blog top

08 marts 2008

Ikke så meget pis!

Lørdag morgen: Amager, Fælleden, Søvang, Dragør, solskin, lunt, vindstille, opstemt, 2 timer, tempo, en omgang intervaller, retur... ikke så meget pis!


Landsby idyl med storbyens skorstene i baggrunden

06 marts 2008

Nyt fra fronten...

Ja, jeg kan vist ikke prale af at have nurset bloggen her i den senere tid! For mange ting i dagligdagen og travlhed på studiet har desværre i den sidste tid gjort sit til, at det har været svært at nå det hele, og så er bloggen også ofte det første, som bliver nedprioteret - selvom det kribler i fingrene for at komme til tasterne og udgy alverdens ligegyldigheder om mig selv:-)!

Men i bedste TV2-NEWS stil vil jeg kort lige opsummere den seneste tids begivenheder, som jeg endnu ikke har fået skrevet om. Her en lille update.

Ovenpå igen...
Jeg er efterhånden ved at komme ovenpå igen efter at have været småsyg i sidste uge... Jeg havde ellers glædet mig til nogle rigtig gode ture i sadlen, men måtte desværre acceptere at en mindre virus havde indtaget kommandobroen og degraderet mig til blind passager. Noget som er så forbandet ved sygdom er, at formen ofte bliver sat tilbage, og man bliver nødsaget til at ændre på en i forvejen stram kalender for at få studie og træning til at passe sammen igen.

Under sydens sol...
Heldigvis glæder jeg mig til, at jeg sammen med et par andre cykel-drenge snart rejser til Mallorca på mtb ferie og for at nyde det søde liv i palmernes skygge med udsigt til bikiniklædte skønmøer badende i strandbreddens vuggende bølgeskvulp.
Vi skal bo i den østlige del af øen, nærmere bestemt i byen Alcudia som efter vores reserach skulle byde på gode mtb spor. Min eneste frygt er dog, at jeg hver aften skal synges i søvn af det nærliggende hotels piano-bar, hvor en lille spanioler aften efter aften synger sit hjerte ud med samtlige Julio Iglesias's elskovsserenader.


Peter Riis mener at "rigtige mænd" træner på Mallorca...

Hustler interview...
I forrige uge blev jeg interviewet af Hugh Hefner's drenge Team-Hustler, som en del af optakten til deres 12 timers løb til maj. Umiddelbart synes jeg, det var meget mærkeligt, at de netop ville interviewe mig, da jeg ikke kan køre efter topplaceringer og bestemt ikke har noget imponerende palmares. Men... årsagen var såmænd, at de bringer en række interviews med en bred vifte af ryttere, som deltager i løbet lige fra favoritterne, duo hold, solo kvinder og så en "Average Joe" som mig, i hvilken en del ryttere sikkert kan genkende sig selv. Læs interviewet her...

Eksamen...
Jeg synes også næsten lige, at jeg har overstået min seneste eksamen, selvom det er faktisk er mindre end to måneder siden, at jeg sad med næsen dybt dyppet i bøgerne og kæmpede med biomekanik og anatomi.
For at vi ikke skal slumre helt hen på studiet, så skal jeg fand... allerede til eksamen igen! Denne gang er det en eksamen af mere humanistisk art, hvor jeg sammen med min studiemakker "den sorte muskel" fra Vesterbro, skriver en synopsis om "identitetsskabelse igennem idræt", som vi derefter skal op og forsvare.

Og nu vi er ved studiet, så øver jeg mig for tiden på at svømme crawl... Langdistance crawl vel at mærke. Og lad mig starte med at sige, at selvom 1000 crawl meter ikke lyder af meget, (når man ikke selv har prøvet det), så er 1000 meter ikke noget at spøge med - det er en skræmmende distance, når man ligger i vandet og stirrer ned i bassinbunden, mens man forsøger at holde styr på åndedrættet!

Men det var alt for i aften... der er lige dumpet et frisk Cykelmagasinet ind ad døren og jeg trænger til at slappe af!

