blog top

12 oktober 2008

Fra grøn til hvid...

Søndag morgen havde jeg glædet mig til hele ugen! Søndagens cykel-menu var nemlig planlagt til 3-4 timers mtb på ugens sidste solskinsdag - ifølge DR's charmerende meterolog Bettina Bjerring:-)!
Men da den ene time åd den anden lørdag aften, og jeg først kom i seng kl. 03.00 - hvilket jeg må indrømme er uhørt sent for en alkoholfri skoledreng som mig - måtte jeg en smule træt søndag morgen lægge en ny plan.


Kanonkuglen fotograferet i klassisk Henrik Bunde positur...

Min søndag formiddag blev derfor i stedet spenderet med et par timer på landevejen, og som krymmel på en lagkage indgik også en serie klassiske sprint intervaller på den lille bakke ved motorvejsbroen, der forbinder kemikalie øens proletariat med bourgeoisiet på den anden side.

Jeg kan også siden sidste indlæg berette, at jeg ved siden af mit studie har fået job hos FitnessDK som instruktør og allerede har kørt de første par spinning lektioner. Som detalje nørd har jeg også allerede brugt adskillige timer på blot at udvælge den rette "blend" af musik samt at planlægge mine lektioner - så det er ikke for lønnens skyld jeg gør det, men af lyst:-)!


København - nordens lille guldæble...

Og som rosinen i den famøse pølseende så har jeg forbrudt mig mod min hellige Cannondale treenighed, da jeg har skiftet min Liquigas grønne Cannondale Six13 ud (så den er til salg for en god pris), med en brugt rouleur-hvid Cervélo R3. Mere om det i den nærmeste fremtid...


Nu på Cervélo i rouleur-hvid...

09 oktober 2008

Messe tid...

Den seneste tid har budt på masser af nyheder fra alverdens cykel- og gear producenter - klassisk off season læsning.

Når man så sidder trygt og varmt hjemme i lænestolen med computeren i skødet og fristes af alle de nye lækkerier for det kommende år, så hænder det i ny og næ, at man falder over produkter som ligefrem er komiske, totalt overflødige eller direkte grimme!
Så i stedet for at vise alle de ting jeg godt kan li' (hvilket jeg tidligere har gjort), synes jeg det kunne være sjovt at vende bøtten og i stedet se på de ting jeg undrer mig over overhovedet ender på markedet.

Som da jeg faldt over tyske Focus og deres bud på en fully for 2009 -GGGGGSUUUSSS... hvad er der gået igennem hovederne på de designere? Jeg tør godt spå at den ikke vinder nogle priser for æstetisk udførelse. Det eneste mikroskopiske puls er dog at man nemt kan justere dæmperen mens man kører!


Focus' designmareridt...

Og så skal Specialized altså til at oppe sig gevaldigt, når de nu skal til at være cykel sponsor hos Team SaxoBank og Bjarne Riis som godt ved hvad han vil have.

For med Specialized's bud på en enkeltstart cykel, demonstrer Specialized meget tydeligt at de ikke har en pind forståelse af aerodynamik, men snarere blot har designet en "smart udseende" enkeltstartscykel dog uden at skænke drag og frontalareal de store tanker!
Der vel også en god grund at deres sponserede protour teams alle har valgt at køre på omlakerede Walser rammer med Specialized logoer på. Så det bliver spændende at se om ikke de snart kommer med en "ordentlig" TT ramme.


Specialized TT bike

Det samme kan vel næsten siges om denne Fuji TT bike. Den bue på overrøret ser ud til at være en rigtig "vind sluger", og ikke særlig hensigtsmæssig når man skal køre TT. Men mon ikke de fleste firmaer af og til går på funktionelt kompromis, for rent visuelt at skabe sig et produkt der ikke ligner alle andres og som skiller sig ud?


Fuji TT...

Og endnu en Specialized har fanget min opmærksomhed, for denne ramme ligner noget der er inspireret af en 130 kilo kloakarbejder med hængebug og røven hængende ud over buksekanten! Hvad sker der?


Specialized a.k.a. The Hængebug Bike

Orbea har også valgt nogle meget alternative linier på deres Orca rammer. Umiddelbart ser rammens lidt mærkelige/klodsede linier ikke ud til at have en funktionel karakter, men snarere at være et kosmetisk lag. Men når Orbea så at gå planken ud med disse alternative liner, så kunne de i det mindste have lavet en saddelpind som matcher disse liner. For overgang fra stel til saddelpind er sjældent set mere klodset i min optik.


