blog top

14 juli 2008

Lukkede ringe pt. II: God daaaaammm it...

Så kom dagen endelig hvor jeg efter adskillige limninger, strækning af dæk, forlimning af fælg og mange døgns spændt venten skulle montere dækket på fælgen. Og hvilket mareridt det var... jeg gentager et sandt M-A-R-E-R-I-D-T!


Dækket forlimes - i stuen til Tour de France naturligvis...

Efter at have fulgt instruktionerne til punkt og prikke, udviklede selve monteringen af dækket sig i en helt anden retning end jeg havde forestillet mig. Jeg havde hørt skrækhistorier om at ende med at være indsmurt i lim, men i mit tilfælde var det næsten en umulighed blot at få dækket på fælgen og endnu værre derefter at rette dækket til på fælgen.
Har dog hørt rygter om, at det Continental dæk jeg havde valgt skulle være meget svært at få på, hvilket jeg til fulde kan bekræfte. Det var næsten som at se sin kæreste prøve at presse sig ned i sine jeans fra gymnasietiden... nu tre numre for små!

Med den tid det tog mig blot at få dækket smuttet på fælgen, havde den fordømte lim taget så godt fast at jeg stort set ikke kunne justere dækkets position, med det resultat at det nu slår en lille smule - god damm it! Nu er jeg nok nødsaget til at afmontere dækket og prøve at montere det igen... uhhhhh en hovedpine synes allerede at være på vej:-)!

Men det er nok blot en klassisk begynder fejl og der er sikkert mange staldtips at lære endnu, men mit første indtryk af tubulars er at det bestemt ikke den lette løsning, medmindre man hedder Cancellara eller er en anden roleur fra sydkystens paradisiske bjergtinder.

10 kommentarer:

KMANN siger: sagde ...

Du ved jo øvelse gør mester, så det skal nok gå. Du finder ud af det ;-)

Og husk, det er jo processen der er sjov, når først det sidder der og du har luret teknikken, så starter jagten på en ny udfordring – ikk'?

Kmann

Kanonkuglen sagde ...

Hej Henrik... ja du har ret, men god damm it hvor var det besværligt:-)!

Anonym sagde ...

Hola...

Har tiden idag hvis det er!!!

Claus

Kanonkuglen sagde ...

Hej Claus... jeg er Game:-)! Har sendt dig en SMS...

Anja og Morten sagde ...

... "bukser fra gymnasietiden..." hehe det er genialt. Tror ikke jeg kunne slippe afsted med den slags, men f*** det er godt skrevet :-)

Jeg har en QR, nogle ventiler og en t-shirt paa vej til dig.

Anonym sagde ...

Hej Lars
Jeg har desværre ikke erfaring med disse sprøjtede skum. Dengang vi brugte tubulars var det kun til konkurrencer og hvis vi punkterede så reparerede vi dem. Dog blev aldrig brugt en punkterede og reparerede tubular igen til konkurrence. Men jeg læser fra andre at det er ikke så godt.

Mht. reparation af tubulars, hermed en forum med billeder. Den er fra Spanien. Sorry, men jeg har oversat teksten af billeder. Der er 3 sider (Página 1 de 7….). Det er faktisk sjov at reparere tubulars, men lim. Det er hård
Hilsen
Javier

http://www.foromtb.com/showthread.php?t=108628

Side 1
Billede 1.Find punktering. Vigtig, hvis vi ikke finder den rigtige sted, bliver vi nødt til at åbne igen.

Billede 2. Fjern den indvendig tape. Han gør med hånden for at ikke ødelægge tubularen. Men det gør ondt i fingrene.

Billede 3. og 4. Tape bliver fjernet

Billede 5 , 6 og 7 Man skærer tråd og den indvendig stof.

Billede 8,9,10 Da kontakt fladen med asfalten er perforeret, putter han et stykke gammel dæk i mellem (limmet). Man kan trække noget slangen for at få mere plads. Slangen repareres som sædvenlig.

Side 2
Billeder 1-9 Når vi skal syge tubularen, bruger vi de gamle huler fra den oprindelig sygning. Pas på med slangen og put den godt ind, så vi ikke syge den .

Side 3.
Vises hvordan man samle en tubular til træning.

Kanonkuglen sagde ...

Hej Morten: Ha haaaaa... ja man må vare sig med hvad man skriver, især når det handler om kvindelige buksestørrelser. I mit tilfælde er min kæreste dog efterhånden så "gravid-stor" at jeg ikke kommer i problemer, da jeg som en anden Sokrates kun kan tale den skinbarlige sandhed, hvilket hun heller ikke kan fornægte.

Og mange tak... jeg vil glæde mig til pakken arriverer på mit dørtrin:-)!

Kanonkuglen sagde ...

Hej Javiér: Tusind tak... fornemt med al den fantastiske hjælp jeg modtager fra jer alle - og din fine oversættelse er prikken over I'et - tak!

Anonym sagde ...

Du skriver sgu godt Lars :-) Dejligt medlevende!

Bemærkede lige dit sofabord igen, som jeg også så dengang jeg først stiftede bekendtskab med dig (altså da jeg købte racerstyr af dig). Ser super fedt ud. Du har selv lavet det, ik?

/Alan

Kanonkuglen sagde ...

Hej Alan... tak for komplimenten og fordi du læser med her på bloggen.
Og jo, jeg har selv lavet bordet, nemt og billigt og så ser det rigtig Kjøvenhavner smart ud...

KH
Lars