01 marts 2008

Sløj...

Øv bøv... lørdag formiddag havde jeg ellers planlagt og glædet mig til at køre 3-4 timer på landevejen, men desværre er jeg over natten blevet lidt skidt og har fået ondt i halsen!
Skal jeg forsøge at være lidt positiv omkring det at være lidt sløj, så er det i det mindste rigtigt kedeligt vejr udenfor og der er lovet storm senere på dagen - ahhh nu fik jeg det straks bedre:-)!

29 februar 2008

Easy days...

Aaahhh... af og til byder livet som studerende sig virkelig til og er "piece of cake" - torsdag var én af de dage!


Strandvejen langs den Norsjællandske kyst...

Med kun tre timers undervisning på skemaet, hvoraf halvdelen foregik plaskende rundt i et svømmebasin efterfulgt af en tur i saunaen, så stod resten af eftermiddag på et par timers cykling på landevejen i smukt solskin og "tålelig" temperatur:-)!

Indtil videre har denne uge også været en god trænningsuge, efter at have skruet lidt ned for blusset med en restitutionsuge i sidste uge. For den kommende weekend har jeg planlagt timer i sadlen både lørdag/søndag og en tur i biografen for at se There Will Be Blood.


Et kranksæt bliver en Roleur aldrig træt af at se på...

26 februar 2008

Stretch for succes...

For nylig hørte jeg en historie om en af MTB sportens ikoner og gentleman extraodinaires, Tinker Juarez, hvem de fleste ikke mindst husker for hans imponerende dreadlocks og tid på knaldstive Klein rammer i de tidlige 90'ere og senere på Team Cannondale.

Men historien handlede om at Tinker (som ikke er kendt for en særlig "scientific approach" til sin sport) aldrig nogensinde har benyttet sig af at hverken udstrækning eller nogen former for afspænding, og selv den dag idag ikke benytter sig af det - total old school "shut up and ride" style - YES SIR!

For den "moderne rytter" i en tid med fullsuspension cykler, carbon lir, elektroniske muskelstimulatorer og alverdens andre påhit, kan en sådanne tilgang til udøvelsen af sport, godt opfattes som lidt "gammeldaws" og manglende udnyttelse af den viden og resourcer der findes inden for det idrætsvidenskabelige område.


Klassiske strækøvelser efter en tur i sadlen...

Men hvorfor er udstrækning og afspændning så vigtig og hvorfor bør det være en naturlig del af både opvarming og afkøling ved træning? Det bør det primært af følgende årsager:

• Øger elasticiteten og forbedrer blodcirkulationen i muskulaturen og mindsker derved risikoen for skader samt accelererer restitutionen ved at kickstarte metabolismen.
• Efter træning er musklerne "forkortede", og udstrækning tjener b.la. til at bringe muskulaturen tilbage til dens oprindelige længde igen.
• Forbedring i performance kan også opnåes, da udstrækning forbedrer musklernes koordination.
• Øger udøverens kropsbevidsthed og derved bliver man bedre til aktivt at forebygge skader pga. øget "kropsfornemmelse".
• Undersøgelser har påvist at der ud over øget smidighed, også opnåes en øget effekt på styrke, styrke-udholdenhed og eksplosiv styrke ved brug af regelmæssige udstrækningsøvelser.
• Øger den overordnede følelse af "veltilpashed", efter mange timer i sadlen.
(kilde: Achim Schmidt)

Selv skal jeg være den første til at erkende, at da jeg startede med at cykle var udstrækning/afspændning nærmest et ikke eksisterende fænomen, og stærkt underprioriteret. Men en række skader og små-problemer har lært mig hvor vigtig udstrækning og afspændning egentlig er - så "Tinker my friend, se at få stretched de små brune latino ben"!

22 februar 2008

Profeter og profetier...

Da det endnu engang er blevet "totalt hipt" at tale om profeter... vil jeg gerne komme med en profeti for lørdagens vejr.
Min erfaring siger mig, at regnvejr og voldsom storm (som det på nuværende tidspunkt er) altid afløses af solskin og roligt vejr!