Orbea Orca

Og hvem andre end Colnago (yndlings cykelmageren for senior rytterne som svælger sig i friværdi og strandvejs ture) kan finde på at synes at det er fedt at have en cykel med Ferrari logoer på? Ferrari laver biler og ikke cykler... så er der virkelig nogen der falder for en cykel med Ferrari logoer på? Tilsyneladende...


ColFerrari

Billeder fra Jesper - kan ses her...

06 oktober 2008

3, 2, 1... vi kommer op!

I fordums tåger af gamle blogindlæg, skrev jeg i februar et beskedent indlæg om at jeg skulle deltage på et instruktør kursus, således at jeg ved siden af studiet kunne arbejde som Spinning Instruktør. Det endte dog med at med at jeg dengang udskød kurset, fordi der var en eksamen og en Mallorca tur der kom i vejen - C'est la vie!

Men nu har jeg så endelig fået færdiggjort kurset og er klar til at gøre min entre på de svedige instruktør podier i nærmeste fremtid. "Kom så trææææææd I kan sagtens - lømler..."!

03 oktober 2008

Gold Member...

Jeg har alt for længe overvejet at melde mig ind i en landevejsklub. Jeg har endda skrevet om det her på bloggen før uden at komme nærmere et medlemskab af den grund.
Men nu hvor sæsonen er gået på hæld, vinteren på vej og træningslysten til at køre i sub 10-15˚ daler, er det på tide at jeg får taget mig sammen og fundet en landevejsklub, så jeg en gang for alle kan få lært alle de garvede landevejstricks samt hvor og hvordan jeg skal stikke nålen i:-)!



Men det store spørgsmål er nu, hvilken klub jeg skal vælge! For hvilken klub vil mon bedst passe til en træningslysten storby rouleur med pomade hår og lyserød poloshirt?

26 september 2008

Kunstnerisk krise...

Jeg er i krise... i kunstnerisk krise vel at bemærke!

For jeg synes at jeg som en anden dårlig Bogø'sk keramiker er begyndt at gentage mig selv for ofte her på bloggen. Og min kreativitet synes som en trækfugl at have forladt mig, nu da efteråret og off-season har sat ind.

Så imens jeg forsøger at finde sporet igen, må i nøjes med en række stemnings billeder fra fredagens aftentur med solen sænkende sig over det lille æble i nord.









24 september 2008

Hvem er den "rigtige" Kanonkugle?

Der hersker for tiden stor forvirring i cykelverdenen, en dirrende chok tilstand synes at have indtaget branchen!



Så glem alt om Armstrong bizarre Astana comeback, Basso's snarlige genkomst til pelotonen eller Team Saxo Banks luder skift til cykelverdenen svar på Microsoft.
Næhhh... den sag der for tiden synes at tiltrække sig den allerstørste opmærksomhed, handler om hvem der i virkeligheden er den rigtige Kanonkugle?

For minsandten om ikke jeg har fået mig en navnebror i Mark Cavendish ifølge Ekstra Bladet!
Jeg vil dog gå så langt som til at indrømme at Cavendish i bogstavligste forstand er mere Kanonkugle end Kanonkuglen selv, når det kommer til at spytte nogle watt i pedalerne - men en promenade roleurs elegance og sans for palermo lir har den lille britiske sprinter fyr altså ikke!
Men hvad gør det når man kan vinde fire etaper i Tour de France?

21 september 2008

Det er ikke let at være Lirekarl...

I forsøget på at efterligne de rigtige Lirekarle, så også jeg kunne komme til at spille lidt kæk overfor mine cykelbuddies på sporet, resulterede i at jeg for nylig monterede 3 af Lirekarlens obligatoriske gear elementer:

1. Tune ultra lette dunkholdere
2. KMC guldkæde
3. Speedneedle saddel

Og nu er jeg så nået frem til en konklusion.

For det første: hvor lette og lækre Tune's dunkholdere end måtte være, så misser de desværre at opfylde deres tiltænkte formål - nemlig at holde fast på flaskerne! Flaskerne hopper og springer nemlig rundt i holderne og også gerne ud af dem. De er således komplet ubrugelige til andet end lir på landevejen. Så af med dem igen...



For det andet: egentlig har jeg kun gode erfaringer med KMC kæder, men jeg synes bestemt ikke at den 9-speed kæde (i guld vel at bemærke) som jeg har monteret på min mtb, har kørt super smooth (hvilket KMC's 10-speed kæde på min landevejs cykel gør).
Idag kammede det så helt over. Årsagen skulle simpelthen findes i at mange af kæde ledene virker en smule for "tight", og det fremmer ihvertfald ikke et glat gearskifte som det bør køre efter Kanonkuglens hoved. Så den må også af igen...



