Heino Fall Race 2008...
Søndag d. 30 november var Fall Race day, et klassisk mtb løb i Tisvildes sandede jordbund. For mit vedkommende lød distancen på 42 km.
Efter at være ankommet til stævnepladsen sammen med min Team Ride4Fun buddy Martin R., stod den på en lille omgang opvarmning hvor jeg tror at vi begge blev lidt overraskede over at der faktisk var en smule flere singletracks end forventet - rygterne havde sagt "100% grusti"!
Mange ryttere var til start på dagens Heino Fall Race...
Allerede efter kort tids opvarmning kunne jeg godt mærke at der ikke var diamanter i benene på dagen - det er ikke en undskyldning, men blot en nøgtern konstatering:-)! Faktisk kan jeg aldrig 100% forudsige hvornår der er gode ben i huset. Nogle gange hvor alt er timet og tilrettelagt 100% og hvor kost og træning har være optimal, er der intet der virker og andre gange hvor den har stået på junkfood og ingen træning, kan benene være 100% klar.
Men allerede kort efter start på en grus sti som gik jævnt opad de første 6-700 meter, kunne jeg mærke at jeg nok bare skulle finde min egen rytme og ikke forsøge at forcere efter andre ryttere, og min Ride4Fun kompis Martin R. kom rigtig godt fra start, og ham så jeg først igen da en defekt havde sat en stopper for hans ellers gode løb - rigtig surt.
Men plan blev derfor ret hurtigt blot at få kørt løbet til ende og så ellers køre med hvad jeg havde på dagen. Jeg havde meget svært ved at få presset min puls op i mit sædvanlige arbejdsniveau, og efterfølgende kunne jeg ved en gennemgang af mine pulsdata konstatere, at jeg gennemførte Heino Fall Race med en gennemsnitspuls på 151 slag/min - hvilket er betydeligt under min normale arbejdstærskel. Men da jeg for tiden ikke timer løb i forhold til træning, skal årsagen selvfølgelig findes deri (ikke mere træningssnak nu). 
De sidste 10 kilometer skulle bare overståes...
Allerede kort efter start var der masse kaos og trafikprop da vi ramte de første singletracks, men det var for en gang skyld ikke noget der var irriterende, da jeg havde erkendt den manglende dagsform. Den første halve time derefter var ulidelig, da jeg ikke følte mig særligt godt tilpas, men langsomt fandt jeg ind i min egen rytme og kom på mellemhånd fri af andre ryttere.
Jeg fik efter ca. 45 min. kontakt med en anden rytter og vi blev enige om at forsøge at samarbejde om at holde tempoet oppe og gruppen bag os stangen - det virkede. Han var rigtig stærk på de lige stræk, hvor jeg skulle træde godt til for at hænge på, men på de sidste 25 min. af anden omgang kunne jeg fornemme at han var træt, da han hurtigt kom til at hænge på de små stigninger.
De sidste par kilometer kørte jeg derfor alene og da jeg endelig kom i mål var det det faktisk en tilfredsstillende oplevelse for jeg havde kæmpet hårdt for hver et pedaltråd mentalt som fysisk. Slutplaceringen endte på en 27. plads, hvilket jeg faktisk er fint tilfreds med.
Nu venter denne uges træning efter en mandag uden andet end studie på planen.
Foto: Ingolf Fjeld
6 kommentarer:
Det var rigtig godt kørt Lars, ærgeligt at jeg ikke kunne gennemfør , det kunne have værets jovt hvis vi havde lavet en team effort, og samarbejdet gennem løbet..
Er du med søndag?
M
Hej Lars,
Super fall race i Tisvilde. Jeg har bemærket, at du altid stiller op til race på din Taurine - er den ikke race worthy Rush'en? Har selv en Taurine, men overvejer en Rush eller evt. scalpel, da jeg bliver ret smadret i lænden allerede efter 1-2 timers race i sadlen.
Bliver den for tung eller for lidt race-orienteret Rushen?
Keep on posting!
Lars
Hej Martin: Ja efter omstændighederne var det OK - ærgerligt med din defekt, du var ellers så tændt og godt kørende. Men sådan går det altid på de tidspunkter hvor alt er optimalt, så er det de ydre omstændigheder der sætter en kæp i hjulet.
Og jepper... selvfølgelig er jeg klar søndag - i box 2, Hmmmff:-)!
Lars: Ja, dejligt løb - selvom der var vådt:-)! Og sjovt du nævner det med min Rush, for jeg har faktisk længe gerne ville køre løb på den. Grunden til at jeg ofte vælger Rush'en er at den bare eller lettere og man kommer virkelig frem i verden når man træder på en hardtail. Dog vil jeg sige at Rush'en nok ville have været et dårligt valg til en rute som i Tisvilde, da den er relativt flad og meget lidt teknisk.
Ang. lænden så hjælper det helt bestemt med en fully, men meget af ømheden i lænden kan også afhjælpes ved at træne lænden, som virkelig belastes når man kører på fuld skrald.
Rush'en er ikke den ultimative race bike til korte distancer, til marathons og 12/24 timers løb ville den dog være et godt valg. En scalpel ville derimod være et rigtig godt valg, som en race fully... must... have... Scalpel...
Lars, jeg mener altså at du er havnet i box 1 igen. Din boxprocent var så god at du får lov at komme op til de store drenge igen.. :-)
Tjek det lige..
Wuhuuuuuu... box 1 - de hellige haller:-)!
Det lyder som om Scalpel'en ku' være det skarpe valg - den har vel også næsten samme vandring som Rushen - selvom det selvfølgelig er mere softtail' agtigt.
Mht. træning af lænden har jeg også fundet ud af, at det er nødvendigt - sammen med mavemusklerne. Det hjælper men synes ikke altid det er helt nok.
Tak for din analyse :-)
Send en kommentar