Derfor vil jeg lørdag morgen vågne op til tørre veje, solskin, syngende lærker og søde smilende brunetter der vinker langs strandvejen... for jeg VIL nemlig ud og cykle et par timer i morgen!

20 februar 2008

"Reliiiiiiiiief"...

Efter 4 ugers venten, var det i dag dagen hvor resultaterne fra Anatomi & Biomekanik eksamen i januar blev offentliggjort.
De sidste par dage på studiet har været præget af en nervøs og anspændt stemning... for var eksamen alligevel gået helt så godt som man troede? Jo tættere vi er kommet på resultat afsløringen, jo mere tvivl er der opstået i mit sind og blandt mine medstuderende... er man bestået eller ej?

Så det var med en noget spændt mine, jeg idag bladrede resultatlisten på August Krogh Institutet igennem... og heldigvis, nr. 42 var bestået med et 7 tal - hvilket vist nok svarer til et 8-9 tal efter den gamle skala! - WUHUUU!

Så nu er jeg "off the hook" indtil næste store eksamen i fysiologi... men den tid den sorg.

17 februar 2008

Søderåsen...



Det har været en fantastisk cykel-weekend. Lørdagen stod på ca. 4 timers landevej med Magnus Brinch og tilbehør, og idag søndag, var jeg som "guest-rider" en tur til Søderåsen i Sverige med en lille flok fra DMK Elite.
Terrænet i Søderåsen og omegn er helt sublimt mtb terræn, med masser af højdemeter og tekniske spor at muntre sig på... jeg kan ikke vente med at komme tilbage hertil igen!

Desværre bliver det ikke til den helt store beretning om turen herfra, da en bunke lektier ligger og stirrer ondt på mig - men hold øje med DMK Elite's blog, der postes nok en reportage snarest. Men som det kendte ordsprog beretter, så siger levende billeder også mere end tusinde ord:-)!

13 februar 2008

Velkommen til Spunken...

Selvom dagens nyhed intet har med cykling at gøre, så kan jeg nu endelig offentliggøre at jeg skal være far til august!

Lige nu er barnet blot 3 måneder gammelt og en bette 7 cm lang pjevs i min kærestes mave. Barnet ligner på nuværende tidspunkt også allermest en lille Spunk... som var slik fra min barndom - Mmmm Spunk!

Offentliggørelsen forklarer selvfølgelig også hvorfor det er min kærestes søster, Marianne, som er blevet min directeur sportif og skal hjælpe mig igennem Nordic24 til sommer.

Men velkommen lille Spunk... du ser din far og mor om 6 måneder!


Vores lille Spunk...

12 februar 2008

Min Compex pt. II...

Første gang jeg stiftede bekendtskab med en elektronisk muskelstimulator, var på en mountainbiketur til Tjekkiet et par år tilbage, hvor DMK's omvandrende sjofelhed Jens Abrahamsson, i et mix af smerte og velbehag lå og vred sig, imens drengene lumsk justerede op og ned på muskelstimulatorens impuls styrke - Haa haaaaaaaa!

Sidenhen købte jeg min egen muskelstimulator, som dog i lange tider er endt med at ligge ubrugt hen, og kun fundet frem når benene har været rigtig trætte og ømme (se tidligere indlæg).


DMK's Jens A. i færd med at muntre sig med Compexen

Men årsagen til dette indlæg er egentlig, at jeg for første gang rigtig har oplevet Compexens magiske restitutions evner... i en slags spektakulært Floyd Landis'sk bjergetape comeback. Efter en uge med masser af træning som afsluttedes med 3,5 timers mountainbike lørdag og knap 4 timer søndag, var mine ben søndag aften tunge som rådne bundgarnspæle i en vinterkold Køge bugt.

