blog top

20 december 2008

Juletræning...

Mens julemanden for tiden utvivlsomt pudser formtoppen (eller topmaven) af, inden det for hans vedkommende i næste uge går løs med en 24 timers marathon, så står den vinteren over på solid grundtræning for mit vedkommende!

Årets bedste investering har vist sig at være, at jeg har konverteret min Six13 til en vaskeægte vinterracer. Selvom det mildest talt ligner crap og ikke ville gå i Palermo og andre sydlandske rouleur distrikter, så er det helt fantastisk at have en cykel med skærme, lygter og hele vinterkittet som bare er "ready to ride".
Ligeledes er det fantastisk at have en cykel som jeg ikke er øm overfor, når ustoppelige mængder af salt og grus spredes over de danske landeveje.

Lørdag formiddag bød på et par rolige landevejs timer, inden jeg i morgen har planlagt ugens lange tur.


Våde landeveje og vintertøj...


Hvide skoovertræk - vinter-rouleur...


Ingen julesne - endnu...


Klassisk vinterkæde - greeeeazy...

Ingen kommentarer: