Det er ikke let at være Lirekarl...
I forsøget på at efterligne de rigtige Lirekarle, så også jeg kunne komme til at spille lidt kæk overfor mine cykelbuddies på sporet, resulterede i at jeg for nylig monterede 3 af Lirekarlens obligatoriske gear elementer:
1. Tune ultra lette dunkholdere
2. KMC guldkæde
3. Speedneedle saddel
Og nu er jeg så nået frem til en konklusion.
For det første: hvor lette og lækre Tune's dunkholdere end måtte være, så misser de desværre at opfylde deres tiltænkte formål - nemlig at holde fast på flaskerne! Flaskerne hopper og springer nemlig rundt i holderne og også gerne ud af dem. De er således komplet ubrugelige til andet end lir på landevejen. Så af med dem igen...
For det andet: egentlig har jeg kun gode erfaringer med KMC kæder, men jeg synes bestemt ikke at den 9-speed kæde (i guld vel at bemærke) som jeg har monteret på min mtb, har kørt super smooth (hvilket KMC's 10-speed kæde på min landevejs cykel gør).
Idag kammede det så helt over. Årsagen skulle simpelthen findes i at mange af kæde ledene virker en smule for "tight", og det fremmer ihvertfald ikke et glat gearskifte som det bør køre efter Kanonkuglens hoved. Så den må også af igen...
Og for det tredje: her kommer så dagens gode nyhed. Nemlig at den af Lirekarlens gadgets jeg var mest skeptisk overfor, faktisk har overasket mig meget positivt. For det har vist sig, at en Speedneedle saddel faktisk er et yderst komfortabelt bekendtskab trods den latterlige vægt på kun 97 gram. Så den får lov at blive...
En Lirekarl synes tilsyneladende at skulle gå så grueligt meget igennem - som en anden prins i eventyret om en smuk prinsesse og det halve kongerige - for at finde sig det rigtige udstyr! Booh hooh jeg troede ellers lige, at jeg var blevet forvandlet fra frø til prins...
7 kommentarer:
Det er da bare for lirens …
;-)
Ok, går udfra at det så var kæden der var skyld i at det ikke kørte så godt igår?
Anyway, godt med lidt informationer om alle de lirens ting der er på markedet.. Var selv lige ved at investere i både kæde og dunkholdere fra de nævnte mærker. Men er nu blevet ret skeptisk..
Sadlen derimod prøvede jeg jo kort at sidde på igår, og jeg synes godt nok at den var hård mod min ellers så bløde numse.. :-)
Vi ses..
Martin
Martin - jeg er også skeptisk overfor den saddel, selvom jeg ikke skal have flere børn. Den er godt nok lirens, men hvor meget skal man lide for skønhed … men måske er det et led i en større vægtreduktionsmanøvre hos Lars.
Man hørte pludseligt ikke mere om vægttab og fedtprocentmålinger … og nu alle disse ultralette dele. Måske har han omprioriteret og valgt en strategi hvor han lever med kage og øm bag. Frem for flad mave og blødt saddel.
Hvad tror du?
Kmann
Hey Lars
Det er da den helt gale dunkholder du har fat i.
Den eneste Tune holder der spiller er den til de koniske flasker. Den er lettere end den du har fået på, og til gengæld så holder den super godt fast på flasken. Så du må ud og handle ind igen.
Og KMC kæden, tja, skifter ikke så godt som en SRAM, holder kun en til en tredjedel, og så sprænger man dem ufattelig let. Så det spiller absolut ikke.
I Mads Christensens ord; Først lære - Så blære
helt enig Kristian... skulle til at skrive det samme om kæden!
løbskæde - nono.... husker du silkeborg i foråret - KMC 9 speed!
Martin: Sådan går det når man skal være med på beatet:-)!
KMANN: Verdammt... der ramte du mig sgu lige på kornet! Men sådan er det jo når man stiller sig selv til skue her på bloggen:-)!
Mit projekt med vægttab fadede lidt ud i ingenting, og jeg håbede ellers at ingen huskede noget... og så var der vægttab på en anden front:-)!
Skjødt & Köser: Arhhh I satans jyder, I ved sgu også det hele:-)! Jeg lytter til jer fremover - promise.
Men jeg er jo blot en dum smart Kjøvenhaunerm, der forføres af guldkæder og carbon lir:-)!
den kæde er jo bare ikke smurt, og kmc er super gode, skal bare ikke købe dem i sl til mtb, de kan altså ikke holde til pro mtb'er som jer drenge..
Send en kommentar