Så for første gang i lang tid fandt jeg Compexen frem, fik placeret elektroderne og så kunne jeg ellers blot lægge hovedet tilbage og nyde en omgang aktiv restitution. Efter halvanden time på massage/restitutions-programmet var fornemmelsen af træthed og ømhed i muskulaturen betydeligt aftaget. Men den største overraskelse indtraf mandag morgen, hvor muskelømheden og trætheden ofte er tiltaget i styrke og en rask cykeltur på vej til studiet afslører, at der ihvertfald ikke er spurtklare Petacchi ben den dag!
Men nej nej og atter nej... mine ben var overraskende friske og kun minimalt ømme - helt utroligt!

Hvor meget der så reelt er Compex'ens fortjeneste og hvor meget der kan tilskrives psyke, kost, søvn og tilfældigheder kan jeg ikke redegøre for, men blot nøjes med at konstatere at jeg aldrig tidligere er blevet så hurtigt frisk igen, som efter at have brugt elektronisk muskelstimulation. Ifølge Compex er forklaringen følgende:

"The increase of blood flow in any tissue and in any muscle in particular, allows the athlete to speedily restore the function and balance of the cells and the interstitial fluid.
In fact, with the increase in blood flow, toxin elimination is accelerated as well. Both the ionic balance and the reserves of glycogen are restored more rapidly. This process of restoration occurs easiest when there is an intake of nutrients such as water, mineral salts and carbohydrates".
Læs mere her...

De fleste muskelstimulatorer giver mulighed for at benytte en lang række forskellige programmer, fra styrketræning, massage, restitution til genoptræning. Styrketræning og programmer der sender en relativt større mængde strøm igennem muskulaturen, kan jeg dog bestemt ikke anbefale... man skal næsten være lidt af en sadomasochistisk østtysk atlet, for at kunne nyde sådanne aldeles ubehagelige programmer! Jeg tror det i FN regi ville kunne karakteriseres som "tortur"?

Men enden på historien er, at elektronisk muskelstimulation virkelig synes at have en overvældende positiv effekt på restitutionen... så hvis I nogensinde får lejlighed til at prøve det ved et stævne eller lignende, så gør det endelig!

Afslutningsvis er der blot lige at tilføje, at jeg ikke ejer en skjult aktiepost i elektronisk muskelstimulations-branchen... hvis der skulle være tvivl om mine motiver:-)!

11 februar 2008

Spinningens svar på Jane Fonda...

I dag dumpede der en fin lille kuvert ind ad brevsprækken, indeholdende et navneskilt, kursusinfo og et medlemskort til et fitnesscenter.

For en idrætsstuderende som mig, er det idelle studiejob et job hvor jeg både kan tjene en rigsdaler og samtidig eksercere mit himmelske korpus. Derfor har jeg tilmeldt mig et kursus som spinning-instruktør... YES SIR!
Jeg satser stærkt på at blive spinningens svar på Jane Fonda... "come on gaaaals"!

09 februar 2008

Status...

Det har desværre været en lidt sløv uge på bloggen, selvom jeg igen har overskud og tid til at holde liv i bloggen. Men årsagen til min manglende aktivitet skal såmænd findes i, at jeg ikke synes jeg har haft noget at sige... ja tro det eller ej!
Et kig rundt på en række andre danske cykel-blogs afslører da også, at en vis radiostilhed synes at have ramt blogland for tiden - så tilsyneladende er jeg ikke den enste der har tabt mælet?

Men den forgangne uge har budt på studiestart med nye fag og gensyn med resten af mine studie-buddies. Tilsyneladende virker den blok jeg lige er påbegyndt som en "easy" mellemperiode, inden vi til foråret skal have fysiologi... et fag hvor dumpeprocenten er skræmmende høj - men den tid den sorg!
Ellers har min uge stået på den sædvanlige styrke- og cykeltræning, dans, svømning og mit første bekendtskab med håndbold... hvilket har efterladt min højre skulder og skrå mavemuskulatur vanvittigt ømme og mørbankede som benløse fugle.

Ugens hit var dog en lørdag morgen med høj sol og forårs-agtige temperaturer og tre en halv time i skoven. Vejret i dag fik mig til at føle som jeg tror Frankenstein må have følt da han fik en omgang elektro-shock... ALIIIIIIIIIIIIVE... MUURRRRHHAAAAAAA!

