Øv bøv...
Idag skulle om muligt, have været end endnu bedre cykeldag end i går! Fire timers høj puls og skovbund stod på dagens cykel-menu! Men desværre kom jeg aldrig så langt! 
Efter ca. en time blev jeg ramt af defekt. Den ene bremseklods på bagbremsen knak af, og uden bagbremse blev det lige en tand for spændende at køre stærkt! Jeg trillede derfor gennem dyrehaven hjem. Og jeg må desværre også æde mine egne kække ord, om at man ikke har brug for bremser - se indlægget her!. Dagens vejr var som igår også helt fantastisk, og jeg fulgtes med min "Cannondale Rush Buddy" Olle mod Lyngby til morgen. Dagens fremmøde til DMKs klassiske søndagstur var helt overvældende - solen er som en magnet på cykelfolket! Så der blev hilst og snakket med en masse gode klubkammerater, og også Hustlernes egen Donni Brasco a.k.a. Jacob "J-Lo" Lohmann ærede os også med sit selskab! Da jeg atter arriverede hjemme, havde min kære lille Henriette-kone gjort rent - hvilket hun ellers ikke gør så tit! Så drak vi smoothies på altanen og lige om lidt er der Paris-Roubaix på TV... jeg har det sgu alt for godt!















