Og for det tredje: her kommer så dagens gode nyhed. Nemlig at den af Lirekarlens gadgets jeg var mest skeptisk overfor, faktisk har overasket mig meget positivt. For det har vist sig, at en Speedneedle saddel faktisk er et yderst komfortabelt bekendtskab trods den latterlige vægt på kun 97 gram. Så den får lov at blive...



En Lirekarl synes tilsyneladende at skulle gå så grueligt meget igennem - som en anden prins i eventyret om en smuk prinsesse og det halve kongerige - for at finde sig det rigtige udstyr! Booh hooh jeg troede ellers lige, at jeg var blevet forvandlet fra frø til prins...

18 september 2008

Så skal vi til det igen...

Min yderst temperatur sensitive krop har registreret efterårets ankomst og snart er endnu en forbandet vinter på vej - allerede spørger jeg mig selv?



Så vi skal til det igen... at træne i aften skumringen, i dårligt vejr, på oversaltede veje og i plørede skovbunde med lygter og store knopper.
Men der er ikke nogen vej udenom, når man nu ikke tilfældigvis bor på en anden koordinat end 56˚ nord/10˚ øst.

Men jeg er så småt gået i gang med at planlægge næste års sæson og forberede mig belært af dette års erfaringer. Sæsonen 2009 skulle gerne skulle indeholde lidt udenlandsture og løb. Jeg er også rimelig sikker på at jeg ikke prøver mig med endnu en 24 timers fadæse igen - foreløbigt! Men man har jo som bekendt et standpunkt til man tager et nyt?



I efterårets depressions fremkaldende timer, kan vi dog glæde os over lyset fra Cannondale 2009 news, b.la. en endnu lettere Lefty - det er vanvittigt! Se Cannondale 2009 her...

13 september 2008

Team Ride4Fun...

Min ven og fellow blogger, Martin R., luftede for et stykke tid siden idéen om at lave et motions team for butikken Ride4Fun i Søborg og i den forbindelse spurgte han også om jeg, havde lyst til at deltage i det projekt.

Fordi jeg synes at projektet både lød som en sjov og spændende mulighed og fordi kemien med folkene bag butikken og de andre deltagere var rigtig god, har jeg valgt at takke ja.


Team Ride4Fun trikot med design af Kanonkuglen...

Team Ride4Fun er altså et motionsteam med et bredt spektrum af ryttertyper på forskellige niveauer både mænd som kvinder.
Og fokus på holdet er, udover hver enkelt rytters egne ambitioner og mål, også at være en del af sociale og fællesskabet omkring teamet. Hver enkelt rytter har også stor frihed med hensyn til hvilke løb vi ønsker at deltage i.

Tilgengæld for at køre i Team Ride4Fun trikoten (som undertegnede har fået lov at designe, forståes), så støtter butikken os med alt fra udstyr og tøj til reparationer, løbstilmeldinger og træningsvejledning hos AimHigh, hvis det er noget man ønsker at benytte sig af. Det må det siges at være en rigtig fin aftale.

Der arbejdes for tiden på en blog for Team Ride4Fun, så more to come i den nærmeste fremtid...

10 september 2008

Rapport...

Som nogle måske har bemærket, så er indlægsfrekvensen her på bloggen dalet en smule siden jeg for 2 uger siden blev far og samtidig startede på studiet igen.
Og for tiden føles det også som lidt af en kamp at få hverdagen til at hænge sammen og nå det hele og blot holde et minimum af træning. Forhåbentlig bliver det bedre i den kommende tid når der indfinder sig en vis rutine?


Rapportskrivning...

En god ting ved at være tilbage på studiet igen er dog, at vi nu endelig nået til en rigtig lækkerbisken af et fag... nemlig arbejdsfysiologi.
Arbejdsfysiologi handler kort sagt handler om de fysiologiske forandringer der sker, når kroppen udsættes for fysisk aktivitet og indblik i hvilke faktorer der påvirker præstationsevnen - spændende spændende!
Og for tiden er vi også i gang med rapportskrivning i netop arbejdsfysiologi, hvilket b.la. involverer alt lige fra max test, måling af iltoptagelsen samt en masse beregninger.

Jeg vil dog ikke lægge skjul på at man skal stramme ballerne an, for der skal virkelig arbejdes for sagen hvis man skal nå det hele og forstå så meget af pensum som muligt. Men men... jeg forsøger at nå det hele...


Far og søn på tur...

04 september 2008

97 gram...

Fra det sikre og komfortable saddel valg - Fizik Aliante - er jeg sprunget ud som en slags weightweenie... ihvertfald for en stund!



For jeg er hoppet med på moden, med at køre på en super let spitze klasse carbon saddel. Nu bliver det så spændende at se om mine genitalier kan overleve på en 97 grams Speedneedle saddel? Ellers må den ryge igen...