04 februar 2008

Strictly Ballroom pt. II...

I dag have jeg min første lektion i dans... årrhhhhh gys... og lad mig bare slå fast med det samme, at det bestemt ikke var et kønt syn!
Ikke engang en mor ville kunne elske sin søn, hvis hun så hvad jeg i dag præsterede... en calypso-løs flaksen rundt, stivlemmet som en anden Kurt Thyboe på et dansegulv.

Jeg har kun én ting at sige om min fremtidige danse-udvikling: "Medics stand by, we got incoming casualties..."!

31 januar 2008

Den universelle frugt NO.1

En tanke der tit har slået mig er - hvor bizar denne tanke end kan synes - at jeg ikke kender et eneste menneske som ikke kan li' banan og ej heller i min tid, som ydmygt individ her på mælkevejens paradisiske klode, er stødt på nogen som ikke kunne li' banan!



Nu spørger I sikkert hvad er pointen egentlig er med dette tilsyneladende meningsløse indlæg? Det skal jeg sige jer... pointen er at bananen må være klodens mest universelle frugt. Uanset hvor forskellige verdens kulturer og madtraditioner er kloden over, så er bananen kendt, smagt og elsket af stort set det meste af klodens befolkning - fra buddhister til muslimer og fra verdens fattigste til de rigeste - utroligt!

Og ikke mange andre frugter smager så fantastisk som bananen og kræver samtidig så beskeden "effort" for at få den ud af sin naturlige indpakning. En ananas skal f.eks. skæres til, et æble vaskes, appelsinen skrælles, kirsebærenes kerner spyttes ud osv...
Og især bananens konsistens gør den til ideel atletføde, da den både er nem at medbringe, nem at indtage og relativt hurtig for kroppen at omsætte til brugbar energi. Bananen synes altså i min verden at være den universelle frugt NO.1!

Ironisk nok så har gulerødder et langt højere glykæmisk index end bananer (angiver hvor hurtigt en fødevares kulhydrater fordøjes og optages i blodet), de er dog ikke så praktiske at tygge sig igennem under en sportslig præstation... men det er en helt anden historie!

30 januar 2008

Onsdag morgen - part II...

Det blev til en god tur i skoven på en regnvåd onsdag morgen... dog er skovbunden for tiden bedst farbar for individer med klove!

Jeg følte også en vis mathed i benene idag pga. styrketræning og spinning i går aftes. Jeg oplever ofte at have "gelé-ben" eller manglende "power" dagen efter at have styrketrænet.
Gelé-bens fænomenet er dog ikke er så besynderligt endda, da hård styrketræning har en relativt stor nedbrydende effekt på muskulaturen og derfor også kræver en relativt længere restitutionstid end f.eks. et almindeligt cykeltræningspas.

Men god nat derude...


Michael præsterede en klassisk Auchenberg defekt...:-)!

Onsdag morgen

Det småregner, er vådt og tungsindigt gråt udenfor lige nu og en storm synes at være på vej mod Danmark... men jeg er på vej i skoven!

29 januar 2008

Nu også solo... dans!

Et kort kik på min næste semesterplan på idrætsstudiet afslører, at et af mine nye praktiske fag bliver dans... solo-dans for det ikke skal være løgn!
"Ohhh dear sweet mother of jesus"... jeg tror at de på studiet bevidst går efter at nedbryde det mandlige køn, ved at pille enhver stolthed og stivbenethed ud af os, som var vi et hold friske rekrutter på vej mod Afganistans ensomme bjergsletter?

Nå, men der vel ikke andet for end at jeg straks må finde nogle af min mors gamle Julio Iglesias plader frem og aflure et par "latino moves" af mesteren selv...

25 januar 2008

Romkuglen og kanonkuglen...

Torsdag var første dag på "den anden side" efter eksamenssumpens afsluttende massespurt - wuhuuuu!



