabe for meget muskelmasse så man ender med at forringe sin performance, og samtidig at kunne træne tilstrækkeligt intensivt. Men "so far" skrider det hele frem efter min plan.

Men inden jeg glemmer det, jeg egentlig ville berette om, så var det tidligt op fredag morgen, for der var 3 timer i skoven på programmet sammen med mine "næsten nabo" Martin.


Skoven er stadig "vinter-våd"...


Kanonkuglen stadig i vinter-outfit - forståes!


Martin viste stolt sin nye cykel frem...

En forårsdag i helvede...

Søndag morgen var vækuret sat til kl. 7.30, for der stod 3-4 timers cykeltræning på programmet, inden jeg skulle spendere eftermiddagen foran fjernsynet for at se årets mest spændende og dramatiske cykelløb Paris-Roubaix.

I øvrigt kan jeg i farten lige berette, at mit forsøg med en landevejs-kassette på mountainbiken fungerede overraskende godt i dag. Gearingen synes at passe helt perfekt og gear-ratioen synes at være mere nuanceret i det spektrum (12:25) der passer til min kørestil, så det tror jeg at jeg fortsætter med lidt endnu.

Mit dækvalg eller mangel på samme (gad ikke skifte dæk), var ikke særlig vellykket idag. Jeg skøjtede rundt på et par Maxxis Crossmark dæk, som ikke er særligt velegnede i mudret og glat føre - dovenskaben længe leve!

Det var alt for nu - jeg skal se cykelløb...


Martin Rommedahl på Maglebjerg i Rude Skov


Jens "El Directore" Koefoed på Maglebjerg i Rude Skov

Den enarmede tyvknægt...

Inden jeg tog til Mallorca overvejede jeg længe om jeg skulle vælge at køre hardtail eller fully, og om jeg skulle vælge at køre med en Lefty Carbon SL forgaffel, der er ultra let og dermed nem at træde opad, men måske for let til at klare de voldsomme nedkørsler.
Eller om jeg skulle vælge en Lefty Carbon DLR forgaffel der er lidt tungere opad, men så til gengæld lidt mere stabil på nedkørslerne.

Jeg endte med at vælge det lette hardtail setup med Lefty Carbon SL forgaflen.



Pointen med dette indlæg er, at jeg er ekstremt imponeret over at denne fjerlette gaffel med 110 mm vandring og en vægt på kun 1240 gram, viste sig at være så utrolig stiv, ingen flex og lækker plush i et rigtig hårdt sydlandsk terræn.
Jeg begriber ikke hvordan det kan lade sig gøre at fremstille en så stiv og stabil forgaffel, som vejer så lidt og kan klare et hårdt terræn som Mallorcas?

Jeg skulle ikke nyde noget af at køre i hårdt terræn på f.eks. en klassiker som f.eks. RockShox's SID 80 mm gaffel som er let, men også meget blød og ikke beregnet til andet end let XC kørsel - i følge min smag!
Jeg har tidligere prøvet SID gafler og ved nedkørsler og opbremsninger fik jeg hurtigt fornemmelsen af at SID gaflen flexede ind under rytteren, og min oplevelse var også at gaflen rystede voldsomt under nedbremsning.

Det er egentligt besynderligt at der ikke er flere (især XC) ryttere der har opdaget hvor overlegne Lefty gaflerne er både mhs. til performance og vægt - men så er det jo bare min lille hemmelighed:-)!

Jeg faldt i øvrigt over dette lille indlæg, Hello Lefty, fra en ny-omvundet Lefty rytter!

Blot lige for en god ordens skyld, så er dette indlæg udelukkende et udtryk for min mening og glæde over Cannondales produkter og altså ikke et skjult reklameindlæg:-)!

Nyt gear setup...

Jeg har gennem længere har kørt med et to klinge setup på mtb og har faktisk været ganske glad for dette setup. Kun i yderst sjældne tilfælde kunne jeg have ønsket mig at "mormor-klingen" stadig var monteret.

Mine erfaringer med en normal mtb kassette 11-34 er, at jeg stort set ikke bruger tænderne fra 24 til 32 og jeg vil derfor nu forsøge mig med et nyt gear setup.
Jeg har monteret en landevejskassette med ratioen 12-25 og samtidig valgt at geninstallere "mormor-klingen" fortil, for på den måde at øge den samlede gear-ratio og stadig have indsnævret gear ratioen bagtil til min "pleasure"!


12:25 kassette på mountainbiken

Nu bliver det så spændende om det fungerer lige så godt i virkeligheden, som i mit teoretiske tankespind? Det kan selvfølgelig være at jeg har gjort gear-ratioen så smal, at jeg ender med at bruge mere tid på at skifte op og ned på de forreste klinger, så mit nye setup ender med at blive en irritation. Men jeg vender tilbage med en status rapport efter en lille testperiode...

Forår i luften...

Onsdag morgen blev jeg vækket kl. 6.50 af et næsten bibelsk hav af solstråler, der sneg sig gennem sprækkerne mellem gardinerne, og som næsten symbolsk signalerede til Moses på bjerget (læs Kanonkuglen), at i dag var cykelvejr for en kuldskær storby roleur som mig.



Så jeg skyndte mig at stå op for at komme afsted, mens der stadig var sol på himlen, spise mine havregryn og en appelsin, fylde vand i dunkene, på med cykeltøjet, bananer i baglommen, olie på kæden, på med Ipod'en og så afsted ud af storbyens smogfyldte cementkvarterer. Ud på landevejen hvor man hilser på hverandre, blinker til en spurv og smiler til en hjort.

Det blev til tre gode timer i sadlen, og jeg kan uden dårlig samvittighed relaksere mit legeme resten af dagen, da jeg har fri fra studiet og ikke skal læse - wuhuuu!

Ellers kan jeg berette at jeg synes at mine forberedelser til H12 og Nordic24 også skrider stille og roligt fremad. Jeg kan bestemt ikke sige, at det har gået helt som planlagt, da især mit studie i perioder har krævet meget tid. Jeg har også et par gange de sidste 4-5 måneders tid haft kortere perioder, hvor jeg har døjet lidt med at holde motivationen oppe. Dette kommer dog oftest efter et par uger med meget træning, men de mange grå og kolde vinterdage har også gjort sit til at lægge en dæmper på lysten til at hoppe i sadlen. Men i det store hele skrider det langsomt fremad...

Holiday...

Så er jeg "rigtigt" tilbage på bloggen igen. Efter den seneste tid med eksaminer kvitterer studiet med to ugers tiltrængt ferie, så der bliver masser af tid til at cykle og nyde at foråret endelig synes at være på vej til mit kvarter.

Siden mit sidste indlæg har jeg fået tilmeldt mig til Dustcuppen med start i april og Craft Polar MTB Challenge i juni måned og med Hustlernes H12 løb i maj og Nordic24 i midten af juni, bliver der masser af race action for Team Lefty.

I den kommende tid påbegynder jeg også sammen med et par andre medlemmer fra DMK, at redesigne danmarks mest besøgte mtb webside - mtb.dk. Så forhåbentlig vil det lykkedes os at bringe den 5-6 år gamle webside "up to date", både hvad angår design og funktionalitet.

Og en sidste lille ting her på falderebet er, at jeg har fået updatet billederne af min Cannondale hardtail, som efterhånden er gået fra at være et vintercykel-projekt til at blive min race machine.
For tiden undergår min Cannondale Rush også en mindre ombygning, men mere om det snarest.