30 august 2008

Swingerparty...

Hvis I ikke allerede skulle være klar over det, så foregår der i disse dage et stort swingerparty mellem cykel producenter og de store cykel hold.



Således skal Team CSC Saxobank fra 2009 ikke længere køre på rammer fra canadiske Cervélo, men i stedet på Specialized som tilsyneladende har haft de helt store dollar bundter fremme for at blive sponsor for store Fabian, lille Carlitos og resten af holdet.
Nu har jeg aldrig været den store Specialized fan, så i min optik er det et lidt "kedeligt" skift. Og vi kan vel uden tvivl forvente den Specialized´s amerikanske marketing-machine vil køre på højtryk meget snart - boooorrrrring!

Fra 2009 vil Silence-Lotto heller ikke længere være at finde på Ridley rammer, da Ridley har valgt at sponsorere det nye russiske hold Katusha. Team Columbia skifter fra 2009 fra Giant til Scott og Rabobank afslutter mange år samarbejde med Colnago ved at køre på Giant fra 2009. Rygterne lyder også at Team Milram fra 2009 vil være at finde på tyske Focus rammer.

Det bliver spændende at se om der kommer flere overraskelser inden året er omme.

29 august 2008

Jeg skifter og skifter...

Udover bleer synes jeg ikke at jeg bestiller andet end at skifte slid dele - især klinger som jeg tror at jeg skifter ca. 3-4 gange årligt!
Nu indrømmer jeg dog også gerne at være lidt af en perfektionist, som ikke er særlig tolerant overfor mislyde og dårlige gearskift - alt skal bare spille!


Stronglight klinger...

Og midt i alle mine mange skift af diverse slid dele, har jeg gjort mig lidt pudsige erfaringer. Således har jeg erfaret at feinschmecker klinger som TA Spécialités desværre slides alt for hurtigt og ikke skifter særlig godt mellem 32-44t, når man bruger top-pull skifter. TA klinger skifter mærkeligt nok bedre når der benyttes en downpull skifter - hmmm?

Ligeledes har jeg erfaret at ramperne på FSA's Pro klinger, fungerer bedre end på de fleste andre klinger og giver rigtig effektive og hurtige skift mellem 32-44t.

Min erfaring er også at Stronglight producerer de mest holdbare klinger. Om det skyldes at de efter CNC udfræsning behandler deres klinger med hvad de selv kalder en "Ceramic Teflon Coating", skal jeg lade være usagt.

Men lad mig høre lidt om jeres erfaringer med slid dele - hvad holder og hvad gør ikke...


KMC Golddigger - Yes we like...

26 august 2008

Så kom storken endelig forbi...

Efter nogle dages stilhed på bloggen, kan jeg nu annoncere at en arving til tronen er født - Kanonkuglen Junior er endelig landet med storken.

Til de læsere som jævnligt har fulgt med her på bloggen, kommer det vel næppe som nogen overraskelse at jeg før eller siden skulle være far, hvilket jeg blev lørdag eftermiddag. Det var en fantastisk oplevelse endelig at møde den lille mand og at deltage i selve fødslen, hvilket var en meget intens oplevelse for os begge.



Og den gamle søulk her må også indrømme, at selvom jeg troede jeg ville være helt fattet når min lille dreng endelig kom frit frem fra mors sikre hule, så blev den gamle søulk helt blød om det kolde stenhjerte og græd glædestårer som en velhængt gris over en sagte ild.
Efter på første parkét at have været vidne til hvad en kvinde må gennemgå for at føde et barn, må jeg også med stor respekt bøje mig i støvet over sådan en præstation - det er helt vildt og kræver den allerstørste respekt.

Men bare rolig... nu er det ikke fordi min blog fremover skal handle om babyer, jeg synes blot lige at jeg ville introducere efterfølgeren til domænet her og en måske kommende cykel connaisseur.

Kanonkuglen og Junior siger pænt goddag...

21 august 2008

Nye boller på suppen...

Jeg er færdig med 24 timers løb for denne gang! Eller det vil sige at min kæreste synes, at jeg bør prøve noget andet efter to fejlslagne forsøg ved Nordic24 i 2007 og 2008 - og jeg tror hun har så ganske ret.


Transalp 2008

Derfor er planen at søge mod sydligere himmelstrøg hvor der er en større sandsynlighed for sol og højere temperaturer end her i riget, for det har tilsyneladende været den afgørende faktor som tidligere har sat mig ud af spillet.
Ligeledes er jeg ret tændt på at prøve at deltage i et etapeløb, hvor udfordringen ligger i at holde momentum over flere dage i stedet for det jeg tidligere har forberedt mig på, nemlig én lang session som f.eks. 24 timers løb.