En træningsmæssig erfaring jeg efterhånden også har gjort mig ved eksamenstid er, at selv den stærkeste vilje ikke altid er nok når det handler om at holde de gode kostvaner i perioder med eksamen og stress.
For mit vedkommende har det betydet, at jeg de sidste 14 dage har levet for usundt og ikke haft overskud til at lave ordentlig mad eller tænke nokl over hvad jeg har puttet i munden - hvilket faktisk gør mig irriteret og lidt skuffet over mig selv! Men... det må jeg arbejde med at få bedre styr på fremover.

I torsdags var jeg så i sadlen igen og endda med én af Robin Hoods flinke grønne svende, Martin Rommedahl. Vi kørte en god tur rundt på de "nord-for-københavn'ske" mudrede spor og holdt en god høj intensitet - lige hvad et henslængt legeme trænger til, når man som jeg var carbon-overloadet efter ugers alt for stort kalorieindtag!
Men hvor var det dog fedt at træne udendørs igen... selvom vejret for tiden mildest talt er depressions fremkaldende og kun bestyrker min mistanke om, at jeg burde være født som hoftevrikkende latino under sydligere himmelstrøg!

23 januar 2008

Udmattet...

Jeg er træt... for i dag var jeg til min sidste eksamen i "Anatomi & Biomekanik".
Efter 5 timer og 23 siders afleveret håndskreven besvarelse, er jeg totalt tømt for kræfter. Jeg har det som om jeg har løbet en marathon!

Nu har jeg fri de næste 10 dage og kan igen blogge og bike for fuld kraft:-)!

20 januar 2008

Le directeur sportif...

Jepper... Team Lefty skal ikke stå tilbage for hverken Team CSC, eller nogen af de andre store cykel hold derude i verden og netop derfor har jeg fået tilknyttet mit eget svar på Team Easy On's Henning Primdahl i form af le directeur sportif Marianne (min kærestes søster), som skal assistere mig med forplejning og pep-talk ved Nordic24.


Le directeur sportif Marianne til venstre...

Marianne udtaler: "Ja du kan satanedeme tro at jeg nok skal få ham Kano-kongen, eller hva' det' nu er han kalder sig for tiden, til lige at få spist sig til de sidste 5 kilo på sidebenern' inden sommer, det skal mutter nok sørge for med jyske tarteletter og butterdej - det er det eneste der dur når det går opad' i bjergern'! Alt det der med kost og træning, næh der er den sgu sprungen' helt af for ham... satanedeme! For det er da vigtigt at der er noget at tære på når det først går løs... men så er han satanedeme og' klar til Nordic24.

Og taktikken den er klar... med træning 1 time om ugen, så kan du satanedeme nok tro at benern' nok skal være der og vi skal gi' dem baghjul - det er helt sikker. Ellers så ringer jeg til Bjarne, så må han sgu hjælpe os med alt sin hokus pokus filosofi og nåle og skidt han går og roder med... og jeg har sagt til Kano-kuglen at vi går i udbrud fra start, det er den eneste taktik der dur, der skal satanedeme ikke spares på krudtet"!

Marianne arbejder til daglig med handicappede og derfor mente jeg, at hun lige måtte være den rigtige til at hjælpe mig, da jeg også må siges at være lidt af et "tilfælde":-)!

18 januar 2008

Copycats...

Selvom teknologi- og produkt kopiering bestemt ikke er uvant i "the bike bizz", så er man af og til vidne til en så åbenlys kopiering, at man tager sig til hovedet og tænker "hva' tænker de dog på"?

Nu faldt jeg f.eks. lige over Meridas nye fully, hvilket stort set er 100% kopi af Scott's Spark ramme... og hvem husker ikke også hvordan copycat'en Merida også kopierede Specialized's Epic for nogle år tilbage da den var "the shit to ride".

Ja ja... hvis man ikke selv kan finde på så må man jo kopiere, hvilket Merida tilsyneladende er et glimrende eksempel på!


Kopien


Originalen

16 januar 2008

"Diamanter i benene"...

