blog top

16 november 2008

"El Gripo"...

Søndag morgen var det atter tid til at hoppe i spandex'en for at køre Gribben - det klassiske løb i Grib skov arrangeret af Hillerød CC.
Som omtalt i mit forrige indlæg, så er jeg efterhånden kommet til den erkendelse at længere distancer ikke passer til mig når efterårets lavere temperaturer sætter ind. Derfor havde jeg da også været så "forudseende" at vælge den korte distance på kun 42 km, for ikke at fryse ihjel og bogstavlig talt "gå kold" på ruten.


Starten på asfalt op derefter kørtes ind på grus...

Løbet minder allermest om et landevejsløb, blot kørt på brede grusstier i skoven (hvilket egentlig ikke er så mærkeligt når det nu er en landevejsklub der arrangerer løbet). Da starten gik kl. 10.20 var det min plan at komme op til fronten af feltet så hurtigt som muligt og helst inden vi ramte de første grusstier efter ca. 2 kilometer, for at have et overblik over hvad der skete i feltet og hvem der ville forsøge at rykke væk og hvem det var godt at holde sig til - rent landevejs game:-)!

Men feltet kom afsted og efterhånden som vi lagde den ene kilometer efter den anden bag os blev frontgruppen mindre og mindre, så vi til sidst var ca. 6-7 mand. Der blev naturligvis forsøgt rykket væk fra gruppen adskillige gange fra flere af rytterne, inkl. mig selv.
Mine små ryk var dog egentlig mest lige for at få en fornemmelse af hvor stærke de andre var og hvem der hang på med det yderste af fingerspidserne, da jeg egentlig helst ville holde sammen på gruppen til de sidste 5-7 kilometer for derefter af prøve at komme væk sammen med en rytter eller to.
Der manglede dog nogle gode bakker, for det var meget svært at få splittet gruppen på de flade stykker - det må jeg ønske mig til næste år! Og måske også en cross cykel til lejligheden, da det havde været det perfekte valg... selvom jeg egentlig synes at cross cykler er et bizart gadekryds!

Desværre var det ikke alle i vores gruppe der var lige meget for at tage føringer, og da det kun 3-4 stykker der ville op foran og arbejde faldt tempoet undervejs. På et tidspunkt rykker en rytter fra Hillerød CC væk fra gruppen og da vi ikke kan blive enige om hvem der endnu en gang skal køre en rytter ind (jeg gad ikke igen), ender ham med at slippe væk for good - "top fesent", for vi kunne godt have spolet ham ind igen og holdt lidt længere på ham, er jeg sikker på!


Våd og kold...

De sidste ca. 10 kilometer får en lille gruppe på 3 ryttere kontakt fordi vi ikke holder tempoet højt nok, da kun få vil frem og føre og af og til går gruppen lidt i stå. De sidste par kilometer ind mod mål fra vi kommer ud af skoven og ud på asfalt er et sidevinds-helvede uden lige, hvor der går taktik i den og alle sidder og lurer på hinanden og adskillige gange forsøger nogen at komme væk.
"Spurten" (måske var det egentlig mere en sprint) åbnes meget langt ude fra og jeg giver alt hvad jeg har op ad vejen og det sidste stykke ind over parkeringspladsen ved start/mål på vej hen til den sluse hvor vi skal igennem én efter én... desværre bliver jeg overspurtet af en rytter de allersidste 50 meter, hvor mine ben er helt bløde som smør efter den lange sprint.

Resultatet blev en 4. plads og jeg var egentlig forbløffende frisk hele vejen igennem på trods af en lang tur på landevejen dagen før, og syntes egentlig ikke det var rigtig hårdt et løb, da der stort set ingen bakker var.
Det værste ved dagen var at jeg efter løbet blev rigtig kold, da jeg ikke havde skiftetøj med (dum fejl), så jeg endte med at låne en Team Hustler trøje... ja tro det eller ej:-)!
Efter at have sludret lidt med folk og fæ og hilst på de andre ryttere som jeg havde racet med var det med at cykle til S-toget i en fart og komme hjem i varmen til mad, hustru og baby.


Maaaaaaaad...

6 kommentarer:

KMANN siger: sagde ...

Godt kørt Gøjser! Og du sige din form ikker så god for tiden – Well ;-)

Jeg hold skandsen i Rommedahl Classic sammen med dine "klubkammereater". Hyggelig tur.

Kanonkuglen sagde ...

Ja ja... men husk nu på Henrik at alle de andre også er ude af form, så det tæller ikke hvis man vil være skarp til sommer:-)!

Glæder mig at I havde en god tur på fælleden til Rommedahl Classic - jeg er der næste år hvis Martin flytter løbet til en ny dato.

Vi ses... og se så at få skrvet lidt på din blog, så jeg kan snage lidt i hvad du render og laver.

Tommy Hass sagde ...

Super kørt og tillyke med 4. pladsen

Surt det kiksede lidt på det taktiske plan, når nu benene var klar til at tage sejren.
Men næste år.....

jannik sagde ...

Godt kørt gamle

surt du er i den hvide clan og ikke den grønne der var jo pandekage fest i mål ;)

ses gammle

( og ja kmann få liv i den blog )

KMANN siger: sagde ...

Ja, ja, ja … det hvide papir. En kunstners sande mareridt. Skal nok …

Kanonkuglen sagde ...

Tommy: Jo tak... og likewise, din bedste placering hidtil - perfekt:-)!

Jannik: Ha haaa... ja pandekager... Mmmmm!

KMann: Det hvide papir er skræmmende... især når der intet står og ikke kommer noget:-)!