Så... de planer jeg nu går og roder med er at deltage i Transalp 2009 med min makker, Claus. Men... det er meget der skal tages stilling til inden vi endeligt beslutter os, hvilket jeg bringer mere om på et senere tidpunkt.


Transalp 2008

16 august 2008

De glemte dyder...

Siden jeg sidste sommer nærmest ved et "uheld" kom til at købe en brugt Cannondale hardtail ramme på Ebay, har jeg ikke spenderet meget tid på min fullsuspension cykel - en Cannondale Rush.

Dette skyldes såmænd to ting. For det første fordi at jeg i en periode havde rippet min fully for dele, så den har for længe stået efterladt alene i hjørnet som den tykke pige ved et afdansningsbal (findes det overhovedet i DK?). Og for det andet, fordi jeg var blevet hardtail-junkie og hooked på det kontante og no-nonsense agtige kick en hardtail ramme giver.


Genforening af mand og maskine...

Men inspireret af en anden bloggers igangværende fully-projekt, Morten Tusindsmil, genopdagede jeg i dag mine tidligere fully-dyder.
For jeg vil gerne indrømme, at jeg egentlig helt havde glemt hvor fantastisk det er at køre på en fullsuspension cykel - hvis den vel at mærke er tilpas let.

Komforten er forbløffende og ikke mindst fornemmelsen af øget traction. Man kan simpelthen træde sig over langt mere end hardtailen vil tillade, og især ved lange distancer som 24 timers løb eller tekniske ruter kommer en fullsuspension virkelig til sin ret.

Så velkommen tilbage gamle dreng og sorry at jeg har forsømt dig så længe...

15 august 2008

Dustcup afd. 6 og lidt løse ender...

Som et andet dopingspøgelse kan blot et par dages stilhed her på min beskedne lille blog hurtigt lede til diverse spekulationer i det ganske blogland om hvad ham, Kanonkuglen, mon nu render og foretager sig, siden han ikke udspyr sin vante galde med sædvanlig frekvens. Dette bemærkede jeg ved et indlæg på mtb.dk tidligere i dag.
Det synes jeg faktisk er lidt af en ære, på den måde at være genstand for den slags spekulationer og opmærksomhed i blogland - en slags bloggernes Ricardo Ricco!

Men for at vende tilbage til hvad indlægget her egentlig skulle handle om, så bliver det medley af et par af den seneste uges begivenheder.

Fødselsdag i det lille hjem
I tirsdags var dagen hvor jeg fyldte 30 år - en "rund" fødselsdag! Nu er jeg efterhånden blevet så gammel at fødselsdage ikke længere er noget, jeg synes er sjovt at fejre, snarere tværtimod. Men "c'est la vie"... så det må jeg bare vænne mig til.
Jeg havde også håbet lidt på at min kæreste ville gå i fødsel netop på faderens egen fødselsdag, så kunne junior og senior fremover fejre fødselsdag sammen i bedste direktions stil - men men, måske foretrækker den lille mand i virkeligheden at få sin helt egen dag, og ikke stå i skyggen af sin far?

Dustcup afd. 6
Onsdag var det atter tid til Dustcup igen efter en lang sommerpause. Faktisk havde jeg glædet mig rigtig meget til at køre igen og var egentlig rigtig tændt på race. Med en højgravid kæreste var jeg dog lidt ukoncentreret og havde hele tiden tankerne omkring hende. Men min mobiltelefonen var i trygge hænder hos en tilskuer (tak Hanne), som stod klar til at stoppe mig, hvis der var nyt fra husets frue og imperiets lille arving.


Foto: Noppenau.biz

Men jeg må simpelthen erkende, at jeg er blevet lidt for fin på den, har fået lidt for fine manerer. For efter min deltagelse i Nordic24 i 2007 har jeg simpelthen fået nok af mudder og vand, så der skal meget lidt til at få mig til at miste gejsten i den slags føre.
Allerede på min opvarmningsrunde dalede min gejst gevaldigt, fordi ruten indeholdt nogle dybe pløre-sektioner og generelt var glat og våd. Ruten passede dog heller ikke så godt til mit temperament, den var simpelthen for flad og tonser-agtig til at passe mig. Så efter knap to runder trak jeg mig ud... ikke mere pløre til mr. "fin på den". Slutplaceringen blev således en fornem 330. plads:-)!

I den kommende weekend er der 12 timers løb i Jylland, og da jeg kender en flok der skal deltage, giber det selvfølgelig også lidt i benene for selv at deltage. Men med en STADIG højgravid kæreste, der kan nedkomme når som helst, er det selvfølgelig en umulighed, så jeg hepper hjemmefra min tørre og behagelige stue og kan følge stillingen løbende via nettet.