Alle der cykler, ja selv folk der ikke ynder at eksercere sit legeme på en velociped, kender det specielle cykelsports fænomen: "at have go'e ben", eller som en optimalt præpareret Brian Holm i sine velmagtsdage formulerede det: "at have diamanter i benene"!
Og alle, der dyrker cykelsport, kender oplevelsen af at have dage, hvor man lige har en tand mere overskud og power end normalt... hvilken fantastisk følelse!



Jeg synes, at det kunne være ret interessant at finde ud af præcis hvad og hvilke faktorer samt deres "blandingsforhold", der gør at man har "go'e ben" og rigtig gode dage. Er det udelukkende fysisk eller psykisk betinget at være ovenpå, eller skal begge dele peake samtidig?
Hvis man har fysisk overskud, påvirker det ofte psyken i positiv retning og øger præstationsniveauet, på samme måde som et psykisk overtag kan optimere og forbedre en fysisk præstation.

Det er selvfølgelig ret interessant at finde ud af, hvorledes man kan optimere sit antal dage med rigtig "go'e ben"!

Hvad er jeres erfaringer med "go'e ben"?

14 januar 2008

Sumpen...

Jeg læser for tiden til eksamen... faktisk føler jeg at jeg har læst til eksamen uafbrudt i månedsvis, men det skyldes vist nok snarere at tanken om eksamen længe har rumsteret i min sarte rokoko sjæl!
Men hvor jeg dog glæder mig til det snart er overstået og jeg atter - uden en studerendes altid nagende samvittigheds kvaler - får tid til storslåede episke 5 timers søndagsture på mountainbiken i de nordsjællandske spidsborgerlige terræner...

13 januar 2008

Traadadadaaa...

Med tilmeldinger til Nordic24, Hustlernes 12 timers løb og et par andre løb i tankerne, slog det mig at det måtte være på tide at jeg stablede mit eget lille én-mandshold på benene:-)!

Mine damer og herrer jeg giver jer derfor... traadadadaaa (fanfare)...Teeeeaaaaam Lefty!



Og jeps, det giver bestemt begrebet holdånd en helt ny betydning! Navnet kan vel ej heller overaske nogen der følger blot en smule med på bloggen her? Jeg tror faktisk at jeg vil producere mig et par trøjer med Team Lefty logo på... ja det kunne faktisk være ret sjovt.

Og måske skulle man overveje at udbrede ideen med "Team Lefty" til at omfatte en slags uafhængigt hold for andre med hang til venstre-hængte forgafler, ja måske?

09 januar 2008

Stilstand...

Hvis I ikke allerede skulle have opdaget det, så er der for tiden er lidt stilstand her på bloggen. Årsagen skal findes i at mine semester-eksaminer nærmer sig med hastige skridt, og jeg stresser lidt for at nå det hele:-)!

Men jeg bringer lige her en kort update:

1. Jeg har fået et par nye cykelsko (Diadora Pro Racer)... de er super lækre og var egentlig en julegave til mig selv, men ankom først her i det nye år. Har iøvrigt købt dem på Ebay til en rigtig god pris, så hvis du selv skal bruge nye cykelsko så kig forbi The Bay:-)!

2. Jeg går også og overvejer at melde mig ind i en landevejs-cykelklub, da jeg godt kunne tænke mig også at køre noget mere landevej samt at have nogen at træne med... problemet er så bare hvilken klub jeg skal melde mig ind i?

3. Jeg spinner og spinner på livet løs... og venter blot på kulden aftager og foråret atter kigger frem! Ahhhh... var man blot på Tenerife igen!


Steen Go'e Ben på Tenerife 2006 - det var tider...

04 januar 2008

De knæhøje sokkers æra...

Jeg har aldrig været den store fan af Lance Armstrong... tværtimod! Lige så imponerende han dog var med sin styrke og sine syv Tour de France sejre, lige så kedelig og poleret var han også!

Én ting jeg bestemt ikke savner ved Armstrong æraen, var hans bidrag til cykelmoden. Det gysede i mig hver gang jeg så ham knuse feltet i bjergene, ved enkeltstart eller ved holdtidskørsel og hver eneste ene gang i sine fordømte knæhøje hvide tennis-agtige sokker... uhhhhh!

