Weightweenies i selvsving!
Jeg tror at jeg med dette indlæg kan risikere at støde nogen - men "so be it"! Jeg kan bare ikke lade være med at synes at det kan virke komplet latterligt, når weightweenies går fuldstændig i selvsving! Som når nogen f.eks. vælger at bygge en komplet racercykel på kun 4540 gram som denne Storck. Især tyskerne synes hooked på denne vægt-fetisch... måske er det tyskernes ingeniør liderlighed der gør sig gældende her? Men ja, det er imponerende at man kan samle en hel cykel, der ikke vejer mere end 4540 gram, men det er samtidig totalt latterligt for den er komplet ubrugelig - og uden tvivl i helt ekstrem dyr! 
Så når meningmand, og ikke cykelproducenter går fuldstændig amok i vægtknepperi, er det mildest talt det rene galimatias! Jeg vil dog lige for en god ordens skyld nævne, at jeg selvfølgelig også selv går op i vægt-aspektet, men jeg mener dog samtidig at en cykel er en brugsgenstand og kriteriet må derfor også være, at en cykel skal kunne tåle at blive brugt til det formål den tjener. Men læs evt. mere om om vanvittigt vægtknepperi og hvordan man hurtigt kan lænse friværdien på Light-bikes.de. Men hvad synes du - lad mig høre din mening?
Billede: Light-bikes.de
















