Tubulars og punkteringer
Efter en god måned som novice med tubular dæk på landevejscyklen, må jeg erkende, at jeg er blevet stor tilhænger. For tubular dæk ruller simpelthen fantastisk, når man har banket med 9-10 bar i dækket. Også vejgrebet forekommer at være langt bedre i sving, da dækket er mere rundt end et clincher dæk. Der er sikkert mange andre videnskabelige ting at sige om tubulars (søg evt. selv lidt rundt på nettet), men dette er den umiddelbare mærkbare forskel, jeg synes at kunne spore.


Flad tubular på Nordsjællands veje...

Men... (mit evige men) - der er også ulemper ved at køre med tubulars. Som netop i dag på en solbeskinnet fredag morgen, da jeg et ensomt sted i de Nordsjællandske landskab midt under en bakkespurt hører et højt "pssssssssssttt". For hvad gør man så, når man punkterer med et tubular dæk?

Ved de fleste punkteringer med tubular dæk kan man blot bruge en luftpatron, som samtidig fylder latex ind i dækket, Vitoria pitstop, og lapper dækket indefra. I mit tilfælde var hullet på siden af dækket, og det var ca. 4-5 mm langt, så der var intet at gøre og uden en Protour service vogn i miles omkreds, måtte jeg stige slukøret på en taxa hjem.

Så lige så lækkert det er at køre på tubular dæk, lige så besværligt kan det være og ikke mindst er dækkene hammerdyre. Men for en rouleur i hvide sko med feinschmecker manerer og guldbelagte vandhaner på matriklen, spiller prisen vel ingen rolle? Og dog...

Radiotavshed...

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage, har haft lidt travlt, men der er intet vidunderbarn ankommet fra husets frue endnu, til dem som måske troede det var årsagen.

Men jeg bringer en rigtigt update på Dustcuppen, "Magic 70" projektet samt lidt lir fra gaden lidt senere i dag. Inden da skal jeg lige et par timer på landevejen, mens solen skinner og der endnu er tørt - for nu!

10 august 2008

Teamchefen i byen...

På femtedagen med besøg fra familien i jylland var det planlagt at min "teamchef" Marianne (se tidligere indlæg)- Jyllands kvindelige svar på Henning Primdal - fra mit kiksede Nordic24 projekt i juni måned selv skulle smage på mountainbike sportens søde frugter.
Marianne har længe gerne ville prøve at komme med på mtb i skoven for at se, om det skulle være noget for én som hende.



Men men... der er tilsyneladende ofte et "men" i mine indlæg, så spillede vejret os et puds - regn, regn og atter regn!
Så selvom min kærestes fine, røde fullsuspension cykel var klargjort og instrukser til Marianne om gearskift, klikpedaler og energidrik var forstået, så kom vi desværre ikke afsted - buh huh!

Marianne synes altså, at være den kvindelig pendant til mig. En sand rouleuress tåler nemlig ikke for meget regn, mudder, ej heller lave temperaturer. I stedet blev det til en dag med en jydsk piges yndlingsbeskæftigelse - hjemmebag og hygge i det lille hjem - "the crib"!

07 august 2008

Blog relationer...

Selvom jeg anerkender at moderne kommunikationsmidler har gjort verden mindre, så synes min verden dog konstant at udvide sig i selv samme navn!

For via min egen blog og andres bloggeres blogs, har jeg igennem min tid som blogger mødt mange nye mennesker og stiftet mange nye gode, sjove og spændende bekendtskaber i og omkring cykelmiljøet, både virtuelt som IRL - fantastisk! Faktisk er jeg egentlig ret overrasket over, hvor stor en grad af kontakt det at blogge har dannet baggrund for.


Mr. Hep75 vinker til alle jer der læser med på bloggen...

I dag var således heller ingen undtagelse da landevejs connaisseuren bag bloggen Hep75, Henrik Bunde himself, havde inviteret en blog-kollega til lidt landevejs lækkerbidskner i det nordsjællandske terræn, der vanen tro bød på stigninger så bløde og delikate som kvindelige kurver, fransk landbrie og kølig mousserende hvidvin.

Henrik og jeg har tit kommenteret på hverandres blogs, men aldrig før mødt hinanden i den "virkelige" verden, så i dag var også et jomfru møde blandt to cykel bloggere og en uden tvivl en succes.
Som den gamle rotte i landevejs-gamet, kunne Henrik også med sikker hånd indføre en uerfaren novice som mig i hvilke ruter i området de danske proffer træner på samt strø lidt landevejs guldkorn fra gruppettoen og dele ud af sine fader erfaringer.


