blog top

11 november 2008

Løbsberetning: Slushcup - afd. 1

Så blev det endelig tid til at tage hul på Slushcuppen 2008/2009, hvor jeg som noget nyt kører i gule/hvide/sorte farver for motionsholdet Team Ride4Fun, hvilket jeg vist har nævnt tidligere her på bloggen, se indlæg her...

Prolog
Som noget helt nyt og noget jeg virkelig synes er en god og sjov idé havde Slushcup teamet, i bedste Tour de France stil, indført en prolog inden den første regulære løbs afdeling der fandt sted dagen efter i Rude Skov nord for København. Prologen blev afholdt på de mudrede og stejle bakker omkring Herstedhøje i Glostrup.


En T-Bikes rytter på vej op. Foto: Bo Skakke

For mit vedkommende gik prologen OK, dvs. jeg havde ingen fald eller styrt i det opkørte og mudrede underlag, hvoraf især nogle af nedkørslerne var meget glatte og potentielle Man-Eaters - se TeamHustlers skønne crasharkiv fra Herstedhøje her:-)!

Jeg blev sendt meget tidligt afsted og jeg kender efterhånden mig selv så godt at jeg ved at jeg ikke er nogen enkeltstarts rytter, men en langsom starter. Jeg havde heller ikke fået varmet op så meget som jeg burde (dovenskab), så da jeg blev sendt afsted syntes jeg allerede efter 300 meter at det brændte i benene og rev godt i lungerne. Samlet endte jeg på en 39. plads, hvilket heldigvis gav en startplacering i box 1 til løbet dagen efter.

Slushcup afd. 1
Søndag morgen var det Slushcup time med roulade telt og mudder i lange baner - ikke just noget for en sart sommer rouleur, ihvertfald det med mudderet!
Som altid er der rigtig mange deltagere, jeg tror der var mere end 400 ryttere til start, hvilket ser helt vildt ud når man skuer ud over folkemængden.


Foto: Martin Hirsch

Da starten gik kl. 10. var der som altid kamp for at komme så langt frem inden man ramte singletrack sektionen. Jeg tror at jeg lå placeret omkring nr. 40-50. Undervejs fik jeg overhalet en håndfuld ryttere og kom lidt længere frem, b.la. mødte jeg på anden omgang en lettere resigneret klubkammerat Jens A. (med hvem jeg var på Mallorca sidste år, se mere her...), som vist havde fyret det hele af for tidligt, eller også bare har drukket for mange øl her i den senere tid:-)?

Derefter var jeg heldig at få overhalet en anden Mallorca buddy, Mikkel N. fra HMTBK, og kort efter fik jeg kontakt med en anden Team Ride4Fun rytter, Jens Tousgaard som lå placeret omkring nr. 20. Desværre styrter Jens på vej ned gennem den sidste krølle på sporet, fordi den forankørende rytter glider ud. Da jeg tror at det er allersidste omgang kører jeg derfor væk fra dem mens de ligger og roder rundt og kommer på cyklerne igen.

Da jeg kort efter kører over start/mål stregen, er tiden 0:57 min... dvs. omkring 3 minutter tilbage inden løbet fløjtes af - ØV! Desværre er det min første tanke jeg vælger at forfølge, at jeg ikke gider at køre endnu en runde på ca. 25 min. blot pga. 3 min.
Det var nok min til dato dummeste beslutning, da jeg i stedet for at ende på en omkring placering top 20-22 stykker, ender på en 53. plads! Der var jeg sgu for doven og for magelig... men så ved jeg det til en anden god gang:-)!


Foto: Jens Tomasberg

Overordnet set vil jeg også erklære mig fuldt ud tilfreds med min præstation, da jeg efter at have været far i knap 3 måneder så småt er ved at komme i gang med at opbygge en form og træne rigtigt igen, så jeg kan blive klar til mine mål for 2009.

Så Slushcuppen har ikke den store prioritet rent resultatsmæssigt og jeg timer ikke hverken træning eller restitution i forhold til hvornår der afholdes Slushcup løb - alligevel går der jo altid lidt konkurrence i den når man står på startstregen:-)! Belært af erfaringer har jeg også justeret lidt i måden jeg har valgt at træne på i år, så må jeg se om det er bedre?

Nu er der desværre næsten 1- måned til Slushcup igen, hvor der kan ske én af følgende scenarier: a) man kan komme i endnu dårligere form, pga. julefrokoster og dårligt vejr, eller b) man kan sørge for at være flittig med sin træning og forhåbentlig forbedre sig!


Foto: Martin Hirsch

11 kommentarer:

Martin sagde ...

Yo... Ser ud til at vi begge 2 må en tur ned i box 2 til næste slushløb, men det går jo nok aligevel :-)

Du ser sgu skarp ud i det outfit.. :-)

Ses vi søndag? Eller skal du køre Gribben?

M

Kanonkuglen sagde ...

Ja ØV BØV, det er noget lort!

"Ser skarp ud"... Martin jeg ser skarp ud i et hvilket som helst outfit, det ved du godt:-). Vi ses måske søndag, skal lige beslutte mig... du får besked.

Henrik Bunde sagde ...

i er jo helt vilde i to - i ender jo med klassikerform:-)
Det er altså et fantastisk billede Bo skakke har taget af T bikes gutten.

Anonym sagde ...

Synes nu I gjorde det godt begge to, I har godt af at komme lidt ned i feltet og se hvad vi andre har at kæmpe med/mod. Kørte bag Martin i starten til han lavede en "Ole Olsen" og skred ud. Men nu har jeg i hvert fald et lille forspring til næste gang ;-)

Kanonkuglen sagde ...

Henrik: YES YES... du mener en klassisk kageform, for så er den god nok:-)!

SmukkeHansen: Ha haaaaa... ja du har helt ret, næste gang starter du foran os:-)!

Keld sagde ...

Ja, det var jo ikke helt smart, Lars! Du kunne have badet dig igennem sidste omgang og mageligt have været indenfor top 30. Nu får du lov til at stå midt i hundeslagsmålenes holdeplads i startgruppe 2 næste gang.

Mht outfit er der kun én ting at sige: Wauv

Keld

Anonym sagde ...

Haha... Lars jeg kunne sige meget, men nøjes med at sige at det formentlig bliver sidste gang du vælger at udgå af et løb bare pga. at du skal køre end omgang til - AND YOU KNOW IT!

Ses måske til Rommedahl Classic

Kanonkuglen sagde ...

Keld & Magnus: YES YES... I har helt ret, jeg troede bare ikke at 2:30 min betød +30 placeringer den forkerte vej:-)!
Næste gang kører jeg 10 omgange... mindst:-)!

jannik sagde ...

Hej Lars

godt at se dig igen og top dollor kørt ( lige borset fra tudekiksen ;););)

ses snart gamle

( se nu at få et sæt tvillinger imens i er varme ;)

KMANN siger: sagde ...

Lars … du ser fantastisk ud med mudder på tøjet! Og så oven i købet godt kørt af en nybagt far ;-)

Kanonkuglen sagde ...

Jannik: YES YES... tudekiks det er mig:-)!

KMann:HA haaaa... ja det er ikke nprmalt med mig og mudder, men sådan er det når man er født under forkerte himmelstrøg:-)!