Men heldigvis er de knæhøje sokkers æra forbi med Armstrongs exit... wuhuu!

03 januar 2008

Nordic24...

Idag kl. 12 åbnede tilmeldingen til Nordic24 2008 - sommerens store MTB udfordring! Jeg har tilmeldt mig i soloklassen og jeg glæder mig allerede...


Foto: Rivold.dk

02 januar 2008

Nytårsforsættenes forbandelse...

Hvor mærkelig en skik det end er, at dansken hvert eneste år narrer sig selv til at påbegynde et "nyt og sundere liv "... så er det altså også lidt sjovt år efter år, at være vidne til den obligatoriske 3. januar invasion af fitness-parate danskere i landets fitness centre.



Men spørgsmålet er dog hvor mange af de "ny-omvendte" der egentlig gør det af lyst? Jeg har en ganske stærk fornemmelse af at de allerfleste har en meget "pragmatisk tilgang" til julemånedens kalorie-gæld, og at det istedet er den tyngende samvittighed efter en måned med et kolosalt indtag af kalorieholdige substanser og spirituosa i heftige mængder, der har fået dem i træningstøjet og op på løbebåndet.

Meeeen, lige så sikkert som dansken hver år lover sig selv bod og bedring, lige så sikkert er det at juletidens samvittighedsnag går i sig selv igen i løbet af 1-2 måneder... det må være nytårsforsættenes forbandelse og årsagen til at jeg aldrig har et nytårsforsæt:-)!

01 januar 2008

En god start...

På dagen hvor byen ligner noget der minder om et Irakisk marked efter et bombeattentat og halvdelen af Danmarks befolkning ligger på sofaen med "kraniebrud" og kurerer det med Treo, pizza og Cola, var jeg frisk og klar med nyvasket cykel, "palermo-overtræk" og utallige lag vintertøj på vej i skoven med en håndfuld friske DMK'ere.
Det blev således til tre en halv time i sadlen og en let skoledrengs-rødmen i kinderne ved hjemkomst... en god start på et nyt træningsår:-)!

31 december 2007

Goodbye '07 - Hello '08...

Så er år 2007 ved at være forbi og et nyt år på vej...

I bedste Dronning Margrethe stil kan jeg konstatere, at det det har faktisk har været et rigtig godt 2007 for mig. Nyt studie, nye venner, rejser til Berlin, New York og Bornholm, masser af gode cykeloplevelser, hardtail'ens genkomst i mit cykel-repetoire, gode koncert- og filmoplevelser, Steen Go'e Ben's karateristik af mig som "Palermo-dreng" (hvide skoovertræk), at min 96-årige mormor stadig er her til at fortælle mig at jeg skal spise noget "husmandskost" og ikke den fandens "moderne pasta mad"!

Det blev også året hvor jeg startede på et liv som blogger, hvilket har været en fantastisk sjov og god oplevelse - tak til alle jer der læser med og kommenterer her på bloggen... vi skal nok få det sjovt sammen i 2008!
Og 2007 blev året hvor jeg gjorde mit første forsøg med et 24 timers cykel løb... det gik dog det bestemt ikke som planlagt, men jeg blev nogle erfaringer rigere og planlægger at råde bod på årets misære i 2008, ved at forberede og træne endnu mere målrettet... så må jeg blot sætte min lid til at vejr guderne og jeg kan blive enige om vejrudsigten når den tid kommer!

Ting jeg gerne vil gøre i 2008:
- Melde mig ind i en landevejsklub og køre landevejsløb...
- Ikke købe flere cykler...
- På cykelferie til udlandet...
- Deltage i Nordic24 og andre cykelløb...
- Besøge svigermors sovsegryder i Jylland...

Men mon ikke at 2008 bliver lige så rig på begivenheder som dette år... det er jeg ganske sikker på:-)! Godt nytår til jer alle...


Kanonkuglen med frue i Berlin, sommeren 2007