Landevej grovkornet som fransk postej...

Selvom jeg egentlig holder restitutions uge i denne uge, så var selskabet så yderst fornøjeligt at vi endte med at snige os ind på 120 km næsten helt ubemærket - selvom mine ben til aften sender besked om noget andet.

Men, men... som man siger, så "flyver tiden i godt selskab", eller er det omvendt at "selskabet flyver i god tid"?
Jeg siger tak for turen Henrik, bukker og nejer og trækker mig tilbage til herreværelset hvor tusmørket, aftendrinken og en god bog venter - godnat.

05 august 2008

Doggy tag...

Endelig har jeg fået taget mig sammen og få lavet mig mit eget doggy-tag - et vaskeægte Road ID armbånd.



I det lettere kedelige tilfælde at jeg en dag skulle komme slemt til skade på cyklen eller endnu værre, ende mine dage på fronten af en lettere beruset direktørs Mercedes med bagsædet fyldt af polske strippere i whiskybæltets kvarterer, ja så ved myndighederne hvad og hvem, de har med at gøre, samt hvem der skal kontaktes.

For selv om det hvide dress nok afslører, at der er tale om en sand rouleur, forståes, så vil mit Road ID hurtigt og nemt føre myndighederne fra whiskybæltet i nordsjælland til remoulade-bæltet på Amager.

Et Road ID kan købes hos www.roadid.com og koster ca. 100 kr.

The Magic 70: Status uge 2

Så er det nu, jeg må være ærlig og krybbe til korset om, hvorfor den anden uge i mit lille projekt "The Magic 70" ikke forløb helt som planlagt. Men der er kun én ansvarlig for resultatet, nemlig mig selv - ØV!

Lidt for mange aftaler udenfor hjemmet, en bageglad kæreste og en let fristelig sjæl har resulteret i status quo fra projektets første uge, nemlig 74 kilo.
Den igangværende uge har jeg planlagt som en restitutions uge, dvs. en uge med væsentligt nedsat træningsmængde, men bibeholdende intensiteten.

Så håber jeg på at kunne holde fingrene fra satans eget bagværk her i det lille hjem og kunne præstere et bedre resultat i næste uge.

So long soldiers...

03 august 2008

Skandale...

Næsten en uge er gået uden et eneste indlæg på bloggen - S K A N D A L E !
Selvom jeg har sommerferie, så har jeg faktisk de seneste par uger haft småtravlt med alskens mærkværdigheder, hvilket er årsagen til at jeg ikke har fået blogget i den seneste uge.


Af frygt for "out of competition" tests i Dusten trænes for tiden i sort...

Men lidt godt er der dog at skrive hjem om, for det fantastiske vejr den senere tid har betydet at en sart albino-latino-elsker som mig, har følt sig i sit rette element og været adskillige timer i sadlen både på landevejen og på mountainbiken.
Da min kæreste indenfor de næste uger skal nedkomme, så jeg nyder alle de ture jeg kan inden den lille mand arriverer og får saboteret sin fars træningsrytme med bøffer i buksen og natlige skipperviser fra krybben:-)!

Men idag, søndag, var min sidste dag i en 3 ugers træningscyklus (tak for turen Claus), hvor jeg siden den første uge har øget min ugentlige træningsmængde med ca. 3-4 timer og denne uge endte på hele 19 timer. Så kan jeg efterhånden godt mærke en vis træthed, og at jeg trænger til at holde en uge med nedsat træningsmængde samt fri fra telefoner, fjernsyn og storbyens evindelige stress og jag.


Claus demonstrerer sig som et sandt orgie af elegance...

28 juli 2008

The Magic 70: Status uge 1

Så er den første uge gået af mit projeket, The Magic 70, og ugen er forløbet godt. Jeg har været og er meget motiveret. Desuden har jeg haft den fornødne tid og ro omkring mig til at træne og spise korrekt.
De rigtige udfordringer ligger dog ofte, når man er uden for eget hjem eller på besøg hos andre, så der må man virkelig sørge for at holde sig på den kurs, man har sat sig og pænt sige "nej tak" til alle de lækre godter man tilbydes - "booh hooh"!



Sidste mandag sagde min vægt 75,5 kilo, og jeg kan afsløre, at vægten denne mandag morgen er nået ned på 74 kilo - så der er fremgang i projektet. Jeg skal dog nok lige præcisere, at fokuset i projektet faktisk ikke så meget er kun på at få vægten ned, men snarere at få fedtprocenten sænket (hvilken jeg venter lidt endnu med at afsløre), og den er da også mindsket siden første vejning.

Så mit mål er egentlig ikke så meget baseret på kun at tabe kilo, men i stedet at reducere fedtprocenten. Som regel hænger fedtprocent og vægt dog også sammen, medmindre jeg taber fedt og samtidig øger min muskelmasse, da vil vægten enten bibevares eller øges - hvilket jo siger sig selv:-)! Proteinindholdet i min kost under projektet har jeg derfor valgt at øge for at minimere tabet af muskelvæv under diæten til omkring 150-180 g dagligt.

En udfordring ved at være på diæt og samtidig træne er, at selvom man skal være i et dagligt kalorieunderskud (5-600 kcal), skal man dog alligevel også sørge for at indtage tilstrækkeligt med kalorier til at man stadig kan gennemføre sin træning.
Det kræver, at man får justeret kaloriebalancen løbende, så den passer til ens behov og mængde af fysisk aktivitet - hvilket kan være lidt tricky. Men hurtigt får man en ret god fornemmelse for det og kan gennemføre sin træning uden problemer og samtidig bibeholde et kalorieunderskud.

Da jeg heller ikke får fyldt mine depoter helt op efter træning pga. det daglige kalorie-underskud, så er resultatet også jeg også, at jeg hurtigere får tømt mine energidepoter og oplever fornemmelsen af at være ved at gå kold allerede relativt tidligt. Derfor benytter jeg nu i højere grad end normalt ved træning en smule energidrik samt jeg supplerer med lidt mere at spise undervejs.

På dage uden træning stræber jeg efter et dagligt kalorieindtag på ca. 2000 kcal og på dage med træning ca. 3000 kcal (dette justeres dog alt efter mængden af fysisk aktivitet). F.eks. kunne energifordeling på en dag uden træning se således ud:

Morgen ca:. 400 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal
Frokost: 500 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal
Aftensmad: 500 kcal
Mellemmåltid: 200 kcal

27 juli 2008

Palermo drengenes dag...

Søndag var en dag jeg virkelig havde glædet mig til, for dagen var nemlig sat i scene på en brandvarm dag og i humorens tegn - rouleur'enes dag med dresscode og det hele. Kravet var at der skulle køres i hvidt fra top til tå på ægte Palermo manér.
Dagens arrangement bestod af feinschmeckerne Claus "guldkæde" Smidt og Jacob "Mr. 65" Lohmann.


Alle mand i hvide Palermo sko...

Og vores knap 100 kilometers tur startede da også rigtig godt på lir skalaen, da Claus (den ene af dagens deltagere) ankom toptunet med sine hvide nybarberede kontorskinker indsmurt i en eksotisk skinnende cykelrytter olie med soja kulør, så der blev etableret en slags "lir udbrud" allerede fra turens start.

Også på udstyret indså jeg tidligt at jeg var en lettere presset mand, da mine to tur-kompagnoner kunne trumfe med hvide matchende Look 986 rammer med integreret saddelpind. Og jeg må da også indrømme, at de to feinschmeckere, JLo og Claus, har ramt noget af det rigtige med deres Look 986'ere - en Cannondale med Lefty og SI kranksæt vedbliver dog at være en rigtig connaisseur foretrukne valg og I ved det godt drenge:-)!


Look 986 i hvid og sort...


Flot grafik på Look'en...


Taurinen lurer som en glubsk ulv i det fjerne...

Men... for at komme til selve turen, så kick-startede vi vores Tour de Rouleur i Rude skov, på nogle af de samme spor som også benyttes ved Nordic24. Claus, som havde skippet morgenmaden (host host), gav sig helt ud allerede fra start som var han en ukrainsk hjælperytter på sulteløn. Med sine mange små og korte udbrud og hurtige accelerationer, fik han tidligt fyret alle sine raketter af.

Derefter viste han sig som en sand figther, ved de næste mange timer lidende og helt tømt at kæmpe sig igennem resten af dagens mange kilometer - BRAVO. Vi kan li' at se en mand i hvidt lide som et svin med stil og finesse - "qual dich dein sau" som en Udo Bölt ville have sagt!


Claus med noget på vej ned... eller er det op?

Jlo viste også storform på dagen, ved mange gange at sidde i front og med stort overskud. Claus syntes dog ikke at være helt tilfreds med JLo's opadgående formkurve, så der ligger vist et opgør og ulmer her til fremtidige Rouleur arrangementer - "a battle to follow"?

Derefter blev der trillet promenadekørsel på den nordsjællandske strandvej og hjem til æblet igen, hvor der skulle siges au revoir til Tour de France og tillykke til Carlitos. Tak for Touren og turen...


Siden hvornår har hvidt ikke klædt en gentleman...?


Claus, JLo og Kanonkuglen...